|
8.Del: Historieteori: - Periodiceringsmodeller:
Indholdsfortegnelse:
80.Kap.: Indledning om historieteori: ..............................................
Side 2:
Prioritering af historiens 'røde tråd',
samt overgangen fra
feudalisme til kapitalisme og kapitalismen.
Periodicering efter produktionsmåde-typer.
81.Kap.: Proto-menneskets organisering og menneskets oprindelse:
Side 10:
Jæger-samler samfundenes epoke: År:
1 mio.-10.000:
Evolutionsteori: Homo erectus, -habilis og -sapiens.
De urkommunistiske samfundsformationers epoke.
82.Kap.: Overgangen fra jægersamfund til nomadesamfund:
........... Side 13:
Periode: År: 10.000-8.000:
83.Kap.: Nomadesamfundenes periode: År: 8.000-7.000:
............... Side 18:
1: Gerontarkiske samfundsformationer.
2: Arkaiske samfundsformationer. (Hyrder og svedjebrug).
3: Patriarkalske samfundsformationer.
Samfundseksempler: Jericko, Jarmo, Sumer m.fl.
84.Kap.: Overgangen fra nomadesamfund til landbrugssamfund:
.... Side 21:
Periode: År 7.000-6.000. Mennesket bliver
bofast.
Hierarkiske samfundstyper: Fra patriarki til despoti:
Samfundseksempler: Sumer, Babylon og Mesopotamien.
85.Kap.: Landbrugs-samfundenes periode: År 6.000-1200
e.v.t.: Side 29:
Despotiske samfundsformationer: Mesopotamien og
Hellas.
Traditionalistiske samfundsformationer: Romerriget.
Feudalistiske samfundsformationer: Frankrig.
86.Kap.: Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund:
.... Side 41:
Overgangen fra feudalisme til kapitalisme: År
1200-1800:
Renæssance, reformation, merkantilisme og
absolutisme.
De absolutistiske samfundsformationer:
Venedig, Portugal, Spanien, Holland, Frankrig og
England.
87.Kap.: Industri-samfundenes periode: År 1800-2000
................ Side 53:
De kapitalistiske samfundsformationer.
De socialbyrokratiske samfundsformationer.
(Om en eventuel overgang fra kapitalisme til kommunisme).
Samfundseksempler: England, U.S.A og Danmark.
88.Kap.: Overgangen fra industrisamfund til robot-samfund:
........ Side 108:
Fritidssamfund, informationssamfund og postkapitalisme.
89.Kap.: Vurdering af historieteorien: ...........................................
Side 109:
Historieteorien og de samfundsvidenskabelige retninger.
80.Kap.: Indledning om historieteori:
Indhold:
Historieteorien og de øvrige teorifraktioner:
H.afs.A: Problemformulering om historisk periodicering:
H.afs.B: Forskellige historieteorier:
H.afs.C: Historieteoretisk hypotese:
H.afs.A: Problemformulering om historisk periodicering:
Det syvende og sidste trin i den historistiske analysemodel
en en fastlæggelse af en historisk periodicering, som definerer
historiske perioder, som er kendetegnet ved at være styret
af et ensartet sæt af lovmæssigheder.
Lokalisering af "historiens røde tråd":
I den historieteoretiske del er jeg interesseret i at skitsere
en "generel" historieteori, som er karakteriseret ved
af følge den teknografiske akkumulationsproces, hvor den
til enhver tid er højest udviklet.
Det vil f.eks. sige at et lande som det tidligere Sovjetunionen
og Kina falder uden for den generelle historieteoris genstandsområde.
Disse landes udvikling kan vises at være reaktive over
for den generelle historiske udvikling.
(I denne opgave er de blevet "koblet af" i den totalitetsteoretiske
del).
Da jeg på forhånd har valgt at periodicere historien
efter
produktionsmådebegrebets princip, vil jeg ikke ikke uddybe
de øvrige historieteoriers alternative periodiceringsforslag.
Som eksempel på en forsker, som forsøger at integrere
den hi-
storiske materialismes -og kapitallogikkens historieteori, vil
jeg nævne J.Elsters historieteori.
Forskellige historiske periodicerings-modeller.
----
Produktionsmåder og historie:
Den urkommunistiske produktionsmåde. (Jæger-samfund).
Den gerontarkiske produktionsmåde. (Nomadesamfund).
Den patriarkalske produktionsmåde. (Nomadesamfund).
Den despotiske produktionsmåde. (F.eks. romerriget).
Den feudalistiske produktionsmåde: (Middelalderen).
Den kapitalistiske produktionsmåde.(Moderne kapitalisme).
Den kommunistiske produktionsmåde. (Eventuel fremtid).
(Jævnfør min dominationsteori. 55.Del).
----
Historieteori, totalitetsteori og hegemoniteori.
. Erkendelsesteori og historieteori: (A.Schmidt).
. Rationaliseringsteori og historieteori: (Habermas).
. Determinationsteori og historieteori: (Althusser).
. Dominationsteori og historieteori: (Althusser).
. Hegemonoteori og historieteori: (Althusser).
. Totalitetsteori historieteori:
H.afs.B: Forskellige historieteorier:
Indhold:
20.Afs.: Indledning om de forskellige historieteorier:
Prioritering af rationalistisk historieteori.
21.Afs.: Strukturering af de forskellige historieteorier:
Hypotetisk opdeling i tre historieteorier.
22.Afs.: Den positivistiske historieteori:
C.G.Hempel, A.Toynbee og W.Rostow.
23.Afs.: Den fænomenologiske historieteori: (Historicismen):
Kant, Ranke, Dilthey, Droysen, F.Meinecke, G.Simmel,
Husserl, Gadamer, A.Schutz og N.Luhmann.
24.Afs.: Den videnskabelige socialismes historieteori:
Især historiematerialismen og kapitallogikken.
25.Afs.: Den strukturfunktionalistiske historieteori:
H.Spencer, E.Durkheim og T.Parsons.
26.Afs.: Den kritiske rationalismes historieteori:
Max Weber, K.Popper og P.Berger.
27.Afs.: Øvrige historieteoretiske retninger:
Annalesskolen, neoevolutionismen og strukturalismen.
28.Afs.: Historieteoretiske integrationsbestræbelser:
Mod etablering af en enheds-historieteori.
29.Afs.: Vurdering af de forskellige historieteorier:
20.Afs.: Indledning om de forskellige historieteorier:
Da jeg tidligere har gennemgået de forskellige samfundsviden-
skabelige -og erkendelsesteoretiske retninger, vil jeg ikke
uddybe disse retningers specielle historieteorier i denne op-
gave, men nøjes med at resummere hovedretningerne.
(Se 2.Del om de forskellige teoriretninger).
Om historieteori og erkendelsesteori:
De hermeneutiske -og rationalistiske historieteorier udleder
deres erkendelsesteorier ud fra den historiske epoke de lever
i, mens den positivistiske historieteori ikke danner baggrund
for udledningen af den positivistiske erkendelsesteori.
21.Afs.: Strukturering af de forskellige historieteorier:
24.Afs.: Den videnskabelige socialismes historieteori:
Indhold:
U.afs.A: Indledning om den marxistiske historieteori:
Historisk periodicering og produktionsmåde-begreber.
U.afs.B: Den videnskabelige socialismes historieteori-er:
Den klassiske marxisme, revisionismen, den historiske
materialisme, universitetsmarxismen og neomarxismen.
U.afs.C: Den klassiske marxismes historieteori:
Marx og Engels' teoretiske udvikling.
U.afs.D: Den revisionistiske historiteori:
E.Bernstein og socialdemokratierne.
U.afs.E: Den historisk materialistiske historieteori:
Lenin, Gramchi, Poulantzas og E.O.Wright.
U.afs.F: Den universitetsmarxistiske historieteori:
Den kapitallogiske historieteori:
L.Trotsky, P.Mattich, Alvater, Reichelt og Schantz.
Den 'Kritiske Teoris' historieteori:
Lukacs, Adorno, Marcuse, A.Schmidt og Habermas.
U.afs.G: Den neomarxistiske historieteori:
Afhængighedsteorien og verdenssystemparadigmet:
Mao, A.G.Frank, P.Baran, P.Sweezy og Wallerstein.
U.afs.H: Marxistiske historieteoretiske enheds-bestræbelser:
J.Elster.
U.afs.I: Vurdering af den/de marxistiske historieteori-er:
Historiematerialisme og kapitallogik.
U.afs.J: Konklusion om marxistisk historieteori:
U.afs.A: Indledning om den videnskabelige socialismes historieteori:
Da den videnskabelige socialismes historieteori bliver udledt
af dens produktionsmåde-begreber, som jeg har gennemgået
i den
dominationsteoretiske teori-fraktion, vil jeg i dette afsnit
koncentrere mig om de bestræbelser der har været
for at for-
mulere en marxistisk enheds-historieteori. F.eks. Jon Elster.
U.afs.B: Den videnskabelige socialismes historieteori-er:
Jeg mener ikke at der er nogen væsentlig forskel på
den revi-
sionistiske og historiematerialistiske 'historieteori', idet
forskellen mellem disse to retninger afgøres af deres
socia-
lisme-strategier.
Universitetsmarxismen har været afgørende for samtids-historie-
teorien, ved at dokumentere at den historiske materialisme blev
reduceret til en legitimitations-ideologi for Sovjetunionen og
at neomarxismens karakteristik af produktionsforholdene i Kina
som socialistiske, ikke har noget at gøre med en marxistisk
definition af begrebet socialisme.
U.afs.H: Marxistiske historieteoretiske enheds-bestræbelser:
----
Jon Elsters tolkning af Marx's historieteoretiske ansatser:
----
Jon Elster mener at Marx havde to historiske periodicerings-
modeller, en produktionsmådemodel og en distributionsmådemodel.
(Elster 1971: Nytt perspektiv på økonomisk historie.
Side 88).
Da jeg mener at Elster's to modeller svarer til den historiske
materialisme og kapitallogikken, vil jeg sætte disse to
begreber
i parentes.
A: Produktionsmåde-model: (Historisk materialistisk
model):
Asiatisk-, antik-, feudal -og kapitalistisk epoke.
Denne model anvendte Marx i Zur kritik der politischen økono-
mie, Grundrisse, Kapitalen og Theorien uber den mehrwert.
(Elster 1971: Nytt perspektiv på økonomisk historie.
Side 89).
B: Distributionsmåde-model: (Kapitallogisk model):
1: Gemeinwesen: Produktion for de umiddelbare behov.
2: Udadrettet bytte: Bytte mellem forskellige samfund.
Dette sker som et resultat af en befolkningsvækst.
3: Spirende vareproduktion:
En del af produktionen begynder at ske m.h.p. bytte.
4: Indadrettet bytte: Handel indenfor et samfund.
Vareproduktionen medfører arbejdsdeling.
5: Almen vareproduktion: Penge-økonomi: Der indføres
penge.
6: Penge som værdimåler.
Produktionen bliver produktion af penge.
7: Kapitalistisk redistibutionsmåde:
Pengene bliver til kapital.
Denne model præger fremstillingen i Grundrisse og kan også
på-
vises i de første kapitler i 'kapitalens' første
bind.
(Elster 1971: Nytt perspektiv på økonomisk historie.
S. 9O-91).
Ad.7: Elster påpeger at Marx har to kapitalisme-definitioner:
a: Privat ejendomsret til produktionsmidlerne.
Denne definition er fremherskende i 'Kapitalen'.
b: Reinvestering af merproduktet.
Denne definition er fremherskende i 'Grundrisse'.
(Elster 1971: Nytt perspektiv på økonomisk historie.
S. 92).
Jon Elster mener ikke at nogen af de to kapitalisme-definitioner
kan anvendes uproblematisk til en historisk periodicering.
F.eks. kan man forestille sig en slaveøkonomi med reinvestering,
eller omvendt, et system med privat ejendomsret til produktions-
midlerne uden reinvestering.
Denne problematik er især interessant i studiet af industriali-
seringens oprindelse, hvor der sker en begyndende reinvestering
i den teknologiske udvikling, som fortolkes forskelligt at Marx
og Weber.
(Elster 1971: Nytt perspektiv på økonomisk historie.
S. 93).
----
Jon Elster om uni-lineære -og multi-lineære historieopfattelser:
Med en unilineær historieopfattelse mener Elster den opfattelse
at alle lande nødvendigvis må gennemløbe
den samme udvikling.
Elster mener ikke at Marx havde en unilineær historieopfattelse.
(Elster 1971: Nytt perspektiv på økonomisk historie.
S. 97).
----
Vurdering af Jon Elsters Marx-tolkning:
----
Jeg er enig med Jon Elster i at en sammentænkning at Marx's
to
historiske periodiceringsmodeller er et godt udgangspunkt for
udformningen af en historieteori.
H.afs.C: Historieteoretisk hypotese:
30.Afs.: Præciseret historieteoretisk problemformulering:
31.Afs.: Dominationsteori og historieteori:
32.Afs.: Determinationsteori og historieteori:
33.Afs.: Dominationsteoretisk hypotese:
35.Afs.: Fra dominationsteori til hegemoniteori:
36.Afs.: Fra dominationsteori til historieteori:
Magttyper gennem historien.
37.Afs.: Korrespondens-model: (Produktivkræfter og magttyper):
38.Afs.: Vurdering af min historieteoretiske hypotese:
39.Afs.: Konklusion om min historieteoretiske hypotese:
30.Afs.: Præciseret historieteoretisk problemformulering:
Da jeg på forhånd har valgt at periodicere historien
efter det
produktionsmådebegreb jeg formulerede i dominationsteorien,
vil jeg i denne del nøjes med at resummere mine overvejelse
over sammenhænget mellem den dominationsteoretiske -og
historie-
teoretiske teorifraktion.
Jeg er især interesseret i om man kan definere flere
prækapita-
listiske produktionsmåder, som historiematerialismen hævder
og
som kapitallogikken afviser.
31.Afs.: Dominationsteori og historieteori:
Jeg har først formuleret dominationsteorien, for at
have et
udgangspunkt til at studere historien med, men det er historie-
teorien som bliver afgørende for om dominationsteorien
er holdbar.
Formålet med dominationsteorien er at lokalisere hvilke
socia-
le determinationsfaktorer som bestemmer bestemte typer af
de politiske magtforhold i samfundet.
32.Afs.: Determinations-, dominations -og historieteori:
Den teknografiske faktors samspil med demografi og økografi:
En teknografisk akkumulation medfører at merprodukt-massen
forøges, dermed muliggøres en reguleringsproces
af befolk-
ningstallet.
Et teknografisk akkumulationsstade kan dermed periodiceres
i
to faser:
1: Befolkningstals-reguleringfase. (Øgning eller reducering).
2: En fase med opnået maximalt merprodukt.
Der opstår et nyt befolkningstals-reguleringssystem.
Det vil sige at for hvert teknografisk akkumulationstrin kan
der udledes to produktionsmåder, en produktionsmåde
hvor be-
folkningstallet reguleres op eller ned og en produktionsmåde
hvor befolkningstallet har nået sit maximale eller minimale
stade, dvs. et ækvilibrium-stade.
Da jeg på forhånd har defineret tre teknografiske
udviklings-
trin efter jæger-samler samfundet, som hver kan opdeles
i to
produktionsmåder får vi dermed den teoretiske mulighed
for
eksistensen af maximum syv produktionsmåder.
(Jeg ser her bort fra den robot-teknografiske revolution).
Istedet for at forskyde den teoretiske vægt fra produktionsmåde-
begrebet til samfundsformations-begrebet, som f.eks.
Balibar, Hindess og Hirst gør, vil jeg lægge vægten
på den
eventuelle forekomst af produktionsmåde-variationer.
F.eks. europæisk -og orientalsk despoti.
Specifikke produktionsmåder:
Jeg mener at man kan skelne mellem statiske -og dynamiske
produktionsmåder: (Resumme fra min dominationsteori).
1: Statiske produktionsmåder:
En statiske produktionsmåde er en produktionsmåde
som ikke
har indbygget nogen udviklingslogik. (F.eks. feudalismen).
2: Dynamiske produktionsmåder: (Eller transformative
-):
En dynamisk produktionsmåde er en produktionsmåde
som
har indbygget en udviklingslogik som skaber en ny produk-
tionsmåde.
(F.eks. kapitalismens overgang til kommunisme, iflg. Marx).
Den despotiske produktionsmåde har muligvis indbygget
en dy-
namik med en befolkningsvækst, som fører frem til
feudalismen.
Der er dog ikke tale om en form-logik som i kapitalismen.
(Se 85.Kap. om landbrugssamfundenes historie).
Den marxistiske historieteoris hovedproblem har været
at for-
klare overgangene fra de statiske produktionsmåder til
de
dynamiske produktionsmåder, f.eks. overgangen fra feudalisme
til kapitalisme.
Jeg mener at man her må erkende eksistensen af en vis
grad af
udviklingstilfældighed, som afhænger af den geografiske
deter-
minationsfaktor.
Der er ikke nogen determinations-logik forbundet med overgangen
mellem jægersamfund og nomadesamfund, samt overgangen fra
landbrugssamfund og industrisamfund, men når først
der er sket en given teknografisk akkumulation, vil der eventuelt
opstå en determinations-
logik, som fører samfundet frem til et 'ækvilibrium-stade'.
I min gennemgang af historien, har jeg derfor valgt at kombinere
det positivistiske periodicerings-kriterium med landbrug og
industri med det marxistiske produktionsmåde-kriterium.
