Historisme: Skitse til en samfundsvidenskabelig analysemodel

1.Del: Indledning om valg af et teoretisk udgangspunkt: ............. Side 2:
Formulering af en kritikbase for en samfundsanalyse.
Teorigrundlag for en samfundsvidenskabelig analysemodel.

2.Del: Strukturering af de samfundsvidenskabelige teorier: ..........Side 3:
Hypotetisk opdeling i tre paradigmer:
Fænomenologisk-, positivistisk -og rationalistisk samfunds-
videnskabelig teori.

3.Del: Den positivistiske samfundsvidenskab: ............................... Side 13:
Systemteori og afvisning af en sammenkobling af hand-
lingsteori og systemteori. Hempel og G.H.Mead.

4.Del: Den fænomenologiske samfundsvidenskab: .........................Side 7:
Den neokantianske handlingsteori. G.Simmel og A.Schutz.

5.Del: Den rationalistiske samfundsvidenskab: ............................. Side 25:
Sammenkobling af handlings -og systemteori.
Opdeling i tre traditioner: Spencer, Marx og Weber.

6.Del: Vurdering af de samfundsvidenskabelige teorier: .............. Side 76:
Den rationalistiske samfundsvidenskab som udgangspunkt,
med inspiration fra hermeneutisk -og positivistisk teori.

7.Del: Konklusion om teorigrundlag: ............................................ Side 77:
Valg af den rationalistiske samfundsvidenskab som kritikbase.

Udledning af en "historistisk" samfundsanalytisk model ud
fra den rationalistiske samfundsvidenskab, som grundlag for
den anden del af specialeopgaven.

Strukturering af en samfundsvidenskabelig analysemodel:
Historisme-model opdelt i syv teori-fraktioner:
Erkendelsesteori, rationaliseringsteori, determinations-
teori, dominationsteori, hegemoniteori, totalitetsteori
og historieteori.

Litteraturliste til hele specialeopgaven.

1.Del: Indledning om valg af et teoretisk udgangspunkt:

Formålet med denne teoridel er at få et overblik over de for-
skellige samfundsvidenskabelige teori-retninger, for at kunne
formulere et teorigrundlag for en samfundsanalyse.

Selvom sociologien er over 100 år gammel er det endnu ikke
lykkedes at etablere et fælles teoretisk grundlag, hverken
erkendelsesteoretisk eller samfundsvidenskabeligt.

Denne opdeling af samfundsvidenskaben, i rivaliserende retninger
hænger dels sammen med at samfundsvidenskaben, i modsætning til
naturvidenskaben, er knyttet nærmere til de politiske interesser
i samfundets magtkampe, dels en mere ren teoretisk uenighed.

2.Del: Strukturering af de samfundsvidenskabelige teorier:
Afd.B: Strukturering af de samfundsvidenskabelige teorier:

Indhold:
2O.Kap.: Indledning om samfundsvidenskabens aktuelle status:
21.Kap.: De forskellige teoriers struktureringer:
22.Kap.: Positivistisk strukturering af samfundsvidenskaben:
23.Kap.: Hermeneutisk strukturering af samfundsvidenskaben:
24.Kap.: Rationalistisk strukturering af samfundsvidenskaben:
25.Kap.: Øvrige strukturereringer af samfundsvidenskaben:
26.Kap. Vurdering af de forskellige struktureringer:
27.Kap.: Min hypotetiske strukturering af samfundsvidenskaben:
28.Kap.: Konklusion om strukturering af samfundsvidenskaben:

2O.Kap.: Indledning om samfundsvidenskabens aktuelle status:

Generel sociologi og sociologiske specialer:

Den babylonske forvirring indenfor sociologien, har dog ikke
forhindret udviklingen af en lang række specialer, som netop er
blevet rendyrket indenfor bestemte teoriretninger.
(F.eks. den Kritiske Teori indenfor socialpsykologi).

Når man beskæftiger sig med et konkret analyseområde, vil de
studier af det pågældende genstandsområde man inddrager, være
skrevet af forskere med et forskelligt videnskabsteoretisk ud-
gangspunkt og derfor forskellige begrebs-definitioner.
F.eks. har begrebet samfundsformation et forskelligt indhold
indenfor de forskellige marxistiske retninger.

Men overfor en konkret analyse, er det et problem at de
forskellige teoriretninger griber analysen helt forskelligt an,
og dermed besværligør muligheden for sammenligning mellem de
forskellige teoriers konkrete analyser.

Den ene retning inddrager ikke fakta, som den anden retning
anser som essentielle for en videnskabelig forståelse.
Der er dog, efter min mening, sket en generel afvisning af den
positivistiske sociologi, forstået som en sociologi som metodisk
kun anerkender naturvidenskabelige metoder som videnskab.

Den hermeneutisk-fænomenologiske samfundsvidenskab har ikke
afvist den positivistiske samfundsvidenskabs dualistiske grund-
holdning, men blot fremhævet den kendsgerning at samfundet er
menneske-skabt i modsætning til naturen, den grundlæggende dua-
listiske opdeling mellem natur og samfund er ikke overvundet.

Tilbage som de videnskabsteoretiske retninger som præger
sociologien idag, står den videnskabelige socialisme, struk-
turfunktionalismen og den kritiske rationalisme.
Selvom disse teoriretninger hævder de samme krav til
videnskabelighed, er de alligevel dybt uenige i deres karakte-
ristikker af det moderne samfund.

De teoretiske grundlæggere kunne selv skelne mellem objektive
realiteter og subjektive interesser, men mange af deres 'efter-
følgere', har ladet deres personlige politiske interesser redu-
cere deres samfundsanalyse til rene legitimations-ideologier.
Jeg vil sammenfatte disse tre retninger under begrebet 'ratio-
nalistisk samfundsvidenskab'.
-----

Kritik af den videnskabelige socialisme's forskere:
Den samfundsforståelse, som den videnskabelige socialismes for-
talere fremlægger, er gennemsyret af deres personlige antipati
mod det 'kapitalistiske samfundssystem', som de ser som roden
til alt ondt. Man overser f.eks. industrialiseringens almene
krav til organisering og disciplinering og ser nærmest alle
begivenheder, som kapitalistiske subsummeringsprocesser.
----
Kritik af strukturfunktionalistiske forskere:
Strukturfunktionalismens fortalere ser derimod samfundsproble-
merne alene som tilpasningsproblemer til industrialiseringen og
hylder det kapitalistiske system som det eneste system , som
stemmer overens med fornuften, den 'menneskelig natur' og
industrisamfundsts 'funktions-krav'. Klasseteorien erklæres for
overhalet af den historiske udvikling og samfundet karakteri-
seres som et koncensus-samfund.
-----
Enighed med -og kritik af den kritiske rationalismes forskere:
Man kan med K.Popper sige, at man ser det man gerne vil se,
men derfor vil jeg ikke udelukke at det er muligt at formulere
en videnskabelig teori om sammenhængende mellem menneskets
objektive vilkår og deres politiske interessedannelse.
Det gælder derfor om at holde tungen lige i munden, så man kan
frasortere de 'forskere', som fremlægger deres personlige
politiske interesser camoufleret med henvisninger til en af de
videnskabsteoretiske retninger.
Personlige politiske sympatier fremlægges nu en gang bedst
med henvisning til en højere samfundsvidenskabelig autoritet.
----
----
21.Kap.: De forskellige teoriers struktureringer:
----
De forskellige samfundsvidenskabelige retninger har hver sin
strukturering af hvad der er en substantiel teori-retning.
Så allerede i ens egen strukturerings-udgangspunkt har man
'valgt side'.
Mit udgangspunkt er den rationalistiske teori.

22.Kap.: Positivistisk strukturering af samfundsvidenskaben:

Den positivistiske samfundsvidenskaben klassificer både
den neokantianske hermeneutik og den marxistiske
rationalisme som 'konfessions-retninger'.
(Som f.eks. Per Ericson, Hof og Jeffner 1972: Indføring i filosofi).
Jeg er enig med positivismen i at man kan karakterisere neokantianismen
som en konfessionsretning, men ikke i at marxismen også tilhører denne
kategori, med mindre man betragter stalinismen som en repræsentant for marxismen, hvilke jeg ikke gør.
Jeg vil derfor afvise den positivistiske klassificering af de samfunds-videnskabelige retninger.

23.Kap.: De fænomenologiske strukturering af samfundsvidenskaben:
Den fænomenologiske teori deler videnskaben op i to grupper, nemlig natur-videnskab og samfundsvidenskab.

24.Kap.: De rationalistiske strukturering af samfundsvidenskaben:

Den marxistiske strukturering af samfundsvidenskaben:
Den videnskabelige socialisme strukturerer samfundsvidenskaben
i tre grupper, 1: hermeneutik, 2: positivisme og 3: marxisme.
(Se f.eks. Ib Thiersen 1976: Introduktion til historieteori og
G.Iggers 1980: Moderne historievidenskab).

Jeg mener ikke at denne tredeling er brugbar, fordi den ikke
kan klassificere 'rationalistisk' videnskab. Jeg vil foreslå
følgende tredeling: positivisme, fænomenologi og rationalisme,
idet jeg mener at både Marx og Weber er rationalister, men at
Weber ikke er 'marxist'.
----
33.Afs.: Iggers opdeling af samfundsvidenskaben i tre tilgange:
----
----
U.afs.A: Indledning om Iggers strukturering:
----
G.G.Iggers' samfundsteori er inspireret ud fra et politisk behov
om at bekæmpe nazismen. Derfor afviser Iggers erkendelsesrelati-
tivisme og værdinihilisme, bl.a. den logiske empirisme.
(Jensen, Bernard E. 198O: Iggers som historiograf. Side 179).
----
U.afs.B: Iggers opdeler samfundsvidenskaben i tre tilgange:
----
1: Nomoterisk tilgang:
F.eks. den klassiske positivisme og strukturalismen.
2: Hermeneutisk tilgang:
F.eks. Rickert.
3: Dialektisk materialistisk tilgang:
F.eks. Marx, Lukacs, Korsch og Gramsci.
(Iggers, G. 198O: Moderne historievidenskab. Side 31).
----
----
U.afs.C: Iggers om den nomoteriske tilgang i videnskaben:
----
I G.Iggers 'nomoteriske' kategori for samfundsvidenskabelige
tilgange inddrager han den traditionelle positivisme, annales-
skolen og den franske strukturalisme.
G.Iggers om den traditionelle positivisme:
G.Iggers mener ikke at 18OO-tallets positivister, f.eks. Comte,
Taine og Buckle, var i stand til at indløse deres egne krav til
empirisk underbygning af teorien..
Som eksempel på nyere traditionelle positivister nævner Iggers
W.Rostow og R.W.Fogel.
(Iggers, G. 198O: Moderne historievidenskab. Side 32).

G.Iggers om annales-skolen:
Denne skole inddrager underbevidsthedens strukturer i deres gen-
standsområde.
Iggers nævner også den kritiske teori som et eksempel på denne
teoriretning.
(Iggers, G. 198O: Moderne historievidenskab. Side 33).

G.Iggers om den franske strukturalisme:
G.Iggers mener at den franske strukturalisme kan karakteriseres
ved dens betoning af det 'naturalistiske og biologiske grundlag
for al bevidsthed'.
F.eks. Lacan, C.Levi-Strauss og R.Barthes.
(Iggers, G. 198O: Moderne historievidenskab. Side 34).

U.afs.D: Iggers om den hermeneutiske tilgang i videnskaben:
----
Om 'mening'.
F.eks. Ranke, Windelband og I.Berlin. (Idealister).
F.eks. Rickert, Mannheim og Weber. (Dualister).
(Iggers, G. 198O: Moderne historievidenskab. Side 34-35).
----
----
U.afs.E: Iggers om den dialektisk materialisme's tilgang:
----
Her bygger Iggers på teoretikere som fremhæver betydningen af
bevidst menneskelig aktivitet.
F.eks. Marx, Lukacs, Korsch, Gramsci og Hobsbawm.
(Iggers, G. 198O: Moderne historievidenskab. Side 35).
----
----
U.afs.F: Vurdering af Iggers' teori-opdeling:
----
B.E.Jensen mener at Iggers' forsøg på at harmonisere de forskel-
lige teoripositioner er utilfredsstillende, fordi Iggers mener
at f.eks. annalesskolen og marxismen supplerer hinanden og kan
bringes på en fællesnævner som mener at konflikterne i samfundet
sætter grænser for en værdifri samfundsforskning.
(Jensen, Bernard E. 198O: Iggers som historiograf. Side 184).

Problemet bliver her at fastlægge denne grænse for værdifrihed,
som hermed bliver et praktisk kompromis mellem en dualistisk -og
monistisk erkendelsesteoretisk grundposition.

Jeg er enig med Iggers i at dele samfundsvidenskaben om i tre
tilgange, som kan karakteriseres som nomoterisk (positivistisk),
hermeneutisk og dialektisk materialistisk.

Jeg vil dog ikke kategorisere de forskellige konkrete teoriret-
ninger på samme måde som Iggers.
F.eks. vil jeg anvende begrebet rationalistisk samfundsforskning
om både den dialektisk materialistiske-, den strukturfunktio-
nalistiske og den kritisk rationalistiske samfundsvidenskab,
som en samlet 'rationalistisk' samfundsvidenskabelig retning.
Jeg mener at dette er muligt, bl.a. fordi Webers kritisk ratio-
nalistiske videnskab er blevet fejlvurderet til at tilhøre en
'mål-rationalistisk' og dermed positivistisk teori-retning.
----
----

25.Kap.: Øvrige struktureringer af samfundsvidenskaben:
----
----
----

26.Kap.: Vurdering af de forskellige teori-struktureringer:
----
Efter min mening er der en tendens til at forskerne indenfor en
given tradition anvender deres egen tradition som en sandheds-
åbenbaring, hvorudfra de kan give andre forskere karakterer.

Man kan klassificere de samfundsvidenskabelige forskere på
to måder, enten efter hvilke teori-kategori man selv mener de
tilhører eller i den kategori forskeren selv mener at tilhøre.

F.eks. bliver T.Parsons af nogen klassificeret som positivist,
selvom det var Parsons eksplicit formulerede intension at
sammenkoble 'handling og system', hvilke den positivistiske
teori på forhånd afviser muligheden af.
F.eks. bliver K.Popper af nogen klassificeret som positivist,
selvom det var Poppers eksplicit formulerede intension at
afvise positivismen ud fra rationalismen.
F.eks. bliver Althusser af nogen klassificeret som idealist,
selvom det var Althussers eksplicit formulerede intension at
formulere en materialistisk samfundsvidenskab.

Jeg foretrækker at klassificere forskerne efter deres egen
opfattelse af deres videnskabsteoretiske tilhørsforhold, idet
deres forskningsindsats, så kan ses som et forsøg på at udvikle
netop denne teori-retning, hvis det så eventuelt ikke lykkedes
er det ikke ensbetydende med at de tilhører en anden retning.

27.Kap.: Min hypotetiske strukturering af samfundsvidenskabens
retninger, efter deres erkendelsesteoretiske grundlag:

Opdeling efter Positivistisk- fænomenologisk -og rationalistisk
erkendelsesteoretisk udgangspunkt.

Opdeling af de forskellige sociologiske retninger efter den
model med tre grundliggende forskellige samfunds -og historie-
teorier, som jeg vil argumentere for i de efterfølgende dele.
Jeg vil kun skitsere den hermeneutiske sociologiske retning
kort, jeg vil gøre lidt mere ud af positivismen, men jeg
vil især prioritere den rationalistiske samfundsvidenskab,
fordi jeg umiddelbart mener, at det er her de højst udviklede
retninger inden for sociologien findes.
----
----
28.Kap.: Konklusion om samfundsvidenskabelig strukturering:
----
Jeg vil opdele samfundsvidenskaben i tre 'paradigmer':

I: Den hermeneutisk-fænomenologiske samfundsvidenskab:
Neokantianisme, Husserl, A.Schutz og evt. N.Luhmann.
II: Den positivistiske samfundsvidenskab:
Comte, Hempel og Rostow.
III: Den rationalistiske samfundsvidenskab:
A: Den videnskabelige socialisme: (Marx, Poulantzas og Habermas).
B: Den videnskabelige liberalisme: (Spencer, Durkheim og T.Parsons).
C: Den kritiske rationalisme: (Weber, Popper og P.Berger).

I de næste tre dele vil jeg prøve at demonstrere holdbarheden af min hypotetiske opdeling af samfundsvidenskaben i tre paradigmer:
Positivisme, fænomenologi og rationalisme. (Se 3, 4 og 5.Del).

Prioritering af den rationalistiske samfundsvidenskab:
Jeg vil dog gøre mest ud af min identifikation af den rationalistiske samfundsvidenskab og problemet om hvorvidt den kan udvikles til et samfundsvidenskabeligt paradigme.

Da jeg senere vil benytte den videnskabelige socialisme som
udgangspunkt for en 'strukturering' af min analyse, vil jeg gøre
mest ud af denne rationalistiske retning, uden dermed at ville nedvurdere
andre rationalistiske samfundsvidenskabelige retningers betydning.

Litteratur om samfundsvidenskabens retninger:

Iggers, G. 198O: Moderne historievidenskab. Kbh.
Jensen, Bernard E. 198O: Iggers som historiograf. Efterskrift
til: Iggers 198O: Moderne historievidenskab. Side 177-192.
Thiersen, Ib 1976: Introduktion til historieteori.
Østerud, Ø. 1987: Utviklingsteori og historisk endring. Oslo.

3.Del: Den positivistiske samfundsvidenskab:
A.Comte, J.S.Mill, C.G. Hempel, B.F.Skinner og G.H.Mead.
Afd.D: Den positivistiske samfundsvidenskab:

30.Kap.: Indledning om den positivistiske samfundsvidenskab:

'Samfundsvidenskaben' blev grundlagt i sin positivistiske form
af A.Comte i begyndelsen af 1800-tallet, som et opgør med
filosofiske og idealistiske uvidenskabelige spekulationer.

Med 'positivisme' mente A.Comte de fænomener som kunne måles
med videnskabelige midler, men det fremgår ikke klart om A.Comte begrænsede 'videnskabelige midler' til naturvidenskaben, men hans oprindelige program om at formulere en 'samfunds-fysik' tyder på at det var hans intension.

(det som kunne måles med naturvidenskabelige metoder kaldte Comte for det 'positive'),

31.Kap.: En definition af positivistisk samfundsvidenskab:

Der hersker ikke enighed om en definition af den positivistiske
samfundsvidenskab, men jeg vil identificere positivismen, som
en substantiel samfundsvidenskabelig retning, som alene aner-
kender den naturvidenskabelige definition af videnskab, som
begrænser sit genstandsområde til sociale foreteelser, som i
sidste anstans kan måles og vejes med fysikkens måle-redskaber.

Dermed falder spørgsmålet om f.eks. guds eksistens uden for
det 'videnskabelige' genstandsområde, så vidt som det hævdes
at gud er en im-materiel kraft.

Da de positivistiske forskere ikke kan undgå at beskæftige sig
med subjektive og moralske foreteelser, opfatter de studiet
at disse som en form for kunst, som er komplementær med natur-
videnskaben.

Den positivistiske samfundsvidenskabs forskere kan dermed opde-
les i to grupper, dem som specialiserer sig i den objektive -og
videnskabelige side af samfundet og dem som specialiserer sig
i den subjektive -og 'kunstneriske' side af samfundet.

1: Empiristisk genstandsområde: Behaviorismen. (B.F.Skinner).
2: 'Kunstnerisk' genstandsområde: Eksistensialismen. (G.H.Mead).
F.eks. den symbolske interaktionisme og etnometodologien.

Som repræsentant for en generel positivistisk videnskabsteori,
vil jeg gennemgå C.G.Hempel.
----
----
32.Kap.: Om udvælgelse af repræsentanter for positivismen:
----
Da der ikke hersker enighed om en definition af positivismen,
vil de forskellige forskere have klassificeret deres repræsen-
tanter for positivismen efter netop deres positivisme-definition.
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i de forskellige videnskabs-
teoretikeres egen selvforståelse.
Derfor har jeg f.eks. klassificeret K.Popper som rationalist,
selvom f.eks. I.Johansson og S.Liedman klassificerer ham som
logisk positivist. (På trods af Poppers egen afvisning af denne).
(Se Johansson och Liedman 1981: Positivism och marxism. S.31-47).
1: Repræsentanter for positivismens oprindelse: Comte og Mill.
2: Repræsentant for positivismens grundlag: C.G.Hempel.
3: Repræsentant for behaviorismen: B.F.Skinner.
4: Repræsentant for eksistensialismen: G.H.Mead.

33.Kap.: A.Comte's positivistiske samfundsvidenskab:

H.afs.A: Indledning om A.Comte's positivisme:

A.Comte (1798-1857) betragtes som positivismens grundlægger, men
intensionen i hans positivisme-program blev måske mere konsekvent
formuleret af J.S.Mill. (Se næste kapitel, 34.kap.).
Comte-traditionen i sociologien repræsenteres bl.a. af:
A.Comte, J.S.Mill, H.T.Buckle og C.G.Hempel.
(Becker, H. and H.E.Barnes 1961: Social thought ... side 825).

H.afs.B: Comte om samfundet som en 'organisme':
----
F.W Coker har samfattet A.Comte's organisme-model:

'Society is a collective organism, as contrasted with the
individual organisms or plant, and possesses the primary
organismis attribute of the CONCUS UNIVERSAL. There is to be seen
both in the organism and in society a harmonony of structure and
function working toward a commen end through action and reaction
among the parts and upon the environment. This harmonious
development reaches its highest stage in human society, which is
the final step in organismic evolution. Social progress is marked
by an increasing specialization of functions and a corresponding
tendency toward an adaption and perfection of organs. Finally,
social disturbances are maladies of the social organism, and
hence are the proper subject-matter of social pathology.
(F.W.Coker 1910. Her: Becker and H.E.Barnes 1961: Side 571).

Comte om psykologi, politik, samfund og historie:
A.Comte er inspireret af Gall's phrenologi, som opdeler menne-
sket i tre karaktertyper, som svarer til ethvert samfunds
balance mellem familien (affektion), staten (handling) og kirken
(intelligens).
(Becker, H. and H.E.Barnes 1961: Social thought... side 579).

Nogen mennesker er egnede til at lede, andre til at blive ledt.
Comte anvender også en tre-deling af det politiske system:
1: Intellektuel vejledning. 2: Moral-sanktion. 3: Social kontrol.
(Becker, H. and H.E.Barnes 1961: Social thought... side 579).

I denne omgang vil jeg ikke kommentere denne samfunds -og
sociologi-opfattelse, men blot lade den stå som et identifi-
ceringsgrundlag for den klassiske positivistiske sociologi-
opfattelse, som kan ses som en forløber for funktionalismens -og
senere strukturfunktionalismens konservative samfundsopfattelse.
----
H.afs.C: Comte's konkrete historie-model:
----
I: Fetichisme. Familien og privatejendommen opstår.
Militært baseret civilization:
II: Intellektuel polyteisme. Grækenland og romerriget.
III: Offensiv monoteisme: Romerriget.
IV: Defensiv monoteisme: Den katolsk-feudale overgang.
V: Den vestlige revolution: 'Revolution fra oven'.
Industrielt baseret civilization:
VI: Den positivistiske periode:
Forberedt af Condorcet, DeMaistre, Lamarck, Bichat m.fl.
Familien, staten og kirken bliver bragt i harmoni.
Stort set sammenfaldende med statskuppet år 1851.
(Becker, H. and H.E.Barnes 1961: Social thought... side 581-584).

Comte's filosofi-historie minder om Hegels.
Opdelingen i en militært -og en industrielt baseret civilization
er forløber for Durkheim's opdeling i mekanisk og organisk soli-
daritet.
----
H.afs.D: Vurdering af A.Comte's samfundsvidenskab:
----
R.G. Collingwood kritisere positivismen fordi den ikke forstår at
naturvidenskabens 'perceiving is not understanding'.
(Collingwood, R.G. 197O: The idea of history. Side 222).

R.G. Collingwood mener at Comte er 'historicist', idet han mener
at universalhistorien er en progressiv realisering af frihed.
Comteanismen udvikler sig til en konfessions-ideologi, som
forsvarer den konservative udvikling i Frankrig.
(Collingwood, R.G. 197O: The idea of history. Side 264-265).

K.Popper karakteriserer også A.Comte som 'historicist'.
(Popper 1969: The poverty of historicism. Side 119).

E.Durkheim kritiserer A.Comte for at mene at den sociale
evolution har nået en slutfase.
(Durkheim, E. 1893: The division of labour ...: Side 271).
Jævnfør periode 'VI' i Comte's ovennævnte historie-model.
Durkheims kritik skal formentlig tolkes som en liberalistisk
kritik af konservatismen.

