|
6.Del: Hegemoniteori - Samfundsformationsmodeller:
60.Kap: Indledning om hegemoniteori: .............................................
Side 2:
Definition af hegemoni, som en kombination af flere
produktionsmåder i en konkret samfundsformation.
61.Kap: Samfundsformer mellem protomennesket og mennesket:
Jæger-samler-teknik og produktionsforhold:
Skabelsesteori contra evolutionsteori.
62.Kap: Samfundsformer som kombinerer jagt og nomadisme:
Den urkommunistiske samfundsformation.
Den 'primitive' samfundsformation. Antropologi:
63.Kap Nomadisme og samfundsformer:
1: Gerontarkiske samfundsformationer.
2: Arkaiske samfundsformationer.(Hyrder og svedjebrug).
3: Patriarkalske samfundsformationer. (Lineage).
Samfundseksempler: Gouro og Nuer.
64.Kap: Samfundsformer baseret på nomadisme og protolandbrug:
Hierarkiske samfundsformationer mellem patriarki
og despoti:
Samfundseksempler fra Afrika, Asien og Amerika.
65.Kap: Samfundsformer baseret på bofast landbrug:
Etnologi:
Landbrugs-teknik og produktionsforhold.
1: Despotiske samfundsformationer.
2: Traditionalistiske samfundsformationer.
3: Feudalistiske samfundsformationer:
66.Kap: Samfundsformer baseret på landbrug og industri:
1: De absolutistiske samfundsformationer.
F.eks.: Venedig, Portugal, Spanien, Holland
og England.
2: Den kapitalistiske samfundsformations 1.fase:
(Kombination af feudalisme, kapitalisme og kommunisme).
Samfundseksempel: Den 1. -2.- og 3. verden.
67.Kap: Samfundsformer baseret udelukkende på industri:
1: Den kapitalistiske samfundsformations 2.fase:
(Kombination af kapitalisme og kommunisme).
2: Den socialbyrokratisk samfundsformation. (Fremtid).
3: Den kommunistiske samfundsformation. (Fremtid).
Samfundseksempler: Lande i det imperialistiske
center.
68.Kap: Samfundsformer baseret på industri og robotter:
(Fremtid):
Fritidssamfund, informationssamfund og postkapitalisme.
69.Kap: Vurdering af hegemoniteorien:
Samfundsformationer, historie og struktur.
60.Kap: Indledning om hegemoniteori:
H.afs.A: Problemformulering om hegemoniteori:
Formålet med en hegemoniteori er at begribe hvilke betydning
sameksistensen af flere produktivkraftstader indenfor et
givet samfund, har for udformningen af det pågældende
samfund.
Eksempel på samfundsvidenskabelige teoriers 'hegemoniteori':
I den historiske materialisme er det hegemoniteoretiske problem
formuleret som forekomsten af flere produktionsmåder, som
er
kombineret i en samfundsformation.
I den funktionalistiske teori omhandler det hegemoniteoretiske
problem sameksistensen af en mekanisk -og organisk produktion
i et samfund.
Hegemoniteorien er en teorifraktion placeret imellem domina-
tionsteorien og totalitetsteorien.
Hegemoniteori og dominationsteori:
Hegemoniteori som den metodiske vej til en dominationsteori:
Et konkret samfund vil som regel bygge på forskellige tekniske
udviklingsstader. Derfor er det næsten umuligt at finde
et sam-
fund, som kan anvendes direkte som et mønstereksempel
på hvilke
produktionsforhold som forekommer på et givet genuint teknisk
stade.
Det vil derfor være metodisk nødvendigt at lokalisere
nogle
konkrete samfund, hvor det produktivkrafttrin, som man er inter-
esseret i at undersøge de sociale effekter af, er så
udbredt som
muligt og kunne abstrahere fra den betydning øvrige produktiv-
krafttrin har på samfundsforholdene i det konkrete samfund.
Fra dominationsteori til hegemoniteori:
Når man er interesseret i hvorfor et konkret samfund er
udformet
som det er, må man tolke det ud fra en artikulation af
forskel-
lige produktionsmåder. (L.Althusser).
Hegemoniteori og totalitetsteori:
Der er ikke enighed om hvorvidt man kan abstrahere fra rivali-
seringen mellem forskellige samfundsformationer, når man
vil
forstå samfundsforholdene i en enkelt samfundsformation.
I hegemoniteorien ses der bort fra betydningen af rivaliseringen
mellem forskellige samfund, idet denne problematik falder ind
under den næste teorifraktion om totalitetsteori.
Men rivaliseringen mellem samfundsformationerne har formodent-
lig stor betydning for den historiske udvikling.
Hegemoniteori, historieteori og empiri-selektion:
Da jeg især er interesseret i den historiske udvikling,
som fø-
rer frem til den industrielle revolution, vil jeg udvælge
mine
samfundseksempler ud fra denne udviklingslinje. Dette kan kom-
me til at fremstå som en unilineær historieopfattelse,
men skal
ikke forstås som en sådan.
Problematikken om hydrauliske vandingssystemer og orientalsk
despotisme får derfor en lav prioritering.
(Se 58.Del om historieteori).
I min del om dominationsteori (5.Del) definerede nogle forskel-
lige produktionsmåder. I denne del om hegemoniteori vil
jeg se
på hvordan forskellige produktionsmåder kan sameksistere
i en
samfundsformation.
I næste del om totalitetsteori, (7.Del), vil jeg komme
ind på
hvilke betydning rivaliseringen mellem forskellige samfundsfor-
mationer har for den enkelte samfundsformation.
----
Prioritering af hegemoniteoretiske problemfelter:
----
Da jeg især er interesseret i den industrielle revolution
og
industrisamfund, vil jeg prioritere udviklingen i Europa.
(Se også min hegemoniteoretiske hypotese, Afd.C).
H.afs.B: Forskellige hegemoniteorier:
20.Afs.: Indledning om de forskellige hegemoniteorier:
Teorier om idealtyper i den konkrete verden.
Forskellige produktionsmåders kombination
i en sam-
fundsformation.
21.Afs.: Teorier om idealtyper og den konkrete verden:
Hermeneutisk-, positivistisk -og rationalistisk
teori.
22.Afs.: Hermeneutisk hegemoniteori:
23.Afs.: Positivistisk hegemoniteori:
24.Afs.: Rationalistisk hegemoniteori:
Spencer, Marx og Weber traditionerne.
