|
7.Del: Totalitetsteori - Globalmodeller:
70.Kap.: Indledning om totalitetsteori
71.Kap.: Forskellige totalitetsteorier:
72.Kap.: Totalitetsteoretisk hypotese:
73.Kap.: Forholdet mellem primitive samfundsformationer:
74.Kap.: Rivalisering og overgangen til landbrugssamfund:
75.Kap.: Rivalisering mellem agrare samfundsformationer:
76.Kap.: Rivalisering og industrialisering:
77.Kap.: Rivalisering mellem industrialiserede samfundsformationer:
78.Kap.: Verdens mulige overgang til en stor verdens-samfundsformation:
79.Kap.: Vurdering af totalitetsteorien:
70.Kap.: Indledning om totalitetsteori
H.afs..A::
Hvordan påvirker eksistensen af flere samfundsformationer
de
enkelte samfundsformationer?- F.eks. gennem krig eller handel.
Denne problemformulering svarer til de problemer, som bliver
formuleret i den sociologiske disciplin 'international politik'
for nutidens samfundsformationer.
Totalitetsteori og globalmodeller:
For at beskrive den konkrete situation, at verden består
af fle-
re samfundsformationer, vil jeg anvende begrebet 'globalmodel'.
En globalmodel afspejler den struktur af samfundsformationer,
som eksistere, på ethvert givet tidspunkt af historien.
F.eks. ville en globalmodel af verden op til første
verdens-
krig, især bestå af en analyse af forholdet mellem
stormagterne:
England, Tyskland, Sovjetunionen, Japan og USA.
Ligesom forskellige produktionsmåder artikulerer sig
i en
samfundsformation, artikulerer forskellige samfundsformationer
sig i en 'globalmodel'.
Med begrebet 'totalitetsteori' afslutter jeg kæden af abstrak-
tionsniveaer og skulle herefter være klar til at foretage
kon-
krete analyser, som indrager alle grundliggende faktorer der
har betydning for et givet samfunds udformning.
----
Prioritering af totalitetsteoretiske analyseområder:
Jeg vil prioritere en analyse af betydningen af forskellige feu-
dalistiske samfundsformationers rivalisering for kapitalismens
oprindelse, samt især nutidens situation med kampen mellem
'øst, vest, nord og syd'.
Totalitetsteori og dominationsteori:
Jeg er især interesseret i den betydning kapitalens interna-
tionalisering har for proletariatets politiske interessedannelse
og en eventuel overgang til socialisme.
----
Totalitetsteori og determinationsteori:
Indenfor den marxistiske sociologi er problemet om betydningen
af forskellige samfundsformationers rivalisering for de sociale
forhold blevet kritiseret for af være blevet underprioriteret.
(K.Ekholm i Kahn and Llobera eds. 1984: The anthro. S. 241-263).
----
Totalitetsteori, hegemoniteori og dominationsteori:
Det er et problem at dechifrere to samfundsformationer under
en
sammensmeltningsproces. Skal man f.eks. betragte Danmark, EF,
OECD-landene, eller hele den privat-kapitalistiske verden som
en
samfundsformation eller skal 'konstellationerne' undersøges
ud
fra en hypotese om flere samfundformationer.
S.Amin har foreslået begrebet akkumulationsmodel om denne
pro-
blematik.
----
Det vil være et logisk udgangspunkt, at gå ud fra
at forskellige
typer af samfundsformationer vil påvirke hinanden forskelligt.
F.eks. vil to feudalistiske samfundsformationer ikke påvirke
hinanden på samme måde som to kapitalistiske -, eller
en feuda-
listisk -og en kapitalistisk samfundsformation.
Der kan dog også være tale om nogle over-historiske
eller trans-
historiske lovmæssigheder for samfundsformationernes betydning
for hinanden. F.eks. militær magtovertagelse og fascisme.
Ud fra hypotesen om at forskellige typer af samfundsformationer
påvirker hinanden forskelligt, vil jeg strukturere min
analyse
ud fra relationen mellem de forskellige produktionsmåder,
som de
manifesterer sig mellem de forskellige samfundsformations-typer.