Jeg mener ikke at A.Comte har givet en definition af hans sam-
fundsvidenskab, som er præsis nok til at han kan klassificeres
entydigt som grundlægger af en substantiel samfundsvidenskabelig
retning, men det kan A.Comtes elev J.S.Mill.

34.Kap.: John Stuart Mill's positivistiske samfundsvidenskab:
----
----
Afd.A: Indledning om J.S.Mill's positivisme:
----
John Stuart Mill (18O6-1873) systematiser A.Comtes positivis-
tiske program for samfundsvidenskabens udformning.
Becker og Barnes mener at J.S.Mill's teori udgør kulminationen
på den utilitaristiske filosofi.
(Becker and Barnes 1961: Social thought ...: Vol. II, S. 454).
John Stuart Mill er inspireret af A.Comte, som han mener er den
eneste som tidligere har fastlagt principperne for en historisk
metode.
J.S.Mill mener T.Buckle har verificeret positivismen.
(Mill, J.S. 1872: A system of logic. Side 87 og især 93 og 96.
Her: Gardiner, P. ed. 1959: Theories of history, side 83-1O4).
----
Afd.B: Karakteristik af J.S.Mill's positivisme:
----
J.S.Mill om dialektik og funktion:
'So long a series of actions and reactions between circum-
stances and man, each succesive term being composed of an
ever greater number and variety of parts, ...'.
(Mill, J.S. 1872: A system of logic. Side 88).
J.S.Mill om 'intellektuel activity':
'...its influence is the main determining cause of the so-
cial progress, all the other dispositions of our nature
which contribute to that progress being dependent of it for
the means of accomplishing theire share of the work. ...
... the progress of industri must follow, and depent on,
the progress of knowledge'.
(Mill, J.S. 1872: A system of logic. Side 92).

J.S.Mill's 'intellektuel activity' minder mig meget om Hegel's
rationalisme-begreb.
J.S.Mill tenderer her mod H.Spencer's integration af positivis-
men og evolutionsteorien. Spirende funktionalisme.
----
A.Comtes opdeling af åndens historiske udvikling i tre faser,
med den videnskabelige fase som den sidste, kunne opfattes
at de herskende kristne teologer som en nedvurdering af den
kristne verdensopfattelse, men J.S.Mill mener ikke at Comtes
positivisme skal forstås på denne måde.

J.S.Mill om religion og videnskab:
J.S.Mill refererer til Dr.Whewell' kritik af den positivistiske
tre-fase teori, (teologi-filosofi-videnskab), for at teologien
skulle høre 'to the infacy of our knowledge' til at forklare fæ-
nomener med. Afviser positivismen teologien helt og fuldt?
'This was M.Comte's opinion, but it is by no means implied
in his fundamental theorem. All that is implied is, that in
an advanced state og human knowledge, no other ruler of the
world will be acknowledged than one who rules by universal
laws, and does not at all, or does not unless in very pecu-
liar cases, produce events by special interpositions'.
(Mill, J.S. 1872: A system of logic. Side 94).

Det vil sige at J.S.Mill accepter tanken om en teistisk skaber
og at Jesus var en speciel guddommelig indgriben (mellemkomst)
i historien.
Hermed formulerer J.S.Mill en definition af samfundsvidenskaben,
som i modsætning til den 'materialistiskeI samfundsvidenskab
ikke bliver et angreb på den fundamentalistiske kristendom.
J.S.Mill's videnskabsbegreb falder dermed ind under hvad jeg vil
definere som en dualistisk verdensanskuelse, dog med et teistisk
anstrøg:
J.S.Mill om den udviklede positivisme og empirismen:
'When this time shall come, no importent branch of human
affairs will be any longer abandoned to empiricism and un-
scientific surmise: the circle of human knowledge will be
complete, ...'.
(Mill, J.S. 1872: A system of logic. Side 95).

Jeg mener at J.S.Mill's kritik af empirismen skal forstås som
en udvikling af denne i retning mod en 'logisk empirisme' og
ikke som en afvisning af empirismen som sådan.
J.S.Mill om 'hermeneutik' eller 'etnometodologi':
'Any one who is willing to take (...) the trouble of thin-
king himself into the doctrine as thus stated, will find
it, I believe, not only a faitful interpretation of the
universal experience of human conduct, but a correct re-
presentation of the mode in which he himself, in every
particular case, spontaneously interprets his own experi-
ence of that conduct'.
'The facts of statistics,..., have yielded conclusions, so-
me of which have been very startling to persons not acco-
stumed to recard moral actions as subject to uniform laws'.
(Mill, J.S. 1872:(Org. 1842): A system of logic. Side 96).
Her: Gardiner, P. ed. 1959: Theories of history, side 83-1O4).
----
Afd.C: Vurdering af J.S.Mill's samfundsvidenskab:
----
Ifølge J.S.Mill selv er han en entydig elev af A.Comte og såvidt
jeg kan overse har han ikke tilføjet noget nyt til A.Comte's
positivistiske 'videnskab', men blot systematiseret den og
placeret den som en samfundsvidenskab som ikke er interesseret
i at komme i konflikt med det etablerede samfundssystem.

----
35.Kap.: Carl G. Hempel's positivistiske samfundsvidenskab:
----
----
H.afs.A: Indledning om C.G.Hempels teori:
----
Valg af C.G.Hempel som eksempel på en empiristisk teoretiker.
I min gennemgang af Carl G. Hempel's teori vil jeg udvælge de
områder hvor han behandler social determination og social
udvikling i forbindelse med et empiristisk videnskabsbegreb.
Johansson og Liedman karakteriserer Hempel som logisk positi-
vist.
(Johansson och Liedman 1983: Positivism og marxism. Side 24).
----
----
H.afs.B: Gennemgang af Hempels videnskabsteori:
----
----
C.G.Hempel er bl.a. inspireret af D.Hume.
(Hempel 1942: The function of general laws in history. S. 354).
----
For C.G.Hempel er videnskab alt hvad der kan bekræftes -eller
afkræftes i forbindelse med empiriske resultater, men Hempel
mener at det for en historiker altid vil være nødvendigt at
anvende generelle love.
(Hempel 1942: The function of general laws in history. S. 355.
Her i: P.Gardiner ed. 1959: Theories of history. Side 344-56).

C.G. Hempel's definition af en general lov:
'By a general law, we shall here understand a statement of
universal conditional form, which is capable of being confir-
med or disconfirmed by suitable empirical findings'.
(Hempel 1942: The function of general laws in history. S. 345).
----
C.G.Hempel om naturvidenskab og samfundsvidenskab:
'...general laws have quite analogous functions in history
and in the natural sciences, that they form an indispencable
instrument of historical research, and that they even
constitute the commen basis of various procedures which are
often considered as characteristic of the social in
contradiction to the natural sciences.' ...
'Both can give an account of their subject-matter only in
terms of general concepts, and history can -grasp the unique
individuality- of its objects of study no more and no less
than can physics or chemistry'.
(Hempel 1942: The function of general laws in h...: S. 345-346).
(C.G.Hempel 1942: Her Gardiner ed. 1959, s.345).

C.G.Hempel afviser dermed at der kan skabes en speciel samfunds-
videnskab.
----
C.G.Hempel's krav til videnskabelige love:
1: Årsag og effekt skal kunne påvises.
2: Kun empiriske love kan bestemmes videnskabeligt.
3: Anvendelsen af universelle empiriske hypoteser, adskiller
genuine forklaringer fra pseudoforklaringer.
4: Videnskabelig forudsigelse: F.eks. om en planets placering.
5: Hempel's kritik af Hegel:
'Self-unfolding of absolute reason in history-are mere meta-
phors witout cognitive content'. (Hempel 1942, note 3).
6: C.G.Hempel mener at empati kan bruges til at fremkomme med
psykologiske hypoteser. (F.eks. om historiens store mænd).
'Forståelse' falder uden for videnskabens genstandsområde.
(Hempel 1942: The function of general laws...: Side 347-355).

Jeg mener at Hempel definition af en videnskabelig lov illu-
strere den positivistiske videnskabs dualistiske opdeling af
verden i en empirisk tilgængelig del og en del, som kun kan
studeres kunstnerisk og empatisk. (Jævnfør pkt.6).
----
----
C.G.Hempel om empiristisk videnskab og forudsigelse:
----
'...if a particular revolution is explained by reference to
the growing discontent, on the part of the population, with
certain prevailing conditions, it is clear that a general
regularity is assumed in this explanation, BUT we are hardly
in a position to state just what extent and what specific
form the discontent has to assume, and what the enviromental
conditions have to be, to bring about a revolution'.
(Hempel 1942: The function of general laws in history. S. 35O).
Dette er en afvisning af den marxistisk hypotese, som 'forudser'
at industri-proletariatet er bærer af en socialstisk revolution,
men det er samtidig en erkendelse af, at en revolutionsteori kan
baseres på 'videnskabelig' grund.
---
----
C.G.Hempel's kritik af hermeneutisk videnskab:
----
C.G.Hempel om sin positivistiske tese og hermeneutikken:
'This thesis is clearly in contrast with the familiar view
that genuine explanation in history is obtained by a method
which characteristically distinguishes the social from the
natural sciences, namely, the method of empathetic under-
standing'.
F.eks.afviser C.G.Hempel Hegels begreb om verdensfornuften:
'...self-unfolding of absolute reason in history- are mere
metaphors without cognitive content'.
(Hempel 1942: The function of general laws in history. S. 352).

C.G.Hempel mener godt man kan anvende hermeneutik i en under-
søgelse, så er det blot ikke videnskab og det ender tit op i en
pseudo-forklaring:
'...what counts, is the saundness of the general hypotheses
involved, no matter whether they were suggested by empathy
or by a strictly behavioristic procedure'.
'But the kind of understanding thus conveyed must clearly be
separated from scientific understanding. In history as
anywhere else in empirical science, the explanation of a
phenomenon consist in subsuming it under general empirical
laws'. (Her refererer Hempel til Zilsel).
(Hempel 1942: The function of general laws in history. S. 353).
----
C.G.Hempel kritiserer Mandelbaum's determinationsbegreb:
----
C.G.Hempel citerer først Mandelbaum:
'...in seeing events as the products and producers of change'.
C.G.Hempel's afvisning af Mandelbaum:
'...it is the belief that a careful examination, of two
specific events alone, without any reference to similar ca-
ses and to general regularities, can reveal that one of the
events produces or determines the other'.
(Hempel 1942: The function of general laws in history. S. 354).
'Therefore, the sweeping assertion that economic (or geogra-
phic or any other kind of) conditions DETERMINE the develop-
ment and change of all other aspects of human society, has
explanatory value only in so far, as it can be substantiated
by explicit laws which state, just what kind of change in
human culture will regulary follow, upon specific changes in
the economic (geographic, etc.) conditions'.
(Hempel 1942: The function of general laws in history. S. 355).
----
----
Konklusion om den empiristiske samfundsvidenskab:
----
Den empiristiske samfundsvidenskab var et vigtigt opgør med
spekulative tilgange til samfundsforståelsen, men dens empi-
ristiske verdensopfattelse virker blokerende for en udvikling
af samfundsvidenskaben.
----
----
Litteratur om empiristisk samfundsvidenskab:
----
Becker, H. and H.E. Barnes 1961: Social thought...: Vol. 3.
Bilton, Tony et al 1985: Introductory Sociology.
Gardiner, P. ed. 1959: Theories of history.
Gerhardt, Uta 1989: Ideas about illness.
Hempel, Carl G. 1942: The function of general laws in history.
Her: Gardiner, P. ed. 1959: Theories of history. s.344-56.
Hempel, Carl G. 1952: Fundamentals of concept formation in em-
pirical science.
Johansson, I. og S-E. Liedman 1983: Positivism och marxism.
Zilsel: Problems of empirism. Vol.II, no.8 i
International Encyclopedia of Unified Science.
Her: Gardiner, P. ed. 1959: Theories of history. s. 353.
Zilsel, E. 1941: Physics and the problem of historico-
. sociological laws. Philosophy of Science, vol.8, p.567-579.

----

37.Kap.: Den eksistensialistiske samfundsvidenskab:

H.afs.A: Indledning om den eksistensialistiske samfundsvidenskab:

Jeg er ikke nået til nogen afklaring om den eksistensialistiske
samfundsvidenskabs repræsentanter i samfundsvidenskaben, men
indtil videre vil min hypotese være, at den 'symbolske inter-
aktionisme' og etnometodologien repræsenterer et samfundsviden-
skabsteoretisk grundlag, som den del af positivismen, som har
specialiseret sig i 'samfundets subjektive side'.

Den eksistensialistiske samfundsvidenskab beskæftiger sig ude-
lukkende med samfundets subjektive sider, ligesom den hermeneu-
tisk-fænomenologiske, det kan derfor være svært at afgrænse
disse to retninger fra hinanden, men jeg mener at eksistensia-
lisen er karakteriseret ved at være beskrivende og induktiv,
mens hermeneutikken er normativ og deduktiv.
----
----
H.afs.B: Den eksistensialistiske videnskabs teorihistorie:
----
Den eksistensialistiske grundtanke blev først formuleret af
S.Kierkegaard i hans afvisning af Hegels filosofi og senere
udviklet af bl.a. Sartre og Merleau-Ponty.
(Se bl.a. Bryan Wilson ed. 197O: Rationality. Side 74-76).
----
H.afs.C: Den 'Symbolske Interaktionismes' samfundsvidenskab:
George Herbert Mead, Chicagoskolen og pragmatismen.
----
3O.Afs.: Indledning om G.H.Mead's samfundsvidenskab:
----
Min interesse for G.H.Mead deler sig i to grupper:
1: G.H.Mead udgør det socialpsykologiske fundament i P.Bergers
samfundsvidenskab.
2: G.H.Mead danner udgangspunkt for en indflydelsesrig teoretisk
retning inden for den medicinske sociologi. (Labelling-teori).
----
31.Afs.: G.H.Mead-biografi:
----
G.H.Mead (1863-1931) interesserede sig for socialfilosofi og
socialpsykologi.
(Bullock, A. and Woodings 1983: Modern thinkers. Side 5O1).
----
----
32.Afs.: G.H.Mead's teori-grundlag:
----
Fænomenologi eller eksistensialisme?:
G.H.Mead er bl.a inspireret af idealisten F.H.Bradley, som igen
var inspireret af Hegel.
(Bradley, F.H. 1893: Appearance and reality).
Bradley mener at 'every appearance , even if misleading as to the
true nature of a thing, is a constituent of reality'.
(Flew 1979: A dictionary of philosophy. Side 48).
G.H.Mead grundlægger Chicago-skolens pragmatisme sammen med John
Dewey.
(Bullock, A. and Woodings 1983: Modern thinkers. Side 5O1).
G.H.Mead ændrede formodentligt standpunkt i de sidste 15 år af
hans liv.
(Gerhardt, Uta 1989: Ideas about illness. Side 8O).
----
33.Afs.: G.H.Mead's teori:
----
G.H.Meads teoretiske force er hans specialisering i social-
psykologien, men det er samtidig en svaghed hvis hans teori
blokerer for en 'sammenkobling' med sociologien.
----
Jeg vil kort angive grundtanken i G.H.Meads socialpsykologi:
S.Wermlund om Mead's to begreber 'me' og 'I':
1: 'Me': Den organisation af roller som individet lærer sig af
andre. 'Me' repræsenterer gruppens 'generelle' normer .
i individet. (Jævnfør også Schutz side 34).
('Me' svarer til Freuds begreb om overjeget?).
2: 'I': 'I' er den faktor som giver individets personlighed
dets unikke karakter. 'I' er det aktive og impulsive
i personligheden.
(Wermlund, Sven 1971: Manniskan som samhallsvarelse. S. 41).
Individet lærer at se sig selv som andre ser på ham.
(Wermlund, Sven 1971: Manniskan som samhallsvarelse. S. 43O).

G.H.Mead's dialektik-begreb:
'The individual is continually adjusting himself in advance to
the situation to which he belongs and reacting back upon it.
The self is not something that exists first and then enters
into a relationship with others, but is so to speak, an eddy
in the social current and so still a part of the current'.
(G.H. Mead 1934, s.182. Her T.Bilton et al 1985. side 735).

G.H.Mead's ikke-behavioristiske udgangspunkt:
'If we concieve life as a proces and not as a series of phy-
siochemical situations...'.
(Mead, G.H. 1938: The philosophy of the act. Side 549 ff.).
(Her: Gerhardt, Uta 1989: Ideas about illness. Side 16O).

Jeg mener godt at en specialiseret samfundsvidenskab kan fore-
tage den abstraktion, som Mead foretager, ved at se bort fra
den fysisk-biologiske verden, men hvis man vil udvide denne
abstraktion til at være substantiel for samfundsvidenskaben og
dermed udelukker f.eks. problematikken om menneskets oprindelse,
bliver samfundsvidenskaben 'dualistisk'.
I denne opgave har jeg valgt ikke at gennemgå G.H.Meads teore-
tiske udvikling, så jeg kan ikke sige om G.H.Mead er den bedste
samfundsvidenskabelige repræsentant for en dualisme af denne
type. (I modsætning til den hermeneutiske dualisme).
----
----
Becker og Barnes om G.H.Mead's filosofiske opfattelser:
----
Der er en tæt forbindelse mellem personlighed og socialstruktur.
(Becker and Barnes 1961: Social thought...: Vol. 3. Side 889)
Bevidstheden er et socialt produkt, forstået ud fra en enighed
med en skolastisk tradition fra T.Aquinas til O.Spann.
(Becker and Barnes 1961: Social thought...: Vol. 3. Side 9O3)
----
G.H.Mead og S.Freud:
Freud's ego-begreb står i nogle henseender for det samme som
Mead's me-begreb, dog drager Mead ikke en så skarp linje mellem
'jeg' og 'overjeg' som Freud.
(Becker, and Barnes 1961: Social thought...: Vol. 3. Side 93O)
Kommunikation og 'vocal gesture'. Talens magt over sproget.
(Becker, and Barnes 1961: Social thought...: Vol. 3. Side 95O)
Becker og Barnes mener af den amerikanske sociologi har haft en
tendens til at fokusere på psykiske faser i det sociale liv, og
negliceret større spørgsmål om socialstruktur.
(Becker, and Barnes 1961: Social thought...: Vol. 3. Side 991)
----
A.Schutz mener at G.H.Mead's begreb 'den generaliserede anden'
er et vigtigt skridt i retning mod en definition af social rolle
og rationel handling.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. Side 34).
A.Schutz kritiserer Mead's 'social-behaviorisme'.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. Side 158).
(Se også 'Afd. C' om hermeneutik, fænomenologi og A.Schutz).
----
Se også: W.James, Cooley, Dewey, Thomas og Parsons.
Katolikken E.Faris er også inspireret af Mead.
(Becker, and Barnes 1961: Social thought...: Vol. 3. Side 981)
----
----
----
Litteratur om G.H.Mead:
----
Abercrombie, N., S.Hill and Bryan S.Turner 1988: Dictionary
. of sociology.
Becker, H. and H.E. Barnes 1961: Social thought...: Vol. 3.
Bilton, Tony et al 1985: Introductory Sociology.
Bullock, A. and Woodings 1983: Modern thinkers. Fontana Press.
Bulmer, M. 1984: The Chicago School of Sociology. London.
Gerhardt, Uta 1989: Ideas about illness.
Gouldner 197O: The coming crisis of western sociology.
(Bl.a. en kritik af Goffmann. Her: Gerhardt side 157).
----

38.Kap.: Eksistensialistisk kritik af rationalistisk videnskab:
----
J.Holmwood og A.Stewart har formuleret en general kritik af
de forskellige samfunds-videnskabelige metodiske teorier, men
jeg mener at Deres eget teoretiske standpunkt er eksistensia-
listisk, selvom de også afviser f.eks. pragmatismen.
----
J.Holmwood og A.Stewart afviser den rationalistiske samfunds-
videnskab gennem en kritik af weberianeren D.Lockwood og marx-
isten E.O.Wright.
Da jeg senere vil gennemgå E.O.Wrights klasseteori vil jeg
nævne J.Holmwood og A.Stewart's afvisning af E.O.Wright.
----
----
J.Holmwood og A.Stewart kritiserer E.O.Wrights begreb om
'contradictory class-location', som et eksempel på den marx-
istiske videnskabsteoris fundamentale fejl-opfattelse.
(Holmwood and Stewart 1991: Explanation and social theory.
Side 395. Her: I.Johansson's anmeldelse af Holmwood og Stewart .
i Acta Sociologica 1993, Vol.4, side 395-397).

E.O.Wright anvender begrebet 'contradictory class-location',
til at karakterisere at de sociale mellemlags politiske inter-
essedannelse, bliver formuleret ud fra en 'blanding' af kapita-
lismens to hovedklassers politiske interesser.
Ekskurs:
E.O.Wright er senere gået væk fra at anvende begrebet om den
'modsigelsesfulde klasse-position' om de sociale mellemlag.
(E.O.Wright ed. 1989: The debate on classes. Side 4).

Men jeg mener at Holmwood og Stewart har ret i at det er et
logisk begreb udledt af den marxistiske klasseteori. (Jævnfør:
I.Johansson och Liedman 1982: Positivisme och Marxism. S. 113f).
J.Holmwood og A.Stewart afviser E.O.Wrights begreb om 'contra-
dictory class-location', fordi det konstrueres ud fra et
'conceptual framework', som ikke accepterer 'the agents self-
understanding', som korrekt, men i stedet for opfatter deres
adfærd som problematisk. ('Contradictory).

J.Holmwood og A.Stewart:
'The problem behaviors are similar to -recalcitrant facts-
in the natural sciences and we shall demonstrate that the
appropriate responce would be similar'.
(Holmwood and Stewart 1991: Explanation and social theory. S.32)

Jeg er ikke enig med Holmwood og Stewarts kritik af E.O.Wright,
fordi jeg mener, at det kan påvises, at menneskenes bevidstheds-
indhold og politiske interesser er objektivt bestemt, hvilke jeg
vil begynde en demonstration af i denne opgave.
Men jeg mener samtidigt at Holmwood og Stewart har en mission
i den forstand, at en stadig opmærksomhed på, hvordan forskere
formulerer deres selvforståede objektive videnskab, som en sim-
pel forlængelse af deres subjektive verdensopfattelse, er nød-
vendig.
Da jeg har valgt at prioritere den rationalistiske samfundsvi-
denskab i denne opgave, vil jeg ikke uddybe Holmwood og Stewarts
kritik af rationalismen, men nøjes med denne antydning af en
argumentation imod den.
J.Holmwood og A.Stewart afviser principielt samfundsvidenskabens
mulighed for at 'sammenkoble handling og system'. Han afviser
derfor T.Parsons, J.Habermas og A.Giddens' samfundsteorier.
Jævnfør mit overbegreb om den 'rationalistiske' samfundsviden-
skab, som jeg vil gennemgå i næste afdeling. (Afd.E).
----
----
4.Del: Den fænomenologiske samfundsvidenskab:
Afd.C: Den fænomenologiske samfundsvidenskab:

----
40.Kap.: Indledning om den hermeneutiske samfundsvidenskab:
----
Den hermeneutisk-fænomenologiske samfundsvidenskab blev grund-
lagt af det neokantianske opgør med positivismen i slutningen
at 1800-tallet.
Repræsenteret af Droysen, Ranke, Rickert, Dilthey og Meinicke.
(G.Iggers 1980: Moderne historievidenskab side 22).

Indenfor sociologien blev M.Weber, (indtil 1906), og G.Simmel
hovedrepræsentanter for den hermeneutiske videnskabsteori.
I 1960'erne kom den hermeneutiske samfundsvidenskab på mode,
bl.a. gennem den anti-psykiatriske bevægelse.

Min hypotese om den hermeneutiske samfundsvidenskab:

Det er min hypotese af den hermeneutisk-fænomenologiske sam-
fundsvidenskabs grundlag er en dualistisk verdensopfattelse,
som i modsætning til den positivistiske dualisme-type, mener
at man godt kan skabe en samfundsvidenskab som bygger på noget
andet end den naturvidenskabelige positivisme, fordi samfundet
er menneskabt, i modsætning til naturen.

Den hermeneutisk-fænomenologiske samfundsvidenskab har natur-
ligvis ret i at samfundet er menneskabt, men teoriens svage
punkt bliver at denne teori-retning nægter at tage forbindelsen
mellem naturen og menneskets oprindelse op.
Det vil konkret sige problemet om hvorvidt mennesket blev til
ved en guddommelig skabelse eller en evolution.