25.Afs.: Øvrige hegemoniteorier:
26.Afs.: Hegemoniteoretiske syntese-bestræbelser:
27.Afs.: Mod etablering af en hegemoniteori:
Videnskabelige socialisme og strukturfunktionalisme.
28.Afs.: Vurdering af de forskellige hegemoniteorier:
29.Afs.: Konklusion om de forskellige hegemoniteorier:
20.Afs.: Indledning om de forskellige hegemoniteorier:
Med hegemoniteori mener jeg en teorier om hvordan forskellige
idealtyper kan sameksistere i den konkrete verden.
Den hegemoniteoretiske problematik:
I min dominationsteori (5.Del) definerede jeg nogle produkti-
onsmåder som var kendetegnet ved hvordan samfundet var
udformet
på grundlag af nogle specifikke teknografiske udviklingsgrader.
Da de fleste konkrete samfund eksisterer på grundlag af
for-
skellige teknografiske udviklingtrin er det nødvendigt
at se
på hvordan sameksistensen af disse udviklingstrin påvirker
samfundsforholdene ved at kombinere forskellige magttyper.
Den hegemoniteoretiske problematik og samfundsteorierne:
Denne problemetik karakteriseres af den historiske materialisme,
som sameksistensen af flere produktionsmåder i en samfundsfor-
mation.
Ifølge funktionalismen kan man tale om sameksistensen
af en
mekanisk -og organisk arbejdsdeling i et samfundssystem.
Transformationer og kombination af produktionsmåder:
Jeg vil især tage udgangspunkt i den strukturmarxistiske
for-
mulering af det historiske periodiceringsproblem om hvordan
forskellige produktionsmåder kombineres i samfundsformationer
i et historisk transformations-perspektiv.
Jeg vil prioritere teorier om overgangen fra feudalisme til
kapitalisme og den kapitalistiske samfundsformation.
24.Afs.: Rationalistiske hegemoniteorier:
U.afs.A: Indledning om de rationalistiske hegemoniteorier:
U.afs.B: Strukturering af de rationalistiske hegemoniteorier:
U.afs.C: Den videnskabelige socialismes hegemoniteori:
Den historiske materialisme og kapitallogikken.
U.afs.D: Den strukturfunktionalistiske hegemoniteori:
Spencer, Durkheim, Parsons og Luhmann.
U.afs.E: Den kritiske rationalismes hegemoniteori:
Weber, Popper og Berger.
U.afs.F: Øvrige rationalistiske hegemoniteorier:
U.afs.G: Rationalistiske integrationsbestræbelser:
U.afs.H: Vurdering af de rationalistiske hegemoniteorier:
U.afs.A: Indledning om de rationalistiske hegemoniteorier:
Jeg vil kort gennemgå de forskellige rationalistiske
hegemoni-
teorier.
Jeg vil prioritere den videnskabelige socialismes hegemoniteori
i den historisk materialistiske udlægning.
Da hegemoniteorien beskæftiger sig med sameksistensen
af ideale
sociale grundenheder, som defineres forskelligt af de samfunds-
videnskabelige retninger, er de basale forskelle mellem de
forskellige samfundsvidenskabelige retninger placeret i den
dominationsteoretiske teori-fraktion. (55.Del).
De forskellige samfundsvidenskabelige begreber kan få et
for-
skelligt indhold, alt efter de forskellige teoriers dominations-
teorier.
F.eks. funktionalismens kapitalisme-begreb:
Da den kapitalistiske 'produktionsmåde' ifølge funktionalismen
ikke er bærer af en ny 'produktionsmåde', vil en
kapitalistisk
samfundsformation for denne teori kun kunne bestå af den
kapi-
talistiske produktionsmådes sameksistens med præ-kapitalistiske
produktionsmåder. Jævnfør f.eks. moderniseringsteorien.
----
----
U.afs.B: Strukturering af de rationalistiske hegemoniteorier:
----
De rationalistiske hegemoniteoriers fælles-opfattelse:
De forskellige rationalistiske samfundsvidenskaber er enige om
at forskellige tekniske udviklingstrin påvirker samfundsforhol-
dene forskelligt og da den tekniske udvikling forløber
ujævnt,
må de forskellige rationalistiske samfundsvidenskaber også
have
en eller anden form for 'hegemoniteori'.
Forskellen mellem de rationalistiske hegemoniteorier:
1: Den videnskabelige socialismes hegemoniteori:
En samfundsformation kan bestå af flere produktionsmåder.
2: Den strukturfunktionalistiske hegemoniteori:
Et samfundssystem kan være baseret på en sameksistens
af
mekanisk -og organisk arbejdsdeling.
3: Den kritiske rationalismes hegemoniteori:
Den kritiske rationalisme afviser de to øvrige rationalis-
tiske hegemoniteoriers opfattelse af at kapitalismen kan
be-
stemmes teleologisk.
U.afs.C: Den videnskabelige socialismes hegemoniteori:
Indledning om den marxistiske hegemoniteori:
Produktionsmåder og samfundsformationer.
Den videnskabelig socialismes hegemoniteorier-er:
Den videnskabelige socialismes forskellige retninger.
Den klassiske marxismes hegemoniteori:
Marx og Engels' hegemoniteori-udvikling.
Den revisionistiske hegemoniteori:
Fredelig overgang fra kapitalisme til socialisme.
Den historiske materialismes hegemoniteori:
Sameksistens af fem typer af produktionsmåder.
Den universitetsmarxistiske hegemoniteori:
Den kapitallogiske -og kritiske teoris hegemoniteori.
Den neomarxistiske hegemoniteori:
Afhængighedsteorien og verdensystemparadigmet.
Mod en marxistiske hegemoniteoretisk enhedsteori:
Produktionsmåder og verdensystemparadigmet.
Vurdering af den marxistiske hegemoniteori:
Især strukturmarxisme og kapitallogik.
Konklusion om den marxistiske hegemoniteori:
Althusser og E.O.Wright.
3O.Afs.: Indledning om den marxistiske hegemoniteori:
For den videnskabelige socialisme er hegemoni-problematikken
en
afledning af dominationsteorien og produktionsmåde-begrebet.
(Se 5.Del). Jeg vil derfor ikke gøre så meget ud
af teorierne,
som omhandler det hegemoniteoretiske analyseniveau.