71.Kap.: Forskellige totalitetsteorier:
H.afs.A.: Indledning om forskellige totalitetsteorier:
Teorier om forskellige samfundsformatiners kombination
i en globalmodel.
H.afs.B: Teorier om 'international politik':
Videnskabelige socialisme og strukturfunktionalisme.
H.afs.C: Positivistisk totalitetsteori:
H.afs.D: Fænomenologisk totalitetsteori: 'Traditionel
teori':
H.afs.E.: Rationalistisk totalitetsteori:
Den videnskabelige socialismes totalitetsteori.
Den strukturfunktionalistiske totalitetsteori.
H.afs.F: Øvrige totalitetsteorier:
K.Polanyi m.fl.:
H.afs.G: Totalitetsteoretiske syntese-bestræbelser:
H.afs.H: Mod etablering af en totalitetsteori:
Videnskabelige socialisme og strukturfunktionalisme.
(Se også Afd.C: 'Min hegemoniteoretiske hypotese').
H.afs.I: Vurdering af de forskellig totalitetsteorier:
H.afs.A: Indledning om forskellige totalitetsteorier:
Hvordan påvirker rivaliseringen mellem samfundsformationerne
de enkelte samfundsformationer?-
Den problemformulering svarer til de problemer, som bliver for-
muleret i den sociologiske disciplin: 'international politik'.
Jeg vil prioritere teorier om betydningen af forskellige feu-
dalistiske samfundsformationers rivalisering for kapitalismens
oprindelse, samt især nutidens situation med kampen mellem
stormagterne og dens betydning for proletariatets kamp for
socialisme.
H.afs.B: Teorier om international politik:
Lidt historie om disciplinen 'international politik':
Disciplinen 'international politik' blev udformet efter den 1.
verdenskrig og drejede sig om hvad der var årsagen til
krigen.
(Sørensen, G. 1980: International politik og marxisme.
S.13).
Anne Pedersen nævner Deutsch, Kaplan, Rosenau og Singer
som
hovedfigurerne i disciplinen international politik.
(Pedersen, Anne 1974: International politik som sam...: S.15).
Erkendelsesteori og teorier om 'international politik':
Fænomenologisk totalitetsteori: Den traditionalistiske
teori.
Positivistisk talitetsteori: Den behavioristiske teori.
Rationalistisk totalitetsteori: Den videnskabelige socialisme.
G.Sørensen mener ikke at der er nogen klar afgrænsning
mellem
den traditionalistiske teori og den behavioristiske teori.
(Sørensen, G. 1980: International politik og marxisme.
S.16).
Ligesåvel som de to skoler ikke har et klart baseret
erken-
delsesteoretisk udgangspunkt.
(Sørensen, G. 1980: International politik og marxisme.
S.8).
H.afs.C.: Den positivistiske totalitetsteori:
Indhold:
30.Afs: Indledning om positivistisk totalitetsteori:
31.Afs.: Positivistisk totalitetsteori generelt:
32.Afs.: Empiristisk totalitetsteori: Behaviorismen:
33.Afs.: Eksistensialistisk totalitetsteori: Fænomenologien:
34.Afs.: Nyere positivistisk totalitetsteori: Reaktioner på
postbehavioristisk teori eller interdependens-teorien.
35.Afs.: Positivistisk kritik af de øvrige totalitetsteorier:
36.Afs.: Vurdering af den positivistiske totalitetsteori:
37.Afs.: Konklusion om den positivistiske totalitetsteori:
30.Afs.: Indledning om den positivistiske totalitetsteori:
I min gennemgang af de forskellige teorier om 'international
politik' vil jeg kun skitsere den positivistiske tilgang kort.
----
----
31.Afs.: Positivistisk totalitetsteori generelt:
----
----
32.Afs.: Empiristisk totalitetsteori: Behaviorismen:
Behaviorismen kaldes også 'den videnskabelige skole':
----
Både Anne Pedersen og G.Sørensen er enige om at
man ikke kan
klassificere de enkelte forskere entydigt i noget paradigme.