Produktivkraft-stader og geografisk variation:
Da samfundsforholdene på et bestemt produktivkraftstade
kan være
forskellige på grund af forskellige geografiske situationer,
vil
jeg ifølge min problemformulering prioritere de samfundsforhold
som er mest åbne over for en teknografisk udvikling.
Dette kan give indtryk af en uni-lineær historisk udviklings-
filosofi, men der er blot tale om et metodevalg og ikke en
afvisning af en multi-lineær historiefilosofi.
Hypotese om en magttypologisk udvikling gennem historien:
En historisk periodicering efter principperne i den dominationsteoretiske
teorifraktion giver følgende seks historiske epoker:
1: Jæger-samler samfund: Den urkommunistiske produktionsmåde:
Nomadesamfund:
2: Lavt befolkningstal: Den gerontarkiske produktionsmåde.
3: Højt befolkningstal: Den patriarkalske produktionsmåde:
Bofaste landbrugssamfund:
4: Lavt befolkningstal: Den despotiske produktionsmåde.
5: Højt befolkningstal: Den feudalistiske produktionsmåde:
Industrisamfund:
6: Lavt befolkningstal: Kapitalistisk produktionsmåde.
(7): Højt befolkningstal: ?Kommunistisk produktionsmåde?:
Den historieteoretiske del er et specialstudie af kombinatio-
nen mellem de forskellige produktionsmåder, idet den kun
be-
skæftiger sig med de samfund, som rent faktisk har udviklet
sig
fra jæger-samler samfundet til industrisamfundet og dermed
ude-
lukker de jæger-samlersamfund og landbrugssamfund, som
af en
eller anden grund ikke 'udviklede' sig, men som er interessante
ud fra et komparativt synspunkt.
I den hegemoniteoretiske del har jeg skitseret en generel
model for
sameksistensen af de forskellige produktionsmåder. (Se
6.Del).
Jeg periodicerer først historien efter teknografiske
akkumulationstrin,
derefter vil jeg analysere hvilke indflydelse denne akkumulation
har på befolkningsudviklingen i sammenhæng med de
øvrige sociale determinations-faktorer.
81.Kap.: Protomenneskets organisering og menneskets oprindelse:
Indhold:
H.afs.A: Indledning om protomenneskets overgang til menneske:
H.afs.B: Teorier om menneskets oprindelse:
Darwin, videnskabelig socialisme og funktionalisme.
H.afs.C: Hypotese om menneskets oprindelse:
H.afs.D: Kronologi over mennesket oprindelse:
H.afs.E: Etablering af en analysemodel om menneskets oprindelse:
H.afs.F: Vurdering af protomenneskets overgang til menneske:
H.afs.G: Konklusion om protomenneskets overgang til menneske:
H.afs.A: Indledning om protomenneskets overgang til menneske:
Om proto-menneskets produktionsforhold med henblik på
et studie
af overgangen fra protomennesker til menneskesamfund.
Formålet med denne afdeling er kun at give et overblik
over
mennesket oprindelse med henblik på at afvise den fænomenologiske
samfundsvidenskabs dualisme mellem natur -og samfundsvidenskab.
Menneskets oprindelse som en social determinationsfaktor:
Under overgangen fra proto-menneske til menneske sker den histo-
riske udformning af mennesket som et stykke biologi med nogle
kulturelle egenskaber. I denne periode skabes menneskets biologiske
natur:
F.eks.: Socialibitet, udholdenhed, rationalitet og agressivitet.
Den psykologiske faktor, menneskets 'indre natur' formes.
Arbejdsdeling, køn, seksualitet og samfundsforhold.
Det 'naturlige' forhold mellem menneskene, aldersgrupperne
og
kønnene bliver grundlagt i denne periode.
Har der eksisteret et et samfund med harmoni mellem biologi
og kultur, eller har fornuftens akkumulation for altid ødelagt
muligheden for et lykkeligt menneske.
Som f.eks. Freud mener i 'kulturens byrde'.
Idealistisk -contra materialistisk erkendelsesteori:
Blev mennesket til ved en evolution eller skabelse?:
Siden Darwin har menneskets oprindelse været ivrigt debatteret,
"fundamentalistiske kristne", som f.eks. Jehovas Vidner
benægter
stadig at mennesket nedstammer fra dyrene.
Kan en rationalistisk evolutionsteori afvise guds eksistens?
H.afs.B: Teorier om menneskets oprindelse:
Den fænomenologiske samfundsvidenskabs dualistiske
opdeling af videnskaben i en naturvidenskabelig -og en samfundsvidenskabelig
del, skal efter min mening primært afvises indenfor det
genstandsområde, som omhandler menneskets oprindelse, idet
overgangen fra "natur til menneske" ikke kan begribes
indenfor det fænomenologiske dualistiske paradigme.
Min gennemgang af teorier om menneskets oprindelse skal kun
bruges til at skitsere en forståelse for den menneskelige
natur
som den fremtræder i forskellige kulturelle variationer.
Charles Darwin's teori om menneskets oprindelse er nok den
mest
kendte teori.
Teorien om 'the fidest' drejer sig om en naturlig udvælgelse
af
de individer som er bedst 'tilpassede' deres miljø.
(Og ikke de 'stærkeste individer som mange tror).
(Darwin, Charles 1979: Origin of species).
Den videnskabelige socialisme teori om protomenneskene:
F.Engels om overgangen fra abe til menneske:
P.Mattick citerer F.Engels (1876):
'Arbejdet først, efter det og så sammen med sproget
- det
er de to væsentlige impulser, under hvis indflydelse en
abes
hjerne efterhånden er blevet forvandlet til et menneskes
... hjerne'.
(P.Mattick 1974: Kritik af neomarxismen. Side 25-26).
F.Engels opfattelse af at arbejdet kom før sproget er
nok en
noget mekanicistisk materialistisk opfattelse.
Den videnskabelige socialisme's kritik af andre teorier:
Uffe Østergård's kritik af D.Morris:
(Østergård, Uffe 1983: Evolution og historie).
----
----
Øvrige teorier om protomenneskene:
----
Zoologer og etologer's teorier om protomenneskene:
Desmond Morris og F. Macfarlane Burnet om protomenneskene:
Efterhånden som protomenneskene udviklede mere effektive
våben,
blev det nødvendigt at udvikle en kultur som forhindrede
grup-
pens medlemmer i at slå hinanden ihjel.
(Burnet, F. Macfarlane 1973: Det dominerende dyr. S.75, 80-81).
Desmond Morris mener at underkastelsesinstinktet kommer til
udtryk i menneskesamfundet. Overgivelsen symboliseres f.eks.
ved underkastelse, knæfald , nejen og bukken.
(Morris, Desmond 1967: Den nøgne abe. Side 143 og 149).
Modsat D.Morris` opfattelse mener R.B.Lee og I.DeVore
ikke at der eksisterer underkastelses-gestikulering hos homo.
(Lee, Richard B. and DeVore, Irven eds., s.299)
Ifølge R.B.Lee og I.DeVore er underkastelses-gestikuleringen
hos homo dermed noget der er først er opstået i
"klassesamfundene".
Afklaringen af denne problematik, som eventuelt kan have betydning
for forståelsen af klassesamfundets opståen, kan
efter min mening ikke løses ved et studie af nutidens
jæger-samler samfund, idet disse jo netop ikke har "udviklet"
sig.
F. Macfarlane Burnet mener at menneskene er født med
forskellige
grader af agressivitet, som det er mulig at måle med en
'domi-
nations-kvotient'.
(Burnet, F. Macfarlane 1973: Det dominerende dyr. Side 67-70).
F. Macfarlane Burnet mener at aber ledes at et gerontarki
af 2-3
ældre hanner som i fællesskab holder de unge nede.
(Burnet, F. Macfarlane 1973: Det dominerende dyr. Side 83-84).
De egenskaber mændene tilegner sig ved jagt bliver senere
overført til at føre krig med.
(Morris, Desmond 1967: Den nøgne abe. Side 160).
Proto-menneskets konkurrence og samarbejde med andre hominider:
Menneskene kan ikke overleve sygdommene i den afrikanske savan-
ne, uden at ligge ned og blive plejet.
Den gensidige pleje er en betingelse for homo's udbredelse.
(Lee, Richard B. and DeVore, Irven eds., s.298).
H.afs.C: Kronologi over mennesket oprindelse:
20 mio.: Arternes udvikling. Abe-linje og menneske-linje.
Menneskeabernes stamform. (Jelinek s.30).
15-12 mio: Ramapithecus. Menneskets først kendte stamfar.
Hominidernes udvikling kan deles op i tre faser:
Ramapithecus, Australopithecus og Homo Erectus.
5-1 mio.: Australopithecus. (Syd-abe). Måske en sidegren.
Han var 1,5 m. høj. (Jelinek s.11).
Mere og mere tyder på at australopithecus
jagede.
(Lee, Richard B. and DeVore, Irven eds., s.294).
Den biologisk arbejdsdeling opstår: hannerne)
jæger og
hunderne samler.
Ifølge de sidste nye opdagelser var protomennesket
primært
ådselsæder.
2,5 mio.: Skærpede flintesten. (Ved Lake Rudolf i Kenya).
Redskabs-producerende proto-mennesker.
2-1.7 mio: Villafrancien.
2-1 mio.: Oldowan-perioden: (Se år 1,75 mio.).
2 mio.: '1470-manden'. Hjernen er godt halvt så stor
som nu-
tidsmenneskets og dobbelt så stor som en
chimpanses.
800 kubik-cm. Han var i stand til at gå
oprejst.
1.75 mio. Homo habilis. Oldavai Gorge i Tanzania.
Hjernen er 580 kubik-cm. Højde 1,20 m.
Han var i stand til at stå og gå
oprejst.
600.000: Menneskeslægten opstår. (Homo genus).
Storvildt-jagt kræver effektivt brug af
værktøj.
(Lee, Richard B. and DeVore, Irven eds. 1968,
s. 295).
Biologisk -og kulturel tilpasning. (Hjerne og
sprog).
(Lee, Richard B. and DeVore, Irven eds. 1968,
s. 296).
De jagede dyr lærer at flygte fra homo.
(Lee, Richard B. and DeVore, Irven eds. 1968,
s.299).
600.000-40.000:
Stadig udvidelse af abemenneskets hjernekapacitet.
(Lee, R.B. and DeVore, I. eds. 1968, s.294 og
298).
500.000: Homo erectus. Hjernekapicitet: 1000 kubik-cm.
(Fundsted: Choukoutien-hulen i nærheden
af Peking).
Han jæger storvildt og anvender ild.
Han anvender hånd-økser. De ældste er en mio.
år.
Terra Amata i nærheden af Nice: Ovale hytter, som er
op til 15 m. lange og 6 m. brede. Hytterne er omkran-
set af kampesten og de anvendes om forsommeren.
Homo Heidelbergensis og Sinanthropus Pekinesis.
De anvender køller og kan lave ild.
(Childe, G. 1952: What happened in history. Side 23).
300.000: Pithecanthropus Erectus. Anvender skindtøj.
250.000: Homo sapiens. De ligner nutidsmennesker mere end
Homo
erectus. (Se år 5OO.OOO).
200.000: Homo erectus har fortrængt andre menneskeformer.
----
Mesolitikum: (Mellem-stenalder):
Nye typer af stenredskaber. (Childe 1952, s.36).
----
15O.OOO: Neanderthal. (De sidste uddør omkring år
35.OOO).
Hans hjerne er en anelse større end nutidsmenneskets.
Anvendese af tildannet håndkile, håndspidshammer
og
skraber. De døde begraves.
Der fandtes muligvis to neandertal-racer, en ældre og
en yngre. Den ældste lignede nutidsmennesket mest.
140.000: Hule-proto-mennesker. (Childe 1952, s.33).
100.000: Neanderthalere begraver de døde. (Childe 1952,
s.15).
Kunstnerisk forarbejdning af sten.(Childe 1952,
s.15).
80.000-10.000: Wyrm.(Den 4. istid og foreløbig den sidste).
I Wyrm-perioden (den 4. Istid) bliver 'mennesket'
boende i nord, dvs, at man har tilpasset sig kulden.
Når isen begynder at trække sig tilbage
følger jægere
fra syd efter. (Frem til år 10.000).
Tiden hvor nordasiatere vandrer til Amerika.
40.000: Homo Sapiens Sapiens opstår. ('Nutids-menneske').
(Day, M.H. 1971: Der forhistoriske menneske. S.
147).
Menneskets egentlige historie begynder.
Uden at komme nærmere ind på udviklingen af Darwins
evolutionsteori, vil jeg konstatere at det er slået videnskabelig
fast, at menneskene nedstammer fra dyrene.
Mennesket lever som jæger-samler indtil det begynder
at dyrke jorden og tæmme dyrene omkring år 10.000
før vor tidsregnings begyndelse.
I de antropologisk kendte jæger-samler samfund er der
ikke fundet nogen systematisk form for kollektiv magtorganisering.
De kan derfor karakteriseres som urkommunistiske. (Se dominationsteorien).
82.Kap.: Overgangen fra jæger-samler samfund til nomadesamfund:
Indholdsfortegnelse:
H.afs.A: Indledning om overgangen til nomadesamfund:
Kombinationen mellem jæger-samler -og nomadesamfund.
H.afs.B: Forskellige teorier overgangen til nomadesamfund:
H.afs.C: Hypotese om overgangen til nomadesamfund:
Nomadesamfundene oprindelse og karaktertræk.
Forskydning af magten fra de yngre til de ældre.
Forskydning af magten fra kvinderne til mændene.
H.afs.D: Kronologisk oversigt over overgangen til nomadisme:
Perioden 18000-9000.
----
H.afs.E: Jæger-samler samfund kombineret med tamdyrhold:
----
H.afs.F: Jæger-samler samfund kombineret med jordbrug:
----
H.afs.G: Jæger-samler samfund kombineret med landbrug:
----
H.afs.H: Hegemoni-model for overgangen til nomadesamfund:
----
H.afs.I: Vurdering af 'overgangen til nomadesamfund':
----
H.afs.J: Konklusion om overgangen til nomadesamfund:
----
H.afs.A: Indledning om overgangen til nomadesamfund:
Overgangen fra jæger-samler samfund til nomadesamfund,
falder sammen med en overgang fra urkommunisme til en stigende
segmentering af samfundet.
Kombinationen mellem den urkommunistiske produktionsmåde
og de
arkaiske produktionsmåder.
Befolkningsudvikling og samfundsforandring i jæger-samler
sam-
fund.
Teknografisk udvikling og samfundsforandring i jæger-samler
sam-
fund.
Overgangen fra jæger-samler samfund til nomadesamfund.
Hypotese:
De ældre mænd får mere magte over de yngre
mænd.
De ældre mænd får mere magte over kvinderne.
Min interesse for overgangen til nomadesamfund skal ses i rela-
tion til dennes betydning for den historiske udvikling.
Min interesse for 'overgangen til nomadesamfund' drejer sig ikke
disse samfundstyper som sådan.
1: Overgangen til nomadesamfund i et transformativt perspektiv.
1: Overgangen til nomadesamfund i et kombinations perspektiv.
H.afs.B: Forskellige teorier overgangen til nomadesamfund:
Der hersker ikke enighed om hvorvidt det spirende jordbrug
eller tamdyrhold kom først, Men man er enige om at nutidens
kendte hyrde-samfund først opstod langt senere i den historiske
udvikling.
Omkransningsteorien:
Man mener at overgangen fra jæger-samler samfund til nomade-
samfund blev forårsaget af en befolkningsvækst i
den urkom-
munistiske samfundsformation, som efterhånden begrænsede
nye
generationer i at flytte fra deres families jagtområde.
Dvs. at jæger-samler samfundet bliver 'omkranset' af andre
jæger-samler samfund. Denne omkransning tvinger efterhånden
samfundet til en mere intensiv indsamling af korn, hvilke efterhånden
fører frem til jordbruget.
(Krader, K. 1978: The origins of the state among the nomads of
Asia. I Claessen and Skalnik eds. Side 93-109).
Ifølge denne opfattelse kan man dermed karakterisere
den demografiske determinationsfaktor som overdeterminerende
under overgangen fra jægersamfund til nomadesamfund.
H.afs.C: Hypotese om overgangen til nomadesamfund:
Nomadesamfundene oprindelse og karaktertræk:
Min centrale tese om overgangen fra jæger-samler samfund
til
nomadesamfund er at det spirende tamdyrhold og jordbrug får
to magtpolitiske konsekvenser:
1: Forskydning af magten fra de yngre til de ældre.
2: Forskydning af magten fra kvinderne til mændene.
Ad.1: Forskydning af magten fra de yngre til de ældre:
Man kan forestille sig at magtforskydningen fra de yngre -til
de ældre mænd muliggøres fordi tamdyrholdet
ikke favoriserer de
yngre mænd på grund af deres fysiske styrke, som
jagten gør.
Ad.2: Forskydning af magten fra kvinderne til mændene:
Man kan forestille sig at magtforskydningen fra kvinderne til
de ældre mænd muliggøres af at de ældre
mænd kan blive hjemme
i lejren mens de yngre mænd vogter tamdyrene.
De antropologiske studier af samfund som befinder sig på
et teknisk stade mellem jagt og nomadisme kan hjælpe med
til
at belyse denne magt-forskydningsproces.
I de antropologisk kendte jæger-samler samfund er der
fundet
eksempler på en spirende magtforskydning til de 'ældre'
mænd.