Jeg vil anvende 'strukturmarxismen' som teoretisk udgangspunkt.
Jeg vil prioritere teoriernes opfattelse af overgangen fra
landbrugssamfund til industrisamfund og af den 'kapitalistiske
samfundsformation'.
1: Den videnskabelig socialismes hegemoniteorier-er:
----
Da den videnskabelige socialismes forskellige retninger, er
uenige om produktionsmådebegrebet, har de også hver
sin hege-
moniteori.
Jeg vil koncentrere mig om den historiske materialismes hege-
moniteori og eventuelt inddrage den kapitallogiske kritik af
denne.
----
2: Den klassiske marxismes hegemoniteori:
----
Kan Marx og Engels' teori-udvikling deles om i en historie-
materialistisk -og en kapitallogisk fase, som kapitallogikken
mener eller er der tale om komplementære teoridele, som
Jon
Elster mener?. (Se min dominationsteori, 55.Del).
----
3: Den revisionistiske hegemoniteori:
----
Den revisionistiske hegemoniteori adskiller sig fra de øvrige
teorier ved sin opfattelse af, at en fredelig overgang fra
kapitalisme til socialisme er mulig. (E.Bernstein).
Det vil sige at det især er i problematikken om den 'kapita-
listiske samfundsformation', frem for den historiske udvikling,
uenigheden med de øvrige teoriretninger kan placeres.
4: Den historiske materialismes hegemoniteori:
----
----
Indledning om den historimaterialistiske hegemoniteori:
----
Jeg har valgt at prioritere 'Althusserskolens' hegemoniteori,
som mit teoretiske udgangspunkt.
----
Althusserskolens hegemoniteori: ('Strukturmarxismen'):
----
Althusser og Balibar definerer en samfundsformation (SF), som
en
opbygning af samfundet af et hierarki af produktionsmåder.(PM).
(Althusser och Balibar 197Oa: Att læsa kapitalet, I, side
13O).
Althusser og Balibar citerer Marx: (Her oversat fra svensk):
'Ethvert samfund har en bestemt produktion, som bestemmer
alle de andre produktioners plads og indflydelse...'.
(Althusser och Balibar 197Oa: Att læsa kapitalet, I, side
131).
Althusser og Balibar anvender også begreberne 'sammenfletning
og
krydsning' om sameksistensen mellem flere produktionsmåder.
(Althusser och Balibar 197Oa: Att læsa kapitalet, I, side
135).
Henrik Jensen om produktionsmåder og samfundsformationer:
'Med begrebet produktionsmåde kan vi opløse enhver
konkret
samfundsformation i dens forskellige produktionsmåde-
bestanddele'.
(Jensen: Historievidenskab 1976, nr. 5-7: Logik og hist. s. 7O).
Diakroni og synkroni:
De forskellige 'niveaer/instanser' i en produktionsmåde
eksi-
sterer i en forskudt tid.
(Althusser och Balibar 197Oa: Att læsa kapitalet, I, s.132-139).
Videnskabens muligheder kan derfor ikke reduceres til en peri-
odes horisont, som 'historisterne' G.Lukacs og A.Gramchi mener.
(Her: O.F.Kirkeby 1975: Kapitallogik og historie. Side 156-157).
B.Hindess og P.Hirst i deres anden teori-fase:
B.Hindess og P.Hirst kritiserer Althussers hegemoniteori og
understreger at man ikke kan udlede de forskellige produktions-
måders mulige kombinationsformer ud fra 'produktionsmådeteori-
en'. (Dvs. den teoridel som jeg kalder for dominationsteori).
(Hindess and Hirst 1978: Social formation and mode of p. s. 28).
----
5: Den universitetsmarxistiske hegemoniteori:
----
Den kapitallogiske hegemoniteori:
----
Historiematerialistisk kritik af kapitallogikken:
Da kapitallogikken alene enerkender 'kritikken af den politiske
økonomi' som 'videnskabeligt' redskab og derfor kun periodice-
rer historien kvantitativt, nemlig udfra den kapitalistiske
udviklingsgrad afviser den begrebet om en samfundsformation som
en kombination af flere produktionsmåder, idet der kun
eksiste-
rer en produktionsmåde, som kan studeres 'videnskabeligt'
nem-
lig den kapitalistiske.
(Jensen: Historievidenskab 1976, nr. 5-7: Logik og hist. s. 59).
H-J.Schanz mener at H.Jensen har misforstået kapitallogikken:
Schanz afviser ikke at arbejde med flere produktionsmåder.
(Schanz: Historievidenskab 1976, nr. 5-7: Logik og historie.
Side 23, 257 og 26O).
(Se også 55.Del om dominationsteori).
----
6: Den neomarxistiske hegemoniteori:
Afhængighedsteorien og verdenssystemparadigmet.
----
Samir Amins hegemoniteori:
S.Amin definerer ligesom Althusserskolen en samfundsformation
som en kombination af op til fem produktionsmåder.
1: Ursamfund, 2: Tribut, 3: slave, 4: simpel vare, 5: kapital.
(S.Amin 1979: Den ulige udvikling. Side 7).
S.Amin bygger sit samfundsformationsbegreb på H.Silva Michelana.
(S.Amin 1979: Den ulige udvikling. Side 13).
(H.Silva Michelana 1971: The economic formation. Stencil, Dacar).
Da Samir Amins produktionsmådetyper er anderledes end
den
historiske materialismes typer bliver hans samfundsformations-
begreb og hegemoniteori også anderledes.
Immanuel Wallersteins hegemoniteori:
Wallerstein anvender begreberne minisystemer og verdenssystemer
til at karakterisere forskellige produktionsmåders sameksistens.
I.Wallerstein deler begrebet verdenssystem op i to begreber:
1: Verdensemperier.
2: Verdensøkonomier.
I.Wallersteins definition af begrebet verdensøkonomi:
'En verdensøkonomi defineres af en eneste arbejdsdeling,
inden for hvilke der findes flere kulturer'.
Wallerstein 1976: A world-system perspective on the social
sciences. Br.J. of Sociology, 27:3, side 346).
(Her: Tom Buhl et al 1979: En kritisk værdering av Wallerstein.
Hæften for Kritiske Studier, nr.1, side 6).