(Sørensen, G. 1980: International politik og marxisme.
S. 8).
----
Karakteristik af den behavioristiske teori:
G.Sørensen citerer Finnegan om behavioristernes grundlag:
'...a concern with explanatory theory rather than normative
theory, a concern with recurring patterns rather than the
single case, a concern with operational concepts that have
measurable empirical referances rather than reified con
cepts'.
(Sørensen, G. 1980: International politik og marxisme.
S. 18).
----
----
Anne Pedersen's karakteristik af den behavioristiske teori:
I Anne Pedersen's kritik af den behavioristiske teori, tager
hun
udgangspunkt i John David Singer's variant af den behavioris-
tiske teori og kritiserer denne ud fra den kritiske teori's
generelle anti-positivistiske standpunkter, som de er blevet
formuleret af bl.a. J.Habermas.
Anne Pedersen nævner følgende personer som hovedrepræsentanter
for den behavioristiske teori om international politik:
Deutsch, Kaplan, Rosenau og Singer.
(Pedersen, Anne 1974: International politik som sam...: S. 15).
----
----
John David Singer's variant af den behavioristiske teori:
----
J.D.Singer deler sin analyse op i tre niveauer:
Individniveau, statsniveau og systemniveau.
(Sørensen, G. 198O: International politik og marxisme.
S.21).
1: Individniveauet:
A.Pedersen citerer Singer:
'...the basic unit of any social system is the individual
human being...'.
(Pedersen, A. 1974: International politik som sam...: S. 41).
Singer mener at medierne er i stand til manipulere individerne.
(Pedersen, A. 1974: International politik som sam...: S. 54).
2: Statsniveauet:
Singer fokuserer her på at undersøge de processer
hvorigennem de
udenrigspolitiske beslutninger bliver til, uden at inddrage
fænomenologien.
Singer mener at national-staterne er i færd med at blive
underlagt over-nationalstatslige magtorganer.
Singer advarer mod etnocentrisme.
(Pedersen, A. 1974: International politik som sam...: S. 4O-41).
3: Systemniveauet:
A.Pedersen citerer Singer:
'By thinking of the states as subsystems within the interna-
tional system, which in turn has a particular environment of
physical and social dimensions, we are provided with a rat-
her fruetful taxonomy...'.
(Pedersen, Anne 1974: International politik som sam...: S. 4O).
A.Pedersen pointerer i denne forbindelse at Singer tager afstand
fra 'systemmodeller' som de er udformet af T.Parson, Easton og
Deutsh, som Singer karakteriserer som teleologiske.
(Pedersen, Anne 1974: International politik som sam...: S. 4O).
Det vil sige en kritik af hvad jeg har defineret som rationa-
listisk samfundsvidenskab.
----
J.D.Singer's erkendelsesteoretiske grundlag:
J.D.Singer om den 1. -og den 3. verden:
J.D.Singer mener at der i forholdet mellem den 1. -og den 3.
verden som regel kun er en tilsyneladende konflikt, som kun
fremtræder som en reel konflikt i hovedet på den
3.verdens
statsledere.
(Pedersen, Anne 1974: International politik som sam...: S. 44).
Her af J.D.Singer åbenbart en for en empirist overraskende
indsigt i andre menneskers tanker.
----
J.D.Singer er tilbøjelig til at afvise fænomologien
'fordi han
mener at det overvejende er objektive sociale kræfter,
der de-
terminerer beslutningerne...'.
(Pedersen, A. 1974: International politik som ...: S. 41 og 49).
Jævnfør min definition af positivisme som dualisme.
----
J.D.Singer's rationalitetsbegreb:
Om et individ handler rationelt defineres ud fra det mål
indi-
videt selv har sat.
(Pedersen, A. 1974: International politik som sam...: S. 46).
Han har altså ikke nogen teori om værdier som socialt
skabte.
----
----
?.Afs.:: Nyere positivistisk totalitetsteori: Reaktioner på
postbehavioristisk teori eller interdependens-teorien:
----
I 1970'erne blev der formuleret en post-behavioristiske teori,
med det formål bedre at kunne forudsige fremtiden.