F.eks. i Australien. (Se hegemoniteori, 7.Del).
H.afs.D: Kronologisk oversigt over overgangen til nomadisme:
Perioden 18000-9000.
Den historiske overgang fra jæger-samler samfund til
nomade-
samfund begynder i den urkommunistiske samfundsformation, hvor
man efterhånden går over til en intensiv afhøstning
af korn og
jagten efterhånden udvikles til en vogtning af dyreflokke.
(Childe, V.G. 1952: What happened in history. Side 48).
Om overgangen fra samling til jordbrug:
Overgangen fra samling til jordbrug begynder med en intensiv
afhøstning af vildt korn, det er først når
mennesket bevidst
sår korn med henblik på en senere afhøstning,
at man kan tale
om jordbrug.
(Childe, V.G. 1952: What happened in history. Side 48).
De første kendte sten som er anvendt til kornmaling
er fra
år 15.000 fvt. og er fundet i den frugtbare halvmåne.
(Ponting, C. 1992: En grøn verdenshistorie. Haderslev.
Side 52).
Der er svært at afgøre hvornår den intensive
afhøstning af vildt
korn overgår til jordbrug, idet redskaberne er de samme.
Om overgangen fra jagt til tamdyrhold:
Clive Ponting mener at man kan spore tendenser til tamdyrhold
helt tilbage til år 18000 fvt.
(Ponting, C. 1992: En grøn verdenshistorie. Haderslev.
Side 50).
Overgangen fra jæger-samler samfund til nomadesamfund har
fun-
det sted i perioden år 18.000-9.000.
18000: Menneskene vogter gazelle-flokke.
(Ponting, C. 1992: En grøn verdenshistorie.
Side 50).
9000: De første spor af jordbrug. (I den frugtbare halvmåne).
7000: De første kendte bofaste jordbrugssamfund.
83.Kap.: Nomadesamfundenes periode: År 8000-7000:
Indholdsfortegnelse:
H.afs.A: Indledning om nomadisme og historisk udvikling:
Nomade-samfundsformationer.
H.afs.B: Forskellige teorier om nomadesamfund og historie:
H.afs.C: Hegemoniteoretisk hypotese om nomadesamfund:
Forskydning af magten fra de yngre til de ældre
og
fra kvinderne til mændene.
H.afs.D: Kronologisk oversigt over nomadesamfundenes periode:
H.afs.E: Den gerontarkiske samfundsformation:
De 'ældre' har magten. Gerontarkisk hegemoni.
H.afs.F: Den arkaiske samfundsformation:
Forskydning af magten fra kvinderne til mændene.
H.afs.G: Den patriarkalske samfundsformation:
Mændene har magten. Patriarkalsk hegemoni.
H.afs.H: Samfundet begynder at blive bofast:
Proto-klassesamfund og spirende statsdannelse.
Den hierarkiske samfundsformation. (Se 84.Kap.).
H.afs.I: Vurdering af nomadisme og historisk udvikling:
H.afs.J: Konklusion om nomadisme og historisk udvikling:
H.afs.A: Indledning om nomadisme og samfundsformer:
Min interesse for nomadesamfund drejer sig om nomadesamfundenes
betydning i den historiske udvikling mod bofaste samfund.
Min interesse for nomadesamfund drejer sig ikke om nomadesam-
fund i antropologisk forstand, men jeg mener at antropologiske
monografier kan belyse den historiske problematik.
Generel problemformuleing:
Forekommer der en determinations-logik i nomadesamfundenes
periode. Magtforskydning mod de ældre mænd.
I næste kapitel vil jeg komme ind på problematikken
om den
faste bosættelses oprindelse. (84.Kap.).
H.afs.B: Forskellige teorier om nomadesamfund og historie:
I 1950'erne indledte den neoevolutionistiske teori en begyn-
dende inddragelse af antropologien, som en hjælp til at
belyse
hvordan samfundsforholdene kan have været i denne tidlige
hi-
storiske periode. Bl.a. Leslie White og J.H.Steward.
(Høiris 1983: Evolutionsbegreberne i antropologien. Side
211.
og Østergård, Uffe 1983: Evolution og historie.
Side 155.
I: Schroll-Fleischer red.: Evolution, kultur og samfund).
Den marxistiske kombination af antropologi og historieteori,
som metode, opstod først i 1960'erne, bl.a. med C.Meillassoux's
monografi over Guro-samfundet. (Se hegemoniteori, 6.Del).
Integrationen af antropologi og historieteori er stadigvæk
i sin vorden og den afvises helt af den positivistiske samfundsvidenskab,
men jeg mener godt at en sådan integration kan være
forskningsfrugtbar, hvis den anvendes med stor forsigtighed.
H.afs.C: Hegemoniteoretisk hypotese om nomadesamfund:
I den dominationsteoretiske teorifraktion fremlagde jed den
hypotese, at
nomadesamfundene er bærere af to produktionsmåder,
en gerontarkisk -og
en patriarkalsk produktionsmåde. Kombinationen af disse
to produktions-måder, vil jeg sammenfatte under begrebet
"arkaisk samfundsformation".
Hypotese om gerontarkiske -og patriarkalske produktionsforhold:
De ældre mænd erobrer magten over de yngre mænd,
fordi jagten
afløses af tamdyrhold.
Mændene erobrer magten over kvinderne på grund af
at samlingen
afløses af jordbrug, samt en befolkningsvækst, som
medfører
en militarisering af nomadesamfundet.
Overgangen til fast bosættelse omkring Eufrat og Tigris
fore-
går ved en omstændelig dræning af jorden, man
kan derfor for-
mode, at de nomadesamfund som begyndte denne opdyrkning, har
været trængt af en relativ befolkningsvækst.
(Se f.eks. Childe 1952: What happened in history. S. 66 og 90).
Den demografiske determinationsfaktor har dermed haft en væsentlig
indflydelse på overgangen til fast bosættelse.
H.afs.D: Kronologisk oversigt over nomadesamfundenes periode:
Nomadesamfundenes periode strækker sig fra jordbrugets
og tam-
dyrholdets begyndelse fra omkring 10.000 til de første
større
permanente bosættelser og bydannelsen i den frugtbare halvmåne
begynder omkring år 8.000. (Bl.a. Jeriko og Catal Huyuk).
G.Childe beskriver hvordan nomadiske landbrugssamfund fra
de
centrale dele af den frugtbare halvmåne efterhånden
spreder
sig langs floderne Eufrat og Tigris, hvor jorden drænes
og
de årlige oversvømmelser gøder jorden og
dermed skaber mulighed
for en større fast bosættelse.
Sumer bliver den første store (kendte) civilization.
De første bosættere i Sumer ankom med det samme
udstyr, som er
fundet i utallige bosættelser i det 'Iranske' område.
(Childe, V.G. 1952: What happened in history. Side 90).
Fra nomadisme til bofast landbrug i den frugtbare halvmåne:
9000: Natufian-kulturen indhøster vildt korn intensivt.
Kornet opbevares i lerklinede huller i jorden.
Fiskeri og jagt udgør stadigvæk hoved-ernæringen.
Natufian-'høvdinge' begraves i særlige
grave.
(Mellaart 1978: Earlist civilizations of the...: Side
23 og 27).
8000: Overgang fra landsby til by i Jeriko.
Byen består af runde huse, som er bygget af ler.
Byen er endnu ikke befæstet.
Der er fundet specielle rum til lagring af korn, men
der er ikke fundet bevis for tamdyrhold.
(Mellaart 1978: Earlist civilizations of the...: Side
32).
7500: Jarmo er en landsby baseret på jordbrug og tamdyrhold.
7000: Jeriko vokser efterhånden til en by med 2000 indbyggere.
(Mellaart 1978: Earlist civilizations of the...: Side
36).
Den faste bosættelses periode er begyndt. (Se 85.Kap.).
H.afs.I: Vurdering af nomadisme og historisk udvikling:
Da den rent historisk-empiriske viden om denne historiske
periode er meget sparsom, er det ikke på nuværende
tidspunkt
muligt at undersøge mine hypoteser nærmere, man
må foreløbig
nøjes med antropologiens studier af nutidige samfund.
84.Kap.: Overgangen fra nomadesamfund til landbrugssamfund:
Historisk epoke: År 9000-6000:
Indholdsfortegnelse:
H.afs.A: Indledning om overgangen til fast bosættelse:
Overgang til fast bosættelse og social forandring.
H.afs.B: Forskellige teorier om overgangen til fast bosættelse:
H.afs.C: Min hypotese om overgangen til landbrugssamfund:
(Også opsummering fra 'Afd G' om de arkaiske
samfund).
Fra klasseløse samfund til klassesamfund.
H.afs.D: Kronologi over landbrugssamfundets oprindelse:
H.afs.E: Generelt om den hierarkiske samfundsformation:
Den hierarkiske samfundsformation i antropologien
og
historieteorien. (Jævnfør 6.Del om
hegemoniteori).
H.afs.F: Hierarkiske samfundsformationer og historisk udvikling:
Samfundseksempler fra den frugtbare halvmåne.
H.afs.G: Staten's -og de sociale klassers opståen:
Historiske -og antropologiske eksempler.
H.afs.H: Mod det stabile klassesamfund: (Se 'H.afs.F'):
Urkapitalistiske -og urfeudalistiske tendenser.
H.afs.I: Vurdering af overgangen fra nomadesamfund til landbrug:
H.afs.J: Konklusion om overgangen til landbrugssamfund:
H.afs.A: Indledning om overgangen til fast bosættelse:
Hvilke sociale determinationsfaktorer er afgørende
for over-
gangen til fast bosættelse og hvilke konsekvenser får
denne
for samfundsforholdene?.
Overgangen fra den patriarkalske -til den despotiske produk-
tionsmåde karakteriseres som den 'hiarkiske samfundsformation'.
Med dette begreb ønsker ønsker jeg at indkredse
min hypotese om
at den stigende faste bosættelse medfører en begyndende
segmen-
mentering i retning mod et klassesamfund.
Korrespondens-hypotese mellem økonomiske -og politiske
forhold:
1: Økonomisk: Fra nomadesamfund til bofaste landbrugssamfund.
2: Politisk: Staten's -og de sociale klassers opståen.
Hegemoniteoretisk hypotese:
Den hierarkiske samfundsformation kan forstås, som en kombina-
tion af præ-despotiske produktionsmåder og den despotiske
pro-
duktionsmåde.
H.afs.B: Teorier om overgangen til fast bosættelse:
Den hierarkiske samfundsformation og statens oprindelse.
Indholdsfortegnelse:
20.Afs.: Indledning om teorier om hierarkiske samfund:
21.Afs.: Forskellige teorier om hierarkiske samfundsformationer:
22.Afs.: Hermeneutiske teorier om hierarkiske samfund:
23.Afs.: Positivistiske teorier om hierarkiske samfund:
24.Afs.: Den neoevolutionistiske teori om hierarkiske samfund:
25.Afs.: Den funktionalistiske teori om hierarkiske samfund:
26.Afs.: Den marxistiske teori om hierarkiske samfund:
27.Afs: Den kritiske rationalisme om hierarkiske samfund:
28.Afs.: Øvrige teorier om hierarkiske samfund:
29.Afs.: Vurdering af teorierne om hierarkiske samfund:
----
----
20.Afs.: Indledning om teorier om hierarkiske samfund:
----
Det er min hypotese at overgangen til fast bosættelse samtidig
er en overgang fra klasseløse samfund til klassesamfund
og
dermed grundlaget for statens opståen.
Fra patriarkalske nomadesamfund til bofaste landbrugssamfund.
Min hypotese om den hierarkiske samfundsformation:
Den hierarkiske samfundsformation kan defineres, som en kombina-
tion af præ-despotiske produktionsmåder og den despotiske
pro-
duktionsmåde.
Statens oprindelse skal søges i den historiske overgang
fra
patriarki til despoti.
Prioritering af rationalistiske teorier om hierarkiske samfund,
samt den neoevolutionistiske teori, som eventuelt er logisk
empiristisk.
21.Afs.: Forskellige teorier om hierarkiske samfundsformationer:
Der hersker ikke videnskabelig enighed om hvordan staten skal
defineres.
(H.J.M.Claessen and P.Skalnik Eds. 1978: The Early State. S.3).
(C.L.Cromley 1976: Toward a locational definition of states
systems. American Anthropologist: 78, side 59).
Statsteori-historie:
H.J.M.Claessen og P.Skalnik nævner følgende forløbere
for
den moderne statsteori:
Ibn Khaldun 1377, J.Bodin 1583, Machiavelli 1532, Hobbes 1642,
Locke 169O, Montesquieu 1721 og Vico 1744.
Rousseau formulerer sin teori om 'den sociale kontrakt' år
1762.
Idealistiske definitioner: Staten som åndens manifestation:
Aristoteles, Platon og Hegel.
(Claessen and Skalnik eds. 1978: The Early State. Side 5-16).
----
De videnskabelige statsteorier:
----
H.J.M.Claessen og P.Skalnik deler de videnskabelige statsteorier
op i konfliktteoretikere og koncencus-teoretikere.
(H.J.M.Claessen and P.Skalnik Eds. 1978: The Early State. S.16).
Denne opdeling svarer til en opdeling i marxistisk -og funktio-
nalistisk orienterede teoretikere.
----
Koncencus-teoretikere:
----
Maine, Comte og Spencer.(s.6).
(Henvisning til Fortes and Evans-Pritchard 194O.(s.6)
(H.J.M.Claessen and P.Skalnik Eds. 1978: The Early State. S.6).
Funktionalistisk: 'social kontrakt'-teorier:(s.16):
Radcliff-Brown.(s.4). Evans-Pritchard. E.Durkheim.
(H.J.M.Claessen and P.Skalnik Eds. 1978: The Early State. S.4).
----
Konfliktteoretikere:
----
Marxistiske statsdefinitioner:
H.J.M.Claessen og Skalnik nævner Morgan 1877 og F.Engels
1884
under begrebet 'konfliktteoretiker'.
F.Engels mener at det er klassesamfundet som skaber staten.
(Claessen and Skalnik eds. 1978: The Early State. Side 6-8).
Inden for konfliktteoretikerne er der dog nogle som mener at
staten opstod ud fra en koncencus-situation.
Lowie og Service mener staten udviklede sig som en praktisk
association, hvor alle havde fordel af samarbejdet.
De mener at den sociale ulighed er kommet til senere.
(Claessen and Skalnik eds. 1978: The Early State. Side 17).
Denne teoriretning svarer til min 'kulturevolutionistiske'
kategori.
----
----
25.Afs.: Den kulturevolutionisiske teori om hierarkiske samfund:
----
----
R.M.Adams karakteriserer oprindelsen af stratificerede samfund,
som en af de største sociale transformationer i menneskets
hi-
storie og identificerer dem med 'byens' oprindelse.
R.M.Adams mener at denne transformation er sket som et resul-
tat af en 'more complex division of labor'.
(Adams, R. McC. 1966: The evolution of urban society. Side 2).
R.M.Adams refererer til G.C.Childe, som introducerede begrebet
'the urban revolution', som Childe gav ti karakteristika:
1: Bosætningsstørrelse i 'urbane proportioner'.
2: Centraliseret akkumulation af kapital baseret på tribut
m.m.
3: Monumentale offentlige arbejder.
4: Opfindelsen af skrivekunsten.
5: Udvikling mod eksakt videnskab.
6: Lang-distance handel.
7: Etablering af et klasse-stratificeret samfund.
8: En del af befolkningen fritages for substantielt arbejde.
9: Staten organiseres efter territorialprincippet. (Ikke slægt).
10: Oprindelsen af 'representational art'.
(Adams, R. McC. 1966: The evolution of urban society. S. 9-10).
I stedet for Childe's prioritering af kulturelle variable,
ønsker Adams at prioritere sociale variable, bl.a. fordi
han
mener at den sociale faktor var determinerende for at der skete
en teknisk udvikling.
(Adams, R. McC. 1966: The evolution of urban society. S. 12).
I denne opgave vil jeg ikke uddybe forskellen mellem de for-
skellige kultur -eller social-evolutionistiske retninger, men
jeg mener at R.Adams nærmer sig en 'marxistisk' teori.
Adams anvender Stewards begreb om 'culturel cores' til at typo-
logisere forskellige kulturer.
(Adams, R. McC. 1966: The evolution of urban society. S. 14-16).
R.M.Adams mener at de første statsdannelser var organiseret
efter territorialprincippet, men at der også forekom en
'lineage or clan mode of organization'.
(Adams, R. McC. 1966: The evolution of urban society. S. 84).
----
Overgangen til den despotiske samfundsformation:
----
R.M.Adams understreger af slavesamfundet opstod ud fra en proces
med en stadig stigende grad af klasseundertrykkelse.
(Adams, R. McC. 1966: The evolution of urban society. S. 103).
Dermed har der eventuelt eksisteret klassebaserede produktions-
måder mellem den patriarkalske produktionsmåde og
det antikke
slavesamfund, som ikke er inddraget i den videnskabelige socia-
lismes historiske periodicering.
Jævnfør f.eks. Terray's begreb om en lineage produktionsmåde,
----
----
H.afs.G: Den marxistiske teori om hierarkiske samfund:
----
Determinations-teoretiske forudsætninger for statsdannelse:
H.J.M.Claessen og P.Skalniks opregning af forudsætninger:
1: Den demografiske faktor:
En vis befolkningsstørrelse er nødvendig. (Side
21, pkt.1).
(Claessen and Skalnik eds. 1978: The Early State. Side 21).