Wallerstein definerer denne verdensøkonomi som en kapitalistisk
produktionsmåde, fordi det er en vareøkonomi, mens
jeg vil
anvende begrebet kapitalistisk samfundsformation om den samme
sociale tilstand. (Jævnfør min dominationsteori).
----
7: Mod en marxistisk enhedsteoretisk hegemoniteorier:
Integrationsbestræbelser.
----
Tidsskriftet 'Historievidenskab' indeholder en lang debat mel-
lem kapitallogikere og strukturmarxister.
(Historievidenskab 1976, nr. 5-6-7: Logik og historie).
Der er sket en vis opblødning af fronten mellem kapitallogik
og
strukturmarxisme og de gensidige misforståelse er afklaret.
Fra strukturmarxistisk side har både Althusser og Balibar
øvet
selvkritik, hvor de har opprioriteret samfundsformationsbegre-
bet og teorien om overgangene mellem produktionsmåderne.
(Balibar 1977: Fem studier i den historiske materialisme').
(Althusser 1976: Marxisme og klassekamp).
(Ole bernild og H.Jensen 1978: Den feudale PM i DK. Side 43).
(Se også 55.Del om dominationsteori).
Fra kapitallogisk side har nogle foreslået en vis anvendelse
strukturmarxismens begreber om præ-kapitalismen.
8: Vurdering af den marxistiske hegemoniteori:
Da de forskellige retningers hegemoniteorier er afledt af
de-
res produktionsmådeteorier, vil jeg i denne opgave ikke
komme
nærmere ind på de hegemoniteoretiske forskelle, men
nøjes med
at give en indikering af det forskellige indhold i begrebet
'samfundsformation', som de forskellige teorier har.
H.afs.C: Min hegemoniteoretiske hypotese:
----
----
30.Afs.: Indledning om min hegemoniteoretiske hypotese:
----
I denne afdeling vil jeg kort skitsere en hegemoniteoretisk
model, som giver et overblik over de forskellige typer af sam-
fundsformationer.
Jeg vil anvende denne hegemoniteoretiske model til en konkret
analyse af forskellige samfundsformationer, på et abstraktions-
niveau, hvor jeg ser bort fra den betydning rivaliseringen mel-
lem samfundsformationerne har for den enkelte samfundsformation.
(Jævnfør min totalitetsteori, se 7.Del).
Opsummering fra min generelle problemformulering: (60.Kap):
Formålet med denne 'del' er at klarlægge hvordan
flere produk-
tionsmåders sameksistens i et givet samfund påvirker
hinanden,
med en særlig vægtning af en model for den 'kapitalistiske
sam-
fundsformation'.
Opsummering fra min gennemgang af hegemoniteorier: (Afd.B):
Definition af begrebet samfundsformation ud fra Althusser, samt
kapitallogikkens -og verdenssystemparadigmets kritik.
31.Afs.: Hegemoniteori og dominationsteori:
Hegemoniteori defineres som teori om hvordan flere produktions-
måder sameksisterer.
Jeg vil give Hindess og Hirst ret i at man ikke kan konstruere
en samfundsformation ud fra produktionsmåderne, men jeg
mener
godt at man kan bruge produktionsmådeteorien som et analytisk
redskab til at studere en samfundsformation.
Jeg mener især at man skal være opmærksom
på den demografiske
faktors sociale betydning i sameksistensen mellem flere pro-
duktionsmåder.
F.eks. immigrationen til Amerika under overgangen til kapital-
lisme og den 3.verdens aktuelle befolkningsvækst.
32.Afs.: Hegemoniteoretisk arbejdshypotese:
Definition af begrebet samfundsformation:
Da produktivkræfternes udvikling rent konkret foregår
kontinuer-
ligt og ikke i skarpe brud, vil et givet samfund kunne bygge
på
to eller flere teknografi-trin på samme tid, f.eks. et
ikke
mekaniseret landbrug kombineret med industri. Et konkret samfund
vil på denne måde bygge på flere produktionsmåde-typer,
som
tilsammen skaber de sociale lovmæssigheder for samfundet,
formuleret i begrebet 'samfunds-formation'.
Den produktionsmåde, som præger en given samfundsformation
defineres, som den 'hegemonierende' produktionsmåde.
Den kapitalistiske produktionsmæde kan f.eks være
hegemonierende
i en sameksistens med den feudalistiske -og kommunistiske pro-
duktionsmåde i en kapitalistisk samfundsformation.
Jeg vil gå ud fra at sameksistensen mellem forskellige
typer
af produktionsmåder i en samfundsformation er specifik.
Der
kan dermed ikke formuleres en generel hegemoniteori, men kun
en teori for sameksistensen af specifikke produktionsmådetyper.
F.eks. den feudalistiske -og kapitalistiske produktionsmådes
sameksistens i en 'absolutistisk' samfundsformation.
I den aktuelle verden sameksisterer den kapitalistisk produk-
tionsmåde med de fleste prækapitalistiske produktionsmåder,
gennem den imperialistiske ekspansion ind i den 3. og 4. verden
Den 4.verdens folk får måske ikke udbyttet deres
arbejdskraft
af kapitalismen, men de får eksproprieret deres jord.
Jeg vil prioritere samfundsformationernes historiske udvik-
lingsrækkefølge. (Historiens røde tråd').
Denne fremstilling skal derfor ikke forstås som en unilineær
historie-opfattelse. (Se min historieteori, 8.Del).
----
33.Afs: Hegemoniteoretisk samfundsformations-model:
----
Samfundsformations-typologi:
(Samfundsformation forkortes til 'SF').
----------------------------------------------------------------
Samfundsformationer Samfundsformationer uden en
med en hegemonierende hegemonierende produktionsmåde:
produktionsmåde: ('Overgangssamfund'):
----------------------------------------------------------------
Urkommunistisk SF......
........................ Primitiv samfundsformation.
Gerontarkiske SF......
........................ Arkaisk samfundsformation.
Patriarkalske SF......
........................ Hierarkisk samfundsformation.
Despotiske SF..........
........................ Traditionalistisk samfundsformation.
Feudalistiske SF.......
........................ Absolutistisk samfundsformation.
Kapitalistiske SF......
........................ Socialbyrokratisk samfundsformation.
Kommunistiske SF.......
----------------------------------------------------------------
Denne samfundsformations-typologi vil jeg bruge som udgangs-
punkt i min videre analyse, både som historisk periodicerings-
model og samfundsanalytisk model.