Den hermeneutisk-fænomenologiske samfundsvidenskab's dualisme
er efter min mening forårsaget af den kristne verdensopfattel-
ses 'krig' mod darwinismen, hvor 'dualismen' gør det muligt
at formulere en 'samfundsvidenskab', som ikke 'støder' den
etablerede kristendom og biblens skabelsesberetning.
(Se bl.a. E.Morin 1974: Det glemte mønster. Side 1O4).
----
----
41.Kap.: Den hermeneutiske samfundsvidenskabs teori-historie:
----
Den nyere hermeneutisk-fænomenologiske samfundsvidenskabs
grundlag er især blevet udformet af Husserl og Gadamer.
(Ole Fogh Kirkeby 1975: Kapitallogik og historie. Side 223).
----
42.Kap.: En bestemmelse af den hermeneutiske samfundsvidenskab:
----
Indenfor den hermeneutisk-fænomenologiske samfundsvidenskab
findes der flere skoler, men i denne opgave vil jeg ikke komme
ind på denne problematik, men nøjes med en karakteristik af
denne substantielle samfundsvidenskabelige retning.

Den hermeneutisk samfundsvidenskab har to karakteristika:
1: En dualisme mellem natur og samfund.
(Denne dualisme deler hermeneutikken med positivismen).
2: En samfundsvidenskab er mulig fordi samfundet er menneskabt.
(- i modsætning til naturen).
I modsætning til den eksistensialistiske samfundsvidenskab,
som kun anerkender naturvidenskaben som 'videnskab', mener
hermeneutikkerne at der eksisterer en samfundsvidenskab, som
faktisk står over naturvidenskaben, netop fordi samfundet er
menneske-skabt og derfor ikke eksisterer 'for sig selv', lige-
som naturen.

Da samfundet er menneskeskabt og 'videnskaben' kan bevise at
mennesket har en medfødt moral, kan samfundsvidenskaben være
normativ, ved at deducere sig frem til denne sande moralske
kerne i menneske gennem en introspektiv hermeneutisk-fænomeno-
logisk metode.
(Jeg ved ikke om f.eks. Husserl har denne opfattelse).

43.Kap.: Repræsentanter for den hermeneutiske samfundsvidenskab:
Simmel, A.Schutz og evt. N.Luhmann.
----
H.afs.A: Om udvælgelse af repræsentanter for hermeneutikken:
----
Jeg har valgt A.Schutz som hovedrepræsentant for den fænomeno-
logiske samfundsvidenskab, dels fordi hans studier i hverdags-
livets sociologi stadigvæk er aktuelle, dels fordi hans teori
har været genstand for overvejelser om en integration med
den videnskabelige socialismes samfundsvidenskab.
(Jævnfør bl.a. Birthe Bech-Jørgensen 1994: Hverdagsliv...:
I: Dansk Sociologi 1994, nr.1, side 4-239).

Jeg har også været interesseret i N.Luhmann og hans afvisning
at J.Habermas samfundsvidenskab, men da N.Luhmann efter min
mening 'svinger mellem' et hermeneutisk -og eksistensialistisk
videnskabsteoretisk grundlag, er han uegnet som repræsentant
denne retning.
----
----
H.afs.B: G.Simmel's samfundsvidenskab:
----
(G.Oakes 198O: Introduction to Simmel. Side 3-96 i Simmel 198O).
(G.Simmel 198O: Essays on interpretation in social science).
G.Simmels samfundsvidenskab er eventuelt ved at komme på mode.
Jævnfør bl.a. Nils Gunder Hansen 1991: Sansernes sociologi.
Anmeldt i Dansk Sociologi 1993, nr.4, side 91-92.
----
----
H.afs.C: A.Schutz' samfundsvidenskab:
A.Schutz om hverdagslivets sociologi.
----
3O.Afs.: Indledning om A.Schutz' samfundsvidenskab:
----
En kort gennemgang af A.Schutz's teori-grundlag med henblik på
hans erkendelsesteori, dialektik -og historicitet-begreberne.
A.Schutz's syn på naturvidenskab og samfundsvidenskab.
A.Schutz's social-analysemodel: Konstruktion af model-menneske.
----
31.Afs.: A.Schutz's teori-grundlag:
----
A.Schutz bygger sin teori på A.N.Whitehead, W.James, J.Dewey,
Bergson og Husserl.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. København. S. 21).
A.Schutz er også inspireret af Leibniz, M.Weber og G.H.Mead.
A.Schutz er inspireret af A.N.Whitehead's teori om tankens
organisation og W.James filosofi:
A.Schutz citerer W.James teori om de forskellige virkeligheder:
'Virkelighed ... betyder simpelthen relation til vort følel-
sesmæssige og aktive liv. Al virkelighedsoprindelse er sub-
jektiv, alt hvad der ... stimulerer vor interesse er virke-
ligt.'.
(Her: Schutz 1975: Hverdagslivets sociologi, side 6O).
Denne opfattelse er dualistisk, idet den definerer virkelig-
heden alene ud fra menneskets følelsesliv.
Bergson's filosofi om forskellige planer, fra handlingsplan til
drømmeplanet. Med forskellige grader af bevidsthedsspændinger.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. København. S.64).
A.Schutz's anvender Husserl's fænomenologi:
Husserl: 'Al real unities are unities of meaning'.
(Husserl: Her: Schutz 1975: Hverdagslivets ... . S.181, n.18).
Husserl skelner mellem udsagn om eksistens og -om virkelighed.
F.eks. hører drømme ind under eksistens.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. København. S.87).
Husserl's teori om livsverden: DVS. verden som givet:
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. København. S.95).
----
A.Schutz's 'befrier' James' begreb om underunivers fra James'
psykologiske teori. (Som er monistsik idealistisk?)
A.Schutz's anvender Husserl's fænomenologi:
'Vi taler om meningsprovinser, og ikke om underuniverser,
fordi det er vore oplevelsers mening og ikke den ontologiske
struktur, som konstituerer virkeligheden.'.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi, Side 8O).

Hermed afgrænses samfundsvidenskaben fra en teori om menneskets
oprindelse.
----
Kritik af den behavioristiske reduktion af videnskabsbegrebet:
----
A.Schutz' kritisere G.H.Meads samfundsteori for at være beha-
vioristisk, jeg karakteriserer G.H.Mead som eksistensialist.
(Jævnfør min afdeling om positivistisk samfundsvidenskab).

A.Schutz's kritik af 'behaviorismen':
'Et ideelt forfinet og fuldt udviklet behavioristisk system
ville f.eks føre langt bort fra de konstruktioner som men-
nesker oplever deres egen og andres adfærd i dagliglivets
virkelighed'.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. København. S.22).

A.Schutz's om fænomenologi i forhold til behaviorismen:
'Men vort problem er ikke, hvad der sker for mennesket, som
en psykofysiologisk enhed, men den indstilling , det indtager
overfor disse hændelser.'.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. Side 62).

A.Schutz's kritik af G.H.Mead:
A.Schutz's kritiserer G.H.Mead for at være behaviorist og for at
bruge behaviorismens stimulus-respons skema ukritisk.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. Side 74).
A.Schutz's kritik af S.Freud:
Man må skelne mellem drømme og erindringer i drømme.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. Side 91).
Det fremgår at A.Schutz's fænomenologi har et andet genstands-
område end behaviorismen, jævnfør min opdeling af samfundsvi-
denskaben i en eksistensialistik og hermeneutisk del.
----
32.Afs.: A.Schutz's erkendelsesteori:
----
A.Schutz om erkendelse:
'Strengt taget eksisterer der ikke sådanne ting som rene og
simple kendsgerninger. Alle kendsgerninger er fra begyndelsen
kendsgerninger, der er udvalgt af vor bevidstheds aktiviteter
fra en universel kontekst. De er følgelig altid tolkede
kendsgerninger...'.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. Side 21).
Dette er en afvisning af empirismen og positivismen, som godt
kan indgå i en rationalistisk samfundsvidenskab.
----
33.Afs: A.Schutz om samfundsvidenskab og naturvidenskab:
----
A.Schutz:
'Moderne samfundsvidenskab står over for et alvorligt dilem-
ma. En retning føler, at der er en basal forskel i struktur
mellem den sociale verden og naturens verden. Denne indsigt
fører imidlertid til den fejlaftige konklusion, at sam-
fundsvidenskaberne toto coelo er forskellige fra naturvi-
denskaberne'.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. Side 22-23).

Der er en hovedforskel mellem natur- og samfundsvidenskaberne,
idet naturvidenskaben ikke afslører indre relevansstrukturer.
Men samfundsforskerens kendsgerninger ... har en særlig mening
og relevansstruktur for de mennesker, der lever, tænker og
handler i det.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. Side 21).

Denne opdeling i forståelse og forklaring svarer til H.Rickert.
Men forskellen mellem natur- og samfundsvidenskaberne er ikke
fundamental:
'Hverken naturvidenskabsmandens eller samfundsforskerens ver-
den er mere eller mindre virkelige...'.
'...visse procedureregler, der hører til korrekt tankeorga-
nisation er fælles for alle empiriske videnskaber'.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. Side 129 og 126).

Her er A.Schutz inspireret af A.N.Whitehead's teori om tankens
logiske organisation, hvorudfra der kan drages metode-regler.
Ligesom empirismen er blevet udbygget med logikken til den
logiske positivisme, udbygger A.Schutz hermeneutikken med en
logik, til en 'logisk hermeneutisme'.
----
A.Schutz om den 'naturlige indstilling':
Den naturlige indstilling tager verden for givet, men fænomeno-
logien overvinder den naturlige indstilling.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi, Side 79).
A.Schutz afvisning af den 'naturlige indstilling' er muligvis
ment som en afvisning af den materialistiske verdensopfattelse,
men jeg mener at der blot er tale om en afvisning af en vurgær-
materialistisk opfattelse.
----
----
34.Afs.: A.Schutz om historicitet:
----
A.Schutz:
'Alle kulturgenstande - redskaber, symboler, sprogsystemer,
kunstværker, sociale institutioner osv. - peger gennem selve
deres oprindelse og mening tilbage på menneskelige subjekters
aktiviteter. ... Denne historicitet kan undersøges i dens
visen hen til menneskers aktiviteter, som den er en aflej-
ring af. ..: F.eks. forstår jeg ikke et redskab uden at kende
det formål, det er konstrureret til, et tegn eller symbol,
uden at vide, hvad det står for i bevidstheden hos den per-
son, som bruger det... '.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. Side 26-27).

A.Schutz om historisk biografisk situation og relevans-begreb:
'Mennesket befinder sig på et hvilket som helst tidspunkt i
dagliglivet i en biografisk bestemt situation' ...
'Den er aflejringen af alle menneskers tidligere erfaringer,
organiseret i de vanemæssige besiddelser af det forhånden-
værende videnslager...'.
'Det er dette forhåndenværende formål, som definerer de
elementer, som er relevante til dette formål ...'.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. Side 25-26).

A.Schutz om socialisering af viden og historie:
'Denne viden har dog sin historie, den er en del af vor so-
ciale arv, ... dens genetisk struktur'.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi. Side 29-3O).
A.Schutz om meningsfuld spontanitet
'i den højeste form fører den til udførelsen af arbejde,
som griber ind i omverdenen og forandrer den.'.
(Schutz, A. 1975: Hverdagslivets sociologi, Side 65, 69 og 77).

Det fremgår ikke om A.Schutx mener at den historiske udvikling
kan foregå gennem en akkumulation af viden, uden en inddragel-
se at den teknografiske akkumulation, som en objektiv betin-
gelse for den historiske udvikling som Marx påpegede.
Den marxistiske samfundsvidenskab er i det hele taget ikke-
eksisterende for Schutz' 'relavans-verden'.

A.Schutz' sammentænkning af den 'historiske akkumulation' af
fornuft og viden og dens betydning for et aktuelt samfund er
efter min mening væsentlig for udviklingen af en samfunds-
videnskab, som vil prøve at overvinde den positivistiske dua-
listiske adskillelse af handling og system.
(Se f.eks. Habermas 1984: The theory of comm. action. I, s.121).

----

Afd.E: Den rationalistiske samfundsvidenskab:
5.Del: Den rationalistiske samfundsvidenskab:
----
----
5O.Kap.: Indledning om den rationalistiske samfundsvidenskab:
Prioritering af socialistisk samfundsvidenskab.
----
51.Kap.: Definitioner af rationalistisk samfundsvidenskab:
Spencer, Marx og Weber om rationalisme.
----
52.Kap.: Min hypotese om rationalistisk samfundsvidenskab:
Den rationalistiske samfundsvidenskab kan deles i tre retninger:
1: Den videnskabelige socialismes samfundsvidenskab: Marx.
2: Strukturfunktionalistisk samfundsvidenskab: Durkheim.
3: Kritisk rationalistisk samfundsvidenskab: Weber.

53.Kap.: Den videnskabelige socialismes samfundsvidenskab:
Opdeling i fire skoler:
1: Revisionismen: E.Bernstein og R.Dahrendorf.
2: Den historiske materialisme: Gramchi og Poulantzas.
3: Neomarxisme: Afhængighedsteori og verdenssystemteori.
4: Universitetsmarxisme: Kritisk teori og kapitallogik.
----
54.Kap.: Den strukturfunktionalistiske samfundsvidenskab:
Spencer, Durkheim, og Parsons.
----
55.Kap.: Den kritiske rationalismes samfundsvidenskab:
Max Weber, K.Popper og P.Berger.
----
56.Kap.: Øvrig rationalistisk samfundsvidenskab:
Annalesskolen og strukturalismen.
----
57.Kap.: Syntesebestræbelser i rationalistisk samfundsvidenskab:
Rationalistisk kritik af de øvrige samfundsvidenskaber.
----
58.Kap.: Vurdering af den rationalistiske samfundsvidenskab:
Om teoretiske syntesebestræbelser i et klassesamfund.
----
59.Kap.: Konklusion om den rationalistiske samfundsvidenskab:
Valg af den videnskabelige socialisme som grundlag for
en konstruktion af en samfundsteoretisk analysemodel.
----
----

5O.Kap.: Indledning om den rationalistiske samfundsvidenskab:
----
Med rationalistisk samfundsvidenskab mener jeg teori som
bygger på en monistisk rationalistisk erkendelsesteori eller
samfundsvidenskab hvorudfra man kan udlede en rationalistisk
erkendelsesteori.
Med monistisk rationalisme mener jeg teorier, som mener at
handlingsverdenen og systemverdenen kan studeres indenfor en
samlet teori.
----
Modsat f.eks. mål-rationalistiske teorier.
Den rationalistiske samfundsvidenskab blev grundlagt af
Montesquei, M.Condorcet, A.Smith og G.W.F.Hegel, som skabte
en idealistisk rationalistisk samfundsvidenskab.
I denne opgave vil jeg koncentrere mig om teori, som jeg
vil karakterisere som materialistisk rationalistisk samfunds-
videnskab.

Jeg vil prioritere rationalistiske fremskridtsteorier,
frem for den strukturalistiske samfundsvidenskab.
(F.eks. Spencer og Marx frem for Levi-Strauss).

53.Kap.: Den videnskabelige socialismes samfundsvidenskab:

H.afs.A: Indledning om den marxistiske samfundsvidenskab:
Er den videnskabelige socialisme en enhedsteori?

H.afs.B: Strukturering af den marxistiske samfundsvidenskab:
Den videnskabelige socialisme kan opdeles i skoler:
Klassisk marxisme, revisionisme, historisk materialisme,
kritisk teori, kapitallogik og neomarxisme.

H.afs.C: Den klassiske marxismes samfundsvidenskab:
Den 1. internationale.
Marx og Engels' teoretiske udviklingsfaser.

H.afs.D: Den revisionistiske samfundsvidenskab:
Den 2. internationale og socialdemokratierne.
Den højresocialistiske tradition.
E.Bernstein og socialdemokratierne.

H.afs.E: Den historisk materialistiske samfundsvidenskab:
Den 3. internationale og kommunistpartierne.
Den 'Marxistisk-Leninistiske' tradition.
Leninistisk rekonstruktionsbevægelse, efter Stalin,
ved strukturmarxismen: Althusser og Poulantzas.

H.afs.F: Den universitetsmarxistiske samfundsvidenskab:
4.internationale og 'marxistisk rekonstruktion'.
Den kritiske teori: Adorno, Marcuse og Habermas.
Kapitallogikken: Krahl, Reichelt og Schanz.

H.afs.G: Den neomarxistiske samfundsvidenskab:
Afhængighedsteorien og verdenssystemparadigmet.
Mao, P.Baran, P.Sweezy, A.G.Frank og I.Wallerstein.

H.afs.H: Integrationsforsøg i den videnskabelige socialisme:
Kan den videnskabelige socialismes retninger forenes?

H.afs.I: Vurdering af den marxistiske samfundsvidenskab:
Stærke og svage sider ved de forskellige retninger.
----
----
H.afs.A: Indledning om den marxistiske samfundsvidenskab:
----
Kan den videnskabelige socialismes forskellige teoriretninger
bringes på en teoretisk fællesnævner, udover at de hævder at
kæmpe for socialismen på et videnskabeligt grundlag?-
Jeg har valgt at gøre mest ud af den strukturmarxistiske retning,
(H.afs.E) fordi jeg mener denne retning er bedst til at overskue
og systematisere de forskellige samfundsvidenskabelige problem-
felter, ikke fordi jeg sympatiserer med denne retnings vur-
deringer af konkrete nationale -og internationale situationer.

----
H.afs.B: Strukturering af den marxistiske samfundsvidenskab:
----
Jeg mener at man kan strukturere den videnskabelige socialismes
forskellige retninger ud fra de sociale bevægelse, som de
har været støttet af, ud fra verdens opdeling i tre:

1: Den 1.verden: Den revisionistiske samfundsvidenskab.
Arbejderbevægelsen i det imperialistiske center.

2: Den 2.verden: Den historiematerialistiske samfundsvidenskab.
Sovjetmarxismens opgør med det imperialistiske center.

3: Den 3.verden: Den neomarxistiske samfundsvidenskab.
Den tredje verdens opgør med det imperialistiske center.

4: Universitetsmarxismen. ('-Som svæver over vandene').
Universitetsmarxismen er den eneste retning som ikke er
blevet reduceret til en legitimationsideologi for nationale
interesser.
----

H.afs.C: Den klassiske marxismes samfundsvidenskab:

30.Afs.: Indledning om den klassiske videnskabelig socialisme:
Klassisk videnskabelig socialisme: Marx og Engels.
----
Da hver af de fire videnskabeligt socialistiske retninger, som
jeg vil gennemgå i de næste fire hovedafsnit, har deres egen
Marx-konception, vil jeg her kun gennemgå den kapitallogiske,
fordi den deler Marx' teoretiske udvikling op i faser, som
indeholder de øvrige Marx-konceptioner som teoretiske udvik-
lingstrin.
----
31.Afs.: Den kapitallogiske marxologi:
----
Hans-Jørgen Schanz's Marx-conception:
Schanz deler Marx's teoretiske udvikling op i tre faser:
1.Fase: År: 1841-1845: Den antropologiske fase.
Karakteriseret af en subjekt-objekt logicitet.
2.Fase: År: 1845-1856: Den historisk materialistiske fase.
Karakteriseret af en produktiv-produktionsforhold figur.
3.Fase: År: 1857-1881: Den kapitallogiske fase.
Karakteriseret af kritikken af den politiske økonomi.
(Schanz 1981: Træk af behovsproblematikkens ...: Side 214-224).
----
Gennemgang af Marx's tre udviklingsfaser:
----
1.Fase: År: 1841-1845: Den antropologiske fase:
----
Karakteriseret af en subjekt-objekt logicitet.
Denne fase er præget af Marx's overgang fra en radikal-liberal
humanistisk orienteret position, inspireret af Feuerbach, til at
han sætter sig kommunismen som mål.
Målet er det ikke-fremmedgjorte menneske.
(Schanz 1981: Træk af behovsproblematikkens ...: Side 215-216).
----
2.Fase: År: 1845-1856: Den historisk materialistiske fase:
----
Karakteriseret af en produktivkraft-produktionsforhold figur.
Nu medtages naturen i dens be-arbejdede form, som produktiv-
kraft, som et historiebærende element. (Teknologisk udvikling).
Det nye begrebspar produktivkræfter-produktionsforhold er et
brud med den den antropologiske figur, som forstod historien som
udfoldelsen af et overhistorisk menneskeligt væsen, idet det
menneskelige væsen nu bliver forstået ud fra 'dets samfunds-
mæssige væren', bestemt ud fra forholdet mellem produktivkræf-
ter og produktionsforhold.
D.Ricardo's universalhistoriske kapital-begreb kritiseres.
Klassekamps-begrebet bliver et grundbegreb.
(Schanz 1981: Træk af behovsproblematikkens ...: Side 217-219).
----
3.Fase: År: 1857-1881: Den 'kapitallogiske' fase:
----
Karakteriseret af kritikken af den politiske økonomi.
Den historiske materialismes grundbegreber, produktivkræfter og
produktionsforhold, gives nu et historiespecifikt indhold.
Begreberne 'arbejdets dobbeltkarakter' og 'merværdi' indføres:

A: Begrebet 'arbejdets dobbeltkarakter':
Samtlige strategiske begreber får nu en dobbeltkarakter:
F.eks. formproblematikken: Fra begrebsrammer til begrebsindhold:
Det bliver nu muligt at tale om kapitalistisk brugsværdi og ikke
brugsværdi slet og ret.
Det bliver nu muligt at tale om kapitalistisk udformede
produktivkræfter og ikke produktivkræfter slet og ret.

B: Begrebet 'merværdi':
Merværdibegrebet sættes som et grundbegreb, i forhold til over-
skuddets specielle former, profit, grundrente, rente m.m.
Dermed gør Marx op med D.Ricardo's værditeori.
(Schanz 1981: Træk af behovsproblematikkens ...: Side 219-222).

Dialektik-begrebet ændres også:
F.eks. implicerer det at forholdet mellem produktivkraft og
produktionsforhold også bliver et modsætningsforhold i selve
produktivkraften og i selve produktionsforholdet, samt i deres
enhed.
(Schanz 1981: Træk af behovsproblematikkens ...: Side 222).

Schanz præsiserer at det først er nu, at det opdages...:
1: 'At først med kapitalismen er udviklingen af produktivkræf-
terne selv blevet et produktionsforhold'.
2: 'At produktivkræfternes udvikling selv har en form: deres
udvikling er hverken produktionsmåde-neutral eller restløst
produktionsmåde-overskridende'.
(Schanz 1982: Civilisationskritik og socialisme. Side 33).
----
Den kapitallogiske Marx-konception får afgørende betydning
for studiet af førkapitalistiske samfund, idet det erkendes
at begreberne produktivkræfter og produktionsforhold er
'historisk bestemte' ud fra den kapitalistiske produktionsmåde.

H-J.Schanz om de marxistiske begrebers 'historicitet':
'Der kan altså ikke sluttes fra det quasi ontologiske udsagn
om, at overalt, hvor der har været menneskelig existens,
der må der også have været en produktivkræft og et produk-
tionsforhold til at disse også har foreligget som sådan'.
...'såvel produktivkraften som produktionsforholdene i
prækapitalistiske socialitetsformer ... foreligger form-
mæssigt udifferentierede og absorberede i naturgroede
bestemmelser'.
(Schanz, H-J. 1977: Til rekonstruktionen af den politiske
økonomis omfangslogiske status. Side 158-159).
----
Vurdering af den kapitallogiske marxologi:
----
Jeg er enig med Schanz i hans understregning af den kapitalis-
tiske produktionsmådes historisk specielle status og om begre-
bernes 'historicitet' og dermed hans afvisning af L.Althussers
'historisk materialistiske' marxologi.

Spørgsmålet bliver derfor hvilke konsekvenser begrebernes histo-
ricitet får for studiet at prækapitalistiske samfund og her
mener jeg at Schanz er noget pessimistisk med hensyn til mu-
ligheden af en videnskabelig bestemmelse af disse samfund, idet
jeg mener at samfunds-videnskab indeholder mere end kapitalens
logik og 'abens anatomi', hvorfor jeg stiller mig tvivlende over
for Schanz' skarpe opdeling af Marx' teoretiske udvikling i en
2.-og 3.fase.
----
----
Litteratur:
----
Schanz, H-J. 1977: Til rekonstruktionen af den politiske
økonomis omfangslogiske status.
Schanz, H-J. 1981: Træk af behovsproblematikkens idehistorie med
særligt henblik på Marx og Engels. Modtryk.
Schanz, H-J. 1982: Civilisationskritik og socialisme.

H.afs.D: Den revisionistiske samfundsvidenskab:
E.Bernsteins revisionisme og den 2.internationale.