F.eks. Dougherty og Pfaltzgraff hvis værk fra 1971 bliver
brugt
som grundbog i international politik på universiteterne.
Bogens
kapitel om marxismen fremstiller et forvrænget billede
af denne.
(Sørensen 198O: International politik og marxisme. S.16
og 3).
Den postbehavioristiske teori eller interdependens-teorien
bryder sig ikke om den behavioristiske metodologi og kan i denne
henseende karakteriseres som neo-traditionalister.
(Sørensen, G. 1980: International politik og marxisme.
S.27).
H.afs.D: Fænomenologisk totalitetsteori: (Idealistisk
-):
Indhold:
40.Afs.: Indledning om hermeneutisk totalitetsteori:
41.Afs.: Hermeneutiske klassikere om international politik:
42.Afs.: Den traditionalistiske teori om international politik:
43.Afs.: 'Interdependens-teorien' om international politik:
44.Afs.: Vurdering af den hermeneutiske totalitetsteori:
45.Afs.: Konklusion om den hermeneutiske totalitetsteori:
----
40.Afs.: Indledning om den fænomenologiske totalitetsteori:
----
Da den hermeneutisk-idealistiske teori om international politik,
er blevet udkonkurreret af positivistiske -og rationalistiske
teorier, vil jeg kun skitsere denne teori.
----
----
41.Afs.: Hermeneutiske klassikere om international politik:
----
Kant, Hegel, Ranke, Rickert, Dilthey m.fl.
----
----
: Den traditionalistiske teori om international politik:
----
G.Sørensen's karakteriserer den 'traditionalistiske' teori,
som
alle ikke-positivister.
(Sørensen 198O: International politik og marxisme. S.16
og 24).
G.Sørensen om det traditionalistiske paradigme:
'Traditionalisterne fastholder den internationale
politiks egenart, idet den finder sted mellem suveræne
stater som ikke er underlagt nogen øvre myndighed, det
internationale system er anarkisk'.
(Sørensen, G. 198O: International politik og marxisme.
S.17).
Finnegans karakteristik af den traditionalistiske teori:
G.Sørensen citerer R.B.Finnegan: (Forkortet):
'..the approach to theorizing that derives from philosophy,
history and law, and that is characterized above all by
explicit reliance upon the reliance of judgement...
...this subject must therefore derive from a scientifi-
cally imperfect process of perception and intuition...'.
(Sørensen, G. 198O: International politik og marxisme.
S.18).
G.Sørensen gennemgår Kjell Goldmann som et eksempel
på en tra-
ditionalistisk teoretiker.
Goldmann's model: (Her citeret fra Sørensen):
1: Det internationale systems egenskaber påvirker i
høj grad den
internationale politik.
2: Opdelingen i suværene stater og det deraf følgende
interna-
tionale anarki er det internationale systems vigtigste egen-
skab.
3: En stats magt bestemmes af dens evne til at skade andre
ste-
der.
(Sørensen 198O: International politik og marxisme. S.22
og 28).
G.Sørensen nævner H.Morgenthau som en vigtig
repræsentant for
den traditionelle teoris indflydelse i denne disciplin.
(Sørensen, G. 198O: International politik og marxisme.
S.23).
Den traditionalistiske teoris kritik af den behavioristiske-:
De traditionalistiske teoretikere hævder at de behavioristiske
teoretikere ikke har tilført disciplinen international
politik
et nyt paradigme-grundlag.
(Sørensen, G. 198O: International politik og marxisme.
S.24).
----
----
D: 'Interdependens-teorien' om international politik:
----
G.Sørensen mener at nogle forskere indenfor 'interdependens-
teorien' ikke forkaster det traditionalistiske paradigme, men
blot ønsker at udbygge det.
'Interdependens-teoretikere': Keohane og Nye m.fl.
(Sørensen 198O: International politik og marxisme. S.27
og 58).
De transnationale relationer og de internationale organisati-
oner har fået en så stor betydning, at de ikke længere
kan
studeres indenfor den traditionelle teoris ramme.