61.Kap: Overgangen fra proto-menneske til menneske:
Periode: 1 mio. - 40.000:
----
----
Indholdsfortegnelse:
----
H.afs.A.: Indledning om 'abens overgang til menneske':
Proto-menneskenes sociale organisation og overgangen
til menneske.
H.afs.B: Forskellige teorier om 'abens overgang til menneske':
Blev mennesket til ved en guddommelig skabelse
eller
en evolution. Kristen dogmatik, C.Darwin og F.Engels.
H.afs.C: Hypotese om 'abens overgang til menneske':
Proto-menneskelige 'samfundsformationer'.
H.afs.D: Kronologi om 'abens overgang til menneske':
H.afs.E: Konklusion om 'abens overgang til menneske':
----
----
H.afs.A: Indledning om 'abens overgang til menneske':
----
Proto-menneskenes sociale organisation og overgangen til menne-
ske er interessant, fordi det er her mennesket psykobiologiske
natur formes.
Proto-menneskelige 'samfundsformationer'.
I 18OO-tallet drejede diskussionen om menneskets oprindelse sig
om hvorvidt mennesket blev til ved en guddommelig skabelse eller
en evolution, f.eks. kristen dogmatik, C.Darwin og F.Engels.
f.eks. T.H.Huxley contra R.Virchow.
(Jelinek, J. 1974: De første mennesker. Kbh. Side 86-87).
Resultatet af denne diskussion har konsekvenser for den idea-
listiske filosofis polemik med den materialistiske filosofi.
(Engels,F. 1876: Arbejdets rolle ved abens forvandling til
menneske. Her: MEUV bind II, side 85).
Den positivistiske samfundsvidenskab mener ikke at samfunds-
'videnskaben' kan verificere eller falcificere bibelens ska-
belsesberetning, da spørgsmålet om en åndelig
eksistens defi-
neres, som værende uden for videnskabens genstandsområde.
Jeg mener at problematikken om menneskets oprindelse er vel-
egnet til at studere de forskellige videnskabsteoriers grund-
opfattelser, bl.a. fordi kristendommen stadigvæk er en
stærk
kulturel og politisk indflydelsesfaktor.
F.eks. undgår E.Durkheim og M.Weber at komme nærmere
ind på
problematikken om menneskets oprindelse og de vil kun betegne
sig selv som rationalister, ikke som 'materialister'.
Indtil midten af 19OO-talle var det stadigvæk forbudt at
under-
vise i Darwins evolutionsteori i nogle amerikanske stater.
I USA blev der i 1993 oprettet et 'videnskabeligt' museum
med
det formål at underbygge biblens skabelsesberetning og
forskel-
lige fundamentalistiske kristne bevægelser forsøger
at gendrive
Darwins evolutionsteori, bl.a. ved at hævde at de kranier
som
evolutionisterne anvender til at underbygge deres teori, i
virkeligheden var mennesker som led af vitamin-mangel m.m.
Spørgsmålet om menneskets oprindelse er stadigvæk
et kontro-
versielt spørgsmål.
Jeg mener at Darwin's evolutionsteori må føre
til en 'materia-
listisk' verdensopfattelse, idet jeg mener at ideen om en gud-
dommelig moralsk kraft, som manifesterer sig gennem historien,
mister sin mening, hvis denne moralske kraft først har
eksiste-
ret i dyrene og derudfra er udviklet til mennesket.
(Som f.eks. teisterne mener).
I dette projekt vil jeg ikke analysere disse problemer nærmere,
udover mine overvejelser over denne problematiks betydning for
de forskellige verdensopfattelser.
Proto-menneskets sociale organisering: Urtid-40.000:
I denne periode udformes den 'menneskelige natur', som udgør
det biologiske grundlag for hvorvidt der eksisterer en social
organisation som 'harmonerer' med 'den psykobiologiske faktor'.
(Om den psykobiologiske faktor, se min determinationsteori).
I de proto-menneskelige 'samfundsformationers' periode må
der
forekomme en konflikt mellem forskellige biologiske typer, men
eventuelt også en konflikt mellem forskellige organisationsfor-
mer indenfor den samme biologiske type.
Udviklingen af protomenneskets psykobiologi og kultur:
1: Udviklingen af den psykiske plasticitet. (Overjeget).
Lang yngel-pleje.
2: Udvikling af artikuleret sprog.
3: Arbejdsdeling mellem mænd og kvinder, som jægere
og samlere.
(Montagu ed. 1962: Culture and the evolution of man. s.143).
4: Exogami: Incestforbudet er nøglen til samfundet.
(E.Morin 1974: Det glemte mønster. Side 184).
5: Begravelse af de døde.
(Edgar Morin 1974: Det glemte mønster: Den menneskelige
natur).
----
----
H.afs.B: Forskellige teorier om 'abens overgang til menneske':
----
----
21.Afs.: Opdeling i teorier om 'abens overgang til menneske':
----
Især den neoevolutionistiske teori contra den videnskabelige
socialismes 'evolutionsteori'.
----
22.Afs.: Den neoevolutionistiske teori:
----
U.Østergård mener at følgende personer hører
til den neoevolu-
tionistiske skole:
Leslie A.White, Julian H.Steward, E.R.Service, M.Sahlins,
M.Harris og G.Childe.
Neoevolutionistisk teori kaldes også for kulturmaterialisme.
(Østergård, Uffe 1983: Evolution og historie? ...:
Side 155).
U.Østergård mener at den neoevolutionistiske teori
har haft
svært ved at forklare overgangene mellem forskellige
typer og
derfor er blevet kritiseret af den marxistiske teori.
U.Østergård stiller sig positivt til neoevolutionismen.
(Østergård, Uffe 1983: Evolution og historie? ...:
Side 151).
U.Østergård mener at Desmond Morris har ret
i at fremhæve at
nuværende jæger-samler samfund ikke er egnede til
en analyse af
historisk udviklng, selvom Morris er en 'primitiv sociobiolog'.
(Østergård, U. 1983: Evolution og historie? ...:
S. 145 og 152).
----
----
23.Afs.: Den videnskabelige socialismes teori om protomennesket:
----
Ole Høris kontra Uffe Østergård og Jon Elster
----
Den klassiske videnskabelige socialismes teori:
Ole Høris citerer F.Engels' argumentation for arbejdets
rolle
ved abens forvandling til menneske, hvor Engels kritiserer
darwinisterne for ikke at inddrage denne rolle.