2: En produktionsteknik som der kan produceres et merprodukt
med. Dette krav opfyldes af det bofaste landbrug.
3: Økografisk faktor:
Nødvendigheden af et permanent merprodukt af en vis stør-
relse. (Her: Claessen and Skalnik eds. side 21, pkt.5).
4: Den politiske faktor:
Social stratificering. (Side 21, pkt 6).
Område (territorie) er bestemmende for ens sociale tilhørs-
forhold, ikke slægtsskabsforhold. (Side 21, pkt.2).
Regeringen er centraliseret og har monopol på magtanvendelse.
Staten er uafhængig. Dvs, den kan forsvare sit territorium.
(Her: Claessen and Skalnik eds. side 21, pkt. 2-3-4-6).
5: Den kulturelle -og ideologiske faktor: (Etisk nieveau):
Der eksisterer en fælles ideolog som legitimeringsgrundlag
for herskerne. (Her: Claessen and Skalnik eds. s. 21, pkt.7).
(Claessen and Skalnik eds. 1978: The Early State. Side 21).
Komparativ metode:
Den tidlige stat i forskellige samfund udviser fællestræk.
(Henvisning til Krader 1968 og Claessen 197O).
(H.J.M.Claessen and P.Skalnik Eds. 1978: The Early State. S.
5).
Denne opfattelse når R.Adams også frem til.
(Adams, R. McC. 1966: The evolution of urban society).
----
H.afs.J: Vurdering af teorierne om hierarkiske samfund:
----
Statsteoretikerne kan opdeles efter deres deres vægtning
af
forskellige faktorers betydning for statens oprindelse, nemlig
interne -og eksterne faktorer som årsag til statens oprindelse:
(H.J.M.Claessen and P.Skalnik Eds. 1978: The Early State. S.17).
Endogene statsteorier:
Konflikt-teoretikerne fra Engels til Goldman bygger deres teori
på 'interne årsager' til statens oprindelse.
(H.J.M.Claessen and P.Skalnik eds. 1978: The Early State. S.16).
F.Engels mener at samfundets eksterne forhold har en indflydelse
idet selve truslen om krig: 'producerer et potentielt miljø
for
evolutionær forandring ved at svække mange af de
interne for-
hindringer for samfundspolitisk udvikling...'. (E.o.).
(Claessen og Skalnik henviser til Webster 1975 side 467).
(Claessen and Skalnik eds. 1978: The Early State. Side 7 og 13).
Det vil sige at samfundets ydre omstændigheders determination,
kun tillæges en kvantitativ rolle, som kan forcere udviklingen.
Exogene statsteorier:
Eksterne årsager, f.eks. krig og erobring er årsag
til statens
oprindelse.
Denne teori repræsenteres af Oppenheimer, Thurnwald og
Carneiro.
(Claessen and Skalnik eds. 1978: The Early State. Side 14-16).
I Danmark repræsenteres den exogene teori af A.Boserup:
'Staten tænkes som konstitueret i sin relation til andre
stater'.
(L.B.Kaspersen 1994: Samfunds -og statsbegrebet i sociologien.
Dansk Sociologi, nr.1, 5.årg. Side 24-43. Her side 37).
Ifølge denne teoriretning kan staten dermed ikke opstå
i et
samfund, som f.eks. er geografisk isoleret.
(Jeg vil uddybe min kritik af denne statsopfattelse i min del
om totalitetsteori. 7.Del).
----
Statsteoretiske integrationsbestræbelse:
Lars Bo Kaspersen nævner A.Giddens som eksempel på
en statsteo-
retiker der forsøger at kombinere den indogene -og eksogene
statsteori.
(A.Giddens 1985: Nation-state and violence. Cambridge),
L.B.Kaspersen afviser Giddens integrationsforsøg ud
fra sin
exogene statsteori, som er inspireret af A.Boserup.
(Kaspersen 1994: Samfunds -og statsbegrebet i soc...: Side 29).
Jeg vil tolke A.Giddens statsteori som en indogen teori, som
forsøger at opprioritere den betydning samfundsformationernes
rivalisering har for den enkelte samfundsformation, med mindre
at Giddens helt har opgivet Marx. (Jævnfør min totalitetsteori).
Jeg mener ikke at den endogene -og eksogene statsteori kan
forenes, idet at enten er staten altid en klasse-stat eller ej.
Hvis man definerer staten alene ud fra en væbnet gruppes
forsvar
af et territorium, forekommer der statsdannelse allerede i
jæger-samler samfundet.
----
Periodicering af statens oprindelse:
----
Fried deler tiden frem til statens etablering op i tre faser:
Fase 1: Den fremvoksende stat:
Slægtsskabsrelationer er dominerende.
Begrænset arbejdsspecialicering.
Vage former for beskatning.
Direkte kontakt mellem herskere og beherskede.
Fase 2: Den typiske (tidlige) stat:
Slægtsskabsrelationer og lokalsamfund står lige stærkt.
Fase 3: Overgangsstaten. (Transitional): (Fried side 589).
Slægtsskabsforhold har kun en marginal indflydelse på
'regeringen'. (Fried 1967. Side 589).
Social lagdeling.
Fase 4: Den genuine stat.
(Fried nævner Inchoate-stammen som paradigme. Fried side
589).
(Her: Claessen and Skalnik eds. 1978: The Early State. Side 12).
---
H.Claessen's og P.Skalnik's kritik af øvrige teorier:
----
Om teorier som vægter den demografiske faktor højt:
H.Claessen og P.Skalnik afviser de teorier som forsøger
at
forklare statens oprindelse med et befolkningspres.
F.eks Carneiro 197Oa, som kritiseres af Webster 1975 samt
Polgar 1975 p.1O, Wright and Johnson 1975 p.276 og Boserup 1965.
(Claessen and Skalnik eds. 1978: The Early State. Side 13-15).
----
Kritik af E.Service's hypotese om statens oprindelse:
----
E.Service teori er modsat teorien om at økonomisk ulighed
fører
til udviklingen af politiske magtstrukturer.
Som argument henviser Service til, at i begyndelsen var politisk
lederskab forbundet med personlige egenskaber og ikke økonomiske
forskelle. (Claessen og Skalnik henviser til Ecsedy 1972 p.195).
(Service, E. 1975: Origins of the state and civilization. N.Y.).
(Her: Claessen and Skalnik eds. 1978: The Early State. Side 15).
----
H.afs.K: Konklusion om teorierne om hierarkiske samfund:
Staten som 'både' udbytningsredskab og civilisationsredskab.
Klassestat og socialstat.
85.Kap.: Landbrugssamfundenes periode: År 6000-1200
e.v.t.:
Indholdsfortegnelse:
H.afs.A: Indledning om landbrugssamfundenes periode:
De agrar-baserede samfundsformationers historie.
Landbrugsteknik, geografiske forhold, befolknings-
vækst og produktionsforhold.
H.afs.B: Forskellige teorier om landbrugssamfund og udvikling:
Bl.a. P.Andersons syntese-teori.
H.afs.C: Min hypotese om landbrugssamfundenes historie:
H.afs.D: Kronologi over landbrugssamfundenes historie:
Mesopotamien, Perserriget, Romerriget og Frankrig.
H.afs.E: Den despotiske samfundsformation: (Slavesamfund):
Den despotiske produktionsmåde som hegemonierende
-.
Samfundseksempler: Mesopotamien, |133| gypten og
Persien.
Samfundseksempler: Grækenland og romerriget.
H.afs.F: Den traditionalistiske samfundsformation:
Problematik: Overgangen fra despoti til feudalisme.
Samfundseksempler: Romerriget og Frankrig.
H.afs.G: Den feudalistiske samfundsformation:
Den feudalistiske produktionsmåde som hegemonierende.
Samfundseksempel: Frankrig år 800-1200.
H.afs.H: Feudalisme og spirende kapitalisme:
Eventuelle agrar-kapitalistiske samfundsformationer.
Overgangen fra feudalisme til kapitalisme.
Landbrugssamfund og begyndende industrialisering.
(Se næste kapitel om overgangen til industrisamfund).
H.afs.I: Vurdering af landbrugssamfund og produktionsforhold:
H.afs.J: Konklusion om landbrugssamfund og produktionsforhold:
H.afs.A: Indledning om landbrugssamfundenes periode:
Landbrugssamfundenes periode strækker sig fra de første
faste
bosættelser i de Mesopotamiske -og Ægyptiske områder
til renæs-
sancen og 'den oprindelige akkumulations' begyndelse.
Det vil sige perioden: År 6000-1200 e.v.t.
Min væsentligste interesse i landbrugssamfund kan deles
i to
grupper:
1: Var overgangen fra despotisme til feudalisme i Europa pri-
mært resultatet af en befolkningsvækst?-
(Kritik af Andersons studie: 'Fra antikken til feudalismen).
2: I hvilke situationer virker de geografiske forskelle i
landbrugssamfund hæmmende -eller fremmende på
udviklingen?-
(Jævnfør problematikken om en asiatisk 'produktionsmåde').
H.afs.E: De despotiske samfundsformationers periode:
År 300 f.v.t.- 300 e.v.t.
Indholdsfortegnelse:
50.Afs.: Indledning om den despotiske samfundsformation:
Den despotiske produktionsmådes hegemoni over
de
øvrige produktionsmåder.
51.Afs.: Teorier om slaveriets årsager:
Valg af romerriget som paradigme på slavesamfund.
52.Afs.: Hypotese om den despotiske samfundsformations-model:
53.Afs.: Kronologisk oversigt over den 'despotiske epoke':
54.Afs.: Slavesamfund i oldtiden:
Mesopotamien, Ægypten og Perserriget.
55.Afs.: Den despotiske samfundsformations paradigme-periode:
Antikken: Grækenland og Romerriget.
Grækenland fra sejren over perserne (år 449 fvt.)
til
nederlaget mod Rom i de puniske krige. (År 264-146).
Romerriget fra sejren over grækerne til nederlaget
mod germanerne. ( År 476).
56.Afs.: Formulering af en despotisk samfundsformations-model:
57.Afs.: Vurdering af den despotiske samfundsformations-model:
58.Afs.: Konklusion om den despotiske samfundsformations-model:
59.Afs.: Indledning om den despotiske samfundsformation:
Indledende hypotese:
Slaveriet opstår i de tidlige bofaste landbrugssamfund,
som
er præget af en relativ lille befolkningstørrelse,
når man ta-
ger den nye landbrugs-produktionsteknologis muligheder i betragtning.
Karakteristik af den 'despotiske samfundsformations-model':
Samfundsformationer, som hegemonieres af den despotiske pro-
duktionsmåde, vil jeg karakterisere med begrebet den 'despotiske
samfundsformation'.
Slavesamfundenes oprindelse, udvikling og afvikling:
Lokalisering af samfundshistoriske eksempler med udbredt slaveri
med henblik på at få overblik over det empiriske
-og teoretiske
materiale, som indgår i produktionsmåde-debatten.
Mesopotamiem, Ægypten, Perserriget, Grækenland og
Romerriget.
----
H.afs.B: Teorier om slaveriets årsager:
----
Metode: (Se også 91.kapitel).
Det klassiske slavesamfund er de antikke samfundsformationer
og
her især romerriget.
Metodisk set kan slavesamfundets oprindelse og afvikling be-
lyse de forskellige determinations-faktorers indflydelse.
----
22.Afs.: Max Webers teori om slave-samfund:
----
M.Weber anvender begrebet herrschaft om magtforholdene i den
græske bystat og han konkluderer sit studie af den græske
bystat
med at klassificere den under den karismatiske ideal-magt-type.
(Finley, M.I. 1985: Ancient history. London. Side 93).
(Weber 1909: Agrarverhaltnisse des altertums. Er her gennemgået
af: Finley, M.I. 1985: Ancient history. Side 88-103).
M.I. Finley afviser M.Webers teori, fordi Weber generaliserer
ud fra Athen, hvilke Finley mener er uholdbart, idet Finley mener
at rivaliseringen mellem bystaterne er central.
(Finley, M.I. 1985: Ancient history. Side 94).
(Se totalitetsteorien).
----
23.Afs.: Marxistisk teori om slave-samfund:
----
M.I. Finley mener at rivaliseringen og krigene mellem samfundene
er af afgørende betydning for forekomsten af slaveri
(Finley, M.I. 1985: Ancient history. Side 106).
M.I. Finley afviser de St.Croix' teori:
I modsætning til M.I. Finley, mener St.Croix' ikke at det
mili-
tære aspekt han nogen særlig betydning.
(De Ste. Croix 1981: The class struggle in the ancient Greek
world. Her: Finley, M.I. 1985: Ancient history. Side 72 og 78).
Vurdering af de marxistiske teorier om slave-samfund:
Finley's og St.Croix' teorier repræsenterer den problematik
jeg har formuleret om muligheden af at foretage en abstraktion
fra den totalitetsteoretiske -til den dominationsteoretiske teo-
rifraktion i studiet af denne historiske periode.
Jeg må konstatere at dette er en endnu uafklaret problematik,
som jeg ikke vil indlede et løsningsforsøg på
i denne opgave.
----
24.Afs.: Valg af et despotisk paradigme-samfund:
----
Metodisk valg af Romerriget som produktioonsmåde-paradigme.
Forskerne er enige om at romerriget kan bruges som paradigme
på
slavesamfund.
(Finley, M.I. 1985: Ancient history. London. Side 74).
Denne periode kan dermed bruges som paradigme på den despotiske
'produktionsmåde', men de ovennævnte totalitetsteoretiske
pro-
bler skal løses før vi kan indlede det dominationsteoretiske
studie af disse samfund. (Se dominationsteori, 5.Del).
----
----
H.afs.C: Hypotese om den despotiske samfundsformations-model:
----
Jeg vil indledningsvis gå ud fra at Finley's studier af
den
despotiske samfundsformation er på det rette spor.
Totalitetsteoretisk tese om den despotiske samfundsformation:
En bestemmelse af den despotiske samfundsformations begyndelse:
M.I.Finley citerer Marx:
K.Marx om slaveriet og rivaliseingen mellem samfundsformationer:
'...where man himself is captured as an organic accessory
of the land and together with it, he is captured as one of
the conditions of production, and this is the origin of
slavery and serfdom...'.
(Marx: Grundrisse. Her: Finley 1985: Ancient history. S.74).
En bestemmelse af den despotiske samfundsformations afslutning:
Den despotiske samfundsformations historiske nedgang begynder
ved overgangen til feudalismen, som jeg vil opridse i næste
kapitel under begrebet den traditionalistiske samfundsformation.
(Se H.afs.F).
A.Jones mener at den despotiske epoke slutter omkring år
100.
(Jones, A.H.M. 1980: The decline of the ancient world. Side 7).
H.afs.F: Den traditionalistiske samfundsformation:
Om overgangen fra despotisme til feudalisme.
Indholdsfortegnelse:
60.Afs.: Indledning om den traditionalistiske samfundsformation:
Samfund præget af slaveri og livegenskab.
Romerrigets opløsning og Vesteuropas fremgang.
61.Afs.: Teorier om den traditionalistiske samfundsformation:
P.Anderson om overgangen fra despotisme til feudalisme.
6.Afs.: Hypotese om den traditionalistiske samfundsformation:
Overgangen fra despotisme til feudalisme sker på
grund
af en befolknigsvækst i Europa.
63.Afs.: Kronologi over traditionalismens periode: År
400-800:
Fra romerrigets opløsning til Karl I den
Store.
64.Afs.: De traditionalistiske samfundsformationer i Vesteuropa:
Det italienske-, franske -og tyske område.
65.Afs.: Vurdering af den traditionalistiske samfundsformation:
66.Afs.: Konklusion om den traditionalistiske samfundsformation:
60.Afs.: Indledning om den traditionalistiske samfundsformation:
Hvorfor går Romerriget i opløsning og hvorfor
bliver de Vest-
europæiske landområder førende handelsmagter?.
Magtforskydning fra Romerriget til 'Frankrig' og 'Tyskland'.
Karakteristik af en traditionalstisk samfundsformation:
Samfundsformationer, som hegemonieres af den despotiske -og
den
feudalistiske produktionsmåde, vil jeg karakterisere med
begreb-
et 'den traditionalistiske samfundsformation'.
Teser om årsagerne til feudalismens opkomst.
Jeg er især interesseret i at kritisere P.Andersons hypotese
om
feudalismen oprindelse, som kan karakteriseres således:
Feudalismen opstår som en syntese af det romerske slavesamfund
og de germanske stammesamfund.
(Anderson, P. 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 148-157).
Min hypotetiske kritik af P.Andersons 'syntese-teori':
Hypotese om den demografiske faktors afgørende indflydelse:
Den traditionalistisk samfundsformation opstår som et resultat
af en befolkningsvækst i landbrugssamfundene i det franske
og
tyske område.
Totalitetsteoretisk hypotese:
Derudover mener jeg at rivaliseringen mellem Rom og de germanske
stammer efterhånden træner stammerne i organiseret
krigsførelse,
hvorved de efterhånden bliver i stand til at klare sig
mod de
romersker legioner.
61.Afs.: Teorier om den traditionalistiske samfundsformation:
Teser om årsagerne til feudalismens opkomst:
Tese 1: Klassisk marxisme:
Indførelse af vindmøller og befolkningsvækst.
Tese 2: Perry Anderson:
Feudalismen opstår som en syntese af det romerske
slavesamfund og de germanske stammesamfund.