Indhold:
----
4O.Afs.: Indledning om den revisionistiske samfundsvidenskab:
41.Afs.: Den Marx-revisionistiske samfundsvidenskab's historie:
42.Afs.: Eduard Bernsteins 'revisionistiske' samfundsvidenskab:
43.Afs.: R.Dahrendorf's samfundsvidenskab:
44.Afs.: Vurdering af den revisionistiske samfundsvidenskab:
----
----
4O.Afs.: Indledning om den revisionistiske samfundsvidenskab:
----
----
41.Afs.: Den Marx-revisionistiske samfundsvidenskab's historie:
----
Revisionismen -eller den højresocialistiske tradition blev
grundlagt af E.Bernstein.
(Bjørklund, Stefan 1971: Politiske ideer. Side 157).
----

Evolutionsteori og reformisme:
----
Ole Høiris mener at evolutionsteorien bruges af revisionismen,
til at legitimere reformismen, som en nødvendig politik i en
evolutionær epoke, som ikke er moden til socialisme.
(Høiris 198O: Marxistisk antropologi i 2.internationale. S. 27).
Jeg mener ikke at evolutionsteorien kan bruges til en sådan
argumentation, idet problemet om 'hvornår tiden er moden' til en
forandring ikke kan besvares teoretisk, men kun praktisk.
----
----
42.Afs.: Eduard Bernsteins 'revisionistiske' samfundsvidenskab:
----
E.Bernstein. (185O-1932):
E.Bernstein gør faktisk ikke op med Marx's basis-overbygnings-
model, som mange måske tror, han vurderer 'bare' situationen i
de industrialiserede lande på en anden måde end venstresocia-
listerne, idet han konstaterer at arbejderklassen har valgt at
følge en reformistisk strategi for socialismen.
----
E.Bernstein's opgør med Marx's tese om proletariatets diktatur:
E.Bernstein: (Her oversat fra svensk):
'Demokratiet er på samme tid middel og slutmål. Det er mid-
let til socialismens opnåelse og det er formen for socia-
lismens virkeliggørelse'.

'I princippet betyder demokratiet klasseherredømmets ophæ-
velse, selvom det endnu ikke betyder den faktiske ophævel-
se af klasserne'.
(Bernstein, E. 1899: Die voraussetzungen der sozialismus...:
Her: Svante Hansson red. 1977: Moderna ideologier. S. 142-143).
----
E.Bernstein's forklaring på sin kritik af Marx:
'I praksis, dvs. i sine handlinger, har socialdemokratiet i
realiteten altid gjort det.(Handlet demokratisk). Men dets
litterære repræsentanter (Marx) har i sine teoretiske ud-
lægninger ofte forbrudt sig imod dette...'. 'Fraser, som
blev nedskrevet på en tid, hvor ejendomsprivilegiet herske-
de uindskrænket overalt i Europa, var forklarlige under
disse omstændigheder og til en vis grad berettigede, men i
i vore dage blot udgør en dødvægt...'.
(Bernstein, E. 1899: Die voraussetzungen der sozialismus...:
Her: Svante Hansson red. 1977: Moderna ideologier. S.145).
----
Max Weber var inspireret af E.Bernstein's hypotese om den prote-
stantiske etiks betydning for kapitalismens fremvækst.
----
----
Litteratur af E.Bernstein:
----
Bernstein, E. 1899: Die voraussetzungen der sozialismus und die
. aufgaben der sozialdemokratie. Berlin.
. På engelsk: Evolutionary socialism. London 19O9.
. På svensk: Ur socialismens forutsattninger och socialdemo-
. kratins uppgifter...:
. Her: S.Hansson red. 1977: Moderna ideologier. S.141-146.
----
Litteratur om E.Bernstein:
----
Weber, Max.
----
----
43.Afs.: R.Dahrendorf's samfundsvidenskab:
----
A.Inkeles nævner R.Dahrendorf som en af 'konflikt-sociologiens'
grundlæggere, sammen med L.Coser og C.W.Mills og J.Galtung.
(Inkeles, Alex 1987:(Org.1964): What is sociology. Side 39).
----
R.Dahrendorf om Marx's 'konflikt'-opfattelse:
----
R.Dahrendorf's bog 'Class and class conflict ...' er en dialog
med Marx, hvor han forkaster mange af Marx definitioner, men
beholder den vigtigste, nemlig teorien om uundgåeligheden af
'class conflict'.
----
R.Dahrendorf om Marx's opfattelse og det moderne samfund:
Marx analyse er dog ikke holdbar over for nutidens samfund,
blandt andet fordi borgerskabet og arbejderklassen er blevet
heterogene og der er opstået en stor middelklasse.
----
R.Dahrendorf om Marx's definition af sociale klasser:
----
R.Dahrendorf mener at Marx tog fejl i hans synspunkt at ejendom
udgjorde det grundliggende i definitionen af sociale klasser.
Ejendom er blevet afløst af autoritet.
Der eksisterer kun to klasser: En med -og en uden autoritet.
(Dahrendorf 1959: Class and class conflict in industrial
society. Side 136. Her: Abercrombie and Urry 1984. Side 18).

R.Dahrendorf bygger bl.a denne definition delvis på Max Weber.
(På rationalitetsbegrebet, ikke begrebet om markedskapacitet).
(Dahrendorf 1959 og 1967, Her: Abercrombie and Urry 1984: s.18).

R.Dahrendorf's dikotomiske klassedefinition giver ham problemer
med at grænse-placere de nye mellemlag, hvor nogle sektorer
bliver placeret som en del af borgerskabet, andre som en del af
arbejderklassen. (Samme problem som hos Poulantzas).
'Properly speaking, therefore there is no middle class'.
Tony Bilton fremhæver R.Dahrendorf's teori om arbejdernes inte-
gration i det etablerede system og den dæmper der dermed bliver
lagt på strejker som udtryk for social utilfredshed.
(Bilton, Tony et al 1985: Introctory sociology. Side 488).
----

Vurdering af R.Dahrendorf's samfundsvidenskab:
----
E.O.Wright mener at Dahrendorf er foregangsmand for en indførel-
se af en klasseanalyse som er baseret på autoritets-relationer.
(I stedet for udbytning. Se også Weber-inspireret sociologi).
(Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. Side 7).
(Burris, Val 1989: New directions in class analysis. S. 167).
----
(Dahrendorf s.31-32, 119, 126 'On the service class').
(Dahrendorf s.145-146: Om politik)
----
----
Litteratur af R.Dahrendorf:
----
Dahrendorf, R. 1959: Class and class conflict in industrial
. society. London.
Dahrendorf, R. 1967: Conflict after class. London.
Dahrendorf, R. 1969: The service class. In T.Burns ed. pp.14O-5O
Dahrendorf, R. 1979: Life chances. London.
Dahrendorf, R. 198O: The collapse of class spawns a new politics
. Guardian, 15 september.
----
Litteratur om R.Dahrendorf:
----
Abercrombie and Urry 1984:
Burns, T. ed. 1969: Industrial man. Harmondsworth.
----
----
----
----
44.Afs.: Vurdering af den revisionistiske samfundsvidenskab:
----
Jeg mener at revisionismen har vurderet klassekampssituationen
i de industrialiserede lande bedre end de andre retninger inden-
for den videnskabelige socialisme, problemet med revisionismen
er den er umiddelbart bundet til arbejderklassens nuværende
nationalistiske bevidsthedsstade og derfor ikke har forstået at
tage højde for udviklingen mod en global arbejdsdeling og åbent
erkendt det problem som den imperialistiske situation har givet
med arbejdere opdelt i en rig og en fattig del af verden.

Arbejderne i den 1.verden er blevet en slags middelstand i den
globale arbejdsdeling. Denne økonomiske situation danner basis
for den reformistiske socialisme-strategi.
Det er ikke en fundamental ændring i kapitalismen som danner
grundlag for reformismen, men en forskydning af klassegrænserne
i en global imperialistisk arbejdsdeling, som ikke kan forstås
inden for en enkelt nations rammer.
(Se også mit afsnit om maoismen i 44.Kap.).
----
----

Litteratur af den 'revisionistiske' samfundsvidenskab:
----
Abrams, M. et al. 196O: Must labour lose.
Bell. D. 1961: The end of ideology.
Bernstein, E. 1899: Die voraussetzungen der sozialismus und die
. aufgaben der sozialdemokratie. Berlin.
. På svensk: Ur socialismens forutsattninger och socialdemo-
. kratins uppgifter...:
. Her: S.Hansson red. 1977: Moderna ideologier. S.141-146.
Burnham, J. ----: Managerial revolution.
Burris, Val 1989: New directions in class analysis.
. I Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes.
Butler,, D. and R.Rose 196O: The british general election 1959.
Coser, Lewis 1956: The functions of social conflict. Glencoe.
Crosland, C.A.R. 1956: The future of socialism and the conserva-
. tive enemy. (Her Blackburn side 165).
Galbraith, J.K. 1956: American capitalism.
Galbraith, J.K. 1967: The new industrial state.
Galtung, J. 1959: Pacifism from a sociological point of view.
. Journal of Social Issues,3, pp.67-84.
Dahrendorf, R. 1959: Class and class conflict in industrial
. society. London. (Se også Dahrendorf).
Marshall, T.H. 195O: Citizenship and social class.
Mayer, K. 1959: Diminishing class differentials in the U.S.
. Kyklos, vol.12, no.4. (Her Westergaard side 12O).
Nisbet, R.A. 1959: The decline and fall of social class.
. Pacific Sociology. Rev., Spring. (Her: Westergaard s. 12O).
Parkin, F. 1979: Marxism and class theory. (Her V.Burris).
Schumpeter, J.A. 1947: Capitalism, socialism and democracy. N.Y.
. (1.Udg. 1943. Også London 1974).
Strachey, John 1956: Contemporary capitalism.
Zweig, F. 1961: The worker in an affluent society.
----
----
Litteratur om den 'revisionistiske' samfundsvidenskab:
----
Bilton, Tony et al 1985: Introctory sociology.
Bjørklund, Stefan 1971: Politiske ideer. Kbh.
Blackburn, Robin 1972: The new capitalism. I Blackburn ed.
Blackburn, Robin ed. 1972: Ideology in social science. Fontana.
Bregnsbo, Henning 198O: Marxismens elendighed.
Gay, P. 1952: The dilemma of democratic socialism. E.Bernsteins
. challenge to Marx. N.Y.
Heilbroner, R.L. 1981: Marxisme, for og imod. Haslev.
Høiris, Ole 198O: Marxistisk antropologi i 2.internationale.
Inkeles, Alex 1987:(Org.1964): What is sociology. New Delhi.
Walton, P.og A.Gamble 1976: Marxistisk katekismus. Haslev.
Westergård, J.H. 1972: Sociology: The myth of classlessness.
. I Blackburn, Robin ed. 1972: Ideology in social science.
Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. London og N.Y.
----

----
H.afs.E.: Den historisk materialistiske samfundsvidenskab:
Den 'strukturmarxistiske' samfundsvidenskab.
----
----
5O.Afs.: Indledning om den strukturmarxistiske videnskab:
----
Da jeg har struktureret min historisme-model efter inspiration
fra Althusser og Balibar's intension om en præcisering af pro-
duktionsmådebegrebet, vil jeg gemme en grundigere behandling af
strukturmarxismen som en teoretisk retning, til min gennemgang
af de enkelte teori-fraktioner og koncentrere mig om den
empiriske baggrund for den strukturmarxistiske teori.
(Se især min gennemgang af 'produktionsmådebegrebet i 55.Del).
----
----
51.Afs.: Louis Althusser: Biografi og teori:
----
Louis Althusser (f.1918) har været aktiv i det franske kommu-
nistparti og hans teori er rettet ind på at løse de problemer,
som har været i den partikommunistiske bevægelse siden opgøret
med stalin på SUKP's 2O.partikongres i 1956 og splittelsen mel-
lem Sovjet og Kina i 196O'erne.

1: Althusser om stalinismen som fænomen:
Stalinismen som fænomen er ikke blot persondyrkelse, men
borgerlig ideologi som er trængt ind i arbejderbevægelsen.

2: SUKP'S tese om en fredelig overgang til socialismen:
Althusser fastholder tesen om 'proletariatets diktatur', idet
overgangen fra den kapitalistiske -til den kommunistiske pro-
duktionsmåde er en objektiv udvikling, som følger en lov-
mæssighed om nødvendigheden af proletariatets diktatur.

For at gøre denne problematik 'forståelig' formulerer Althusser
og Balibar en præsisering af den historiske materialisme, hvor
produktionsmåde-begrebet bliver centralt.
Politisk set sympatiserer Althusser med Mao's fastholden af
teorien om den 'væbnede overgang' til socialismen og klasse-
kampens fortsættelse under socialismen, som i f.eks. Sovjet og
Kina.
Althussers sympati for maoismen medfører at han også giver
inspiration til den neomarxistiske retning.
----
----
52.Afs.: Althusser's determinationsteori og dominationsteori:
----
Althusser's teori-grundlag:
Althusser's teori er inspireret ud fra den partikommunistiske
bevægelse, annalesskolen, den franske epistemologi, struktura-
lismen og Freud-Lacan psykologien.
(Krause-Jensen, E. Red. 1977: Omkring Althusserskolen...: S.1O).
----
Den videnskabelige socialisme er blevet kritiseret for at lægge
ensidigt vægt på økonomiens determination af samfundsforholdene.
Althusser fastslår er der kun er tale om en determination i
'sidste instans' og bruger begrebet 'overdetermination' til at
forklare økonomiens indflydelse på samfundsudviklingen.
(Se 54.Del om Althusser's determinationsteori).

Althusser bruger sin opfattelse af Sovjet og Kina som socia-
listiske lande, som det empiriske grundlag for sin oppriorite-
ring af den ideologiske faktors determinationsteoretiske rolle.
Idet han mener at disse lande kan bruges som eksempler på at
lande, som kun er delvist industrialiserede alligevel er i
stand til at føre en 'socialistisk' politik, på trods af
den traditionelle marxistiske teori om at det er arbejderne
i den industrialiserede verden, som er bærere af socialismen.

Selvom jeg er enig med Althuser i hans opprioritering af den
ideologiske faktors determinationsteoretiske rolle er jeg
fundamentalt uenig i hans opfattelse af at Sovjet og Kina
kan bestemmes som socialistiske lande, eller lande, som
befinder sig på overgangen mellem kapitalisme og socialisme.
Det falder ikke Althusser ind at analysere Sovjet og Kina som
samfund som befinder sig på overgangen mellem feudalisme og ka-
pitalisme.
(Se 55.Del om Althusser's dominationsteori).
----
----
Althusser og Balibar's teoretiske udvikling:
----
Althusser og Balibar udøver fra omkring 1973 en vis selvkritik,
hvor de kritiserer sig selv for 'teoricisme' og for at have
fokuseret for meget på produktionsmåde-begrebet, istedet for
overgangene mellem produktionsmåderne, men de fastholder Deres
oprindelige grundlæggende teori-opfattelse.
(Althusser, L. 1976a: Marxisme og klassekamp).
(Balibar, E. 1977: Fem studier i den historiske materialisme).
(Work 1978: Den strukturale marxisme hos L.Althusser. Side 7-9).
----
----
54.Afs.: Althusser's anti-humanisme:
----
L.Althusser gør meget ud af at gøre op med 'humanismen', men ef-
ter min mening har han et noget specielt humanisme-begreb, idet
han f.eks. betegner Stalin som humanist.
(Althusser, L. 1976b: Marxisme og klassekamp. Side 8O.
Her: J.Andersen i Althusser 1978: Opgør med stalinismen. S. 14).

Althussers opfattelse af Stalin som humanist er måske et resul-
tat af at han opfatter Stalin som en repræsentant for den bor-
gerlige ideologi, istedet for f.eks. en feudalistisk ideologi,
som svarer til Sovjets overgang fra landbrugssamfund til indu-
strisamfund.
----
----
55.Afs.: Althusser-skolen:
----
Althusser og Balibars marxisme-udlægning har dannet grundlag for
en skoledannelse med en omfattende teoretisk arbejdsdeling:
.
F.eks. N.Poulantzas om statsteori.
F.eks. S.Amin om imperialismeteori.
F.eks. C.Bettelheim om overgangen til socialisme.
F.eks. E.O.Wright om klasseteori.
F.eks. Terray, Rey, Hindess og Hirst indenfor antropologien.
M.Harbsmeier mener at Althusser-skolens antropologi kan anvendes
komplementært med kapitallogikken, for at forstå hvilke 'for-
skellige' samfundstyper imperialismen underlægger sig.
(Harbsmeier, M. 1977: Althusser-inspirationen ...: s. 171-172).

J.Martinussen mener at Althusser's teori kan forbedres med
en integration af kapitallogikkens statsteori.
(Martinussen, J. 1976: Materialistisk statsteorie. Side 29-35).
Jeg mener at Althusser og Balibar's teori er et godt udgangs-
punkt til at 'strukturere' en samfundsvidenskabelig analysemodel
ud fra. (Uden dermed at være enig i indholdet).
----
----
56.Afs.: Vurdering af Althusser og Balibar's teori:
----
Jeg vil give F.Claudin ret i at den historiske materialisme
bliver forvandsket til en legitimationsteori for det stalinis-
tiske diktatur, ligeså vel som kommunistpartierne bliver re-
duceret til redskaber for komintern.
(F.Claudin 1977: Krisen i den kommunistiske verdensbevægelse).
----
----
57.Afs.: Konklusion om den strukturmarxistiske videnskab:
----
En samfundsvidenskabelig analysemodel kan opdeles i følgende om-
råder:
Erkendelsesteori, determinationsteori, produktionsmådeteori og
samfundsformationsteori.
(Se min hoveddel om 'historisme'. H.del E).
----
----
----
Litteratur af Althusser og Balibar:
----
Althusser, L. 1968: For Marx. (Forord af S.Johansen, s.7-14).
Althusser, L. och E.Balibar 197Oa: Att læsa kapitalet, bd. 1.
Althusser, L. och E.Balibar 197Ob: Att læsa kapitalet, bd. 2.
Althusser, L. 1976a: Filosofi från protetær klass-ståndpunkt.
Althusser, L. 1976b: Marxisme og klassekamp.
Althusser, L. 1978: Opgør med stalinismen.
. Forord af J.Andersen. Side 7-22.
Balibar, E. 1977a: Fem studier i den historiske materialisme.
Balibar, E. 1977b: Om proletariatets diktatur.
----
----
Litteratur om Althusser og Balibar:
----
Andersen, J. red. 198O: Althusserskolen - En introduktion.
Andersen, J. Goul 198O: Althusserskolens klasseteori.
. I Andersen, J. red. 198O: Althusserskolen - En introduktion.
Martinussen, J. 1976: Materialistisk statsteorie.
Martinussen, J. 1977: Althusserskolens bidrag til statsanalysen.
. I Krause-Jensen. Red. 1977: Omkring Althusserskolens...:
Work, H.H. 1978: Den strukturale marxisme hos Louis Althusser.
----
----
Litteratur som kritiserer Althusser og Balibar:
----
Harbsmeier,M. 1977: Althusser-inspirationen inden for antropolo-
. gien. I Krause-Jensen. Red. 1977: Omkring Althusserskolen...:
Krause-Jensen, E. Red. 1977: Omkring Althusserskolens viden-
. skabsteori.

H.afs.F: Den universitetsmarxistiske samfundsvidenskab:
----
----
Indhold:
----
6O.Afs.: Indledning om den universitetsmarxistiske videnskab:
61.Afs.: Universitetsmarxismen og opgøret med revisionismen
og den historiske materialisme.
62.Afs.: Universitetsmarxismen, kritisk teori og kapitallogik.
63.Afs.: Den Kritiske Teori's samfundsvidenskab:
64.Afs.: Den kapitallogiske samfundsvidenskab:
Trotskismen og kapitallogikken.
65.Afs.: Universitetsmarxistiske integrationsbestræbelser:
66.Afs.: Universitetsmarxist kritik af de øvrige 'marxismer':
67.Afs.: Universitetsmarxist kritik af Durkheim og Weber:
68.Afs.: Vurdering af den universitetsmarxistiske videnskab:
69.Afs.: Konklusion om den universitetsmarxistiske videnskab:
----
----
6O.Afs.: Indledning om den universitetsmarxistiske videnskab:
----
Den videnskabelige socialismes tredje retning, vil jeg kalde
for universitetsmarxisme, fordi denne retning ikke har fun-
det fodfæste i nogen sociale bevægelser udover studenterop-
røret omkring 1968 og det tyske socialforskningsinstitut i
Frankfurt i 1930'erne.
Den universitetsmarxistiske videnskab består af to teoriret-
ninger, kapitallogikken og den kritiske teori, som har spe-
cialiseret sig i henholdsvis kapitalismens politiske økonomi
og socialpsykologi. (F.eks. Schanz og Habermas).
Jeg mener at universitetsmarxismens manglende tilknytning til
en politisk massebevægelse har haft både en fordel og en ulem-
pe.
En fordel fordi den ikke hele tiden har måttet kæmpe imod at
blive reduceret til en legitimationsideologi for nationalis-
tiske interesser ligesom de øvrige teoriretninger.
En ufordel fordi det jo netop er intensionen med den 'viden-
skabelige socialisme' at den udover at være en videnskab skal
være et redskab for arbejdernes konkrete kamp for socialisme.
----
----
61.Afs.: Universitetsmarxismen og opgøret med revisionismen
og den historiske materialisme.
----
Universitetsmarxismen opstod som et opgør med revisionismen
og den historiske materialisme i 193O'erne.
Jeg er især interesseret i opgøret med den 3.internationale,
som begyndte i 193O'erne efterhånden som det blev klart at
den russiske revolution ikke førte til socialisme.

Universitetsmarxismens 'teoretiske fyrtårne':
R.Luxemburg havde allerede inden revolutionen advaret mod
de diktatoriske udviklingsmuligheder i Lenins parti-teori, men
det blev L.Trotsky, G.Lukacs og K.Korch opgave at formulere
et teorigrundlag, som kunne afsløre Stalins pseudo-socialisme.
----
----
62.Afs.: Universitetsmarxismen, kritisk teori og kapitallogik.
----
Jeg mener godt at man kan samle den kritiske teori og kapital-
logikken under en videnskabsteoretisk fællesnævner, idet jeg
mener at de deler de samme videnskabsteoretiske intensioner.
Den største forskel mellem de to retninger er nok deres poli-
tiske interesser, idet den kritiske teori er mindre politisk-
socialistisk radikal end den venstresocialistiske kapitallogik.
----
----
Trotskismen og kapitallogikken som teoretisk tradition:
----
Jeg mener at trotskismen og kapitallogikken har fælles rødder i
et anti-reformistisk opgør med socialdemokratismen og et anti-
nationalistisk opgør med de stalinistiske kommunistpartier.
.
----
----
----
U.afs.D: Den trotskistiske samfundsvidenskab: (4.internat.):
. Preobrazinski, Trotsky, Rosdolsky, Deutscher og Mandel.
----
Trotskismens hovedrepræsentanter: Preobrazinsky og E.Mandel:
.
P.Mattich og Schanz er ikke enige i deres vurderinger af Mandel:
Schantz roser Mandel's værk 'senkapitalismen' for anvendelse af
den politiske økonomi, mens Mattich mener at Mandel tilhører den
neomarxistisk tradition.
(Schanz i: Mattick 1974: Kritik af neomarxismen. Side 3O5).
----
----
----
U.afs.E: Karl Korch's samfundsvidenskab: (Komm. forbund).
----
Om K.Korch's opgør med den 3.internationale's marxisme:
----
K.Korch afviser Trotski's teori om sovjetstatens sociale natur
og dermed årsagerne til den stlinistiske kontrarevolution:
K.Korch:
'Det, der faktisk skete i Rusland efter 1927, kan ikke læn-
gere forstås i de traditionelle begreber om den revoluti-
onære cyklus'. ((Som efter den franske revolution)).
(Korch, Karl 1972: Staten og kontrarevolutionen. Side 231):
K.Korch bliver dermed et teoretisk mellemled mellem Trotski og
kapitallogikken.
Om K.Korch samfundsvidenskab:
Schanz mener ikke at K.Korch selv er i stand til at indløse sit
program om at anvende kritikken af den politiske økonomi.
(Schanz 1977: Til rekonstruktionen af kritikken af...: S.55).
----
----
----
Litteraturliste til trotskismen og kapitallogikken:
-----
Altvater, E. 1974: Problemer omkring monopoler og statens rolle.
Kurasje nr.9, side 1O7-129.
Backhaus, H-G. 1969: Zur kritik der wertform.(Beronius side 21).
Beronius, M. red. 1982: Ekonomi, politik och statsteori.
Från en marxistisk debatt i Væsttyskland. Arkiv-Zenit.
Bukdahl, Jørgen K. 1977: Videnskab og emancipation, efterskrift
til: Schanz 1977: Til rekonstruktionen af kritikken...:
Bruckner, Peter 1974: Kapitalismens socialpsykologi.
Korch, Karl (Org.1923): Marxisme og filosofi.
Korch, Karl 1972: Staten og kontrarevolutionen.
Korch, Karl 1974: Karl Marx - revolutionær videnskab.
Mandel, E. 1976: Senkapitalismen.
Mattick, P. 1974: Kritik af neomarxismen.
Rosdolsky, R. 1968: Zur entstehungsgeschichte des Marxschen 'Ka-
pital'. Især om 'Grundrisse'. Marx, Hegel og logik.
Reichelt,H. 197O: Zur logischen struktur des kapitalbegriffs...:
Schanz 1974: Efterskrift til Mattick: Kritik af neomarxismen.
Schanz 1977: Til rekonstruktionen af kritikken af den politiske
økonomis omfangslogiske status.
Zelenys, J. 1967: Wissenschaftlogik bei Marx und das kapital.
----

----

63.Afs.: Den Kritiske Teori's samfundsvidenskab: (Habermas):
----
----
U.afs.A: Indledning om den Kritiske Teori's samfundsvidenskab:
U.afs.B: Teori-historie om den Kritiske Teori:
U.afs.C: Overblik over den Kritiske Teori:
U.afs.D: De enkelte forskere indenfor den Kritiske Teori:
Især J.Habermas.
U.afs.E: Den Kritiske Teori om værdifrihed og videnskab:
Den Kritiske Teori's positivisme-kritik.
U.afs.F: Den Kritiske Teori's fascisme-teori:
U.afs.G: Øvrige teoriers kritik af den Kritiske Teori:
Schanz og G.Therborn.
U.afs.H: Vurdering af den Kritiske Teori:
U.afs.I: Konklusion om den Kritiske Teori's samfundsvidenskab:
----
----
U.afs.A: Indledning om den Kritiske Teori's samfundsvidenskab:
----
Jeg vil kun give en meget kort gennemgang af den Kritiske Teori,
idet denne teori-retning har specialiseret sig i den social-
psykologiske side af sociologien og jeg især er interesseret i
den politisk-økonomiske side af samfundsvidenskaben.