Ole Høris mener at F.Engels' teori svarer til den komparative
metode som de borgerlige evolutionsteoretikere brugte.
(Høiris 1978: Morgan-Marx-Engels og førcivilisationen.
s.75-76).
(Engels,F. 1876: Arbejdets rolle ved abens forvandling til
menneske. Her: MEUV bind II, side 75-87).
----
----
24.Afs.: Den human-økologiske teori: (Uffe Østergård):
Integration af neoevolutionisme og marxisme. (Historisme).
----
U.Østergård introducerer begrebet 'human-økologi',
som er in-
spireret fra Kåre Lunden.
(Østergård, Uffe 1983: Evolution og historie? ...:
Side 151).
Kuncensus mellem neoevolutionisme og marxisme.
(Østergård, Uffe 1983: Evolution og historie? ...:
Side 155).
----
----
H.afs.C: Hypotese om 'abens overgang til menneske':
----
----
Hypotese om jagtens betydning for samfundets udvikling:
----
Efterhånden som protomennesket bliver bedre til at jage
dyrene
sker der en udvikling af 'de sociale evner', samtidig med at
der
sker en stor udvidelse af samfundets proteintilførsel
og dermed
et grundlag for en befolkningsvækst.
'Kødkosten førte til to nye fremskridt...: til
ildens brug
og dyrenes tæmning. Den første forkortede yderligere
for-
døjelsesprocessen...'.
(Engels,F. 1876: Arbejdets rolle ved abens forvandling til
menneske. Her: MEUV bind II, side 85).
Metodeovervejelser om menneskets oprindelse:
Ud fra en hypotese om at det er mændenes organisering af
jagten,
som har haft en afgørende indflydelse på samfundsudviklingen,
vil det være nødvendigt at studere de forskellige
jagtformer.
Et konkret studie af jagtformer er G.H.Odell's studie af for-
skellige stenredskaber.
(Odell 1988: Addressing prehistorical hunting practices. S.335).
63.Kap: Nomadisme og samfundsformer:
----
----
H.afs.A.: Indledning om nomadisme og samfundsformer:
Nomadesamfundenes oprindelse og karaktertræk.
H.afs.B: Forskellige teorier om nomadesamfund:
H.afs.C: Hegemoniteoretisk hypotese om nomadesamfund:
Forskydning af magten fra de yngre til de ældre,
som
et resultat af tamdyrhold og svedje-jordbrug.
H.afs.D: Nomadesamfunds-monografier:
Samfundseksempel: Nuer.
H.afs.E: Den gerontarkiske samfundsformation:
De 'ældre' har magten. Gerontarkisk hegemoni.
H.afs.F: Den arkaiske samfundsformation:
Forskydning af magten fra kvinderne til mændene.
H.afs.G: Den patriarkalske samfundsformation:
Mændene har magten. Patriarkalsk hegemoni.
H.afs.H: Nomadesamfund med spirende fast bosættelse:
Proto-klassesamfund med spirende statsdannelse.
Den hierarkiske samfundsformation. (Se næste
afd.).
Samfundseksempler: Guro og Masai.
H.afs.I: Vurdering af nomadisme og samfundsforhold:
H.afs.J.: Konklusion om nomadisme og samfundsforhold:
H.afs.A: Indledning om nomadisme og samfundsformer:
Min interesse for nomadesamfund drejer sig om nomadesamfundenes
betydning i den historiske udvikling mod bofaste samfund.
Min interesse for nomadesamfund drejer sig ikke om nomadesam-
fund i antropologisk forstand, men jeg mener at antropologiske
monografier kan belyse den historiske problematik.
Denne kombination af antropologi og historieteori som metode,
opstod først i 1960'erne, bl.a. med C.Meillassoux's monografi
over Guro-samfundet. (Også i historieteorien, flyt).
Min dobbelte problemformulering om antropologi og historieteori:
1: Nomadesamfund under overgang til bofast landbrug.
(Se historieteori, 58.Del).
2: Nomadesamfund som eksisterer efter at det bofaste landbrugs-
samfund er opstået. (Genstandsområdet i denne afdeling).
----
Hegemoniteoretisk hypotese om nomadesamfund:
Nomadesamfundene er bærere af to produktionsmåder,
en geront-
arkisk -og en patriarkalsk produktionsmåde. Kombinationen
af
disse to, vil jeg kalde for en arkaisk samfundsformation.
Hypotese om gerontarkiske -og patriarkalske produktionsforhold:
De ældre mænd erobrer magten over de yngre mænd,
fordi jagten
afløses af tamdyrhold.
Mændene erobrer magten over kvinderne på grund af
at samlingen
afløses af af jordbrug, samt en befolkningsvækst,
som medfører
en militarisering af nomadesamfundet.
Nomadesamfundsformationer:
H.afs.G: Den patriarkalske samfundsformation:
73.Afs.: Monografi over Guro-samfundet på
Elfenbenskysten.
Om samfundsvidenskabelig integration og slægtsskabssamfund:
J.Kahn mener at studiet at slægtsskabssamfund udgør
det bedste
grundlag for en 'konvergens' mellem marxistisk og ikke-marxis-
tisk antropologi, fordi afklaringen af denne organisationsform
er så central for antropologien.
J.Kahn henviser bl.a. til Sahlins 1976 som konvergensteoretiker.
(Kahn and Llobera eds. 1984: The anthropology of pre-c. S. 82).
Meillassoux's studie af Guro-samfundet på Elfenbenskysten
har
dannet udgangspunkt for en udvikling af den historiske materia-
listiske socialantropologi.
(Meillassoux 1964: Anthropologie economique des Gouru).
(Kahn and Llobera eds. 1984: The anthropology of pre-c. S. 81).
U.Østergård mener at Guro-samfundet er et udmærket
eksempel på
samfundsforholdene i et samfund, som befinder sig på overgangen
mellem jæger-samfund og højkulturer.
Guro-samfundet kan dermed bruges til at illustrere samfunds-
forholdene under den neolitiske revolution.
(U.Østergård 1976: Bidrag til en materia...: Side
21).