Tese 3: Lynn White, Jr.:
Feudalismen opstår som et resultat af en teknisk udvik-
ling, nemlig stigbøjlens opfindelse og ridderrustninger.
Tese 4: Pirenne, H.:
Feudalismen opstår på grund af handelens sammenbrud.
(Pirenne, H. 1978: Economic and social history of medieval Eu.).
Kapitallogikken afviser en periodicering af landbrugssamfundene.
(Pedersen, N.H. 1978: Produktion og udbytning i førkapitalismen)
Tese 1: Den klassisk marxisme om feudalismens oprindelse:
Marx overvejede blandt andet om feudalismen opstod som et
resultat af vindmøllens indførelse.
(Anderson, Perry 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 216).
F.Engels mente at befolkningsvæksten fører til feudalisme.
(Høiris 1980: Marxistisk antropologi i 2.internat. Side
122).
Tese 2: Perry Andersons 'syntese-teori':
----
Feudalismen opstår som en syntese af det romerske slavesamtund
og de germanske stammesamfund.
(Anderson, P. 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 148-157).
De germanske stammesamfund var ledet af høvdinge med
et følge.
'De udgjorde kimen til en permanent klassedeling og en
institutionaliseret tvangsautoritet inden for disse primi-
tive samfundsformationer'.
(Anderson, Perry 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 123).
De germanske stammesamfund har måske mindet om Guro-samfundet?.
(Se hegemoniteori).
P.Anderson mener at det juridiske system er et 'hybrid-system'
af stammesamfundet og slavesamfundet:
'Det...forfatningsmæssige system der udvikledes i middel-
alderen , var ligeledes en hybridform'.
Anderson Om arven fra stammesamfundet:
'...en tradition med formel gensidig forpligtigelse mel-
lem herskere og beherskede ... satte i udstrakt grad sit
præg på feudalismen...'.
Anderson om arven fra slavesamfundet:
'På den anden side var også den romerske arv, en
systema-
tiseret og nedskreven lov, af central betydning for den
særlige juridiske syntese i middelalderen'.
(Anderson, P. 1979: Fra antikken til feudalismen. Side 152).
Efter min mening virker det som om at P.Anderson overvurderer
den determinationsteoretiske betydning af den kulturelle arv,
idet jeg ikke mener at et givet juridisk system kan eksiste-
re som andet end resultanten af de aktuelle politiske styrke-
forhold. Jeg mener dog godt at en given organisatorisk tradition
kan styrke en interessegruppes politiske kapacitet.
----
Tese 3: Lynn White, Jr.:
----
Feudalismen opstår som et resultat af en teknisk udvikling,
nem-
lig stigbøjlen, som gør det muligt at udruste ridderne
med tunge
rustninger, uden at de kan skubbes for nemt af hesten.
De store omkostninger ved at udruste en 'ridder' virker
centraliserende på samfundets udformning, hvilke resulterer
i
lenssystemet.
(White, L. 1964: Medieval technology and social change. S. 1).
Der er alså ikke tale om en produktiv teknisk innovation.
L.White's teori er blevet kritiseret af R.H.Hilton og P.H.Sawyer
for at overvurdere de tekniske innovationers betydning.
(Hilton, R.H. and Sawyer 1963: Technical determinism. Her:
Anderson 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 214 og 157).
----
Tese 4: H.Pirenne:
----
Pirenne:
'In fact the appearance of feudalism in Western Europe
in the course of the ninth century was nothing but the
repurcussion in the political sphere of the return of
society to a purely rural civilisation'.
(Pirenne 1978: Economic and social history of medieval Eu. S.8).
Dermed bliver denne periode metodisk interessant, fordi den
kan
belyse samfundsforholdene uden handelens indflydelse, hvorved
det bliver muligt at studere opkomsten af en genuin feudalis-
tisk produktionsmåde.
62.Afs.: Hypotese om den traditionalistiske samfundsformation:
Den demografiske faktor og det traditionalistiske samfund:
Romerriget havde konstant problemer med at øge sit
befolknings-
tal, hvilke man var interesseret i af militære årsager,
idet
befolkningstallene med dens tids primitive våben var afgørende
for samfundets militære styrke.
Dertil kommer naturligvis evnen til at organisere sig. Her
mener jeg at den romerske kolonialisme efterhånden havde
'ud-
viklet' de barbariske stammeområders militære organisationsevne.
(Ekskurs: Som centeret idag 'udvikler' periferien).
En væsentlig årsag til kristendommens indførelse
var dens
familiemoral og befolkningspolitik. (Heinsohns tese).
F.eks. indfører Kejser Konstantin en lov mod barnedrab
år 318
og en ægteskabsforfatning hvor manden fratages sit skilsmisse-
priviligium.
(Heinsohn et al 1981: Menneskeproduktion. Side 28-29).
----
Hypotese:
Feudalismen opstår som et resultat af en befolkningsvækst.
Empirisk oversigt over befolkningsvæksten i tre udvalgte
land-
områder: Nemlig 'frankrig', 'Tyskland' og 'Italien'.
----
Tabel 1: Befolkningsudviklingen i Frankrig: (Antal i milioner):
----
Tal: 3 4 5 6,5 5 4.5 5 6.5 7,8 10,5 16
År: 400..200..0..200..400..600..800..1000..1100..1200..1300.
(McEvedy and Jones 1978: Atlas of world population h...: S.57).
----
Tabel 2: Befolkningsudviklingen i Tyskland: (Antal i milioner):
Tal: 1 2 3 3,5 3,5 3 3,3 3,5
4 6 9
År: 400..200..0..200..400..600..800..1000..1100..1200..1300.
(McEvedy and Jones 1978: Atlas of world population h...: S.57).
Tabel 3: Befolkningsudviklingen i Italien: (Antal i milioner):
Tal: 4 5 7 7 5 3,5 4 5
5,8 7,3 10
År: 400..200..0..200..400..600..800..1000..1100..1200..1300.
(McEvedy and Jones 1978: Atlas of world population h...: S.57).
Befolkningsvækst og samfundsforandring:
Hvis man sammenligner de tre tabeller kan man se at befolknings-
tallet i det 'franske område' overhaler det 'italienske
område'
år 600 e.v.t.
Her skal man muligvis finde årsagen til den militære
styrke, som
nedbryder romerriget og skaber nye produktionsforhold.
Befolkningsvæksten i 'Frankrig' når et toppunkt
år 200 e.v.t.
Det er måske allerede på dette tidspunkt befolkningstallet
har
nået en størrelse, som vil tendere mod at inducere
feudalistiske
samfundsforhold, men det relative befolkningstal får måske
afløb
gennem folkevandring og krig, bl.a. mod romerne.
Omkring år 800 er befolkningstallet i Frankrig mindre
end år
2OO, befolkningsvækst kan derfor ikke være den eneste
faktor
for de sociale forandringer omkring år 800.
Fra år 800 til år 1300 stiger befolkningstallet i
Frankrig
fra 5 mio. til 16 mio. altså over en tredobling.
Man skal måske først tidsfæstne den klassiske
feudalismes
begyndelse på et senere tidspunkt end omkring år
800, det kunne
ihvertfald være interessant at studere befolkningsvækstens
so-
ciale betydning efter perioden 800-1200, som jeg har valgt som
paradigme-periode for den feudalistiske produktionsmåde.
F.eks. kan årsagen til korstogene muligvis findes i en
relativ
over-befolknings problematik.
65.Afs.: Vurdering af den traditionalistiske samfundsformation:
Det er klart at et studie over befolkningsvæksten i
udvalgte
områder ikke alene kan forklare den historiske overgang
til
feudalismen, men man kan ihvertfald forslå en opprioritering
af studiet af denne determinationsfaktors betydning, som efter
min mening har været underprioriteret eller slet ikke inddraget
i de studier jeg har gennemgået. Måske fordi det
demografiske
materiale om denne periode har været ufuldstændigt.
66.Afs.: Konklusion om den traditionalistiske samfundsformation:
Jeg er mest tilbøjelig til at mene, at feudalismen
er opstået,
som et resultat af en befolkningsvækst, men at den tekniske
udvikling og konflikten mellem romerriget, frankerne og germa-
nerne også har spillet en rolle.
I denne opgave vil jeg ikke uddybe mine overvejelser om den
demografiske faktors betydning for feudalismens oprindelse, da
vor viden om denne periode er for mangelfuld.
Det er først fra 800-tallet at der findes empirisk materiale,
som tillader en nærmere belysning af agrarstrukturen.
(Pedersen, N.H. 1978: Produktion og udbytning i førk...:
S.76).
(Se min næste hovedafsnit, om den feudalistiske samfundsformation).
H.afs.G: Den feudalistiske samfundsformation:
Epoke: År 800-1200:
70.Afs.: Indledning om den feudalistiske samfundsformation:
Den feudalistiske samfundsformation er defineret ved den feudalistiske
produktionsmådes hegemoni over de øvrige produktionsmåder.
Jeg er især interesseret i de feudalistiske samfundsformationer
i det omfang de udgør grundlaget for overgangen til kapitalis-
men, dvs. den feudalistiske produktionsmådes hegemoni over
en
spirende kapitalistisk produktionsmåde.
Eller blot en lokalisering at træk i det feudalistiske
samfund,
som hæmmer -eller fremmer den teknografiske akkumulation.
----
----
71.Afs.: Teorier om den feudalistiske samfundsformation:
----
Determinationsteori om den feudalistiske produktionsmåde:
----
1: Den geografiske faktor:
Feudalismen udvikler sig i de mest frugtbare områder.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 60).
Præfeudalistiske samfundsforhold overlever i udkantsområder.
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 178).
2: Det teknografiskes niveau:
Jernplovene har medført en produktivitsstigning.
Der er sket et tilbageskridt i infrastrukturen.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 61).
Fra 1/3-1/2 af jorden ligger brak på fremskredne landbrug.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 61).
3: Det demografiske niveau:
Udgangspunktet er et meget lavt befolkningstal.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 6O).
Der sker en betydelig befolkningsvækst fra år 1O5O.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 69).
4: Det økografiske niveau:
Udformning af et feudalistisk samfundssystem.
Lenssystem og riddervæsen.
5: Det politiske niveau:
Ekstra-økonomisk tvang.
6: Det etiske niveau: Den kristne verdensopfattelse:
Romerrigets kulturelle landvindinger overlever i klostrene.
----
Dominationsteori: - Produktionsmådemodel:
----
P.Anderson's definition af feudalisme:
'Den umiddelbare producent - bonden - var knyttet til produk-
tionsmidlerne gennem en specifik samfundsmæssig relation,
hvis
bogstavelige udtryk blev tilvejebragt af den juridiske definitin
på livegenskabet - glebae adscripti, bundet til jorden.
...'.
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 168).
'Agrarejendommen var privat kontrolleret af en klasse af feu-
dalherrer, der ved hjælp af politisk-juridiske tvangsrelati-
oner afpressede bønderne et overskud. Denne udenomsøkonomiske
tvang, der tog form af hoveriarbejde, naturalierenter eller
sædvanemæssige afgifter,som bonden skyldte den enkelte
herre-
mand, udøvedes både på hovedgårdsjorden,
der var direkte til-
knyttet herremandens person, og på de agrarstrimler,
virgates, som bonden dyrkede'. ...
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 168-169).
P.Anderson om overklassens organisering:
'Mellem den simple herremand og den suveræne monark i et
sådant feudalhiarki udgjordes typiske forbindelser i den
tidlige middelalder af borgfogeder, baroner, grever og
fyrster'.
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S.169).
(P.Anderson bygger sin fremstilling på M.Bloch).
P.Anderson om byerne:
'Den feudale produktionsmåde var ikke desto mindre den
første, der tillod den (byen) en autonom udvkling inden
for
en agrar-økonomi baseret på naturalier'. ...
'I romerriget med den højtudviklede bycivilisation var
byerne underlagt et styre af adelige jordbesiddere, der
boede i byerne men ikke levede af dem'.
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S.172).
P.Anderson mener at Frankrig udgør det bedste eksempel
på en
feudalistisk samfundsformation.
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S.179).
Der hersker ikke enighed om hvorvidt man kan karakterisere
samfundsforholdene uden for Europa som feudalistiske.
Jævnfør problematikken om den 'asiatiske produktionsmåde'.
P.Anderson mener at Japan var feudalistisk.
(Anderson, P. 1978: Den absoluta statens utveckling. S. 463f).
----
----
M.Bloch om det 'feudalistiske' Frankrig:
----
M.Bloch om magtforholdene på godserne:
'The superior real proporty right which the lord claimed...
(var især)... the right to impose taxes and demand servi-
ces'.
'...these compulsury labour services were particularly hea-
vy...'...'at the beginning of the feudal era'.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 241).
M.Bloch definerer feudalisme ud fra overklassens organisering
i lensvældet. Han mener at forholdet til 'underklassen'
er ældre
magtforhold, som lever videre i 'feudalsamfundet', disse magt-
forhold er ikke genstandsområde i M.Blochs studie.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 241).
----
----
Hegemoniteori: - Samfundsformationsmodel:
----
P.Anderson:
'Europas konkrete samfundsformationer udgjorde hele tiden sam-
mensatte systemer, hvor andre produktionsmåder overlevede
og
blandedes med den egentlige feudalisme: eksempelvis fandtes der
slaver gennem hele middelalderen, og frie bønder blev
aldrig ud-
slettet helt noget sted af den mørke middelalder.
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S.177).
----
Totalitetsteori: - Globalmodel:
----
Rivalisering mellem 'Frankrig', 'Tyskland', 'England','Italien',
'Spanien', det 0stromerske rige m.fl.
Samt invasioner af vikinger, arabere og mongolere.
----
Historieteori: - Periodiceringsmodeller:
----
M.Bloch deler feudalismens udvikling op i to perioder:
1: År 8OO-11OO.
2: År 11OO-15OO.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 6O og 69).
Det er først i den anden periode at merproduktet på
landet bli-
ver stort nok til at forsyne en udvikling af byernes håndværk.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 7O).
Det vil sige at den første periode er bedst egnet til
et studie
af den feudalistiske produktionsmådes konkrete funktionsmåde.
Metode-overvejelser over feudalismens udbredelse:
72.Afs.: Hypotese om feudalistiske samfundsformationer:
Jeg definerer den feudalistiske produktionsmåde som
en speciel
organisatinsform mellem overklassen og underklassen, som er
kendetegnet ved at overklassen ejer underklassen's arbejdskraft.
Det vil sige at overklassens interne organisation ikke har
betydning for min definition af feudalisme.
(Se min del om dominationsteori. 55.Del).
Denne definition adskiller sig dermed radikalt fra M.Blochs
definition, som går på overklassens interne organisering.
(Se Postan i: Bloch 1975: Feudal society. Vol.1. Side xiii).
73.Afs.: Vurdering af 'feudalistiske samfundsformationer':
Det forekommer mig at de forskellige studier af landbrugssamfund
og produktionsforhold ikke er i stand til at svare på hvilke
de-
terminationsfaktorer, som er afgørende for de feudalistiske
produktionsforholds oprindelse og reproduktion. Dels på
grund af
en mangelfuld empiri, dels på grund af store forskelle
i det
anvendte begrebsapparat.
86.Kap.: Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund:
Periode: År 1200-1800.
Indholdsfortegnelse:
H.afs.A: Indledning om overgangen til industrisamfund:
H.afs.B: Forskellige teorier om overgangen til industrisamfund:
H.afs.C: Min hypotese om overgangen til industrisamfund:
Feudalisme og kapitalisme defineres som absolutisme.
H.afs.D: Kronologisk oversigt over den absolutistiske epoke:
Reformationen, merkantilismen og kolonialismen.
H.afs.E: De absolutistiske samfundsformationers historie:
Overgangen fra feudalisme til kapitalisme.
Samfundseksempler: Norditalien, Spanien og Portugal.
Samfundseksempler: Holland, Frankrig og England.
H.afs.F: Model af den absolutistiske samfundsformation:
H.afs.G: Vurdering af overgangen til industrisamfund:
H.afs.H: Konklusion om overgangen til industrisamfund:
H.afs.A: Indledning om overgangen til industrisamfund:
Min væsentligste interesse i overgangen fra landbrugssamfund
til
industrisamfund er hvorfor den skete i Europa og hvordan de feu-
dalistiske samfundsforhold blev transformeret.
Mit valg af begrebsrammen 'overgangen fra landbrugssamfund til
industrisamfund' skal forstås som en indledningsvis neutralitet
i forhold til de forskellige videnskabsteorier og ikke som et
empiristisk udgangspunkt, som det kan give indtryk af.
Hvorfor begyndte industrialiseringen i Europa og ikke i Asien?:
Jeg er blandt andet interesseret i at belyse problematikken om
betydningen af opdagelsen af 'den nye verden', slavehandelen
mm.,
for industrialiseringens fremkomst i Europa.
Som komparativt aspekt, vil jeg inddrage problematikken om
hvor-
for industrialiseringen ikke begyndte i Asien, jævnfør
teorien
om den blokerede udvikling og den asiatiske 'produktionsmåde'.
Industrialiserings-problematikkens aktualitet:
Industrialiserings-problematikken er stadigvæk aktuel i
den
anden -og tredje verden, idet disse lande stadigvæk befinder
sig på overgangen mellem landbrugs -og industri-stadiet.
Den 1.verden er stadigvæk præget af den måde
disse lande blev
industrialiseret på, idet lande med en relativ sen industria-
lisering er præget af en totalitær mentalitet, som
stammer fra
at industrialiseringen her blev indført af staten.