Den Kritiske Teori blev oprindeligt også betegnet som neo-
marxisme, men jeg har valgt at bruge denne betegnelse om
afhængighedsteorien og verdenssystemparadigmet.

Da den Kritiske Teori opstod på socialforskningsinstituttet i
Frankfurt betegnes den også som frankfurterskolen.
Den Kritiske Teori's mest kendte repræsentanter er:
T.Adorno, M.Horkheimer, W.Benjamin, H.Marcuse og J.Habermas.
E.Bloch, A.Schmidt, O.Negt og A.Kluge.
I Frankrig: C.Castoriadis.
(Se også Anbro et al 1976: Samfundsvidenskabernes fil.: S.118).
----
----
U.afs.B: Teori-historie om den Kritiske Teori:
----
Den Kritiske Teori opstod i Tyskland i 193O'ernes antifascistis-
ke kamp, som et forsøg på at besvare spørgsmål som f.eks.:
1: Hvorfor opstod fascismen i et industrialiseret land?
2: Småborgerskabet's rolle i fascismens fremvækst?
0.Negt deler den kritiske teoris historie op i tre faser:
1: Teoretisk inension om at anvende den politiske økonomi.
2: Kritikken af den politiske økonomi opgives.
3: Kritikken af den politiske økonomi genoptages.
(Negt 1977: Overvejelser til en kritisk læsning af M...: S.73).
(Se også Anbro et al 1976: Samfundsvidenskabernes fil.: S.151).
----
----

U.afs.C: Overblik over den Kritiske Teori:
----
K.Anbro et al mener at man kan dele den Kritiske Teori's teo-
retikere op i nogle speciale:
1: Metateoretisk model: J.Habermas.
2: Æstetisk teori: T.Adorno.
3: Socialvidenskabelig kritik: Horst Bauer.
4: Samfundsanalyse og emancipatoriske interesser: H.Marcuse.
5: Økonomisk orienterede konkrete analyser: O.Negt og Bergmann.
(Anbro, Klaus et al 1976: Samfundsvidenskabernes fil...: S.118).
Jeg er mest interesseret i J.Habermas' metateoretiske model.
----
----
U.afs.D: De enkelte forskere indenfor den Kritiske Teori:
----
----
Herbert Marcuse's samfunds -og personlighedsteori:
----
H.Marcuse om af-sexualisering og kultur:
H.Marcuse mener af folk som er bedst til at af-sexualisere deres
krop er dem som kan yde det største arbejde.
(Marcuse, H. 198O:(1955): Eros og civilisation).
(Her: Krowoza, A. 1977: Det abstrakta arbetet ...: S.92).
Den teori svarer til M.Weber's teori om den protestantiske etik.

----
J.Habermas' metateoretiske model:
Den Kritiske Teori's samfundsvidenskab: (Habermas):

Min interesse i J.Harbermas's værk er hans teori-historiske stu-
dier. Det vil sige at jeg ikke vil komme nærmere ind på hans
videreudvikling/revision af marxismen, selvom dette egentlig var
formålet med dette afsnit.
Her vil jeg kun give en kort præsentation af J.Habermas.
----
J.Habermas-teori-biografi:
----
J.Habermas voksede op i et filosofisk miljø af neo-kantianisme,
den Historiske Skole og fænomenologi, men den kraftigste syste-
matiske impuls kom fra den yngre Heidegger.
I forbindelse med sin afhandling om Schelling læste Habermas
G.Lukacs' værk om historie og klassebevidsthed, hvilke medførte
at han afrundede sin afhandling med et afsnit om Marx.
Senere bliver Habermas inspireret af Adorno, Bloch, Benjamin og
Marcuse.
I forbindelse med sin læsning af 'kapitalen' læste Habermas
Dobb, Sweezy og Baran.
----
J.Habermas-Teoretiske udvikling:
I sine to første bøger søgte Habermas at videreføre en hege-
liansk-weberiansk marxisme med andre midler.
Fra 1961 bliver Habermas igen interesseret i filosofi, især er
han inspireret af Gadamer's 'sandhed og metode' og Wittgenstein.
(Habermas, J. 1985: Interviewing Habermas. Side 76).
Habermas mente at der var tre typer af reaktioner på Hegels
filosofi, Kierkegaard, Marx og G.H.Mead.

I midten af 1960'erne blev Habermas inspireret af Cicourel og
etnometodologien, hvilke førte ham tilbage til A.Schutz.
Han blev yderligere inspireret af Chomsky, Austinian og Searle.
Efter 1971 bliver Habermas tilhænger af den genetiske struktu-
ralisme og han fornyer sine studier af M.Weber.
(Habermas, J. 1985: Interviewing Habermas. Side 77).

I forbindelse med den Kritiske Teori's kritik af positivismen
blev Habermas interesseret i om ikke den hegelske arv også stil-
lede empiriske krav, hvilke han ønskede at frigøre sin teori
fra, hvilke førte til hans værk 'viden og menneskelige interes-
esser. (Habermas 1972:(1968): Knowledge and human interests).
(Her: Habermas, J. 1985: Interviewing Habermas. Side 78).

Men Habermas var ikke tilfreds med dette værk, idet:
'The critical theory of society does not have to prove its
credentials in the first instance in methodological terms,
it needs a substantive foundation, which will lead out of
the bottlenecks produced by the conceptual framework of
the philosophy of consciousness, and overcome the paradigm
of production, without abandoning the intensions of wes-
tern marxism in the process. The result is the Theory of
Communitative Action'.
(Habermas, J. 1985: Interviewing Habermas. Side 78).

Som nævnt i min problemformulering vil jeg ikke komme nærmere
ind på Habermas' teori om rationaliseringen af livsverdenen,
men alene trække på hans teori-historiske gennemgange, som
indgår i hans teori om kommunikativ handlen.
Habermas om det moderne samfund:
'...the prejudiced background consencus of the life-world
is crumbling, that the number of cases is increasing in
which interaction must be coordinated through a concensus
reached by the participants themselves. ...'.
(Om Habermas: The theory og communicative action, bind II)
(Her: Habermas, J. 1985: Interviewing Habermas. Side 1O1).
----
J.Habermas mener selv at der er sket en vis forening af tysk og ame-
rikansk samfundsvidenskab, fordi Vesttyskland nærmest er blevet
en 51.amerikansk stat.
(Habermas, J. 1985: Interviewing Habermas. Side 79).

U.afs.E: Den Kritiske Teori om værdifrihed og videnskab:
Opgør med positivismen:
----
Den Kritiske Teori afviser muligheden af en total værdifrihed i
en hvilke som helst videnskabsretning.
(Anbro, Klaus et al 1976: Samfundsvidenskabernes fil...: S.12O).
U.afs.F: Den Kritiske Teori's fascisme-teori:

Jeg mener at den Kritiske Teori's fascisme-teori er symptomatisk
for dens måde at drive samfundsvidenskab på, fordi den illu-
strerer at den Kritiske Teori ligger for stor vægt på de
socialpsykologiske -og kulturelle faktorers betydning for
fascismens fremvækst i Tyskland i 193O'erne.

Jeg mener at fascismens fremvækst især skal forstås ud fra den
inter-imperialistiske rivalisering:

Det tyske borgerskab mobiliserede arbejderne og småborgerskabet,
på en måde, som den Kritiske Teori har demonstreret udmærket,
men jeg mener ikke at den Kritiske Teoris tolkning af fascismens
fremvækst kan ekstrapoleres til at være en generel tendens i
industrisamfundet, idet jeg mener at der er tale om en situation
hvor der sker en rivalisering -og integration mellem kapitalis-
tiske samfundsformationer.
Fascismens styrkelse skal dermed primært tolkes som et resul-
tat af international rivalisering og sekundært som en relation
mellem borgerskabet, småborgerskabet og arbejderklassen.

I de militært overlegne samfundsformationer England og USA får
mobiliseringen en demokratiserende effekt, det vil sige den
modsatte effekt end i Tyskland, Japan, Italien og sovjetunionen.
Rivaliseringen mellem de forskellige samfundsformationer er
blot en fase i arbejdsdelingens udvikling til at blive verdens-
omspændende.
(Se min totalitetsteori og verdenssystemparadigmet, samt
Lammers, K.C. 1975: Oversigt over fascisme-teorier, s. 7-6O).

Der er dog kommet et fornyet tolkningsforsøg af den Kritiske
Teori's fascismeanalyse.
(Lammers, K.C. 1975: Oversigt over fascisme-teorier, s. 27).
----
U.afs.G: Øvrige teoriers kritik af den Kritiske Teori:
----
----
Kapitallogisk kritik af den Kritiske Teori:
----
H-J. Schanz mener at den Kritiske Teori har peget på nogle
problemfelter som en marxistisk position er nødt til at gen-
nemtænke. F.eks. om behovsproblematik og overflodssamfund.
(Schanz 1981: Træk af behovsproblematikkens historie. S.3O6).
----
----

U.afs.H: Vurdering af den Kritiske Teori:
----
Jeg mener at den Kritiske Teori har haft en vigtig funktion ved
at pege på de socialpsykologiske -og kulturelle faktorers
betydning for samfundets udformning og udvikling.
.

Men jeg mener at den Kritiske Teori som teoriretning har under-
vurderet den sociale basis' determinationsbetydning, fordi den
har misforstådet basis-begrebet, ved at indskrænke det til at
gælde for enkelt-nationer, som f.eks. Tyskland, i en situation
hvor arbejdsdelingen (basis) nærmer sig et verdenssystem.
----
----
U.afs.I: Konklusion om den Kritiske Teori:
----
Jeg vil forkaste den Kritiske Teori som mit teoretiske udgangs-
punkt, fordi dens determinationsteoretiske model fokuserer for
meget på 'samfundets overbygning' som forklaringsfaktor for
samfundsudviklingen.
----
----
Litteratur om den Kritiske teori:
----
Adorno, Th. og M.Horhheimer 1972:(1944): Oplysningens dialektik.
Anbro, Klaus et al 1976: Samfundsvidenskabernes filosofi og
historie. Institut for Kultursociologi. Kbh.
Dahmer, H. 1975: Libido og samfund. Studier over Freud og den
Freudske venstrefløj.
Habermas, J. 1984: The theory og communicative action. Bd.1.
Krowoza, A. 1977: Det abstrakta arbetet och sinnlighetens øde.
Tekla, nr.2 s.68-97.
Lammers, K.C. 1975: Oversigt over fascisme-teorier. S.7-6O i
Historievidenskab, nr. 3-4. Tema: Fascisme.
Lucas, G. 197O:(1919-22): Historia och klass-medvetande.
Marcuse, H. 1964: One-dimensional man.
Marcuse, H. 1969: Reason and revolution.
Marcuse, H. 198O:(1955): Eros og civilisation.
Negt, O. 1977: Overvejelser til en kritisk læsning af Marx...:
Negt, O. og A.Kluge 1974: Offentlighed og erfaring.
Reich, W.:
Schanz, H-J. 1981: Træk af behovsproblematikkens historie.
Therborn, G. 1969: Från revolutionær teori till akademisk meta-
fysik. Till kritiska teorins historia. H.f.K.S. nr. 5 og 6.

Litteratur af den Kritiske Teori's forskere:
----
Adorno, Th. og M.Horhheimer 1972:(1944): Oplysningens dialektik.
Habermas, J. 1972:(1968): Knowledge and human interests. London.
Habermas, J. 1984:(1981): The theory og communicative action. I.
Habermas, J. 1985: Interviewing Habermas.
. I New Left Review 1985, no. 151, pp. 75-1O5.
Lukacs, G. 197O:(1919-22): Historia och klass-medvetande.
Marcuse, H. 1964: One-dimensional man.
Marcuse, H. 1969: Reason and revolution.
Marcuse, H. 198O:(1955): Eros og civilisation.
Reich, W.:(Org.1933): Fascismens massepsykologi.
----
----
Litteratur om den Kritiske Teori:

Anbro, Klaus et al 1976: Samfundsvidenskabernes filosofi og
. historie. Institut for Kultursociologi. Kbh.
Dahmer, H. 1975: Libido og samfund. Studier over Freud og den
. Freudske venstrefløj.
Krowoza, A. 1977: Det abstrakta arbetet och sinnlighetens øde.
. Tekla, nr.2 s.68-97.
Lammers, K.C. 1975: Oversigt over fascisme-teorier. S.7-6O i
. Historievidenskab, nr. 3-4. Tema: Fascisme.
Rasborg, Klaus 1988: Samfundskritik og normativitet. Rhodos.
Schanz, H-J. 1981: Træk af behovsproblematikkens historie.
Therborn, G. 1969: Från revolutionær teori till akademisk meta-
. fysik. Till kritiska teorins historia. H.f.K.S. nr. 5 og 6.

64.Afs.: Den kapitallogiske samfundsvidenskab:
----
----
Indhold:
----
U.afs.A: Indledning om den kapitallogiske samfundsvidenskab:
U.afs.B: Den kapitallogiske samfundsvidenskabs oprindelse:
Opgøret med den 3.internationale's marxisme.
U.afs.C: Den kapitallogiske samfundsvidenskab:
Krahl, Reichelt, Schanz, Neususs og Altvater.
U.afs.D: Kapitallogiske integrationsbestræbelser:
U.afs.E: Kapitallogisk kritik af revisionismen:
U.afs.F: Kapitallogisk kritik af den historiske materialisme:
U.afs.G: Kapitallogisk kritik af neomarxismen:
U.afs.H: Kapitallogikken og marxistiske koncensusbestræbelser:
U.afs.I: Vurdering af den kapitallogiske samfundsvidenskab:
U.afs.J: Konklusion om den kapitallogiske samfundsvidenskab:
----
----
U.afs.A: Indledning om den kapitallogiske samfundsvidenskab:
----
Den kapitallogiske skole havde stor indflydelse i Danmark i
197O-198O'erne, den fik derfor en betydning for ens studie.

Jeg har ingen ambitioner om at få check på 'kapitalens logik',
men jeg mener at en generel indsigt i kapitalens logik er en
metodisk nødvendighed. Jeg vil overlade en grundig gennemgang
af 'kapitalens logik' til økonomerne, hvis resultater socio-
logien så kan trække på.
----
Den kapitallogiske rekonstruktionsbevægelse.
----
Den kapitallogiske samfundsvidenskabs hovedrepræsentanter er:
Krahl, Reichelt, Schanz, Neususs og Altvater.
(Beronius red. 1982: Ekonomi, politik och statsteori. Forord).
----
U.afs.B: Den kapitallogiske samfundsvidenskabs oprindelse:
----
Den sociale baggrund for den kapitallogiske teori er bl.a
en kritik af socialdemokratiet og kommunistpartiet:
Kritik af socialdemokratiernes samfundsopfattelse efter 2.vk.:
Den tilsyneladende sociale koncencus i Tyskland medførte at
socialdemokraterne mente at en 'langsigtet' statslig planlægning
var mulig indenfor kapitalismens rammer, dette afvises.
(Beronius red. 1982: Ekonomi, politik och statsteori. S. 15).
----
Kritik af kommunistpartiernes 'stamokapteori':
Ifølge statsmonopolkapitalisme-teorien, (stamokap-teorien), er
staten blevet erobret af monopolkapitalen, som anvender den som
et udbytningsredskab overfor både småborgerskabet og arbejder-
klassen, som derfor får interesse i en klassealliance, som vil
kunne erobre statsapparatet.
(Beronius red. 1982: Ekonomi, politik och statsteori. S. 15).
----
Kapitallogisk kritik af SD og KP:
----
Kapitallogiskken kritiserer både den socialdemokratiske og den
partikommunistiske opfattelse af staten som et redskab, som kan
erobres, som fejlagtig, fordi disse teorier ikke har forstået
forholdet mellem økonomi og politik.
(Beronius red. 1982: Ekonomi, politik och statsteori. S. 16).
(Se også mit kapitel om den kapitalistiske samfundsformation).
----
----
U.afs.C: Den kapitallogiske samfundsvidenskab:
----
Hans-Jørgen Schanz's samfundsvidenskab:
----
Schanz er bl.a. inspireret af H-J.Krahl, Rosdolsky og Reichelt.
(Schanz 1977: Til rekonstruktionen af...: S. 157, 168 og 82).
Schanz's videnskabsbegreb:
'...teori...må forudsætte en bestemt form for objektiverbar
og almengørlig nødvendighed i sit objekt'.
(Schanz 1977: Til rekonstruktionen af kritikken...: S.157).

Det er kun kapitalens logik som opfylder dette krav til 'viden-
skabelighed'.

Schanz:
'...først den kapitalistiske produktionsmåde udgør en
fuldt udfoldet realobjektiveret og derfor almengyldig re-
flektionsramme for rekonstruktionen af dens (kapitalens)
konstitutionslogik'.
(Schanz 1977: Til rekonstruktionen af kritikken...: S.165).

Jeg vil karakterisere Schanz's videnskabsbegreb som meget
'snævert', men jeg er enig i at netop kapitalens logik giver
mulighed for en meget 'præcis' videnskabelig bestemmelse.

Schanz's 'snævre' videnskabsbegreb har (naturligvis) ikke
gjort den kapitallogiske videnskab særlig populær indenfor
den antropologiske forskning.
Schanz vil udvide kapitallogikken med en socialisationsteori:
'At præsisere de marxske begreber er jo ikke det samme
som at nedlægge tankeforbud imod, hvad er måtte falde
uden for dem'.
(Schanz 1982: Civilisationskritik og socialisme. Side 14).

Schanz præciserer ikke om han har fundet nogen sociale fore-
teelser, udover kapitalens logik, som opfylder hans strengt
logiske krav til videnskabelighed.
----
Schanz om den kapitalistiske produktionsmådes afgrænsning fra
de præ-kapitalistiske samfund:
Schanz om kapitallogik og historieteori:
'Først med den kapitalistiske produktionsmåde er navle-
strengen, som det hedder, til den primære naturgroethed
revet over. Imidlertid forløber denne emancipationsproces
subsumeret under konstitutionen og produktionen af en ny
quasi naturgroethed, kapitalformens'.
(Schanz 1977: Til rekonstruktionen af kritikken...: S.154).

Denne skelnen mellem præ-kapitalisme og kapitalisme er karakte-
ristisk for den kapitallogiske teori og opfattelsen får den
konsekvens for den antropologiske 'videnskab', at den begrænses
til 'abens anatomi'.
(Se f.eks. Harbsmeier, M. 1976: Prolog til abens anatomi).
----
Produktivkraft-produktionsforhold figuren er ikke anvendelig
på de præ-kapitalistiske samfund:
'..fordi rigdommens form aldrig før end i den kapitalistis-
tiske produktionssamfund har nødvendiggjort en permanent
udvikling af produktivkraften som en bunden, immanent
lovmæssighed'.
(Schanz 1977: Til rekonstruktionen af kritikken...: S.159).

Dette er en afvisning af den historiske materialisme,
idet denne mener at figuren er anvendelig på alle samfundstyper.
Jeg er enig med Schanz i at den kapitalistiske produktionsmåde
har disse særlige karakteristika.
(Se min determinationsteori om den økonomiske faktor. 54.Del).
U.afs.D: Kapitallogiske integrationsbestræbelser:
----
Schanz' kritik af den kritiske teori:
(Schanz 1977: Til rekonstruktionen af kritikken...: S.56-67).
Schanz har en lang række positive ting at sige om den kritiske
teori, men han mener at dens anvendelse af kritikken af den po-
litiske økonomi 'ofte anvendes som en art argumentatorisk ud-
smykning'.
(Schanz 1977: Til rekonstruktionen af kritikken...: S.59).

U.afs.E: Kapitallogisk kritik af revisionismen:
----
----
----
U.afs.F: Kapitallogisk kritik af den historiske materialisme:
----
Schanz kritik af den historiske materialisme: Althusser:
(Schanz 1977: Til rekonstruktionen af kritikken...: S.188-216).
(Jævnfør Schanz afvisning af produktivkraft-produktionsforholds
figurens anvendelse til andet end en bestemmelse kapitalismen).
Schanz afviser Althusser's forsøg på at formulere en historie-
teori gennem det erkendelsesteoretiske begreb økonomisk
overdetermination, fordi Althusser mener at overdeterminationen
er overhistorisk, i stedet for specifik for den kapitalistiske
produktionsmåde.
(Schanz 1977: Til rekonstruktionen...: S.162 og især 2O3).

Se min determinationsteori om specificering af økonomibegrebet,
som jeg deler om i en teknografisk og økografisk faktor, hvoraf
jeg mener at den teknografiske faktor eventuelt er historisk over-
determinerende. (Se 54.Del).
----
----
U.afs.G: Kapitallogisk kritik af neomarxismen:
----
U.afs.H: Kapitallogikken og marxistiske koncensusbestræbelser:
----
U.afs.I: Vurdering af den kapitallogiske samfundsvidenskab:
----
U.afs.J: Konklusion om den kapitallogiske samfundsvidenskab:
----
Jeg vil uddybe min gennemgang af kapitallogikken i senere
afsnit. (Især om den kapitalistiske produktionsmåde).

H.afs.G: Den neomarxistiske samfundsvidenskab:
Afhængighedsteorien og verdenssystemparadigmet.
----
7O.Afs.: Indledning om den neomarxistiske samfundsvidenskab:
----
Da jeg har valgt at prioritere den historiske materialisme, vil
jeg kun gennemgå denne teoritradition, for at se om der skulle
være nogle umiddelbart væsentlige kritikpunkter mod de andre
retninger indenfor den videnskabelige socialisme.

Den neomarxistiske samfundsvidenskabs hovedrepræsentanter:
Mao, A.G.Frank, C.Bettelheim, S.Amin, H.Alavi, I.Wallerstein,
A.Abdel-Malek, R.Dumont, James O'Connor, P.Baran og Sweezy.
Den neomarxistiske samfundsvidenskabs repræsentanter i Norden:
G.Myrdal, E.Brun og J.Hersh.
----
----
71.Afs.: Den neomarxistiske samfundsvidenskab som teoriretning:
----
Betegnelsen neomarxisme er ikke blevet nærmere defineret, men
den dækker efter H-J.Schanz' mening marxister som 'eksplicit af-
viger fra de grundliggende bestemmelser i den marxske teori'.
(Schanz, H-J: 1974: Efterskrift til Mattick 1974, s.292).

Ordet neomarxisme blev oprindeligt anvendt om den 'kritiske
teori', men jeg har valgt at anvende denne betegnelse om den
retning inden for samfundsvidenskaben, som opstod i kølvandet
på den maoistiske 'revision' af marxismen.

Med den maoistiske revision af marxismen mener jeg den opfat-
telse at den 3.verdens nationale befrielsesbevægelser og bøn-
derne er blevet den drivende kraft i kampen for socialisme.
Jeg mener at den 'neomarxistiske samfundsvidenskab' især repræ-
senteres af afhængighedsteorien og verdensystemparadigmet, som
er blevet udformet af henholdsvis A.G.Frank og I.Wallerstein.

Karakteristik af den neomarxistiske samfundsvidenskab som den
er formuleret af afhængighedsteorien og verdensystemparadigmet:
Den moderne verden skal opfattes som et stort kapitalistisk
'verdenssystem', som består at et imperialistisk metropol og
'afhængige' satelliter.

Metropol-landene producerer underudvikling i sattellit-landenes
samfundsforhold, som dermed ikke kan forstås som en form for
reminiscens af den feudalistiske produktionsmåde under den
kapitalistiske produktionsmådes hegemoni, men netop kun som
en stor samlet verdenskapitalistisk produktionsmåde.
(Om verdensystemparadigmet, se også 57.Del om totalitetsteori).