Meillassoux karakteriserer Guro-samfundet, som et selvforsynende
agrarsamfunds udvikling mod social hierarkisering.
Debatten har drejet sig om hvorvidt man kan definere slægts-
skabsorganiserede samfund, (lineage), som en selvstændig
produk-
tionsmåde.
(U.Østergård 1976: Bidrag til en materialistisk
verdenshistorie.
Hist. nr. 7-8, side 13-39. Side 15-16).
Meillassoux mener selv at Guro-samfundet er et eksempel på
en
lineage-produktionsmåde, som han mener er den eneste form
for en
præ-kapitalistisk prouktionsmåde.
(Her: U.Østergård 1976: Bidrag til en materia...:
Side 16-17).
E.Terray har kritiseret Meillassouxs opfattelse og foreslået
at Guro-samfundet er et eksempel på en kombination af to
pro-
duktionsmåder.
(Terray er inspireret af Balibars produktionsmåde-begreb).
Debatten om en bestemmelse af Guro-samfundets sociale natur
er især foregået mellem Meillassoux, Terray, Rey
og Godelier.
(Høiris, O. 1980: Marxistisk antropologi i 2.int. Side
368-374).
I denne opgave vil jeg ikke komme nærmere ind på
denne debat,
som bygger på forskellige produktionsmåde-begreber,
kritikker
og selvkritikker.
Der hersker dog ikke uenighed om korrektheden af den monografi
om Guro-samfundet, som C.Meillassoux udgav i 1964.
I denne opgave vil primært anvende denne monografi til
at
illustrere livet i en nomade-samfundsformation.
----
----
Karakteristik af Guro-samfundet:
Produktivkraft-produktionsforhold figur.
----
Den teknografiske faktor i Guro-samfundet:
E.Terray deler den teknografiske faktor op i fem typer:
1: Jagt: Jagten udføres af 10-12 mænd.
Jagten spiller en underordnet økonomisk rolle.
2: Svedjebrug: Hakken er det vigtigste redskab.
Mændene står for rydningen at markerne, men begge
køn har
forskellige funktioner i markarbejdet.
Jordbruget er den væsentligste indkomstkilde.
3: Tamdyrhold, som mest har ceremoniel betydning.
Kvæget blev græsset på naturlig vegetation.
Kvæget blev ikke anvendt til trækkræft,
da man ikke anvendte
plov. Gødningen fra kvæget bliver ikke anvendt
i jordbruget.
Kvæget blev græsset langt fra de indhegnede agre.
4: Fiskeri og samling, som udføres af kvinderne og
børnene.
5: Håndværk: Der findes håndværks-specialister,
men alle del-
tager i jordbruget.
(Terray 1970: Den historiske materialisme og de prim...: s.19f).
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes of pr...: s. 56).
(Meillassoux 1976: Fra reproduktion til produktion.
Hist. nr. 7-8. Side 39-51).
(Bernild og H.Jensen 1978: Den feudale produk...: S. 77 og 81).
Arbejdet er organiseret forskelligt indenfor hver af de fem
teknografiske faktorer.
----
----
Produktivkræfter i Guro-samfundet:
Produktionsforhold i Guro-samfundet:
----
Den politiske faktor i Guro-samfundet:
Landsbyen var bygget op af slægtsskabsforbund ('Goniwuo'),
som
dyrkede jorden og holdt tamdyr i form af hornkvæg.
(Meillassoux 1964: Anthropologie economique des Gouru. S.106).
(Terray 1970: Den historiska materialismen och de pri...: S.43).
Om de gerontarkiske produktionsforhold i Guro-samfundet:
Hver slægtskabsgruppe -eller gren af en slægtsskabsruppe
blev
ledet af en 'ældre'.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes of pr...: s. 48).
De ældres magt er begrænset af at de 'yngre' kan
forlade gruppen
og slutte sig til en ny gruppe.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes of pr...: s. 77).
Om de patriarkalske produktionsforhold i Guro-samfundet:
Til gengæld for sit merarbejde får den 'yngre' mand
tildelt en
hustru. (Terray 1970, Side 80).
Hvis hustruens mand dør bliver hun gift med en af hans
brødre.
(Terray 1970: Den historiska materialismen och de pri...: S.85).
Ved hver medgift mister den ældre en del af sin ejendom.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes of pr...: s. 78).
'Måltidet er den institution som cementerer samfundsgruppernes
sammenhold'.
(Her: U.Østergård 1976: Bidrag til en materia...:
Side 19).
----
----
Determinationsteori om Guro-samfundet:
----
1: Slægtsskabsorganiseringen er den determinerende faktor.
Meillassoux, Godelier og Terray.
2: Den politiske faktor er den determinerende faktor.
(Kahn and Llobera eds. 1984: The anthropology of pre-c. S. 8O).
U.Østergård kritisere Meillassoux's determinationsteori
for at
være substantivistisk, fordi den efter hans mening ikke
lægger
vægt nok på 'økonomiens bestemmende rolle'.
(U.Østergård 1976: Bidrag til en materia...: Side
19-21).
----
----
Dominationsteori om Guro-samfundet:
----
Der hersker ikke enighed om hvorvidt man kan kategorisere
Gouro-samfundet som et klassesamfund.
(Kahn and Llobera eds. 1984: The anthropology of pre-c. S. 79).
Hvis Gouro-samfundet ikke er et klassesamfund, er det så
et
eksempel på en urkommunistisk samfunds-variant?
----
Hegemoniteori om Guro-samfundet:
----
E.Terray konkluderer at Gouro-samfundet består af to produk-
tionsmåder.
1.Produktionsmåde: Embedsmagt efter fortjeneste.
2.Produktionsmåde: Embedsmagt efter alder.
(Terray 197O: Den historiska materialismen och..: Side 47-49).
Et hegemoniteoretisk eksempel:
C.Meillassoux om samfund, som baseres på jagt og jordbrug:
'F.eks. bliver jægerne indenfor landsbyen ved med at være
afhængige af deres ældste, også selv om lederskab
i bush'en
ellers ikke forbindes med alder'.
(Meillassoux, C. 1976: Fra reproduktion til produktion. S. 44).
Guro-samfundet er dermed ikke bruges som et paradigme på
en
given produktionsmåde, men eventuelt som et eksempel på
en
samfundsformation som befinder sig på overgangen mellem
en
urkommunistisk, 'patriarkalsk' og segmenteret produktionsmåde.