(Sørensen, G. 198O: International politik og marxisme.
S.51).
----
: Vurdering af den hermeneutiske totalitetsteori:
----
De etablerede forskeres overgang fra den traditionelle teori
til interdependens-teorien afspejler efter min mening en reel
internationaliseringsproces, som denne teori er udmærket
til
at lokalisere indikatorer på.
----
----
Litteraturliste til hermeneutisk totalitetsteori:
----
Finnegan, R. 1972: International relations: The disputed search
for methode. Review og Politics no.34, pp. 4O-67.
Hollist, W.L. and J.N.Rosenau Ed. 1981: World System Structure.
Pedersen, Anne 1974: International politik som samfundsviden-
skab. K.U.
Sørensen, Georg 198O: International politik og marxisme.
Thiersen, Ib 1976: Introduktion til historieteori.
----
Litteratur af hermeneutisk-idealistiske forskere:
----
Goldmann, K. 1978: Det internationelle systemet. En teorioch
dess begrænsningar. Stockholm.
Hegel, G.W.F. 1988: Lectures on the philosophy of world history.
Morgenthau, H. 1967:(1948): Politics among nations. New York.
H.afs.E: Rationalistiske 'totalitetsteorier':
50.Afs.: Indledning om de rationalistiske totalitetsteorier:
Kan de rationalistiske totalitetsteorier forenes?-.
51.Afs.: Strukturering af de rationalistiske totalitetsteorier:
Marx-, Spencer- og Weber-traditionen.
52.Afs.: Den videnskabelige socialismes totalitetsteori:
Historiematerialisme, universitets -og neomarxisme.
53.Afs.: Den strukturfunktionalistiske totalitetsteori:
T.Parsons, G.Modelski og Winckler.
54.Afs: Den kritiske rationalismes totalitetsteori:
M.Weber, K.Popper og P.Berger.
55.Afs: Øvrige rationalistiske totalitetsteorier:
Annalesskolen (F.Braudel) og strukturalismen.
56.Afs.: Rationalistiske totalitsteoretiske enhedsbestræbelser:
K.Polanyi og A.Giddens.
57.Afs.: Vurdering af de forskellige totalitetsteorier:
Afvisning af de exogene 'stats'-teorier.
58.Afs.: Konklusion om de forskellige totalitetsteorier:
Det er nødvendigt at opprioritere den endogene
teoris behandling af totalitetsrelatione.
50.Afs.: Indledning om de rationalistiske totalitetsteorier:
Kan de rationalistiske totalitetsteorier forenes?-.
En kort gennemgang af de forskellige 'totalitetsteorier'.
Især den videnskabelige socialisme og strukturfunktionalismen.
Prioritering af den videnskabelige socialismes forskellige sko-
ler.
----
Den videnskabelige socialismes totalitetsteori:
Den videnskabelige socialismes samfundsvidenskab har siden
sin begyndelse været fikseret på opfattelsen af at
verden var
blevet samlet i et verdensmarked, som stort set havde elimi-
neret den sociale betydningen af den internationale rivalise-
ring.
Derfor opfattede f.eks. Lenin de tyske socialdemokraters støt-
te til tysk oprustning som et 'forræderi' mod internationalis-
men.
Hypotesen om klassekampen som 'historiens motor' er blevet
så ensidigt opfattet, at betydningen af samfundsformationernes
rivalisering, for den historiske udvikling, stort set er ble-
vet negligeret.
I modsætning til den marxistiske samfundsvidenskab har
den
'traditionelle' (hermeneutiske) teori og funktionalismen været
fikseret på den internationale rivaliserings betydning
for
samfundsforholdene.
Bl.a. ud fra den iagttagelse at industrialiseringen i Tyskland
og Japan gennemføres 'fra oven' med henblik på at
klare sig
i den internationale konkurrence.
----
Mod en totalitetsteoretisk enhedsteori?:
----
I disse nationale integrations-tider er der sket en genopblussen
af samfundsvidenskabens opmærksomhed på problematikken
om for-
holdet mellem samfundsformationerne og dennes betydning for
den enkelte samfundsformation.