Den neomarxistiske opfattelse af verden idag er udformet som
en eksplicit kritik af den historiske materialismes opfattelse.
Neomarxismen anvender de samme begreber som den historiske
materialisme, men den giver begreberne produktionsmåde og sam-
fundsformation et andet indhold.
Neomarxismen opstod ud fra maoismen, som i begyndelsen var en
politisk retning i Kina, som holdt fast ved Stalins kanonisering
af Lenins historiske materialisme.

Der er derfor mange neomarxister som vil kalde deres teori for
den sande udlægning -eller udvikling af den historiske materia-
lisme. (Jeg mener der er tale om en afvikling).

Den maoistiske kritik af kominterns socialisme-strategi:
A.Abdel-Malek citerer Mao's general Lin-Piau:
'The world is divided into towns and villages. While they
commit their aggresions against the countries of Asia...
the imperialist begin by taking over the big cities and
the major railroads. Yet they are incapable of controlling
the countryside as a whole. (Lin-Piao 1965. Her: Annouar
Abdel-Malek 1981b: Nation and revolution. Side 212, n.7).

Der sker her en forskydning fra den traditionelle historie-
materialistiske opfattelse af industri-proletariatet som re-
volutionens fortrop til en opfattelse af, at de nationale befri-
elsesbevægelser og bønderne har overtaget denne rolle.
----
Neomarxismen tolkede Sovjetstaten som socialistisk indtil
Stalins død i 1953, hvorefter der skete en kapitalistisk kon-
trarevolution.
(Som eksempel, se C.Bettelheim 1975: Klass-striderna i S.U.).

Derefter er det kun Kina som opfattes som socialistisk.
Jeg mener at neomarxismens opfattelse af Sovjet og Kina som
socialistiske er symptomatisk for en forståelse af den neo-
marxistiske teori, idet jeg mener at teorien er et legitima-
tionsideologisk forsøg på at fremstille Kinas udenrigspolitiske
interesser, som socialistiske.

Jeg forudsætter her at Sovjet og Kina aldrig har været socia-
listiske, eller befundet sig på en overgang til socialisme.

I denne opgave vil jeg ikke komme ind på en bestemmelse af Kina
og den tidligere Sovjetstats sociale natur, men nøjes med at
henvise til den universitetsmarxistiske retning, som efter min
mening har påvist at disse landes socialistiske selvforståelse
ikke har noget at gøre med socialisme som den defineres af Marx.

Om den neomarxistiske teori og empiri:
Da jeg mener at neomarxismens tolkning af Kina og S.U. som
socialistiske, ikke er korrekt ifølge den marxistiske teori,
vil jeg afvise alle de teoretiske udledninger, som den neo-
marxistiske teori foretager ud fra deres opfattelse af at
de allerede har bevist at først var Sovjet socialistisk og
senere var det kun Kina som var socialistisk.

Jeg har allerede nævnt C.Bettelheims studie af Sovjet, som
prøver at bevise at der er sket en kapitalistisk kontrarevo-
lution efter Stalins død. Det er muligt at Bettelheim har ret
i sin konstatering af en stigende kapitalistisk udvikling i
Sovjet, mens hans teoriramme om en kapitalistisk 'kontra-
revolution' i Sovjet er efter min mening en pseudo-problematik.

Som et andet eksempel på en sådan pseudo-problematik har jeg
nævnt Althussers begreb om overdetermination, som bygger på
den opfattelse at det er teoretisk konstateret at det empiriske
genstandsområde Kina er socialistisk. (Jævnfør H.afs.E).
(Jeg har klassificeret Althusser som historisk materialist, men
jeg mener at han er en overgangsteoretiker til neomarxismen).
----
Den neomarxistiske kritik af de øvrige 'marxismer':
----
A.Abdel-Malek kritiserer de øvrige marxistiske retninger for
at være Euro-centristiske og nævner Poulantzas's teori som
eksempel.
(Abdel-Malek 1981b: Nation and revolution. Side 57, n.36).

Man kan præsisere denne opfattelse til en karakteristik af de
øvrige marxistiske retninger, som 'metropol-centristiske'.
A.Abdel-Malek er især ude efter at kritisere den opfattelse
at overgangen til socialisme kan foregå af fredelig vej.
(Jeg ved ikke om denne kritik rammer kapitallogikken).

Abdel-Malek om 'vestens' opfattelsen af staten:
'One begins to wonder how, by what distortion, the national
states of capitalist and colonialist Europe have managed
to impose on the world the liberal, civic, pacifist-
humanist illusion as to the nature of the state'.
(Abdel-Malek 1981b: Nation and revolution. Side 67).

Den neomarxistiske samfundsvidenskab bliver dermed et godt
eksempel på hvordan den aktuelle verdenssituation opfattes
set ud fra den tredje verden eller 'satellit-landene'.

Jeg er især interesseret i den neomarxistiske fokusering på
de konsekvenser det imperialistiske centers eventuelle 'ud-
bytning' af periferien har for center-arbejderklassens position
i en klasseanalytisk model af hele det verdenskapitalistiske
system.
----
Her bliver begrebet om 'arbejder-aristokratiet' væsentligt.
(Edwards 1978: Labor aristocracy,mass base of social democracy).
----
Kritik af neomarxismen:
----
Neomarxismen og verdensystemparadigmet bliver kritiseret af den
historiske materialisme for ikke at have forstået produktionsmå-
debegrebet og af kapitallogikken for ikke at knytte an til kri-
tikken af den politiske økonomi.
----
Kapitallogisk kritik af neomarxismen:
----
Som et eksempel på neomarxismens kapitalismeteori nævner Schanz
at den i perioden efter den anden verdenskrig betragter kapita-
lismen som krisefri, eller ikke er i stand til at begrunde kri-
serne i kapitalens reproduktion.
(Schanz, H-J: 1974: Efterskrift til Mattick 1974, s.29O og 314).

Poul Mattick's kritik af neomarxismen:
Som eksempler på neomarxister nævner P.Mattick bl.a. E.Mandel,
P.Baran og P.Sweezy, men Schanz mener ikke at Mandel er neo-
marxist.
(Schanz 1974: Efterskrift til Mattick 1974: Kritik...: s. 3O6).
----
P.Mattick's kritik af Baran og Sweezy's bog 'Monopolkapitalen':
----
P.Mattick kritiserer Baran og Sweezy for at mene at Marx kun
analyserede konkurrencekapitalismen, modsat monopolkapitalismen,
men Mattick mener at Marx's studie var af totalkapitalen, dvs.
på et abstraktionsplan uden en faseopdeling.

Baran og Sweezy mener at den ændrede kapitalstruktur medfører
andre lovmæssigheder end dem Marx udledte af sin 'konkurren-
kapitalistiske model, f.eks. loven om profitratens faldende ten-
dens.
(Baran, Paul A: 1971: Utveclingens politiska ekonomi. Side 111).

Dette afviser P.Mattich:
'Marx kapitaldannelsesmodel forudsætter ikke konkurrence, men
anvendelse af arbejdsværditeorien på akkumulationsprocessen'
(P.Mattick 1974: Kritik af neo-marxisterne. Side 1O3-1O4).
Jeg mener at Matticks kritik af Baran og Sweezy også kan
anvendes til en afvisning af I.Wallersteins bestemmelse af
verdenssystemet i 17OO-18OO-tallet som 'kapitalistisk'.
----
Jeg mener at den kapitallogiske kritik af neomarxismens bestem-
melse af den kapitalistiske produktionsmåde på udmærket vis
demonstrerer at den neomarxistiske teoris begreber er fejlagtige,
hvis de skal bedømmes efter en marxistisk målestok.
----
----
----
P.Mattick's kritik af E.Mandel's bog 'Senkapitalismen'.
----
'Mandel forstår ikke værdiloven som en nøgle til forståelse af
den kapitalistiske udvikling, men som en slags naturlov, der
også må tilskrives førkapitalistisk gyldighed'
(P.Mattick 1974: Kritik af neomarxismen. Side 129-130).
----
----

Litteratur som afviser neomarxismen:
----
Baran, Paul A: 1971: Utveclingens politiska ekonomi. Zenit.
Mattick, Poul 1974: Kritik af neomarxismen. Rhodos.
Schanz, H-J: 1974: Efterskrift til Mattick 1974, s.289-317.
----
----
Disc: II-8-b. File: B2-VS-Vur-5. Dato: 94O826. Side
Afd.E: Rationalistisk samfundsvidenskab:
53.Kap.: Den videnskabelige socialisme: (Marxismen):
----
----
H.afs.I: Vurdering af den marxistiske samfundsvidenskab:
----
----
9O.Afs.: Om min vurdering af den videnskabelige socialisme:
----
Da jeg i resten af denne opgave, vil tage udgangpunkt i den
videnskabelige socialismes samfundsvidenskab, vil jeg i denne
vurdering kun beskæftige mig med en klarlæggelse af de forskel-
lige teoriretninger, med henblik på at kunne vælge den retning,
som jeg mener vil udgøre det bedste udgangspunkt, for en 'ren'
strukturering af de forskellige videnskabsteoretiske problemfel-
ter.
----
91.Afs.: Vurdering af den videnskabelige socialisme:
----
Status over den nyere 'videnskabelige socialisme':
De forskellige retninger indenfor den videnkabelige socialisme
har naturligvis det tilfælles af de sympatiserer med den
socialistiske sag, men derudover kan det være svært at definere
et fælles videnskabeligt grundlag for de forskellige retninger.

Jeg mener at man kan karakterisere et fælles grundlag, ud fra
hvad jeg vil kalde for det 'historistiske' princip.
Det 'historistiske' princip er den opfattelse at alle væsentlige
samfundsændringer kan føres tilbage til en teknologisk udvikling.
Det er denne 'historistiske' problematik jeg vil undersøge nærme-
re i resten af projektet.
('Historisme' må ikke forveksles med Hegels 'historicisme').
----
----
Status over 'historisme'-tankegange indenfor den nyere videnska-
belige socialisme:
----
Den videnskabelige socialismes forskellige retninger, kan deles
op efter hvordan de prioriterer de forskellige determinations-
faktorer i den 'sociologiske determinationsteoris' variabler.
De fire variable faktorer er produktivkræfterne, økonomien,
politikken og etikken (h.u. ideologierne og kulturen).
(Se også '54.Del' om determinationsteori).

Heraf udgør produktivkræfternes udvikling den faktor, som ligger
til grund for en kvalitativ forandring på det økonomiske -, po-
litiske -og etiske niveau. 'Overdetermination'.
Her er man enige, men så kommer de forskellige prioriteringer,
som måske har udviklet teoriretningerne til at i realiten at være
fundamentalt forskellige videnskabsteoretiske paradigmer:

0: Den klassiske marxisme.
1: Revisionismen prioriterer produktivkræfternes udviklingsgrad.
. (F.eks. opfattelsen af at tiden ikke er moden for socialisme).
2: Den historiske materialisme (strukturmarxismen) prioriterer
. den politiske faktor. (F.eks. den 'politiske autonomi').
3: Kapitallogikken prioriterer den økonomiske faktor.
. (Kritikken af den politiske økonomi).
4: Den kritiske teori (frankfurterskolen) giver en høj prioritet
. til den etiske faktor. (Det ideologiske niveau).
5: Neomarxismen er inspireret af alle de øvrige teoriretninger.
(Som eventuelt kan -eller ikke kan integreres).
Denne opdeling betyder ikke at jeg mener disse fem teoriretnin-
ger kan samarbejdes, fordi de anvender tre forskellie niveauer,
som udgangspunkt for deres periodiceringsmodeller og dermed blot
arbejer ud fra tre forskellige abstraktionsniveauer, idet jeg
mener at de tre retninger har forskellige videnskabsteoretiske
definitioner.

Den kritiske teori indeholder et freudiansk videnskabsbegreb,som
ser det menneskelige subjekt i et evigt modsætningsforhold til
kulturen. ('Kulturens byrde').

Den historiske materialisme tenderer mod et rent formalistisk
videnskabsbegreb, hvor man deducerer historiens gang ud fra et
skema over fem forskellige typer af politiske systemer.
Kapitallogikkens inkluderer ikke problemet om det menneskelige
subjekt som handlingsaktiv i sit videnskabsbegreb. Det er først
mwd kapitalismen, at der opstår en kraft uden for det menneske-
lige subjekt, som former samfundet og som derfor kan begribes
'videnskabeligt'. (Kapitalens subsumeringsproces)
----
----
De tre 'historistiske' periodicerings-modeller.
.
1: Den kritiske teori: Urhorde > civilisation.
2: Historiske materialisme: U.PM > D.PM > F.PM > Kp.PM > Km.PM
3: Kapitallogikken: Førkapitalisme > kapitalisme.
----
Om integrationsbestræbelser i den videnskabelige socialisme:
----
Der er sket en vis opblødning mellem de forskellige retninger:
Althusser's selvkritik. Kapitalogikerne beskæftiger sig med
civilizationskritik og den kritiske teori (Habermas) refererer
til kritikken af den politiske økonomi.

92.Afs.: Konklusion om den videnskabelige socialisme:
----
----
I min videre analyse vil jeg lade mig inspirere af alle ret-
ningerne, men jeg vil især tage udgangspunkt i 'den historisk
materialistiske' retning, fordi jeg mener den er bedst til at
anskueliggøre den historiske udvikling og lovene for samfundets
organisation. Det betyder ikke at jeg mener kapitallogikkens
videnskabsbegreb er for 'snævert', idet det er muligt at den
historisk materialismes teori om f.eks. en adskillelse mellem
slavesamfund og feudalisme ikke kan betragtes som 'videnskab'.
(Videnskab i den rationalistiske betydning).

Ligeledes vil jeg ikke udelukke den 'kritiske teoris' inddragel-
se af det menneskelige subjekt som 'videnskabeligt' genstandsom-
råde og deres konklusion om kulturens byrde og det evigt ulykke-
lige menneske.
----
----
Den 'historistiske' problemformulering:
----
Som strengt 'videnskabeligt' udgangspunkt kan man bruge
formuleringen: Hvilke betydning har de ændringer i menneskets
objektive miljø, som det selv skaber gennem sit arbejde, for
organiseringen af samfundet (politisk -og økonomisk niveau) samt
menneskets bevidsthed og tænkemåde (etisk niveau)?-
.
Problemet er at bestemme hvilke kriterium man vil anvende for at
man vil tale om en kvalitiv forandring i samfundet og /eller
menneskets bevidsthed.
Kritik af funktionalismen's a-historisme.
.
.
.
H.afs.I: Vurdering af den marxistiske samfundsvidenskab:
----
----
Min identifikation af fire retninger indenfor den videnskabelige
bygger dels på deres respektive teorikonstruktioner, dels på
hvilke sociale bevægelser der konkret har båret de fire ret-
ninger:

1: Den revisionistiske samfundsvidenskab er karakteriseret
ved dens opfattelse af at arbejderne vil transformere
kapitalisme til socialisme ad fredelig vej.
Den revisionistiske samfundsvidenskab er blevet udviklet af
socialdemokratierne i det imperialisiske center, hvilke har
medført en indskrænkning af den marxistiske teori til at om-
handle kampen for socialisme i centeret.

2: Den historisk materialistiske samfundsvidenskab er karak-
teriseret af en tosidet socialisme-taktik, som fremhæver en
struktur-reformistisk kamp for socialismen i centeret og
en væbnet kamp for socialisme i den 2.-og 3.verden. (Gramchi).
Den historisk materialisme har især været båret frem af kom-
munistpartierne, som efterhånden blev reduceret til redska-
ber for Sovjetunionens udenrigspolitik.

3: Den universitetsmarxistiske samfundsvidenskab er karakteri-
seret af sin opdeling i en Kritisk Teori, som har speciali-
seret sig i studiet af kapitalismens socialpsykologi og en
kapitallogisk retning som har specialiseret sig i kapitalens
logik. Selvom disse to retninger anerkender hinandens forsk-
ningsresultater er der ikke sket en integration af dem.
Universitetsmarxismen har haft en vigtig mission ved at
påvise at Sovjetunionen aldrig har været socialistisk ud fra
en marxistisk definition af socialismen.

Den universitetsmarxistiske samfundsvidenskab har været båret
frem af studenterbevægelsen i det imperialistiske center.
Universitetsmarxismens akademiske tilknytning har været en
fordel for den videnskabelige socialisme i den forstand at
den har givet den en høj grad af videnskabsteoretisk inte-
tritet, men tilsvarende har det været et problem for denne
retning, at dens opfattelse ikke har vundet fodfæste i arbej-
derbevægelsen.

Den kritiske teori forklarer reformismen med borgerskabets
ideologiske hegemoni over arbejderklassen.
Kapitallogikken anvender den kritiske teoris forklaring på
reformismen med begrebet om 'socialstats-illusionen'.

4: Den neomarxistiske samfundsvidenskab er karakteriseret af
en revision af marxismen, som definerer kapitalisme ud fra
en ren lønarbejder-kapital relation og socialisme ud fra
fraværet af et marked og forekomsten at en statsbåret
ideologisk socialisme, hvilke medfører at det tidlige Sovjet
og Kina har kunnet defineres som socialistiske.
Den neomarxistiske samfundsvidenskab er blevet båret frem af
de nationale befrielsesbevægelser i den imperialistiske pe-
riferi.
----
Marxisme-teorier og empiri:
Jeg mener at revisionisterne har ret i at der ikke er nogen
tendenser i den konkrete kapitalisme som medfører at man kan
forvente et 'sammenbrud' i centeret.
Bl.a. fordi arbejderbevægelsen har opnået en reel indflydelse
på center-staten.
Jeg mener at den historiske materialisme har ret i sin påpeg-
ning af de forskellige vilkår for kampen for socialisme i det
imperialistiske center og perifer.
(Gramchi, Poulantzas og E.O.Wright).

Jeg mener at den historiske materialisme har ret i at årsagen
til reformismen skal søges i det imperialistiske centers ud-
bytning af periferien. Det vil sige en politisk økonomisk for-
klaring og ikke en socialpsykologisk forklaring.

Universitetsmarxismen har efter min mening fokuseret for meget
på en socialpsykologisk forklaring på reformismen.
Den Kritske teori har fokuseret ensidigt på de socialpsyko-
logiske forklaringer på reformismen, istedet for at inddrage
den internationale rivalisering og det imperialistiske centers
udbytning af periferien.

Kapitallogikken har ikke været i stand til at inddrage de
forskellige vilkårs betydning for kampen for socialisme.
Center-arbejdernes reformisme bliver betegnet som 'skuffende'
og Nordvietnams anti-imperialistiske kamp identificeres, noget
ukritisk, som et led i kampen for socialisme.
Neomarxismen har revideret Lenins teori om at reformismen
forårsages af centerets udbytning af periferien, til en teori
om at centerarbejderne er blevet integreret i overklassen og
deltager aktivt i udbytningen af periferien.
----
Jeg mener at årsagen til den fortsatte opsplitning af den marx-
istiske videnskab i rivaliseriende retninger først og fremmest
skal søges i deres respektive 'nationale basis'.
Det er kun universitetsmarxismen som har været i stand til at
hæve sig lidt op over de nationalt baserede stridigheder.

Revisionismen er verden oplevet set fra den 1.verden.
Historiematerialismen er verden oplevet set fra den 2.verden.
Neomarxismen er verden oplevet set fra den 3.verden.
Universitetsmarxismen er verden oplevet af studenterbevægelsen.

Indtil kapitalismen har integreret verden til en stor verdens-
kapitalistisk samfundsformation, kan man ikke forvente at der
vil blive etableret en bredt anerkendt marxistisk enheds-
videnskab, netop fordi marxismen per definition er knyttet til
den konkrete kamp for socialisme.
Jeg mener at det vigtigste problem for udviklingen af en
marxistisk enheds-videnskab er integrationen af de sociale
klasser i det imperialistiske center og periferi til en samlet
klasseanalyse.

54.Kap.: Den strukturfunktionalistiske samfundsvidenskab:
----
----
H.afs.C: Talcott Parsons' samfundsvidenskab:
----
3O.afs.: Indledning om T.Parsons' samfundsvidenskab:
----
Jeg vil prioritere T.Parsons' idegrundlag og hans kritik af
den videnskabelige socialisme og spørgsmålet om hvorvidt man
kan karakterisere det moderne samfund som et klassesamfund.
----
31.Afs.: T.Parsons' idegrundlag:
----
T.Parsons' grundliggende værk 'Structure of Social Action'
udgør en syntese af fire teoretikere som T.Parsons regner
for sociologiens grundliggere, nemlig: Durkheim, Weber,
Pareto og Marshall.
(T.Parsons 1966?, s. viii).
T.Parsons er yderligere inspireret af en kritik af empirismen
ud fra gestaltpsykologien og han citerer J.B.Conant for at
fremskridt i videnskaben svarer til en reduktion i graden
af empirisme.
(Se også: Bilton, T. et al 1985: Introductory Sociology. S.7O9).
----
T.Parsons mener at samfundsvidenskabens største fremskridt siden
H.Spencer er:
'in the field of social psychology which has linked social
structure with the personality of the individual'.
(Parsons, T. 1961b: Introduction to H.Spencer. Side viii.
I: H.Spencer: The study of sociology. Michigan U.P.).
Denne opfattelse er efter min mening 'anti-positivistisk'.
----
T.Parsons teoretiske udvikling:
----
T.Parsons deler selv sin teoretiske udvikling op i tre faser:
(T.Parsons 1966?, s. x-xii).
Den første fase kalder han for den 'strukturfunktionalistiske':

1: Den første fase er præget af en indarbejdning af psykologi og
socialantropologi i hans model. Den psykologiske side
består i en konvergens mellem Freud og Durkheim i en
forståelse for 'internalisering' af sociale normer i
personligheden. Det andet element består i en integration
af den sene Durkheim med den britiske funktionalistiske
skole indenfor socialantropologien, især Evans-Pritchard.

2: Den anden fase bestod i en understregning af det økonomiske
område som et særlig subsystem, som gør det muligt at se det
politiske ligeledes som et særligt subsystem. Denne udvik-
ling foregår i samarbejde med N.J.Smelser i 1956.
(Parsons 1966?, side xii).

3: Den tredje fase dækker en forskydning fra Durkheim til
M.Weber som primær inspirationskilde. I denne fase sker der
en opblomstring af interessen for Tocqueville og Marx, som
T.Parsons ikke vil inddrage som egentlige sociologer, æren
for 'den moderne sociologis' grundlæggelse placerer han hos
E.Durkheim og M.Weber, som han karakteriserer ved at de
eksplicit bekæmper den økonomiske individualisme og socia-
lisme.
(Parsons 1966?, side xiii).
----
----
32.Afs.: T.Parsons' kritik af den videnskabelige socialisme.
----
På spørgsmålet om hvorfor marxismen er blevet revitaliseret
refererer T.Parsons til S.M.Lipset og N.J.Smelser's (eds. 1961)
forklaring som bygger på, at marxismen sætter social konflikt,
social forandring og positiv politisk handling i focus.
(Parsons 1967: Sociological Theory and Modern Society. S. 1O3).

T.Parsons mener på linje med Schumpeter, at man i en analyse af
Marx, må dele hans værk i en sociologisk og en ideologisk del.
(Parsons 1967: Sociological Theory and Modern Society. S. 1O4).
Hermed mener Parsons eventuelt at Marxs videnskab bør adskilles
fra kampen for socialisme.

T.Parsons regner K.Marx for den største 'samfundsteoretiker' i
18OO-tallet, mens E.Durkheim og M.Weber tilhører 19OO-tallet og
udgør den egentlige 'videnskabelige' sociologis grundlæggere.
(T.Parsons 1967, s. 135). Denne 'ophøjelse' af Durkheim og Weber
til den sande samfundsvidenskabs grundlæggere bygger Parsons
på at de i stand til at foretage deres analyse ud fra et,
'højere niveau af abstrakt generalitet.
(Parsons 1967: Sociological Theory and Modern Society. S. 1O8).

Med denne opfattelse lykkedes det liberalisten T.Parsons at
udelukke socialisten K.Marx fra det videnskabelige selskab.
Parsons mener dog det er K.Marx' fortjeneste at han byggede den
første af de tre mest betydningsfulde 'broer mellem utilitaris-
men og idealismen. (Parsons 1967, s. 1O2-1O3).
1: Marx statsteori: Parsons mener ikke staten kan ses alene som
borgerskabets klasseinstrument, som argument henviser han til
at de goder arbejderne har opnået, ikke kunne være forekommet
hvis 'regeringen havde været helt og holdent imod'.
(Parsons 1967, s. 11O).
2: Marx teori om klasse-polarisering har ikke holdt stik.
(Parsons 1967, s. 111).
3: Marx så ikke muligheden for klasse-fusion mellem aristokra-
tiet og borgerskabet i europa. (Parsons 1967, s. 111).
4: Statens bortvisning under kommunismen holder ikke stik,det
viser udviklingen i sovjetunionen. (Parsons 1967, s. 119).
Her overser Parsons fuldstændig 'de marxister' som forklarer
udviklingen i Sovjetunionen som et resultat af en relativ
lille arbejderklasse og et imperialistisk pres.
5: Marx forudså at den kommunistiske revolution ville starte i
de højest industrialiserede lande, men det omvendte er sket.
(Parsons 1967, s. 124). (Marxisme = sovjetmarxisme).