Efter kolonialiseringen er Guro-samfundet kommet under den
ka-
pitalistiske produktionsmådes hegemoni, hvor det fungerer
som
billig leverandør af arbejdskraft.
(G.Balandier 1955: Sociologie actuelle de l'afrique noire.
Paris. Her: (Meillassoux 1976: Fra reproduktion til produktion.
Hist. nr. 7-8. Side 39-51).
----
Totalitetsteori om Guro-samfundet:
----
E.Terray om Guro-samfundets krigsførelse: (Oversat fra
svensk):
'Hos Guro starter en by eller stamme en krig for enten at
genoprette en demografisk ligevægt, som trues af et mord
eller af at en kvinde er blevet røvet bort, eller for
at
forøge tilgangen af arbejdskraft ved at tage fanger'.
(Terray 1970: Den historiska materialismen och..: Side 31).
Krigsfangerne gøres til 'slaver': Terray citerer Meillassoux:
'Husslaverne er underlagt sine herrer eller deres hustruer
og anvendes til arbejdet på markerne, at bære vand
etc.'.
...'Slavernes barn adopteres af fællesskabets åldermand
og i de følgende generationer forsvinder rangforskellene'.
(Terray 1970: Den historiska materialismen och..: Side 46).
----
----
Historieteori om Guro-samfundet:
Litteratur om Gouro-samfundet og hegemoniteori:
----
Bernild Ole og H.Jensen 1978: Den feudale produktionsmådes
historie i Danmark.
Bonte, P. 1984: Marxist theory and anthropological analysis.
I Kahn and Llobera eds. 1984: The anthropology of pre-cap.
Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes of production.
Høiris, Ole 198O: Marxistisk antropologi i 2.internationale.
Kahn, J.S. 1984: Marxist anthropology and segmentary societies.
I Kahn and Llobera eds. 1984: The anthropology of pre-cap.
Kahn and Llobera eds. 1984: The anthropology of pre-capitalist
societies.
Meillassoux, C. 1964: Anthropologie economique des Gouru. Paris.
Meillassoux, C. 1976: Fra reproduktion til produktion.
Hist. nr. 7-8. Side 39-51).
Sahlins, M. 1976: Culture and practical reason. Chigago U.P.
Terray, E. 197O: Den historiska materialismen och de primitiva
samhællena.
64.Kap.: Samfundsformer baseret på nomadisme og protolandbrug:
Indholdsfortegnelse:
H.afs.A: Indledning om samfund baseret på nomadisme
og landbrug:
Samfundstyper som er baseret på nomadisme
og landbrug
kan belyse den historiske overgang til fast bosættelse.
----
H.afs.B: Teorier om samfund baseret på nomadisme og landbrug:
----
H.afs.C: Hypotese om samfund baseret på nomadisme og landbrug:
Overgangen til fast bosættelse medfører
at der dan-
nes sociale klasser og staten opstår.
----
H.afs.D: Monografier over 'primitive' samfundsformationer:
Nomadesamfund med spirende fast bosættelse
og/eller
nomadesamfund med spirende social segmentering.
----
H.afs.E: Den hierarkiske samfundsformation:
Kombinationen af den patriarkalske -og den despotiske
produktionsmåde karakteriseres som hierarkaisk.
----
H.afs.F: Hierarkiske samfundsformationer og historisk udvikling:
(Se også 8.Del om historieteori).
---
H.afs.G: Staten's -og de sociale klassers opståen:
Historiske -og antropologiske eksempler.
----
H.afs.H: Mod det stabile klassesamfund: (Se 'H.afs.F'):
Urkapitalistiske -og urfeudalistiske tendenser.
----
H.afs.I: Vurdering af samfund baseret på nomadisme og landbrug:
----
H.afs.J.: Konklusion om samfund baseret på nomadisme og
landbrug:
----
----
65.Kap.: Landbrugssamfund og produktionsforhold: Etnologi:
Indholdsfortegnelse:
H.afs.A: Indledning om agrar-baserede samfundsformationer:
Landbrugsteknik, geografiske forhold, befolkningsvækst
og produktionsforhold.
----
H.afs.B: Forskellige teorier om landbrugssamfund og udvikling:
Bl.a. P.Andersons syntese-teori.
----
H.afs.C: Min hypotese om landbrugssamfund og produktionsforhold
----
H.afs.D: Konkrete eksempler på agrare samfundsformationer:
Opdeling i etnologiske og historieteoretiske eksempler.
----
H.afs.E: Den despotiske samfundsformation: (Slavesamfund):
Den despotiske produktionsmåde som hegemonierende
-.
Samfundseksempler: Mesopotamien, Ægypten
og Persien.
Samfundseksempler: Grækenland og romerriget.
----
H.afs.F: Den traditionalistiske samfundsformation:
Problematik: Overgangen fra despotisme til feudalisme.
Samfundseksempler: Romerriget og Frankrig.
----
H.afs.G: Den feudalistiske samfundsformation:
Den feudalistiske produktionsmåde som hegemonierende.
Samfundseksempel: Frankrig år 8OO-12OO.
----
H.afs.H: Feudalisme og spirende kapitalisme:
Eventuelle agrar-kapitalistiske samfundsformationer.
Landbrugssamfund og begyndende industrialisering.
Overgangen fra feudalisme til kapitalisme.
(Se også næste afd. om overgangen til
industrisamfund).
----
H.afs.I: Vurdering af landbrugssamfund og produktionsforhold:
H.afs.J: Konklusion om landbrugssamfund og produktionsforhold:
H.afs.A: Indledning om agrar-baserede samfundsformationer:
Kan man give en videnskabelig bestemmelse af årsagerne
til
de forskellige politiske systemer i bofaste landbrugssamfund?.
Hypotese om agrare-baserede produktionsforhold:
Jeg mener at geografiske forhold og befolkningsvækst er
de to
afgørende determinationsfaktorer for de forskellige politiske
systemer i bofaste landbrugssamfund.
Den geografiske faktor er afgørende for forskellen mellem
landbrugssamfundenes udvikling i Europa og Asien.
Den demografiske faktor er afgørende for overgangen fra
antik-
ken til feudalismen i Europa.
I hvilke omfang kan etnologiske studier af landbrugssamfund
i
den 3.verden anvendes til at belyse den historiske udvikling?. |