Jeg mener at der er sket en vis tilnærmelse mellem den
viden-
skabelige socialisme og funktionalismen.
En marxistisk erkendelse af den internationale politiks betyd-
ning for det enkelte samfund og en funktionalistisk 'inter-
dependens-teori' som anerkender internationaliseringens omfang
og betydning for samfundsforholdene.
----
----
H.afs.B: Strukturering af de rationalistiske totalitetsteorier:
Marx-, Spencer- og Weber-traditionen.
----
Rationalisme og totalitet:
Rationalistisk totalitetsteori:
52.Afs.: Den videnskabelige socialismes totalitetsteori:
----
----
Indhold:
----
U.afs.A: Indledning om den marxistiske totalitetsteori:
Prioritering af den neomarxistiske totalitetsteori.
31.Afs.: Videnskabelig socialisme og totalitets-problematik:
Klassisk marxisme, revisionisme, historisk materialisme
kritisk teori, kapitallogik og neomarxisme.
32.Afs.: Den klassiske marxismes totalitetsteori:
Marx og Engels' teoretiske udvikling.
33.Afs.: Den revisionistiske totalitetsteori:
E.Bernstein om nationalisme og socialisme.
34.Afs.: Den historisk materialistiske totalitetsteori:
Lenin, Gramchi, Althusser, Poulantzas og E.O.Wright.
35.Afs.: Den universitetsmarxistiske totalitetsteori:
Den kapitallogiske totalitetsteori.
L.Trotsky, P.Mattich, Alvater, Reichelt og Schantz.
Den kritiske teoris totalitetsteori.
G.Lukacs, W.Reich, T.Adorno, M.Horkheimer og Habermas.
36.Afs.: Den neomarxistiske totalitetsteori:
Afhængighedsteorien og verdensystemparadigmet.
P.Baran, P.Sweezy, A.G.Frank, I.Wallerstein m.fl.
37.Afs.: Mod en marxistiske enheds-totalitetsteori:
Ole Høiris, T.Skocpol, K.Ekholm og J.Friedman.
38.Afs.: Vurdering af den marxistiske totalitetsteori:
Fra lokalt til globalt teoretisk udgangspunkt.
39.Afs.: Konklusion om den marxistiske totalitetsteori:
Opprioritering af betydningen af rivaliseringen
mellem samfundsformationer.
U.afs.A: Indledning om den marxistiske totalitetsteori:
For den videnskabelige socialisme har det været et centralt
problem at udrede hvordan de interimperialistiske krige og
anti-imperialismen påvirker kampen for socialisme.
Efter min mening har den videnskabelige socialismes teoretikere
i flere generationer haft en tilbøjelighed til at overvurdere
internationaliseringens omfang i deres tidsperiode og dermed
undervurderet nationernes fortsatte betydning for konflikterne
i den enkelte samfundsformation.
F.eks. var det måske en af grundene til at de tyske
socialde-
mokrater og kommunister blev udkonkurreret af nazisterne.
Indenfor det totalitetsteoretiske problemfelt har den tra-
ditionelle teori og funktionalismen været mere opmærksomme
på nationernes fortsatte eksistens, måske fordi borgerskabet
har været mere direkte inddraget i de internationale kon-
flikter.
Umiddelbart forekommer det mig at alle de forskellige viden-
skabelige socialistiske retninger har ydet vigtige bidrag til
forståelsen af denne problematik.
Totalitetsteori og dikonomistisk statsteori:
Jeg er især interesseret i den nye teoretiske udvikling,
som
bestemmer staten ud fra både det enkelte samfund og rivalise-
ringen mellem samfundene. F.eks. T.Skocpol m.fl.
(Se f.eks. L.Kaspersen 1994: Samfundsbegreber og statsbegreber
i sociologien. Dansk sociologi, nr.1, 5.årg. Side 32).
I forhold til problemet om forholdet mellem imperialismens
center og periferi mener jeg at neomarxismen er mest interesant,
fordi den sætter fokus på udviklingen af et arbejderaristokrati
i centeret.