Hypotese om industrialiseringens udbredelse i fem bølger:
1: England og USA.
2: Frankrig.
3: Tyskland, Italien og Japan.
4: Rusland og Østeuropa.
5: Den 3.verden: NIC-lande, Kina, Indien og Latinamerika.
Der hersker teoretisk enighed om at England er det empiriske
paradigme på industrialiseringens oprindelse.
H.afs.B: Forskellige teorier om overgangen til industrisamfund:
20.Afs.: Indledning om de forskellige industrialiseringsteorier:
21.Afs.: Strukturering af industrialiseringsteorierne:
22.Afs.: Den positivistiske industrialiseringsteori:
23.Afs.: Fænomenologiske industrialiseringsteori:
24.Afs.: Den marxistiske teori om industrialiseringen:
25.Afs.: Den funktionalistiske teori om industrialiseringen:
26.Afs.: Den kritiske rationalismes industrialiseringsteori:
26.Afs.: Vurdering af de forskellige industrialiseringsteorier:
20.Afs.: Indledning om de forskellige industrialiseringsteorier:
Prioritering af følgende tre industrialiserings-teorier:
1: Den videnskabelige socialismes teori om industrialiseringen.
2: Strukturfunktionalistisk teori om industrialiseringen.
3: Max Webers teori om industrialiseringen.
----
Landbrugssamfund og begyndende industrialisering:
----
24.Afs.: Den marxistiske teori om industrialiseringen:
24.Afs.: Den videnskabelige socialismes teori om industrialiseringen:
----
Den 'klassiske' overgang fra landbrugssamfund til industrisam-
fund blev gennemført i England af et fremvoksende borgerskab,
som efterhånden overvandt de feudalistiske skranker for
indu-
strialiseringen.
Denne form for industrialisering, med en godsejerklasse og
et
fremvoksende borgerskab, vil jeg analysere under begrebet 'abso-
lutisme'. (Se kapitel 1O4).
I andre lande med en spirende industrialisering blokerede
de
sociale magtforhold og moralnormer for en industriel revolution,
jævnfor begrebet 'den asiatiske produktionsmåde'.
(Dog ikke i Japan).
Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund bliver stu-
deret af den videnskabelige socialisme under begrebet 'overgan-
gen fra feudalisme til kapialisme'.
25.Afs.: Strukturfunktionalistisk teori om industrialiseringen:
----
Den strukturfunktionalistiske teori om industrialiseringen, ana-
lyserer ikke denne under et begreb om overgangen fra feudalisme
til kapitalisme, som den videnskabelige socialisme gør.
Den strukturfunktionalistiske teori har ikke nogen entydig enty-
tig feudalisme -og kapitalisme definition.
Durkheim anvender begreberne mekanisk -og organisk solidaritet
om den sociale orden i hhv. landbrugs -og industrisamfund.
----
26: Max Webers teori om industrialiseringen:
----
Max Weber's kapitalismedefinition minder om den marxistiske,
men
han anvender ikke feudalisme-begrebet, men et traditionalisme-
begreb i hans analyse af den spirende industrialisering.
M.Webers politiske intensioner er de samme som funktionalister-
nes, nemlig at integrere industriarbejderne i det 'kapitalistis-
ke' system.
----
I dette projekt vil jeg tage udgangspunkt i den videnskabelige
socialismes analyse af den klassiske industrialisering.
(Se mit kapitel om absolutistiske samfundsformationer. Kap.1O4).
----
----
21.Afs.: Forsk. T. om LB-ID.
----
----
Den engelske revolution og industrialiseringens begyndelse:
----
R.C.Richardson om Tawney's teori:
----
R.C.Richardson referer til Tawney's modifikation af Webers
protestantismetes, idet Tawney mener at den reformerede re-
ligion var meget konservativ og at det først var i det
lange
løb at puritanismen blev kompatibel med 'the religion
of trade'.
(Richardson 1988: The debate on the english revolut...: S. 1O1).
.
Tawney mener ironisk at den engelske revolution var borgerlig
i den forstand at borgerskabet kæmpede på begge.
(Richardson 1988: The debate on the english revolut...: S. 111).
----
R.C.Richardson om C.Hill's teori:
----
C.Hill er ikke enig med Tawneys modifikation af Webers tese,
idet den protestantiske etik overvandt de forhindringer som
den katolske kirke stod for.
(Richardson 1988: The debate on the english revolut...: S. 11O).
Det er C.Hill som bereder vejen for en marxistisk historieteori
i England.
(Richardson 1988: The debate on the english revolut...: S. 113).
.
C.Hill erkender at den engelske revolution ikke var en klasse-
kamp mellem distinkte klasse, men den var en borgerlig revolu-
tion, når man vurderer den efter dens resultater.
(Richardson 1988: The debate on the english revolut...: S. 121).
C.Hill:
'But what I think I understand by a bourgeois revolution
is not a revolution in which the bourgeoisie did the figh-
ting - they never do that in any evolution - but a revo-
lution whose outcome is clearing of the decks for capitalism'.
(Hill 1973. Her: Richardson 1988: The debate on...: S. 121).
.
I 1952 startes tidsskriftet 'Past and Present' og der begynder
en livlig diskussion om industrialiseringens årsager.
Tidsskriftet redigeres af C.Hill, R.H.Hilton og M.Dobb.
I 1956 indleder E.P.Thompson et opgør med stalinismen.
(Richardson 1988: The debate on the english revolut...: S. 117).
.
E.Hobsbawn er enig med C.Hill i at den engelske revolution
fjerner de fundamentale forhindriger for en kapitalistisk ud-
vikling.
(Richardson 1988: The debate on the english revolut...: S. 189).
72.Afs.: Max Weber's teori om industrialiseringen:
----
----
Max Weber nævner E.Bernstein som en af de første
som har under-
søgt relationen mellem 'den protestantiske etik og kapitalis-
mens ånd'.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk ...: S. 107 og 149, n.84).
----
Max Weber begynder sin analyse af 'den protestantiske etik og
kapitalismens ånd' med at definere den 'moderne' kapitalisme
som
hans genstandsområde.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapita...: Side 28-36).
Max Weber's definition af den moderne kapitalisme adskiller
sig ikke væsentligt fra den marxistiske definition i den
betyd-
ning, at det er tale om et historisk nyt samfundssystem.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapita...: Side 5-9).
(Se min foregående del om 'dominationsteori, 55.Del).
Max Webers værk om 'den protestantiske etik og kapitalismens
ånd' er blevet brugt til at argumentere for at Weber var
idea-
list, men dette er ikke holdbart, idet Weber i sit forord til
hans studie eksplicit vælger at studere de etiske determina-
tionsfaktorers betydning for kapitalismens oprindelse.
Weber henviser selv til sit værk, ' Wirtschaftsethik der
welt-
religionen', som et studie der inddrager begge sider af kausal-
relationen.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapita...: Side 12).
----
----
Max Weber om overgangen fra traditionalisme til kapitalisme:
----
M.Weber:
'Den modstander, som kapitalismens ånd, i første
række måtte
kæmpe med -kapitalismens ånd forstået som en
bestemt normbun-
den livsstil, der optræder i en etiks klædning -
var stadig
den følelses -og adfærdsmåde, som man betegner
som traditio-
nalisme'.
Max Weber om den traditionalistiske etik:
'Thomas af Aquino betegnede al stræben efter vinding som
tur-
pido. (Det vil sige formastelighed).
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapitalis...: Side 42).
'På et eller andet tidspunkt blev denne idyl ((traditionalis-
men)) imidlertid forstyrret, tilmed ofte uden at der var gå-
et nogen principiel ændring af organisations-formen forud,
som f.eks. en overgang til fabriksorganisation'.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapitalis...: Side 39).
Det vil sige at bønderne stadigvæk sad i deres
hjem og arbejde-
de, men at de blev gjort afhængige af en opkøber.
'Forlagsindustrien' var forløber for industrialiseringen.
Max Weber om den kapitalistiske ånd:
Max Weber mener at den kapitalistiske ånd begynder i Firenze
i
1300-1400-tallet, men at det først er under reformationen
at
den bliver statsbærende.
Max Weber bruger hyppigt B.Franklin som et eksempel på
en person
som er bærer af den kapitalistiske ånd.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapitalis...: Side 43).
Max Weber om rationalisme og kapitalisme:
'Det ser altså ud, som om den kapitalistiske ånds
udvikling
enklest kan forstås som et delfænomen i rationalismens
to-
taludvikling, ... men ... rationalismens historie ... udviser
(ikke) en parallelt fremadskridende udvikling på de en-
kelte livsområder'.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapita...: Side 44-45).
(Se også under rationaliseringsteori, '53.Del').
----
Max Weber om protestantisme og kapitalisme:
----
Luther gør som den første kristne arbejdet til
et kald.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapita...: Side 46ff).
Det verdslige kaldsarbejde begrundes med næstekærlighed
i
modsætning til A.Smith som påpeger at arbejdsdelingen
tvinger
hver enkelt til at arbejde for andre.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapitalis...: Side 47).
'kampen mod kødets løst og mod hængen
ved de ydre goder var,
... ikke nogen kamp mod rationel indtjening'.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapita...: Side 106).
'Og hvis vi nu sammenholder begrænsningen af forbruget
med
denne frigørelse af menneskets stræben efter at
erhverve
noget, så er det ydre resultat nærliggende: kapitaldannelse
som følge af asketisk sparetvang'.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapita...: Side 107).
Max Weber nævner Holland som et eksempel på et
land hvor nyer-
hvervede formuer ikke søges investeret i jord allerede
i 17.årh.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapita...: Side 107).
----
Max Weber om determinationfaktorer og kapitalisme:
----
Max Weber mener at den økonomiske faktor har en betydelig
ind-
flydelse, men at det religiøse tankeindhold ikke lader
sig
'deducere økonomisk'.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kap...: S. 149, n.83).
'Men på den anden side vil vi heller ikke forfægte
en så tå-
beligt doktrinær tese som den, at den kapitalistiske ånd...
kun kunne være opstået af bestemt påvirkninger
fra refor-
mationen, ... endsige være et produkt af reformationen'.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapita...: Side 54).
(Se også determinationsteorien, '4.Del').
----
Max Weber om klasser og religion:
Max Weber behandler ikke denne problematik i det værk om
jeg her
har valgt at prioritere.
Max Weber henviser her til sine afhandlinger om wirtschaftsethik
der weltreligionen.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kap...: S. 148, n.83).
Luther anså det som en religiøs pligt for den enkelte
at for-
blive i sin stand, som var givet af gud.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapitalis...: Side 99).
----
Max Weber om kapitalismens oprindelse og 'nutiden':
----
Max Weber konstaterer at de industrialiserede dele af Tyskland
fortrinsvis udgøres af protestanter og landområderne
af katolik-
ker.
'Puritaneren ville være kaldsmenneske - vi er nødt
til at
være det. ...
For idet askesen fra munkecellerne blev ført ud i erhvervs-
livet og begyndte at beherske den verdslige moral, var den
medvirkende til at opbygge det vældige moderne økonomiske
system, der er bundet til den mekanisk-maskinelle produk-
tions tekniske og økonomiske forudsætninger - det
system
der i dag med overvældende tvang bestemmer livsstilen hos
hver enkelt, som er født ind i dette drivværk...'.
'Efter Baxter's opfattelse skulle bekymringen for de ydre
besiddelser hvile på den hellige som en let kappe, der
hvert øjeblik kan kastes til side. Men skæbnen omskabte
kappen til et jernbur.
Idet askesen gik i gang med at ombygge verden og udfolde
sig i denne, fik denne verdens ydre goder en stigende og
til slut en uafvendelig magt over menneskene, som aldrig
tidligere i historien'.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kapital...: Side 112).
Denne vurdering af industrialiseringens betydning for menneske-
ne minder om Adorno og Horkheimer's opfattelse.
(Se også næste afdeling om industri og samfundsforhold,
87.Kap.).
----
----
Vurdering af Max Weber teori om kapitalismens oprindelse:
----
----
P.Anderson's vurdering af Max Weber's 'absolutisme-teori:
P.Anderson kritiserer Max Webers absolutismeteori for at være
uklar og anbefaler Hintze's teori.
(Anderson 1978: Den absoluta statens utveckling. S.437, n.22).
Tawney mener at protestantismen var konservativ i begyndelsen
og at det først var senere at den blev til 'kapitalistisk
etik'.
(Richardson 1988: The debate on the english revolution. S. 101).
----
M.Rodinson kritiserer Weber for hans mening om at islam var imod
en rationalisering af handelsvirksomheden.
(Her: Anderson 1978: Den absoluta statens utv...: S.537, n.22).
Jeg undrer mig over hvorfor Weber ikke inddrager relationen
mellem budhisme og forceret industrialisering i Japan.
Max Weber mener ikke at der eksistere en fyldestgørende
teori om ka-
pitalismens oprindelse endnu.(1920). Webers formål er udeluk-
kende at undersøge den etiske faktors indflydelse på
den tekno-
logiske og økonomiske udvikling, hvilke har forledt nogen
kritikere til at opfatte Weber som idealist.
(Weber 1981: Den protestantiske etikk og kap...: S. 54 og 114).
Men som Weber fremlægger sit værk, som et studie
som kun
omhandler den 'ene side af kausalrelationen', kan det udmærket
indgå i en samfundsvidenskabelig integrationsproces med
den
videnskabelige socialismes videnskabsteori.
(Weber bygger selv sin teori på K.Marx og E.Bernstein).
H.afs.C: Min hypotese om overgangen til industrisamfund:
Definition af den absolutistiske samfundsformation.
30.Afs.: Hypotese om den absolutistiske samfundsformation:
Jeg vil på forhånd definere absolutisme som en
samfundsformation
som er determineret af en kombination af den feudalistiske -og
og den kapitalistiske produktionsmåde.
Den historiske overgangen fra feudalisme til kapitalisme kan
dermed karakteriseres som 'absolutisme'.
Jeg vil definere absolutisme som en samfundsformation, hvor
der eksisterer en magtbalance -eller dobbeltmagt mellem gods-
ejerne og borgerskabet, spørgsmålet er så
om det vesteuropæiske
statssystem i perioden år 1200-1500-1800 er udtryk for
en sådan
magt-balance, jeg mener at det er det.
----
H.afs.B: Definition af den absolutistiske samfundsformation:
----
P.Anderson contra N.Poulantzas' absolutisme-teori:
Absolutisme-begrebet kan bruges i to betydninger, dels som en
karakteristik af enevælden fra år 1500-1800, dels
som et viden-
skabsteoretisk begreb, som definerer en samfundsformation hvor
godsejerklassen og borgerskabet har lige stor magt.
P.Anderson mener at absolutismen skal forstås indenfor
begrebet
en feudalistisk samfundsformation og N.Poulantzas definerer
absolutisme som en overgangsstat mellem feudalisme og kapitalis-
me.
(Se hhv. P.Anderson og N.Poulantzas definitioner i kap. 101).
(Poulantzas 1981: Politisk magt og sociale klasser. Side 150).
(Anderson,P. 1978: Den absoluta statens utveckling. Side 19).
Jeg mener at hovedproblemet her er at P.Anderson definerer
handelsborgerskabets fremvækst som en intern dynamik i
den
feudalistiske 'produktionsmåde'.
(Anderson, P. 1978: Den absoluta statens utveckling. Side 20).
Jeg mener at P.Andersons definition af den feudalistiske
'produktionsmåde' er misledende, idet handelen er baseret
på
en spirende 'industrialisering' og derfor falder udenfor ram-
men for studiet af en genuin feudalistisk produktionsmåde.
Jeg har valgt at definere absolutisme ud fra N.Poulantzas'
videnskabsteoretiske udgangspunkt, som en magtbalance mellem
godsejerklassen og borgerskabet.
Dermed kommer jeg eventuelt til at karakterisere f.eks. den
engelske stat som absolutistisk, selvom den ikke udviser de
sædvanlige kendetegn for en 'enevældig' absolutistisk
stat.
Jeg mener at absolutisme-begrebet må inddrage den internationale
handel og rivaliseringen mellem samfundsformationerne for at
blive komplet. (Se min totalitetsteori, 7.Del).
F.eks. er den 'engelske samfundsformation' på dette tidspunkt
ved at blive udvidet med koloni-systemet og kan derfor ikke
opfattes som den traditionelle engelske territorialstat.
Om reel -og formaliseret politisk magt:
Jeg mener at man skal skelne mellem økonomisk og politisk
magt,
for at kunne afklare uenigheden mellem Anderson og Poulantzas.
Det er muligt at P.Anderson har ret i at den enevældige
absolu-
tistiske stat var godsejerklassens politiske redskab, men derfor
kan borgerskabet godt have opnået en økonmisk magt,
som blot
ikke er blevet til en formaliseret del af det politiske system.
Hermed er jeg enig med C.Hill's kritik af Sweezy.
(C.Hill 1980, s. 114 i H.Jensen red: Overgangen fra feudali...).
ævnfør iøvrigt kritikken af neomarxismen).
K.Polanyi understreger at det først i 1790'erne at
der i England
begynder en diskussion om indførelse af et selvregulerende
mar-
ked og dermed en opdeling af samfundet i en økonomisk
-og en
formal-politisk sfære.
(K.Polanyi 1957: The great transformation. Side 70-71).
P.Anderson mener selv at den absolutistiske stat kan forstås
som
godsejerklassens reaktion på handelsborgerskabets fremvækst.