6: Marx imperialismeteori er revideret.
Teorien om kapitalismens uundgåelige kollaps er nærmest
droppet. (Parsons 1967, s. 127).

7: De kommunistiske lande har udviklet en speciel type
nationalisme. (Parsons 1967, s. 129).
(Parsons 1967: Sociological Theory and Modern Society).
Parsons karakteristik af den videnskabelige socialisme:
Marx teori er kapitalismecentreret på samme måde som Ptolemaic's
astronomi var geocentreret. Durkheims og Webers sociologi svarer
til Keplers opgør med Ptolemaic verdensbillede.
(Parsons 1967: Sociological Theory and Modern Society. S. 132).

T.Parsons slutter sin kritik af Marx med at konkludere at det
ikke er sociologisk holdbart at være marxist idag, forstået
på den måde at der ikke har været nogen (substantiel) fremgang i
marxisternes sociologi siden Marx.
(Parsons 1967: Sociological Theory and Modern Society. S. 132).

T.Parsons karakteriserer en socialist som:
'he romantically believes that if public authority alone is
entrusted with all responsibilities, all will be well-
because some 'mystical Will' or 'public interest' controls it'.
(Parsons 1968b: The Distribution of Power in American...: s.86).
----
Sker der en klassepolarisering i det moderne samfund?-
----
Parsons kritiserer den videnskabelige socialismes karakteristik
af det moderne samfund, som et samfund under polarisering.
Har..'the very rich (has) shown) a sharper increase through the
process of inheritance than through self-earning.'.
(Parsons 1968b: The Distribution of Power in American...: s.64).

Parsons mener ikke at marxisterne har påvist en social polari-
sering, men her mener jeg at problemet har været at klasseana-
lyserne har fokuseret på det imperialistiske center, frem for
hele den kapitalistiske samfundsformation af center og periferi.

T.Parsons' afvisning af marxismen inddrager ikke den ikke-sovjetmarxistiske
forskning, f.eks. kapitallogikkens resultater, lige-
såvel som Parsons ikke er opmærksom på de forskellige marx-
istiske retninger, hvilke alt i alt gør at Parsons opstillede
'fjendebillede' af marxismen ikke er holdbart.
----
----

33.Afs.: Den videnskabelige socialismes kritik af T.Parsons:
----
J.Habermas mener at T.Parsons' manglende skelnen mellem ratio-
naliseringen af livsverdenen og af sociale subsystemer, har
medført at T.Parsons har ladet systemteorien absorbere hand-
lingsteorien
(Habermas 1984: The theory of communitative action. I, s. 343).
(Se teorifraktionen om rationaliseringsteori, 53.Del).
----
----
Litteratur af T.Parsons:
----
Parsons, T. 1951a: Toward a General Theory of Action.
(Også udgave fra 1962).
Parsons, T. 1951b: The Social System.
Parsons, T. 1961a: Political systems and bureaucracy.
In: A.Pizzorno ed. 1971: Political Sociology. Side 57-73.
Parsons, T. 1961b: Introduction to H.Spencer.
I: H.Spencer: The study of sociology. Michigan U.P.
Parsons, T. 1966: Societies: Evolutionery and Comparative Per-
spectives.
Parsons, T. 1967: Sociological Theory and Modern Society. N.Y.
Parsons, T. 1968a: (1939): The Structur of Social Action. N.Y.
Parsons,T. 1968b: The Distribution of Power in American Society.
I G.W.Domhoff and H.B.Ballard eds: C.W.Mills and the Power
Elite. Side 6O-88.
----
Litteratur om T.Parsons:
----
Bilton, Tony et al 1985: Introductory Sociology.
Habermas, J. 1984: The theory of communitative action. I.
Habermas, J. 1992: The theory of communitative action. II.
Hirst, P. og s.Savage 1976: Parsons, Weber och historicismen.
H.f.K.S, nr.4, årg9, side 32-41.
Poulantzas, N. 1981: Politisk magt og sociale klasser. I.

55.Kap.: Den kritiske rationalismes samfundsvidenskab:
----
----
H.afs.A: Indledning om den kritiske rationalismes videnskab:
----
Den kritiske rationalisme grænser op til den logiske empirisme,
men i modsætning til empirismen accepterer den tanken om at
videnskaben indeholder politiske og moralske normer.
Den kritiske rationalismes hovedkritik af marxismen er at
marxismen er 'teleologisk'. (Og socialistisk?).
----
H.afs.B: Den kritiske rationalismes samfundsforskere:
----
Indledningsvis vil jeg gå ud fra at M.Weber, K.Popper og
P.Berger kan betragtes som hovedrepræsentanter for denne
teori-retning.
----
H.afs.C: Max Weber's samfundsvidenskab:
----
3O.Afs.: Indledning om Max Webers samfundsvidenskab:
----
Jeg vil prioritere Max Weber's idegrundlag og hans kritik
af den videnskabelige socialismes opfattelse af det moderne
samfund som et klassesamfund.
Var M.Weber neo-Kantiist, idealist eller materialist?-:
Max Weber er en af de store sociologer som der ikke hersker
enighed om hvor man skal placere videnskabsteoretisk.

I 196O' erne herskede der en konflikt mellem højre -og venstre
sociologerne om hvilke status man skulle give Max Weber, højre
blev anført af T.Parsons og R.Bendix mens venstre blev anført
af H.Marcuse og J.Habermas. (E.Fivelsdal i Weber 1979, s.IX
i: Weber 1979: Makt og byråkrati).
Jeg mener at M.Weber var neokantianer indtil 19O6.
(Se også min del om rationalistisk erkendelsesteori).
----
31.Afs.: Biografi om Max Weber: (1864-192O):
----
Max Webers far var rådmand i Berlin.
Max Weber studerede Machiavelli som 12-årig og tog i 1889 juri-
disk embedseksamen. Han blev professor i socialøkonomi 1894.
Weber var imod den antisemitiske ansættelsespolitik ved univer-
siteterne, som bl.a. ramte hans venner G.Simmel og R.Michels.
(E.Fivelsdal i Weber 1979, side X-XI).

Deutsche Gesellschaft fur Soziologie grundlægges 19O9.
M.Weber og W.Sombart anerkendes som fremtrædende sociologer.
(Becker and Barnes 1961: Social thought from ...: III, s. 891).
----
32.Afs.: Max Weber's teorigrundlag:
M.Weber's erkendelsesteori:
----

Protestantisme og logisk empirisme:
Weber afviser at den logiske empirisme (naturvidenskaben) er et
ensidigt produkt af materielle interesser og henviser til
neokantianeren Windelband's forskningsresultater.
(Windelband, W. 1892: Lehrbuch der geschichte der philosophie).
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 139, n.48).

Weber har ligesom Durkheim problemer med materialisme-begrebet,
han refererer til det, men han uddyber ikke begrebet udover at
han sætter lighedstegn mellem en økonomisk -og en materialis-
tisk kausal-model.

Weber foretrækker selv begrebet økonomisk frem for materialisme.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 149).
(Weber, Max 1979:(Org. 1922): Makt og byråkrati. Side 176).

Man skulle ikke tro at Weber levede efter C.Darwin og man kan
ikke undgå at komme på den tanke at grunden til at Weber ikke
vil kaldes for materialist er forårsaget af en politisk oppor-
tunisme, som ikke vil forfægte en ateistisk verdensopfattelse
i et kristent styret universitets-samfund.

Weber mener at både idealismen og materialismen kan have ret,
men at de begge er ensidige og gør den fejl, at de foregriber
det samfundsvidenskabelige studiums resultat.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 114).
----
M.Webers kritik af marxismen:
----
M.Weber kritiserer den marxistiske samfundsvidenskab for at
lægge for stor vægt på den økonomiske determination af sam-
fundet, idet Weber mener at marxismen tror at alle kulturelle
fænomener er determineret af 'økonomien' i sidste instans.
(Weber, Max 1979:(Org. 1922): Makt og byråkrati. Side 178-179).

Weber afviser samtidigt dem som helt forkaster den økonomiske
determination af samfundet, idet Weber mener at den økonomiske
determination af samfundet kan studeres som et metodisk be-
grænset genstandsområde.
(Weber 1979:(Org. 1922): Makt og byråkrati. Side 179 og 184).
M.Weber anerkender dermed Marx som grundlægger af en gren af
den moderne samfundsvidenskab, nemlig studiet af 'kapitalens
logik'.
----
Max Webers 'økonomiske historiefortolkning': (-Kapitallogik):
----
Weber formulerer begrebet den 'økonomiske historiefortolkning'
som betegnelse for hans samfundsvidenskabelige metode. (S.178).
Det er den 'økonomiske historiefortolknings' opgave at afklare
i hvilke omfang de kulturelle fænomener er økonomisk betinget
og i hvilke grad de har økonomiske konsekvenser. (Side 177).
(Weber, Max 1979:(Org. 1922): Makt og byråkrati. Side 177-181).

Man kan med Schanz' udtryk sige at Weber er interesseret i at
studere kapitalens omfangslogik.
----
33.Afs.: Max Weber's tre idealtyper:
----
M.Webers sociologi bygger på tre grundliggende magttyper, som
Weber mener ethvert samfund er skruet sammen af. M.Weber skelner
mellem en herredømmetypes konkrete -og idealtypiske form:
(Aron 199O: Main currents in sociological thought. II. S. 2O6).

Konkret herredømmetype ---- idealtypisk herredømme:
1: Karismatisk herredømme --- Arkaisk herredømme,
2: Traditionelle herredømme --- Patriarkalsk herredømme,
3: Legale herredømme -------- Byrokratisk herredømme.
(Weber, Max 1979: Makt og byråkrati. Side 89-1O4).

Ad.1: Det karismatiske herredømme:
I denne herredømmetype har lederen magten i kraft af en
affektbestemt hengivelse til hans person og nådegaver, det
vil sige karisma. F.eks. særlige magiske evner, åbenbaringer,
heltedåder eller ordets magt. Det patriarkalske herredømme
er i sin ideale tilstand standsløst.
Typen på den som befaler er 'føreren' og på den som adlyder
'disciplen'. Forvaltningsstaben er udvalgt efter sin hengivenhed
og ikke efter faglige kvalifikationer eller efter sin stand.
(Weber, Max 1979: Makt og byråkrati. Side 97-1O4).

Ad.2: Det traditionelle herredømme:
Denne herredømmetype eksisterer i kraft af troen på, at de
ordninger og den herskermagt, som eksistere fra gammel tid er
hellige. Dette herredømmeforhold er karakteriseret ved person-
ligt forhold mellem den som befaler og den som adlyder.
Forvaltningen kan have en standsstruktur, hvor embedsmændene
selv råder over forvaltningsmidlerne.
Som det reneste eksempel kan nævnes det sultanesiske herredømme.
(Weber, Max 1979: Makt og byråkrati. Side 94-97).

Ad.3: Det legale herredømme:
Bygger på en formel lovgivning, hvor en hvilken som helst
lov kan vedtages eller afskaffes. Strukturen har en 'ratio-
nel' opbygning, dvs. myndigheder, som bygger på komptetance. Le-
dende personer adlydes ikke i kraft af deres personlige rettig-
heder, men i kraft af en lovgiven regel. Beslutninger træffes
ud fra saglige betragtninger om hvad der er nødvendigt.
Den moderne stats struktur og den kapitalistiske virksomheds
struktur hører under denne kategori.
(Weber, Max 1979: Makt og byråkrati. Side 91-93).

Max Webers definition af handling:
'Action...denotes that type of human conduct (...) to which
a meaning is assigned by the acting person or persons.
Social action differs from this in that it is carried out,
according to the intension of the acting person or persons,
with reference to the behavior of others and is oriented
toward the behavior of those others throughout its course'.
(Weber 1912: Uber einige kategorien der verstehende sociologie.
Her: Becker and Barnes 1961: Social thought ...: III, s. 894).

Der er her tale om en 'mål-rationalistisk' definition af hand-
ling, som ikke inddrager årsager til at personen har en given
'meaning' før han handler.
Det vil sige at Weber definerer et neokantiansk handlingsbegreb.
----
34.Afs.E: M.Weber om overgangen fra feudalisme til kapitalisme:
----
Et af M.Webers grundliggende værker er 'den protestantiske etik
og kapitalismens ånd', hvor han fremfører den teori at kapita-
lismens fremvækst hænger sammen med den kristne reformation, som
den blev gennemført af Luther og Kalvin.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk og kapitalismens ånd).

I dette værk sætter Weber sig for at undersøge om der er en
sammenhæng mellem den protestantiske etik og kapitalismens
fremvækst.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 23).

I modsætning til hvordan vi i dag oplever den protestantiske
etik contra den katolske etik, var protestantismen en udvidet
reglementering af menneskenes livsførelse.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 18).
Luther's og Kalvins gudsbegreber er forskellige. Luther: DNT.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 129).

Max Weber tager udgangspunkt i en definition af den kapitalis-
tiske ånd, hvorefter han analyserer hvordan den fortrænger
traditionalismen:
----
35.Afs.: Max Weber's feudalisme-definition:
----
Traditionalisme som en følelsesmåde og adfærdsmåde.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 33).
Weberskarakteristik af den protestantiske personlighed:
Koncentration, forpligtigelse overfor arbejdet, nøgtern selvbe-
herskelse og nøjsomhed. Person-eksempel: Benjamin Franklin.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ..: Side 35-37 og 1O8)
Cromwell som eksempel på 'nøgtern' mod.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 136).
----

36.Afs.: Max Weber's kapitalisme-definition:
----
Der findes mange former for kapitalisme. For sociologien er det
industri-kapitalismen som er interessant.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 28 og 115).
Weber er her på linje med de ikke-neomarxistiske marxistiske
definitioner af kapitalismen.

M.Weber kritiserer Simmel og Sombart's kapitalisme-definitioner.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 115).
M.Weber kritiserer Sombart for at mene at kapitalisternes
etik er bevirket af kapitalismen, Weber mener det modsatte.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 12O og 14O).
----
Max Webers karakteristik af det moderne samfund:
----
Max Weber:
'Puritaneren ville være kaldsmenneske - vi er nødt til at være det...
Efter Baxter's opfattelse skulle bekymringen for de ydre
besiddelser hvile på den hellige som en let kappe, der hvert
øjeblik kan kastes til side, men skæbnen omskabte kappen til
et jernbur'.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 112-113)

Her svarer Webers opfattelse af kapitalismen til den kritiske
teori i sin pessimistiske variant.

Weber mener ikke at samfundsvidenskaben kan forudsige samfunds-
udviklingen, men i hans profetiske overvejelser kommer han tæt
på de nye franske filosoffers samfundsopfattelse, idet Weber
mener at samfundet kan udvikle sig til:
'en mekaniseret forstening, pyntet op med en krampagtig
tagen-sig-selv-højtideligt. Så kunne ganske vist denne
kulturudviklings -sidste mennesker- få lejlighed til at
sande det ord: -fagmennesker uden ånd, nydelsesmennesker
uden hjerte: dette intet indbilder sig at være steget op
til et aldrig før nået stade i menneskehedens udvikling-'.
Det er her let at se hvorfor den Kritiske Teori har hentet
inspiration fra Weber.
----
37.Afs.: Max Weber om arbejderne:
----
Max Weber mener at arbejderne, ligeså vel som kapitalisterne,
bliver socializeret af den protestantiske etik og askese.
Weber mener at denne socializering kan ses som en opdragelse
af arbejderne til at blive merværdi-producenter, ud fra den
marxistiske defintion af merværdi.
(Weber, M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 149).
----

38.Afs.: Max Weber's sociologiske arvtagere:
----
A.Giddens, J.Goldthorpe, J.Scott, H.Newby, D.Lockwood m.fl.
----
39.Afs.: Vurdering af Max Webers samfundsvidenskab:
----
Jeg mener ikke umiddelbart at der er nogen fundamental forskel
på Webers og Marxs samfunds-videnskabsteoretiske opfattelser.
De kan begge rummes indenfor et rationalistiske videnskabs-
begreb.
Webers afgørende kritik af marxismen er, at han mener at den
er teleologisk. (Ligesom K.Popper mener).
----
----
Litteratur-grundlag for M.Weber:
----
Bernstein, E. 1895: Geschichte des sozialismus. Stuttgart.
Se Weber 1981: Den protestantiske etikk...: S. 128-143-149.
Brentano, Lujo 1916: Die anfænge des modernen kapitalismus.
(Her: Weber,M. 1981: Den protestantiske etikk ...: Side 115).
Doyle, John 1887: The english in America.
Marx.
Sombart, W. 1916: (2.opl.): Der moderne kapitalismus.
Windelband, W. 1892: Lehrbuch der geschichte der philosophie.
----
Litteratur af M.Weber:
----
Weber, Max 1979:(Org. 1922): Makt og byråkrati. Oslo.
Weber, Max 1981: Den protestantiske etikk og kapitalismens ånd.
Første udgave 19O4-19O5. (I Webers neokantianske fase).
----
Litteratur om M.Weber:
----
Aron, R. 199O: Main currents in sociological thought. II.
Becker and Barnes 1961: Social thought from lore to science. III
Bilton, Tony et al 1985: Introductory Sociology.
Goldthorpe, J.H., D.Lockwood, F.Bechhofer and J.Platt 1968: The
affluent worker. Bind 1 og 2. Cambridge U.P.
Habermas, J. 1984: The theory of communitative action. Bind 1.
Lockwood, D. 1958: The blackcoated worker. London.
Parsons, T. 1951b: The Social System.
Poulantzas, N. 1981: Politisk magt og sociale klasser. Bind 1.
Scott, John 1979: Corporations, classes and capitalism.
Wilson, Bryan ed. 197O: Rationality.

H.afs.D: Karl Popper's samfundsvidenskab:

4O.Afs.: Indledning om Karl Popper's samfundsvidenskab:

Den kapitalistiske krise i 193O'erne og fascismens sejrer med-
fører at en lang række af anti-fascistiske forskere flygter til
England og USA. Nogle af disse forskere er imod den fremherskene
positivisme i disse lande, fordi de mener at den antifascistiske
kamp skal have en filosofisk-videnskabelig forankring, som po-
sitivismen ikke kan give.

Dermed opstår der en dialog mellem positivister og rationalis-
ter. Politiske flygtninge: F.eks. Adorno, Polanyi, Popper m.fl.
----
41.Afs.: Karl Popper biografi:
----
Karl Popper (f.1902) studerede i Wien, hvor han diskuterede med
repræsentanter for den logiske positivisme som han kritiserede i
hans værk 'Logik der Forschung' fra 1934.
K.Popper var marxist i sin ungdom og samarbejdede med A.Adler.
(B.Magee 1973: Karl Popper. Side 1O).

I 1936 forlod Popper Østrig på grund af den politiske udvikling
og tog til New Zealand hvor han skrev 'The Open Society and Its
Enemies' som udkom år 1942. I dette værk angriber han platonis-
men og marxismen for at være totalitære ideologier.
(Platon og Marx repræsenteres af fascismen og bolchevismen).

I 1946 kom Popper til England hvor han blev professor i viden-
skabsteori.
(Popper 1973: Kritisk rationalisme. Biografi på sidste side.
----
42.Afs.: Karl Poppers teorigrundlag:
----
K.Popper afviser A.J.Toynbee's kritik af Marx og fremfører at
Marx 'ydede alvorlige og meget vigtige bidrag til samfundsviden-
skaben, selv om mange af disse siden er blevet overgået'.
(Popper 1973: Kritisk rationalisme. Side 146).
----
43.Afs.: Popper's kritik af Marx's 'historicisme':
----
Popper mener at Marx's opfattelse af samfundets udvikling som
bestemt af en naturlov, hvor alt mennesket kan gøre er at
'afhjælpe fødselsveerne' til det næste udviklingstrin medfører
en fatalistisk holdning, hvor 'nobody can change it'.
(Popper 1961: The poverty of historicism. Side 51-52).
Vurdering af Poppers kritik af Marx's 'historicisme':
Popper er enig med Marx's historie-teori, men ikke i hans
teleologi.
Dermed er marxismen præsenteret som et seriøst bidrag i
samfundsvidenskabens historie.
Jeg mener ikke at Popper har ret i sin vurdeing af Marxs teori
som teleologisk, idet jeg mener at det centrale i Marxs opfat-
telse er at industri-proletariatet har en politisk interesse
i socialismen, ikke at socialismen nødvendigvis vil sejre.
Poppers opgør med 'marxismen' er mere et opgør med stalinismen.

H.afs.E: Peter Berger's -og T.Luckmann's samfundsvidenskab:
----
----
5O.Afs.: Indledning om Berger og Luckmann:
----
Jeg har valgt at gennemgå P.Berger's samfundsvidenskab af tre
grunde:
1: P.Berger søger at integrere de forskellige samfundsvidenska-
belige retninger.
2: P.Berger søger at formulere en 'kultursociologi' som sammen-
samfundsstruktur og personlighed.

Berger formulerer sit teorigrundlag som en eksplicit kritik
af både den videnskabelige socialisme og den videnskabelige
liberalisme. (Dvs. T.Parsons).
----
51.Afs.: P.Berger's samfundsvidenskabelige rødder:
----
U.afs.A: P.Berger og T.Luckmanns generelle teori-grundlag:
----
P.Berger og T.Luckmann bygger deres teori på en integration af
Marx, Weber, Durkheim, Gehlen, G.H. Mead, A.Schutz. m.fl.
----
U.afs.B: P.Berger og T.Luckmann om Marx:
----
'It is from Marx that the sociology of knowledge derived its
root proposition -that man's consciousness is determined by
his social being'.
(Berger and Luckmann 1967: The social constru...: S. 5 og 187).

P.Berger og T.Luckmann 'anerkender' dermed Marx som en af
sociologiens grundlæggere. (I modsætning til T.Parsons).
----
U.afs.C: P.Berger og T.Luckmann om E.Durkheim:
----
Durkheims krav om at betragte sociale fakta som ting og Webers
teori om at erkendelsens objekt er 'handlingens' subjektive
meningskompleks, modsiger ikke hinanden.
(Berger and Luckmann 1967: The social constru...: S. 18 og 185).
Samfundets dual-karakter.

P.Berger og T.Luckmann med udgangspunkt i Durkheim:
'How is it possible that subjective meanings become objec-
tive facticities?'.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction of...: s.18).

P.Berger og T.Luckmann om T.Parsons:
P.Berger og T.Luckmann deler T.Parsons' integrative intension,
men de er ikke enige med Parsons' funktionalistiske udlægning.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction of...: s.17).

Berger og Luckmann's kritik af struktur-funktionalismen:
(Herunder en afvisning af Malinowski og T.Parsons):

Berger og Luckmann kritiserer funktionalismen, dvs. Malinowski
og Parsons for ikke at have forstået Freud's internaliserings-
begreb:
'Society sets limits so the organism, as the organism sets
limets to society'.
(Berger and Luckmann 1967: The social ...: s.182 og 2O8 n.46).
Funktionalismen overser organismens begrænsninger af samfunndet.
(Jævnfør også diskussionen om den indre natur, Krovoza m.fl.).
----
U.afs.D: P.Berger og T.Luckmann om M.Weber:
----
P.Berger og T.Luckmann bygger på Webers understregning 'on the
constitution of social reality from subjective meanings'.
(Berger and Luckmann 1967: The social constru...: Side 17).
Som P.Berger åbenbart mener kan kombineres med Marxs teori,
jævnfør 'underafsnit B'.
----
U.afs.E: P.Berger og T.Luckmann om positivismen:
----
P.Berger og Luckmann om positivisme-begrebet:
'Hvis' positivisme identificeres med empirisme vil de karakteri-
sere deres eget standpunkt som 'non-positivistic'.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction...: s.188).
Der er her tale om en 'blød' kritik af positivismen, idet Berger
ikke vil betegnes som 'anti'-positivistisk. Det fremgår ikke
om Berger opfatter sin teori som komplementær til positivismen.
----
52.Afs.: P.Berger og T.Luckmann's fænomenologiske udgangspunkt:
-----
P.Berger og T.Luckmann's fænomenologiske udgangspunkt eksempli-
ceret med citater: (Med mine fremhævninger):

1: 'Within the frame of reference of sociology as an empirical
science it is possible to take this reality as given, to ta-
ke as data particular phenomena arising within it, WITHOUT
further inquiring about the foundations of this reality,
which is a philosophical task.'. (Berger side 19).
Hermed kan man f.eks. udelukke den, for de kristne ubehagelige
videnskabelige opdagelse, at mennesket nedstammer nedstammer
fra dyrene og dermed undgå en sociologisk konfligt med den
etablerede kirke.