'Verdensystemparadigmet' gør rede for problematikken
i det
jeg vil kalde for et totalitetsteoretisk perspektiv.
Jeg vil derfor prioritere 'verdensystemparadigmet' som teoretisk
udgangspunkt.
I forbindelse med min hegemoniteori vil jeg prioritere overgan-
gen fra landbrugssamfund til industrisamfund og rivaliseringen
mellem industrisamfund.
U.afs.H: Mod en marxistisk enheds-totalitetsteori:
Jeg mener at Katja Ekholm har indledt en definition af en
'totalitetsteori' som understreger den betydning samfundsfor-
mationernes rivalisering har for den enkelte samfundsformation
og den historiske udvikling.
Totalitetsteori og dominationsteori:
----
K.Ekholm kritiserer den tendens der indenfor den marxistiske
teori, har været til at studere en samfundsformation, som
en
isoleret enhed.
K.Ekholm:
'...mode of production and the corresponding social for-
mation can only refer to a partial system, a localised seg-
ment of a larger system'.
Og videre:
'The restriction of the model to the production proces and
the social structure based upon it does not correspond to
the totality by which such structures are reproduced and
transformed'.
(Ekholm i Kahn and Llobera eds. 1984: The anthropo...: S. 244).
----
Totalitetsteori, dominationsteori og determinationsteori:
----
Totalitetsteorien udvider begrebet om de sociale klasser, ved
at
analysere dem som enheder, der er 'åbne' mod det større
system,
hvor opdelingen af samfundet i et økonomisk, politisk
og kul-
turelt niveau er kombineret med en horisontal model af verdens
produktionssektorer.
(Ekholm i Kahn and Llobera eds. 1984: The anthropo...: S. 253).
----
Totalitetsteori og historieteori:
----
K.Ekholm argumenterer for sin totalitetsteori ved at henvise
til den historiske diskontinuitet af højkulturer.
(Ekholm i Kahn and Llobera eds. 1984: The anthropo...: S. 243).
Verdenshistoriens stormagter kan skitseres i en rækkefølge:
Indien (Harappa-kulturen), Kina, Mesopotamien, Ægypten,
Perserriget, Grækenland, Rom, Norditalien, Portugal, spanien,
Holland, Frankrig, England og USA. (Se næste kapitel om
historieteori).
----
K.Ekholms opdeling i abstraktionsniveauer:
'At the lower level is production and social structure,
the social formation, and at the higher level the set of
external relations linking such localiced sub-units'.
'By using this hierarchical model it is possible to place
local production and social structure within its condition
of reproduction'.
(Ekholm i Kahn and Llobera eds. 1984: The an...: S. 246 og 256).
Ole Høiris og J.Friedman har formuleret en 'totalitetsteori'
ud fra de samme principper som K.Ekholm.
(Høiris 198O: Marxistisk antropologi i 2.internat. Side
392).
(Friedman 1979: System, structure and contradiction. S. 12-13).
----
Jeg mener at K.Ekholm her har formuleret en analysemodel, som
overvinder de problemer den historiske materialisme har haft
med at forklare den historiske udvikling ud fra et snævert
defineret produktionsmåde-begreb.
53.Afs.: Den strukturfunktionalistiske totalitetsteori:
----
----
U.afs.A: Indledning om strukturfunktionalistisk totalitetsteori:
----
Udvælgelse af strukturfunktionalistisk 'totalitetsteori',
som
indgår i en dialog med den videnskabelige socialisme.
----
U.afs.B: Den 'geopolitiske' teori:
----
Hollist og Rosenau har udvalgt nogle artikler, som kan indgå
i
en debat mellem de forskellige paradigmer indenfor disciplinen
international politik.
(Hollist and Rosenau ed.1981: World System Structure. Side 13).
Den 'geopolitiske' teori 'prioriterer' den politisk-militære
rivalisering som determinerende i relationen mellem samfund.
Den videnskabelige socialisme 'prioriterer' kapitalens akkumu-
lation som det determinerende i forholdet mellem samfund.