(Anderson, Perry 1978: Den absoluta statens utveckling. s.19).
Forskellen mellem Poulantzas og Anderson er blot at Anderson
ikke vil karakterisere den absolutistiske stat, som en stat med
en vis autonomi i forhold til både godsejerklassen og borger-
skabet.
Her er jeg enig med P.Andersons afvisning af Poulantzas, idet
jeg mener at Poulantzas anvendelse af begrebet om statens
relative autonomi er udtryk for en neomarxistisk teori.
Jævnfør min kritik af de neomarxistiske tendenser
i den struk-
turmarxistiske udlægning af den historiske materialisme.
Jeg mener iøvrigt at P.Anderson har ret når han
tolker liv-
egenskabets ophævelse indenfor den absolutistisk periode,
som
et resultat af den feudalistiske produktionsmådes udvikling,
men jeg er uenig med ham i hans definition at handelsborger-
skabets fremvækst, som en intern dynamik i den feudalistiske
'produktionsmåde.
(Anderson, P. 1978: Den absoluta statens utveckling. Side 20).
Min hypotese er at livegenskabets ophævelse især
muliggøres
af en befolkningsvækst, og ikke som resultatet af handelsbor-
gerskabets intervention, selvom denne støttede overgangen
fra
arbejdrente til pengerente.
Fra år 1000 til år 1300 sker der en fordobling
af folketallet.
Befolkningsvæksten i England og Wales:
Årstal:......... 1000 - 1100 - 1200 - 1300 -1400 -1500
- 1600
Folketal i mio.: 1,5 - 1,75 2,5 3,75 2,5 3,75
4,25
I 1400-tallet falder befolkningstallet p.g.a. pesten.
(McEvedy and Jones 1978: Atlas of world population...: S. 43).
Det er min hypotese at overgangen fra feudalisme til kapitalisme
bedst kan analyseres ud fra verdenshandelens udvikling styret
ud fra følgende seks landområder:
Norditalien, Portugal, Spanien, Holland, Frankrig og England.
H.afs.E: De absoutistiske samfundsformationer:
H.afs.F: Determinationsteori om industrialisingen:
50.Afs.: Indledning om absolutismen:
1.: Indledning om determinationsteori for absolutismen:
Det overordnede determinationsteoretiske problem er spørgsmålet
om industrialiseringen opstår ud fra en logisk determination
eller om der er tale om en årsagskæde som inddrager
tilfældig-
heder.
----
2: Den geografiske faktors betydning for industrialiseringen:
----
Fra træ og trækul til kul:
I 1500-tallet begynder skovene i Vesteuropa at blive ryddet,
fordi træet anvendes til brændsel og bygning af huse
og skibe.
(I.Wallerstein 1974: The modern world system. Side 45).
Det er derfor logisk at man i stigende grad begynder at
anvende kul til brændsel. Efterhånden som kuldet
skal hentes
dybere nede i jorden bliver det nødvendig at dræne
kulminerne,
hvilke medføre opfindelsen af en damp-vacuum-pumpe, som
fører
frem til dampmaskinens udvikling. (Se den teknografiske faktor).
(J.D.Bernal 1978: Videnskabens historie. Bind 2, side 584-587).
Skovene ryddes også p.g.a. af at befolkningsvæksten
medfører
et behov for landbrugsjord.
(Gimpel 1976: Den industrielle revolution i middelalderen. S.67)
Geografi, politik og økonomi:
Englands geografiske placering, som en ø, beskytter landet
mod invasioner.
(Hill, C. 1983: Reformation to industrial revolution. Side 82).
Det medfører bl.a. at England kan spare på de militære
udgifter.
(Anderson 1978: Den absoluta statens utveckling. Side 140).
Europas flodveje og gravningen af kanaler er af afgørende
be-
tydning for udviklingen af handelens omfang.
(Braudel, F. 1985: The wheels of commerce. Vol.II. Side 357f).
----
----
3: Den teknografiske faktors betydning for industrialiseringen:
----
Landbrugsproduktionen forøges på tre måder:
a: Forbedring af ploven.
b: Forbedret seletøj.
Forbedring af trækdyrenes seletøj giver en større
ydeevne.
(Hilton, R. 1973: Warriors and Peasants. NLR, nr.83, s.91).
c: Nye dyrkningsmetoder, især rotationssystemer.
(N.H.Pedersen 1978: produktion og udbytning i førkap.
Side 45).
Dermed muliggøres en betydelig befolkningsvækst.
Opfindelsen af caravellen og kompasset giver mulighed for trans-
port over verdenshavene. (Anvendelse af træskibe, se pkt.
61).
(J.D.Bernal 1978: Videnskabens historie. Bind 2, side 405f).
(Anderson 1978: Den absoluta statens utveckling. S. 22 og
140).
Opfindelsen af krudtet medfører at godsejernes borge mister
deres militære betydning.
(Nell, E.J. 1967: History and Theory. Side 313).
Anvendelse af vindmøller og vandmøller giver
mekanisk indsigt,
som bl.a. kan anvendes til urets og dampmaskinens udvikling.
Opfindelsen af vævemaskinen og senere dampmaskinen er de
to
afgørende tekniske innovationer.
(Dobb, M. 1975: Kapitalismens udvikling. Side 351-352-356).
----
----
4: Den demografiske faktors betydning for industrialiseringen:
----
Handelens udvikling medfører epidemier fra år 133O,
som reduce-
rer befolkningstallet betragteligt.
(N.H.Pedersen 1978: produktion og udbytning i førkap.
Side 86).
Det faldende befolkningstal medfører en mildnelse af den
po-
liske undertrykkelse i Vesteuropa og en skærpelse i østeuropa.
(N.H.Pedersen 1978: produktion og udbytning i førkap.
S. 126-7).
Postan mener at befolkningsudviklingen er den afgørende
faktor,
men, N.H.Pedersen giver Brenner ret i at befolkningsudviklingen
ikke er den eneste dynamiske faktor, idet det kan bevises at
befolkningsnedgangen i pestårene virker modsat ind på
produk-
tionsforholdene i Vest -og 0steuropa. (Jævnfør ovenstående).
(N.H.Pedersen 1978: produktion og udbytning i førkap.
S. 127).
H.Halkier og H.Skaarup mener at R.Brenner fokuserer for meget
på rent agrarøkonomiske forhold i hans afvisning
af Postans
demografi-tese, frem for at inddrage handelens indflydelse.
(Halkier og Skaarup 1983: feudalisme, absolutisme og rev. S.148)
De landbrugstekniske forbedringer medfører en befolkningsvækst,
som efterhånden medfører en relativ overbefolkning.
Wallerstein mener at det sker i Vesteuropa i 1500-tallet.
(I.Wallerstein 1974: The modern world system. Side 47).
----
----
5: Den økografiske faktors betydning for industrialiseringen:
----
Under feudalismen, (år 8OO-12OO), bliver landbruget effektivise-
ret i en grad, så der opstår et merprodukt, som kan
danne grund-
lag for en udviklet handel, som igen fører frem til industri-
aliseringen.
Overskuds-kapital i Norditalien anvendes til en handelsflåde
som bl.a. forsyner det franske aristokrati med luksusvarer.
(Se bl.a. I.Wallerstein 1974: The modern world system. Side 49).
Det voksende befolkningstal medfører tilgang af billig
arbejds-
kraft til byernes håndværk.
----
----
6: Den politiske faktors betydning for industrialiseringen:
----
Opfindelsen af krudt og kanoner medfører at godsejernes
borge
mister deres militære betydning.
En svækkelse af godsejernes magt giver mulighed for en
natio-
nal centralisering, ophævelse af lokalskatter m.m.
På grund af opfindelsen af krudtet sker der en forskydning
af
magten fra militæret til de økonomisk stærke
grupper.
(Nell, E.J. 1967: History and Theory. Side 313).
----
----
7: Den kulturelle faktors betydning for industrialiseringen:
----
Re-næssancen og re-formationen underminerer den katolske
kirkes
anti-kapitalisme.
Der er tale om en selvforstået cyklisk verdensopfattelse,
som
i praksis fører til historiskudvikling.
'Den protestantiske etik' om sparsommelighed og investering,
skaber et kulturelt grundlag for kapitalismens udvikling.
(Jævnfør Max Weber om protestantisk etik og kapitalismens
ånd).
Oplysningskampagnen i Frankrig og Meiji-reformationen i Japan
er ikke-protestantiske svar på industrialiseringens kulturelle
udviklingsrammer.
(Se bl.a. Braudel 1985: The wheels of commerce. Vol.II. S. 5O4).
8: Den ideologiske faktors betydning for industrialiseringen:
'Den protestantiske etik' internaliseres i det fremvoksende
borgerskab. Arbejdsdisciplin og investering. (Jævnfør
Weber).
9.: Vurdering af determination og industrialisering:
Selvom industrialiseringens begyndelse kan fastlægges
ud fra
en årsagskæde, kan den ikke siges at være determineret
af en
nødvendig udviklings-logik, idet den geografiske faktor
indgår
som et element af tilfældighed, f.eks. selve forekomsten
af kul.
87.Kap.: Industrisamfundenes historiske periode: 1800-idag:
Indholdsfortegnelse:
H.afs.A: Indledning om industrisamfundenes periode:
Hvordan virker industrialiseringen ind på
samfundets
produktionsrelationer?-.
H.afs.B: Forskellige teorier om industri og samfundsforhold:
H.afs.C: Min hypotese om industri og samfundsforhold:
H.afs.D: Den kapitalistiske samfundsformation:
Den kapitalistiske produktionsmådes subsummering
af
de præ -og postkapitalistiske produktionsmåder.
Historieteoretisk: Kapitalismen som bærer
at en ny
samfundstype. Socialetnologisk: Center og periferi.
H.afs.E: Den socialbyrokratiske samfundsformation: Fremtid?-:
En samfundsformation præget af en magtbalance
mellem
borgerskabet og arbejderklassen.
H.afs.F: Den kommunistiske samfundsformation: Fremtiden:
Arbejderklassen har magten, proletariatets diktatur.
Arbejderklassens behandling af de øvrige
klasser.
H.afs.G: Vurdering af 'industri og produktionsforhold':
Industrialiseringens udbredelse og samfundsforandring.
H.afs.H: Konklusion om 'industri og produktionsforhold':
Fremskridts-optimisme eller pessimisme.
(I næste hoveddel vil jeg komme nærmere
ind på auto-
matiseringens følger for samfundets sociale
udform-
ning. Se 'H.del I' om overgangen til robot-samfund).
H.afs.A: Indledning om industrisamfundenes periode:
Hvordan virker industrialiseringen ind på samfundets
produk-
tionsrelationer?-.
Vil industrialiseringen forøge den sociale ulighed, eller
vil
den styrke de sociale kræfter, som stræber efter
lige muligheder
for alle: Liberalistiske -og socialistiske udviklingstendenser.
Medfører industri altid kapitalisme og er kapitalismen
bærer
af en ny produktionsmåde, f.eks. kommunisme?.
H.afs.B: Forskellige teorier om industri og samfundsforhold:
Om forskellige teoriers forsøg på
en bestemmelse af
kapitalismens kvalitative udvikling og kvantitative
udbredelse.
De forskellige samfundsvidenskabelige teorier er enige om
at
industrialiseringen medfører kapitalisme, men de er uenige
om
hvorvidt kapitalismen er bærer af en ny produktionsmåde.
Funktionalismen hævder at industrialiseringen er bærer
af et liberalistisk samfundssystem og at enhver afvigelse fra
liberalismen vil medføre et dysfunktionelt samfund.
Funktionalismen mener at kunne påvise en social udvikling
frem mod et stort "middelklassesamfund", hvilke er
en afvisning af marxismen.
Den videnskabelige socialisme er karakteriseret ved den opfattelse
at industrialiseringen skaber kapitalisme, som igen er bærer
af en kommunistisk produktionsmåde. (Se dominationsteorien,
5.Del).
Det fortsatte fravær af en "kommunistisk"
arbejderbevægelse har iføge K.Popper falcificeret
K.Marx` oprindelige revolutions-hypotese.
Uenigheden mellem den videnskabelige socialisme og den videnskabelige
liberalisme (funktionalismen), afklares efter min mening bedst
ved at fokusere på disse to retningers videnskabelige
behandling af to problematikker:
De sociale mellemlags politiske interessedannelse og den 1.-
og 3. verden.
Efter min mening har både funktionalismen og marxismen
været for fokuseret på "enkeltnationer"
i deres forsøg på at påvise deres teorier
sandhed.
Jeg mener at funktionalismen har ret i at der ikke findes nogen
revolutionær arbejderbevægelse i "vesten",
men at dette ikke er en afvisning af marxismen, idet den revolutionære
modsætning i den aktuelle verden er i færd med at
manifestere sig imellem det verdensimperialistiske center og
periferien.
En udvikling af sociologien kræver at samfundsforskerne
lærer at gennemskue deres nationalistiske og etnocentristiske
fordomme.
En klasseanalyse af USA, England eller Danmark set isoleret,
er idag nonsens.
H.afs.C: Min hypotese om industri og samfundsforhold:
Udgangspunkt i den videnskabelige socialisme.
Da jeg har valgt at strukturere min analyse efter den viden-
skabelige socialismes teoriretning, periodicerer jeg industri-
samfundets historiske udvikling i tre perioder, som bestemmes
ud fra den kapitalistiske -og kommunistiske produktionsmåde,
samt overgangen mellem disse to produktionsmåder, som jeg
har
valgt at karakterisere som den 'socialbyrokratiske' samfunds-
formation.
Jeg mener at verden fra 1848 til idag bedst kan karakteriseres
med begrebet den kapitalistiske samfundsformation.
Industrialisering og totalitetsteori:
Vil udviklingen af arbejdsdelingens geografiske omfang efter-
hånden føre verden fra en tilstand med flere stater,
over et
verdenssystem mod en stor verdenssamfundsformation?
H.afs.D: Den kapitalistiske samfundsformation: (1832-idag):
Indhold:
40.Afs.: Indledning om den kapitalistiske samfundsformation:
Den kapitalistiske produktionsmådes hegemoni
over de
øvrige produktionsmåder.
41.Afs.: Teorier om den 'kapitalistiske samfundsformation':
Den kapitalistiske produktionsmådes subsumeringseffek-
ter og deres sociale reaktioner.
Strukturfunktionalisme og videnskabelig socialisme.
42.Afs.: Min hypotese om den kapitalistiske samfundsformation:
Hegemoniteori, dominationsteori og totalitetsteori.
Overklasser, middelstand og underklasser. (Dom.T.).
Kapitalistisk center-periferi relation. (Heg.T.).
Global-strukturanalyse: 'Nations'-modeller. (Tot.T.).
Industriel akkumulation og samfundsudvikling. (Dtm.T).
Niveausystem - basis og overbygning under kapitalismen:
Produktivkraftniveauet, økonomisk-, politisk
-og etisk niveau.
43.Afs.: Social-strukturanalyse af den kapitalismen:
Overklasser, mellemlag og underklasser.
44.Afs.: 'Nationale' fraktions-strukturer i kapitalismen:
Centerstater og periferistater. (Mod totalitetsteori).
45.Afs.: Fase-udvikling i den kapitalistiske samfundsformation:
Konkurrencekapitalistisk -og monopolkapitalistisk
fase.
46.Afs.: Staten i den kapitalistiske samfundsformation:
Stamokapteori og stinkapteori. (Fredelig overgang?).
47.Afs.: Teori-model af den kapitalistiske samfundsformation:
Kapitalismens hegemoni over prækapitalistiske
-og post-
kapitalistiske produktionsmåder.
48.Afs.: Vurdering af den kapitalistiske samfundsformation:
Den kapitalistiske samfundsformations udvikling.
Den socialbyrokratiske samfundsformation: Fremtid?-:
49.Afs.: Konklusion om 'den kapitalistiske samfundsformation':
Liberalistiske -og socialistiske udviklingstendenser.
40.Afs.: Indledning om den kapitalistiske samfundsformation:
Foreløbig karakteristik af den kapitalistiske samfundsformation:
Den kapitalistiske samfundsformation kan defineres som den
kapitalistiske produktionsmådes hegemoni over de øvrige
produk-
tionsmåder.
Den 'kapitalistiske samfundsformation' opstår når
den kapitalis-
tiske produktionsmåde opnår hegemoni over de prækapitalistiske
produktionsmåder.
Kapitalismen skaber proletariatet, som muligvis er bærer
af en
ny produktionsmåde, som borgerskabet må opnå
hegemoni over, hvis
det vil bevare sit herredømme.
Prioritering af kapitalisme-teoretiske problemfelter:
Jeg er især interesseret i en begrebsbestemmelse at det
'moderne
vestlige' samfund og dets udviklingspotentialer.
Fra hegemoniteori til dominationsteori:
Hvis man vil bestemme den genuine kapitalistiske produktions-
måde må man finde ud af hvordan de ikke-industrialiserede
dele
af verden påvirker de høj-industrialiserede lande,
for derefter
at kunne abstrahere fra denne påvirkning.
(Denne problematik fører tilbage til min foregående
del om
dominationsteori og produktionsmådebegrebet. Se 5.Del).
Problem-orientering efter kapitalismens udvikling:
Opdeling i tre problematikker, efter kapitalismens opståen,
ud-
vikling og eventuelle afvikling:
1: Den kapitalistiske samfundsformations første fase:
Kapitalens hegemoni over den feudalistiske produktionsmåde.
F.eks. over bønder og godsejere i imperialismens periferi.