2: 'The phenomenological analysis of everyday life, or rather of
the subjective experience of everyday life, REFRAINS from
any causal or genetic hypotheses, as well as from assertions
about the ontological status of the phenomena analyzed'.

3: 'We can NEVER apprehend some putative substratum of con-
sciousness of something or other. This i so regardless of
wether the object of consciousness is experienced as belon-
ging to an external physical world or apprehendet as an ele-
ment of an inward subjective reality'. (Berger side 2O).

4: 'Different objects present themselves to consciousness as
constitutents of DIFFERENT spheres of reality'. (S. 21)
(Berger and Luckmann 1967: The social construction..: S. 18-2O).

5: 'Throughout the present work we have firmly BRACKETED any
epistemological or methodological questeins about the vali-
dity of sociological analysis, ...'. 'We consider the socio-
logy of knowledge to be part of the empirical discipline of
sociology'.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction of...: s.14).

Øvrige 'dualisme-eksempler' fra Berger og Luckmann:
Fysikerens rum-begreb kan ikke formuleres sprogligt.
Kunstnerens værk kan ikke formuleres sprogligt.
Mystikerens oplevelse af gud kan ikke formuleres sprogligt.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction of...: s.26).
----
Her fremstår P.Bergers filosofi som en erkendelsesteoretisk
dualisme af empirisme og hermeneutik, som dermed opfattes som
komplementære. Derfor er P.Berger ikke 'anti-positivist'.
Denne opfattelse er et eksempel på min opfattelse af, at
empirismen, hermeneutikken og eksistensialismen kan karakte-
riseres som 'dualistiske' videnskaber.
----
Om P.Bergers re-definition af videns-sociologien:
----
P.Berger og T.Luckmann er enig med A.Schutz i hans kritik af
videns-sociologien. (Se mit kapitel om A.Schutz' hermeneutik).
Her kort:
Videns-sociologiens legitime problem er den betydning den soci-
ale fordeling af viden har for konkrete grupper.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction of...: s.16).
Kan fordeling af viden anvendes i en klasse-analyse?
----
53.Afs.: Berger's samfundsvidenskabelige problemformulering:
----
Berger og Luckmann erkender at den amerikanske socialpsykologi
mangler et makro-sociologisk grundlag for sin analyse af inter-
nalisering, dvs.: ' an understanding of the social structure
within which internalization occurs.'.
(Berger and Luckmann 1967: The social ...: s.163 og 2O7 n.32).

Hermed har Berger formuleret en intension om at integrere den
fænomenologiske 'understanding'-sociologi med den 'marxistiske'
makrosociologi. (I modsætning til T.Parsons 'koblings-forsøg').
----
54.Afs.: Berger og Luckmann om dialektik-begrebet:
----
H.afs.A: Berger og Luckmann om 'dialektikken' menneske og miljø:
----
'The proces of becoming man takes place in an interrelati-
onship with an environment'.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction of...: s.48).
Her indikeres ikke om der er nogen over-determination, men
P.Berger formulerer her en intension om en 'dialektisk' sammen-
kobling af handling og system.

Det undrer mig at J.Habermas ikke har interesseret sig for det.
Berger og Luckmann's om den biologiske faktor:
Berger og Luckmann afgrænser sig fra menneskelig handling, som
kan udledes fra menneskes biologi.(s.46).
(Berger and Luckmann 1967: The social construction...: s.46-49).

Her er altså tale om et valgt metodologisk udgangspunkt, som
eventuelt hævdes at være det eneste videnskabelige.
Berger og Luckmann's dialektikbegreb contra F.Engels-:
'It is possible to speak of a dialectic between nature and
society'. Men Berger og Luckmann understreger:
'...that man's relationship to his own body (as to nature
in general) is itself a specifically human one'.

Om Engels og (sovjet-) marxisterne mener Berger og Luckmann, at
de: '... projects specifically human phenomena into non hu-
man nature and then proceeds to theoretically dehumanize man
by looking upon him as but the object of natural forces.'.
(Berger and Luckmann 1967: The social...: Side 181 og 2O8 n.44).

Det er en udmærket karakteristik af 'vulgær-materialismen.

Jeg mener at Berger og Luckmann's formulering:
'man's relationship to his own body' er problematisk, fordi
formuleringen er 'dualistisk', som om mennesket er 'andet og
mere' end sin krop. Hvad angår kritikken af F.Engels ulejliger
Berger og Luckmann sig ikke med citater, derudover forstår de
ikke at skelne mellem marxisme og sovjetmarxisme.
Man kan undre sig over hvorfor de ikke inddrager f.eks. Adorno.
----
Berger og Luckmann om dialektik og historie:
----
'Human existence is, ab initio, an ongoing externalization.
As man externalizes himself, he constructs the world into
which he externalizes himself'.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction...: s.1O4).

'...society is understood in terms of an ongoing dialectical
process composed ot the three moments of externalization,
objectivation, and internalization'. (Se også Popper).
(Berger and Luckmann 1967: The social construction...: S. 129).
Berger og Luckmann's 'dialektiske' konklusion:
'...man produces reality and thereby produces himself'
(Berger and Luckmann 1967: The social construction...: S. 183).

----
55.Afs.: Berger og Luckmann om social afvigelse: Historisme?:
(Kritik af strukturfunktionalismen):
Berger og Luckmann mener, at social afvigelse kan opstå, hvis
en institution er blevet adskilt fra dens oprindelige relevans.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction of...: S.62).

De sociale afvigere kan vise sig at være bærere af en rivali-
serende definition af virkeligheden, som efterhånden vil sejre.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction..: S.118-27).
En virkelighedsdefinition anvendt af en magt er en ideologi.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction...: S. 123).

Hermed kan socialismen i P.Bergers terminologi, opfattes som en
bevægelse af sociale afvigere, som eventuelt vil erobre magten
og dermed ophøre med at være sociale afvigere.
Dette er muligvis en kritik af den funktionalistiske position.
----
56.Afs.: Berger og Luckmann om historiske epoker:
----
Den 'primitive' epoke:
Berger og Luckmann om arbejdsdeling og merværdi:
I jæger-samfund var der ikke ekspert-rivalisering.
Med 'merværdiens' opståen opstår der en rivalisering.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction...: s.117).

Merværdiens epoke:
1: Der opstår genuin teori, som fremtræder som idealisme.
2: Vanedannese, traditioner og institutioner, som begrænser de
menneskelige handlingers fleksibilitet.
Uholdbar idealisme og forældede traditioner.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction...: s.117).
----
P.Bergers opdeling i tre determinations-momenter:

1-3: Externalisering, objektivering og internalisering:
1: Externalisering: Menneskets udfoldelse.
2: Objektivering: Social-struktur og teknologi. (F.eks. viden)
3: Internalisering: Formning af mennesket. (F.eks. mening).

Videnskabens formål er at opnå kongruens mellem subjektiv mening
og recibrok viden.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction...: S. 13O).
----

Om socializering som biologisk sozialisering:
I modsætning til psykosomatisk teori, mener Berger og Luckmann,
at i den sekundære socialization: '...the degree of biological
frustration is likely to be less acute'.
(Berger and Luckmann 1967: The social ...: s.182 og 2O8 n.46).
----
Berger og Luckmanns karakteristik af 'industrisamfund':
----
I industrisamfund forekommer der en stigende grad af bevidsthed
om relativiteten af 'alle' verdener, inclusiv ens egen, som nu
bliver: 'subjectively apprehended as -a world-, rather than
-the world-'.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction...: S. 172).

Berger og Luckmann om kapitalisme og potentiel socialisme:
"...the identities produced by the interplay of organism,
individual consciousness and social structure react upon the
given social structure, maintaining it, or even reshaping it".
(Berger and Luckmann 1967: The social construction...: S. 173).
Hvis 'reshaping' kan fortolkes som 'revolution', kan man ikke
karakterisere Berger og Luckmann som 'konsensus-teoretikere'.
----
57.Afs.: P.Berger om samfundsvidenskabelige integration:
----
P.Berger anbefaler marxisterne at anvende G.H.Mead's socialpsy-
kologi istedet for Freuds-, fordi Mead's er dialektisk.
(Berger, P.L. red. 1974: Marxistisk sociolog. Side 10-11).

P.Berger er den af de kritiske rationaliser, som er mest posi-
tivt indstillet til en konstruktiv debat med marxismen.
(Jævnfør også: P.Berger red. 1974b: Marxistisk sociolog).
Idealistiske tendenser hos Berger og Luckmann:
'Definitions of reality have self-fulfilling potency'.
(Berger and Luckmann 1967: The social construction...: s.128).
----
58.Afs.: Vurdering af P.Berger og T.Luckmanns videnskab:
----
Jeg mener at P.Bergers -og T.Luckmanns forsøg på en samfunds-
videnskabelig syntese er interessant.
P.Bergers -og Luckmanns forsøg på at forbinde sociologien med
socialpsykologien, via G.H.Mead og Schutz, (istedet for Freud)
kan inddrages i Marx-Freud debatten.

P.Bergers og T.Luckmanns hovedkritik af marxismen er dens
teleologi-overbevisning. (Ligesom hos Weber og Popper).
Marxismen reduceres til en metode som kan anvendes af alle,
både kapitalister og arbejdere, men Berger erkender at bevidst-
hedsdannelsen er forskellig i forskellige 'miljøer.

Spørgsmålet om hvorvidt industriarbejderne har en interesse
i socialismen eller ej behandles ikke.
Man kan karakterisere P.Berger og T.Luckmanns samfundsvidenskab
som et forsøg på at formulere en politisk neutral videnskab.

6.Del: Vurdering af de samfundsvidenskabelige teorier:
Afd.F: Vurdering af de samfundsvidenskabelige teorier:

7.Del: Konklusion om teorigrundlag:

Ud fra min gennemgang af de forskellige samfundsvidenskabelige
teorier, vil jeg prøve at uddrage nogle substantielle samfunds-
videnskabelige problemfelter, som gør det muligt at sammenligne
de forskellige teoriers studier af bestemte analyseområder.

Kan man formulere en samfundsvidenskabelig analysemodel, som
ikke tager et ensidigt udgangspunkt i en enkelt af de sam-
fundsvidenskabelige retninger?

Hermeneutisk samfundsvidenskab og historisme:
Den hermeneutiske samfundsvidenskabs force er dens studier af
socialpsykologiske -og kulturelle forhold i samfundet. Dens
svage punkt er efter min mening, at den lægger al for stor vægt
på disse forholds determinationsteoretiske indflydelse på sam-
fundets udformning.
Måske på grund af hermeneutikkens idealistiske oprindelse.
----
Positivistisk samfundsvidenskab og historisme:
Den empiristiske samfundsvidenskabs stærke side er dens focus
på empirien som verifikationsgrundlag og dens mange præsise
kvantitative målinger.

Den eksistensialistiske samfundsvidenskabs stærke side er at
den fokuserer på det individuelle 'eksistensielle' frie valg
og dermed ungår tendenser til en altfor 'uniformeret' opfat-
telse af de forskellige samfundsgrupper.

Den positivistiske samfundsvidenskabs svage side er at den
benægter muligheden af en sammenkobling af objektive -og
subjektive forhold i samfundet.
----
Rationalistisk samfundsvidenskab og historisme:
Den rationalistiske samfundsvidenskabs stærke side er dens
forståelse af fornuftens historiske 'akkumulation' og dens
sociale konsekvenser.
Med den rationalistiske tradition i samfundsvidenskaben, mener
jeg Spencer, Marx og Weber.
Hvis der eksisterer en samfundsvidenskabelig fællesnævner
for disse tre rationalistiske samfundsvidenskabelige retninger,
vil jeg kalde denne for 'historistisk samfundsvidenskab'.
----
Hermeneutisme, positivisme og rationalisme:
Jeg mener at samfundsvidenskaben i 19OO-tallet har bestået i et
spændingsfelt mellem positivisme og rationalisme, hvor rationa-
lismen efter min mening er vejen frem, mens positivismen hele
tiden har været god til at forhindre at den rationalistiske
'fremskridts'-optimisme ikke er blevet al for vidtløftig.
Jævnfør f.eks. Poppers kritiske rationalisme.

Som konklusion vil jeg uddrage syv substantielle problemfelter:

1: Erkendelsesteori: Idealisme, dualisme og materialisme.
2: Rationaliseringsteori: Åndelig og materiel akkumulation.
3: Determinationsteori: Faktorer som bestemmer samfundsformen.
4: Dominationsteori: Akkumulationstrin og samfundstyper.
5: Hegemoniteori: Konkret sameksistens af akkumulationstrin.
6: Totalitetsteori: Forholdet mellem samfundstyper.
7: Historieteori: Epoker styret af de samme lovmæssigheder.

De samfundsvidenskabelige teorier kan dermed karakteriseres
ved at være sammensat af syv teori-fraktioner, som jeg vil
benytte som en general samfundsteoretisk analysemodel.

Oversigt over min 'historistiske' samfundsanalysemodel:
----
Om 1.Del: Indledning om min historisme-model:
----
Min overordnede problemformulering er at strukturere en generel
samfundsvidenskabelig analysemodel, som tematiserer problematik-
ken om 'dialektikken' mellem teknisk akkumulation og udviklin-
gen af magtforholdene i samfundet.

Denne tematik vil jeg studere under begrebet 'dominationsteori'.
Jeg har valgt at kalde min samfundsvidenskabelige analysemodel
for 'historisme', fordi den både er inspireret af Hegels histo-
ricisme og Poulantzas' historiematerialisme.

Historisme skal her forstås som en teoretisk 'fællesmængde' mel-
lem den rationalistiske samfundsvidenskabs tre hovedretninger:

1: Videnskabelig liberalisme: Spencer, Durkheim og Parsons.
2: Videnskabelig socialisme: Marx, Gramchi og Poulantzas.
3: Videnskabelig integration: Weber og Popper.
----
----
Dominationsteori og produktionsmådebegrebet:
Mit centrale problemfeldt er min 'dominationsteori', som jeg vil
anvende som et generelt begreb for teorier, som forsøger at be-
stemme forholdet mellem sociale magttyper og bestemte objektive
miljøvilkår, såsom produktionsmåde-begrebet, begrebet om social
solidaritet og det sociale system.

Jeg har valgt at strukturere min samfundsanalytiske model efter
produktionsmåde-begrebet, som det er blevet reformuleret af
L.Althusser, N.Poulantzas og E.O.Wright.

Historisme-modellens syv teoridele:
Jeg deler min samfundsvidenskabelige analysemodel op i syv dele,
som ikke bare er kædet sammen, men flettet sammen på en måde,
som gør det umuligt forstå en enkelt af teoridelene uden de
andre dele.

1: Erkendelsesteori: Fornuftsbegrebet i filosofien.
2: Rationaliseringsteori: Fornuftens akkumulation.
3: Determinationsteori: Determination og strukturel kausalitet.
4: Dominationsteori: Produktionsmådebegrebet.
5: Hegemoniteori: Samfundsformationer og produktionsmåder.
6: Totalitetsteori: Forholdet mellem samfundsformationer.
7: Historieteori: Historisk periodicering og produktionsmåder.
----
Om 2.Del: Erkendelsesteori - Persontypemodeller:
----
Det første trin i en samfundsanalyse er at forstå ens eget ana-
lytiske udgangspunkt, både ud fra ens historiske epoke og so-
ciale klassetilhørsforhold.
'Det' som erkender den sociale verden er selv formet i den givne
verdens specielle billede.
Althusser's studieobjekt, realobjekt og tre generaliteter.
---------
Erkendelsesteori og persontypologi:
Derudover er det muligt at forskellige medfødte persontyper op-
lever verden forskelligt, f.eks. idealistisk, materialistisk el-
ler dualistisk, uanset deres socialiseringsform.

Jeg er her inspireret af C.G.Jungs personlighedsteori om emo-
tionelle, rationelle, introverte og ekstroverte persontyper, som
jeg mener vil have en naturlig præference for en erkendelses-
kilde, som korrespenderer med deres persontype
Jeg ønsker dog ikke at uddybe denne problematik i denne opgave.

Konklusion: Opdeling i fire erkendelseskilder:
1: Introspektion: Hermeneutik. (Kant og Simmel).
Emotionel ekstrovert persontype.
4: Intuition: Eksistensialisme. (Kierkegaard og A.Schutz).
Emotionel introvert persontype.
2: Fornuft: Rationalismen efter Hegel:
Spencer, Marx og Weber.
Rationel ekstrovert persontype.
3: Sansning: Empirismen. (Hume og Wittgenstein).
Rationel introvert persontype.
----
Om 3.Del: Rationaliseringsteori: - Kulturmodeller:
----
Det andet trin i en samfundsanalyse bliver at definere fornuf-
tens udviklingstrin.
Fornuftens historiske akkumulation kan deles i en ideologisk si-
de og en teknisk side, som kan karakteriseres som en subjektiv
side og en objektiv side, men Hegel har ret i at den tekniske
side (objektive side) er objektiviseet fornuft (subjekt).
Der er tale om fornuftens dialektik med sig selv. (Monisme).

Fornuftens to akkumulations-sider: Korrespondens-hypotese:
1: Animistisk - mytologisk - idealistisk og materialistisk.
2: Jægersamfund, nomadesamfund, landbrug - og industri.
Civilisering og afmystificering af verdensopfattelser:
Rationaliseringen af livsverdenen, (den subjektive side) er
især blevet studeret af M.Weber, G.Lukacs og J.Habermas.
Rationaliseringsteorien og de øvrige teoridele:
Rationaliseringsteorien anvendes her til at kunne skelne mellem
forskellige samfunds rationaliserings-stader og deres politiske
forhold, idet samme type af politiske forhold eventuelt godt kan
eksistere på forskellige tekniske akkumulations-trin.
Indenfor den videnskabelige socialisme skelner man f.eks. mellem
urkommunisme og kommunisme, som er karakteriseret af forskellige
objektive rationaliseringstrin, men samme type af produktions-
forhold.
F.eks. kan man diskutere i hvilket omfang 'fremmedgørelsen' i
det moderne samfund er et resultat af den industrielle arbejds-
deling eller af de kapitalistiske produktionsforhold.
----
Om 4.Del: Determinationsteori - Klasse-modeller:
----
Det tredje trin i en samfundsanalyse bliver at studere rationa-
liseringens betydning for samfundsforholdenes udformning.
Udledning af determinations-faktorer for samfundets udformning:
Rationaliseringens subjektive side kan opdeles i følgende fire
faktorer: Psykologi, ideologi, kultur og politik.
Rationaliseringens objektive side kan opdeles i følgende fire
faktorer: Økografi, demografi, teknografi og geografi.
Den teknografiske -og demografiske faktor:
F.eks. muliggør den tekniske udvikling en befolkningsvækst, som
i sig selv bliver en social determinationsfaktor, fordi befolk-
ningsvækstens øgede pres på resurserne kan medføre en øget tek-
nisk udvikling eller en blokering af den tekniske udvikling.
Teknisk akkumulation og befolkningstal sammenfattes i begrebet
'produktivkraft'.
Jeg vil især fremhæve E.Laclau's definition af begrebet økono-
mi, hvor han udskiller 'produktionen' fra økonomibegrebet,
hvorved økonomi kan opsplittes i 'økografi og teknografi'.
Denne begrebsdifferentiering giver mulighed for at præsisere
problematikken om historisk overdetermination, som så kan be-
stemmes som teknografisk overdetermination.

Konklusion: Opdeling i otte sociale determinations-faktorer:
1-4: Menneskets psyke, ideologi, kultur, politik,
5-8, økografi, demografi, teknografi og geografi.
----
Om 5.Del: Dominationsteori - Produktionsmådemodeller:
----
Det fjerde trin i en samfundsanalyse er at fastlægge hvilke be-
tydning den teknografiske akkumulation og den deraf muliggjorte
befolkningsvækst har for samfundsforholdene og vice verca.
F.eks. landbrugsteknologi skaber slavesamfund og feudalisme.
F.eks. industrialisering skaber kapitalisme og evt. kommunisme.

De forskellige determinationsteoretiske faktorer konstituerer
sig som en 'strukturel kausalitet', som studeres under for-
skellige begreber indefor de forskellige teoriretninger:

Den videnskabelige socialisme: Produktionsmådebegrebet.
Den videnskabelige liberalisme: Begrebet om det sociale system.

Jeg har valgt begrebet 'dominationsteori', som et generelt be-
greb for den teoridel, som beskæftiger sig med sammenhængen mel-
lem sociale magttyper og givne objektive miljøforhold.
Dominationsteori om kapitalismen:
Er kapitalismen et koncensus -eller et klassesamfund?
Svaret på dette spørgsmål deler den rationalistiske samfunds-
videnskab op i tre retninger, hvis kapitalismeopfattelser re-
præsenteres af hhv. N.Poulantzas, T.Parsons og K.Popper.
-----------------------------------
Konklusion: Opdeling i otte typer af produktionsmåder:
Jægersamfund: (uanset befolkningstal): Urkommunisme.
Nomadesamfund med lavt befolkningstal: Gerontarki.
Nomadesamfund med højt befolkningstal: Patriarki.
Landbrugssamfund med lavt befolkningstal: Despoti.
Landbrugssamfund med højt befolkningstal: Feudalisme.
Industrisamfund med lavt befolkningstal: Despoti.
Industrisamfund med højt befolkningstal: Kommunisme?
----
Om 6.Del: Hegemoniteori - Samfundsformationsmodeller:
----
Det femte trin i en samfundsanalyse er at fastlægge hvorvidt
et givet konkret samfund eventuelt består af flere tekniske
akkumulations-trin, som må differentieres før man kan forstå
de forskellige teknologiers betydning for samfundsforholdene.
I Althussers terminologi: Produktionsmåde og samfundsformation:
Det femte trin i en samfundsanalyse er at fastlægge betydningen
af sameksistensen af forskellige produktionsmåder indenfor en
samfundsformation.
Jeg vil prioritere den kapitalistiske samfundsformationstype,
som kan defineres ved den kapitalistiske produktionsmådes hege-
moni over den feudalistiske -og kommunistiske produktionsmåde.
Althussers 'hegemoniteori' kritiseres fordi han anvender Sovjet
og Kina som empiriske eksempler på socialistiske samfund.
----
Om 7.Del: Totalitetsteori - Globalmodeller:
----
Det sjette trin i en samfundsanalyse er at fastlægge betydningen
af forholdet mellem forskellige samfundsformationer.
Denne problematik hedder aktuelt 'international politik', men
jeg foretrækker det overhistoriske begreb totalitetsteori.
Betydningen for den enkelte samfundsformation af rivaliseringen
mellem samfundsformationerne kan forventes af være forskellig,
mellem forskellige typer af samfundsformationer, men der eksi-
sterer eventuelt en overhistorisk alliancemodel, hvor f.eks. to
svage grupper vil alliere sig mod en stærk gruppe.

Perioden efter den 2.verdenskrig er karakteriseret af en teknisk
udvikling der tenderer mod en global arbejdsdeling, hvorved hele
verden vil blive en stor verdenskapitalistisk samfundsformation.

Historiematerialismen, neomarxismen og kapitallogikken repræsen-
teret af E.O.Wright, Wallerstein og Neususs.
Den videnskabelige socialismes totalitetsteori er blevet videre-
udviklet ved at inddrage funktionalistisk teori.
F.eks. T.Skocpol, J.Friedman m.fl.
----
Om 8.Del: Historieteori - Periodiceringsmodeller:
----
Det syvende og sidste trin i en samfundsanalyse er at periodice-
re historien.
Den historisk materialistiske periodiceringsmodel:
Urkommunisme, gerontarki, patriarki, despoti, feudalisme og
kapitalisme. (Se dominationsteorien, 55.Del).
Den kapitallogiske periodiceringsmodel:
Præ-kapitalisme, kapitalisme og post-kapitalisme.
Den funktionalistiske periodiceringsmodel:
Durkheim: Mekanisk og organisk arbejdsdeling.
Historisk periodicerings-hypotese:
Jeg har valgt den historiematerialistiske periodicerings-model,
som anvender produktionsmådebegrebet som periodiceringskriteri-
um, som mit teoretiske udgangspunkt.

Jeg mener dog samtidigt at, historien kan periodiceres efter
andre kriterier, som bygger på andre abstraktionsniveauer.
F.eks. kan den kapitallogiske historieteori muligvis kombineres
med den historiematerialistiske historieteori.
J.Martinussen og J.Elster. (Althusser contra Schanz).
Samt funktionalistisk og videnskabelig socialistisk historie-
teori. Jon Elster og Ø.Østerud.

Bohn, Michael Historisme. netgrafik.com 2007. 11

Overskrift

Design netgrafik.com

Forside - Tilbage