----
U.afs.C: Geopolitiske teoretikere:
----
Oversigt over geopolitiske teoretikere:
----
C.Chase-Dunn deler de geo-teoretiske forskere op i to grupper:
Geopolitiske teoretikere som inddrager kapitalakkumulation:
F.eks.: Modelski, Zolberg og Waltz.
Geopolitiske teoretikere som ikke inddrager kapitalakkumulation:
2: F.eks.: Winckler.
(C.Chase-Dunn 1981: Interstate System ...: Side 31).
----
G.Modelski:
----
Modelski forklarer kolonialismens og imperialismens oprindelse
ud fra 'viljen til magt', hvilke jo ikke kan forklare hvorfor
f.eks. kolonialismen netop opstod i 15OO-tallet.
(Se Modelski 1978: The long cycle of global politics..: s.224).
I G.Modelski værk fra 198O inddrages økonomiske
processer men
arbejdsdelingen mellem center og periferi ignoreres.
(Her: C.Chase-Dunn 1981: Interstate System ...: Side 49-5O).
----
H.J. Morgenthau's liberalistiske magtbalancemodel:
----
Verden er struktureret efter en liberal verdenskultur, som
mobiliserer modkræfter imod trusler mod magt-balance systemet.
H.J. Morgenthau's liberalistiske magtbalancemodel er blevet ud-
videt af Inkeles og Thomas, som vil udvide moderniseringsteorien
til verdenssystemet.
(Morgenthau, H.J. 1973: Politics among Nations).
(Her: C.Chase-Dunn 1981: Interstate System ...: Side 49-5O).
----
----
U.afs.D: Geopolitisk kritik af den videnskabelige socialisme:
----
Winckler's 'geopolitiske' kritik af I.Wallerstein:
'Geopolitiske' forskere kritiserer I.Wallerstein for at han har
reduceret stats-systemets bevægelse til en konsekvens af
kapi-
talakkumulationens proces.
Winckler mener at hovedmoteren i det moderne verdenssystem er
geopolitik og statsbygning.
(C.Chase-Dunn 1981: Interstate System ...: Side 31).
I.Wallerstein der, som neomarxist, er blevet kritiseret af
de andre marxistiske retninger for at lægge for stor vægt
på det internationale systems betydning frem for kapitalens
akkumulation, bliver altså her kritiseret for det modsatte.
Winckler har sikkert ret i at geopolitikken spiller en betyde-
lig rolle, men at gøre denne til hovedmotoren, frem for
kapi-
talens akkumulation, medfører at man ikke kan forklare
hvorfor
f.eks. fascismen opstår i 1930'erne.
I denne kontrovers må jeg derfor holde med Wallerstein,
selvom
jeg er kritisk over for hans kapitalisme-begreb.
----
----
U.afs.E: Geopolitisk teori og den videnskabelige socialisme:
----
C.Chase-Dunn forsøger at integrere funktionalismen og
marxismen:
C.Chase-Dunn:
'Here I will argue that the capitalist mode of production exhi-
bits a single logic in which both political-military power and
the appropriation of surplus value through production and sale
on the world market play an integrated role'.
(C.Chase-Dunn 1981: Interstate System ...: Side 31).
Se Chase-Dunn i min gennemgang af den videnskabelige socialisme.
Chase-Dunn henviser til P.J. McGowan og S.G. Walker for syntese-
overvejelser mellem marxismen og den 'konventionelle' teori.
----
----
U.afs.H: Vurdering af den funktionalistiske totalitetsteori:
----
Den funktionalistiske totalitetsteori går ud fra den 'inter-
nationale' rivalisering som et overhistorisk fænomen, den
registrerer ikke nogen forskel af betydning på, om rivaliserin-
gen foregår mellem feudalistiske eller kapitalistiske samfund.
Jeg mener at den teoretiske vej frem, er de syntesbestræbelser
som er begyndt mellem den videnskabelige liberalisme -og socia-
lisme, idet jeg mener at den internationale politik skal tolkes
ud fra både kapitalens akkumulation og den fortsatte interna-
tionale rivalisering, som vil vare ved indtil hele verden er
samlet i en stor samfundsformation. |