2: Kapitalens logiske faseudvikling: (Den genuine kapitalisme):
F.eks. Monopolkapitalens udkonkurrering af små-kapitalen.
3: Den kapitalistiske samfundsformations anden fase:
Kapitalens hegemoni over den kommunistiske produktionsmåde.
F.eks. over arbejdere og intelligentsia.
Ad.1: Udviklingsproblematik I: Imperialismeteori:
De kapitalistiske centres penetrering af den 3. verden.
Ad.2: Udviklingsproblematik II: Centraliseringsteori:
De kapitalistiske centres integration. (EF, OECD mm.).
Ad.3: Transformationsproblematik II:
Kapitalismen og arbejderbevægelsen: Socialisme-teori:
Jeg vil prioritere den kapitalistiske integrationsproces
og dens
hegemoni over arbejderbevægelsen. (Punkt 2 og
3).
Foreløbig hypotese om den kapitalistiske samfundsformation:
Efterhånden som industrien udvikler sig vil det objektive
grund-
lag for de feudalistiske og småborgerlige produktionsforhold
forsvinde, og grundlaget for en type af kollektive produktions-
forhold blive styrket. F.eks. i form af socialisme, andels-libe-
ralisme eller fascisme, alt efter de politiske styrkeforhold.
Den kapitalistiske samfundsformation (Kp-SF) består
i princippet
af de øvrige produktionsmåders sameksistens med
den kapitalis-
tiske produktionsmåde, under dennes 'hegemoni'(over-herredømme).
Konkret vil det især være den kapitalistiske produktionsmåde
under overgangangen fra feudalisme til kapitalisme og fra kapi-
talisme til kommunisme.
Men f.eks. den amerikanske borgerkrig må analyseres som
en
integration af den despotiske produktionsmåde og den Kp-PM.
Ligeledes kan imperialismen analyseres som den Kp-PM's inte-
gration af alle førkapitalistiske produktionsmåder,
lige fra ur-
kommunisme til feudalisme.
Prioritering af den kapitalistiske samfundsformations 2.fase:
I dette projekt vil jeg koncentrere mig om den moderne Kp-SF,
hvor de førkapitalistiske produktionsmåder stort
set er elimine-
ret, men hvor den kommunistiske produktionsmåde muligvis
har
opnået en vis indflydelse gennem arbejderbevægelsen.
Om mellemlagene i den kapitalistiske samfundsformation:
Jeg mener at spørgsmålet om de sociale mellemlags
politiske
interessedannelse er centralt i forbindelse med en afklaring
af den kapitalistiske samfundsformations udvikling.
Den strukturfunktionalistiske samfundsvidenskab mener at de
sociale mellemlag er vokset i antal og politisk styrke og an-
vender denne påstand som argumentation imod den videnskabelige
socialisme.
41.Afs.: Kapitalisme-teorier:
U.afs.C: Den videnskabelige socialismes kapitalismeteori:
Indledning om den marxistiske kapitalismeteori-er:
Den videnskabelige socialismes teori om den kapitalistiske
sam-
fundsformation bygger på den fundamentale antagelse, at
kapita-
lismen skaber et industriproletariatet, som er bærer af
et
socialistisk samfundssystem.
Den marxistiske kapitalismeopfattelse er blevet bestridt af
de øvrige samfundsvidenskabelige retninger, som hævder
at den
kapitalistiske udvikling ikke er forløbet i overensstemmelse
med
K.Marx og F.Engels' forudsigelser.
(Jævnfør f.eks. Poppers kritik af historicismen).
Kritikken af den marxistiske samfundsvidenskab henviser især
til de 'sociale mellemlags' vækst, som argumentation for
at
kapitalismen ikke er et antagonistisk klassesamfund, men et
'åbent samfund'.
Jeg er derfor særlig interesseret i de 'sociale mellemlags'
situation i den kapitalistiske samfundsformation.
Jeg har valgt at prioritere den historisk materialismes forsøg
på en bestemmelse af de sociale mellemlags situation.
Især strukturmarxismen og E.O.Wrigh's videreudvikling af
N.Poulantzas teori om den kapitalistiske samfundsformation.
Jeg vil kun inddrage revisionismen, universitetsmarxismen og
neomarxismen som kritikker af den historiske materialisme.
Vurdering af de marxistiske kapitalismeteori-er:
----
Den videnskabelige socialisme's forskellige skoler kan klas-
sificeres efter hvilke socialgruppe -eller samfundsformation
den
sympatiserer med.
Uenigheden mellem de forskellige marxistiske skoler's historie
-og samfundsopfattelser skal søges i deres tilknytning
til den
kapitalistiske samfundsformations forskellige socialgrupper og
ikke i deres teoretiske udledninger fra den konkrete verden.
----
Om de marxistiske kapitalismeteoriers stærke -og svage
sider:
----
Den revisionistiske kapitalismeteori:
Jeg mener at den revisionistiske kapitalismeteoris stærke
side
er dens konstatering af at der ikke findes noget 'revolutionært'
industri-proletariat i 'Vesten'. Dens svage side er at den
absoluterer en situation som måske kun er midlertidig,
samt
at den ikke inddrager både kapitalismens center og periferi
i
sin klasseanalyse.
----
Den historiske materialismes kapitalismeteori:
Den historiske materialismes stærke side er at den er i
stand
til at formulere en socialismestrategi som tager højde
for
forskellene mellem kapitalismens center og periferi.
Den historiske materialismes problem har været, at den
har væ-
ret anvendt som en legitimationsideologi for Sovjetunionens
imperialisme.
Ifølge K.Korch er det nødvendigt at anvende den
historiske ma-
terialisme på den historiske materialisme, for af bringe
den på
højde med nutiden.
Den universitetsmarxistiske kapitalismeteori:
Universitetsmarxismens stærke side har været dens
fastholden
på en autentisk marxisme, som ikke anvendes som legitimations-
ideologi for andre interesser end arbejderklassens.
Den kritiske teoris stærke side har været dens
studier af den
kapitalistiske produktionsmådes og borgerskabets evne til
at
mobilisere øvrige socialgrupper til kamp for sine egne
interes-
ser, f.eks. nazisternes trækken på prækapitalistiske
samfunds-
forestillinger.
Den kritiske teoris svage side har været dens fokusering
på
den socialpsykologiske side af samfundsudviklingen.
Kapitallogikkens stærke side er dens studier af kapitalens
lo-
gik og dens tilsvarende svage side er dens manglende studie
af sociale forkomster som 'endnu' ikke er underlagt kapitalens
logik.
Den kritiske teori og kapitallogikken er komplementære
teorier
i den forstand at de har specialiseret sig i henholdsvis sam-
fundets subjektive -og objektive sider.
----
Den neomarxistiske kapitalismeteori:
Neomarxismens stærke side har været at den satte
fokus på
relationen mellem kapitalismens center og periferi, som den
opleves 'set ud fra periferiens' situation.
Neomarxismens svage side har været dens tendens til at
for-
klare alle 'ulykkerne' i periferien med centerets imperialisme.
Den historiske materialismes kapitalismeteori:
Strukturmarxismens hegemoniteori om kapitalismen.
----
----
Indledning om strukturmarxismens teori om den kapitalistiske
samfundsformation:
Min analyse af den kapitalistiske samfundsformation er især
inspireret ud fra den strukturmarxistiske teori.
Jeg har tidligere gennemgået Althusser, Poulantzas og Wright.
Her vil jeg inddrage andre forskere som arbejder indenfor den
strukturmarxistiske teori-tradition og som anvender den struk-
turmarxistiske teori specialiseret på konkrete problemfelter.
----
Teoretisk model-eksempel på en kapitalistiske samfundsformation:
----
S.Resnick og R.Wolf som paradigme-eksempel på strukturmarxismens
formulering af en kapitalistisk samfundsformations-model:
S.Resnick og R.Wolf er inspireret af Althusser og Poulantzas,
samtidig med at de afviser den neomarxistiske kapitalismeteori,
som sætter lighedstegn mellem kapitalisme og vareproduktion.
(Resnick and Wolf 1981: Class structures ...: s. 243 og 255).
Resnick og Wolf's model af en kapitalistisk samfundsformation:
(Citatet er forkortet og udvalgt fra tre sider):
'Let us specify a dominant fundamental capitalist class process,
..Let us further suppose the coexistence of a fundamental feudal
class process along with this dominant capitalist class process.
... Connected to each capitalist and feudal fundamental class
are its sumsumed classes.... Each fundamental class interacts
not only with its subsumed classes, but also with the other
fundamental and subsumed classes. Out of this overdetermined
interaction is produced the complex economic, political and
cultural changes (development) characterizing this capitalist
social formation'. (Side 254).
'Now, all endogenously created conflicts and possible alliances
among all these classes may effect the dominant capitalist class
process by changing its position within the social formation.
Thus different forms of capitalist development may emerge'.
(Resnick,S. and R.Wolf 1981: Class structures ...: s. 253-255).
I Hollist and Rosenau ed. 1981: World System Structure)
Dette citat illustrerer på udmærket vis min intension
om hvordan
analysen af 'det moderne samfund' skal gribes an, med udgangs-
punkt i en hegemoniteori om forskellige produktionsmåders
(dominationsteori) sameksistens og de konsekvenser den konkrete
sameksistens får for de sociale determinationsfaktorers
relative
indflydelse, jævnfør determinationsteorien.
Det er klart at problematikken om eksistensen af en -eller flere
prækapitalistiske produktionsmåder og definitionen
af dens/
deres indhold er af afgørende betydning for denne analysemodel.
Jævnfør bl.a. kapitallogikkens kritik af historiematerialismen.
Den kapitallogiske hegemoniteori om kapitalismen:
----
----
Ifølge kapitallogikken består den kapitalistiske
samfundsforma-
tion af den kapitalistiske produktionsmådes hegemoni over
den
kommunistiske produktionsmåde og de prækapitalistiske
'samfunds-
typer'.
Her formuleret i Schanz terminologi:
a: 'Den polititøkonomisk rene totalitet': Lig kapitalens
logik.
Dvs.: 'Det eksplicitte kapital-cirkulant-kredsløb'.
b: 'De områder, som ligger udenfor ovenstående totalitet,
men
indenfor det borgerlige samfund som totalitet'.
a-b: 'Enheden af a) og b) udgør det borgerlige samfund
som en
reproduktiv totalitet'.
(Schanz 1977: Til rekonstruktionen af kritikken af...: S. 185).
Begrebet 'reproduktiv totalitet' bliver her lig med begrebet
'samfundsformation', hvis en samfundsformations væsenstræk
kan
defineres uden at inddrage den betydning rivaliseringen mellem
samfundsformationer har for den enkelte samfundsformation.
(Jævnfør problematikken i min del om totalitetsteori,
57.Del).
Ad b: Schanz specificerer ikke de kapitallogisk eksterne områder
og om det er muligt af studere dem videnskabeligt.
(Se min dominationsteori, 55.Del og totalitetsteori, 57.Del).
----
Da jeg især er interesseret i den neomarxistiske kapitalisme-
teoris hypotese om at kapitalismens antagonistiske klasse-
karakter konkret er blever realiseret i relationen mellem det
imperialistiske center og periferi, vil jeg koncentrere mig om
kapitallogikkens kritik af den neomarxistiske imperialismeteori.
----
Kapitallogisk kritik af den neomarxistiske imperialismeteori:
----
J. 0stergård Andersen et al. kritiserer den neomarxistiske
imperialismeteori ud fra den tyske 'prokla-gruppe's teori,
som bl.a. repræsenteres af C.Neususs.
(Andersen, J. 0stergård et al. 1977: Imperialisme. Side
73-79).
Om C.Neususs' verdensopfattelse:
C.Neususs sympatisere med den 3.verdens antiimperialistiske
kamp og hun beklager arbejderklassens 'manglende solidaritet'
med den voldeligt undertrykte 3.verden.
(Neususs 1976: Imperialismen og det kapitalistiske v.m. S. 54).
Jeg mener at Neususs synspunkt er symptomatisk for den venstre-
socialistiske verdensopfattelse, som mener at det er arbejder-
klassen der er forkert på den, når den ikke handler
som den
burde ifølge teorien.
----
C.Neususs' afvisning af den neomarxistiske imperialismeteori:
C.Neususs:
Efter den 2.verdenskrig blev kapitalismens voldelighed flyttet
fra centrene til periferien:
'Det måtte nødvendigvis på overfladen komme
til at se ud,
som om klassekampen endegyldigt havde forflyttet sig fra
centrene for den kapitalistiske akkumulation...'.
(Neususs 1976: Imperialismen og det kapitalistiske v.m. S. 45f).
C.Neususs mener at neomarxisterne går ud fra dette 'overflade-
fænomen' i deres imperialismestudie, hvorfor dette bliver
af
rent 'empiristisk' karakter.
(Neususs 1976: Imperialismen og det kapitalistiske v.m. S. 5O).
C.Neususs afviser den 'empiristiske' kapitalismeteori:
'Af denne grund kan empiriske undersøgelser kun levere
det
halve arbejde (endda på overfladen), sålænge
de ikke forsø-
ger at forstå virkeligheden som fremtrædelsesform
for kapi-
talens almene love, der bevæger sig indenfor den kapitalis-
tiske samfundsformation'.
(Neususs 1976: Imperialismen og det kapitalistiske v.m. S. 11).
C.Neususs har måske ret i at neomarxisterne ikke har
udledt de-
res konklusion om at periferien er blevet bærer af den
socia-
listiske revolution, ud fra kritikken af den politiske økonomi,
men derfor kan påstanden jo godt være rigtig.
Neomarxisternes 'påstand' kan gøres til en hypotese,
som
man så kan studere nærmere ved hjælp af 'kapitalens
logik'.
Hvis neomarxisternes 'påstand' er rigtig forklarer den
sam-
tidigt årsagen til revisionismen i det imperialistiske
center.
----
C.Neususs om gensidig afhængighed mellem center og periferi:
C.Neususs mener godt at centerets afhængighed af råstoffer
fra
periferien kan analyseres indenfor den politiske økonomis
be-
grebsramme.
(Neususs 1976: Imperialismen og det kapitalistiske v.m. S. 51f).
----
----
C.Neususs om kapitalismeteori og totalitetsteori:
'Imperialismeanalyserne fra venstrefløjen, udenfor de
kommu-
nistiske partier, var i mange år indskrænket til
analysn af
udbytningsforholdet mellem udviklingslande og kapitalistis-
ke metropoler. Kun ud fra dette synspunkt ansås de økonomis-
ke relationer på verdensmarkedet at være af en vis
relevans.
Selv i analyserne foretaget af Mandel ..., dukker problemet
om konkurrencen mellem de kapitalistiske lande og dennes mu-
lige udvidelse til politisk konflikt først op, efter at
det
allerede var formuleret i den borgerlige litteratur'.
Det er først efter Servan-Schreiber værk om 'den
amerikanske ud-
fordring, (år 1969), at E.Mandel inddrager interimperialistiske
konflikter. ( |129| r 197O).
(Neususs 1976: Imperialismen og det kapitalistiske v.m. S. 8-9).
----
Vurdering af C.Neususs afvisning af neomarxismen:
----
Jeg er enig med C.Neususs i at neomarxismen ikke udleder sin
verdensopfattelse ud fra kapitalens logik og jeg mener at årsa-
gen til dette må søges i at neomarxismen er en legitimations-
ideologi for de 'nationale' befrielsesbevægelser, som ynder
at
kalde sig marxister og socialister, selvom deres socialisme-
opfattelse efter min mening ikke er 'marxistisk'.
----
Neomarxismen om den kapitalistiske samfundsformation:
----
----
Neomarxismen og afhængighedsteorien:
Afhængighedsteorien blev først formuleret som en
kritik af
moderniseringsteoriens optimistiske forventninger til muligheden
af en industrialisering af den 3.verden.
(Andersen, Knud et al 1979: Afhængighedsteori. Side 1O9f).
Afhængighedsteorien fremhævede blandt andet at det
imperialis-
tiske center blokerede for en industriel udvikling i periferien
ved hjælp af told på færdigvarer.
----
----
A.G.Franks 'metropol-satellit' model:
----
A.G.Franks bygger på P.Barans neomarxistiske teori,
som mener
at monopolkapitalismen har erstattet værdilovsbestemmelserne.
(Andersen, Knud et al 1979: Afhængighedsteori. Side 135).
A.G.Franks model går ud på at nogle få kapitalistiske
metropoler
opnår et 'økonomisk overskud', som reelt tilhører
satellitterne.
(Frank, A.G. 197Oa: The development of underdevelopment. Side
5
i Rhodes, Robert ed.: Imperialism and underdevelopment).
Det er A.G.Franks tese at de forskellige landes konkrete udvik-
ling indenfor det imperialistiske verdenssystem, kun kan for-
stås, hvis udviklingen ses i forlængelse af kolonialismens
hi-
storie, idet kolonialismen underudviklede den 3.verden og skabte
et internationalt magtsystem som fastholder denne underudvik-
ling.
(Frank 197Oa: The development of underdevelopment. Side 7-9).
A.G.Frank afviser visse historiematerialisters opfattelse
af at
der er feudalistiske reminiscenser i f.eks. Brazilien:
'Thus, even this case would seem to conform the hypothesis
that the growth og the latifundium and its feudal-seeming
conditions of servitude in Latin America has always been
and still is the commercial responce to increased demand
and that it does not represent the transfer or survival
of alien institutions that have remained beyond the reach
of capitalist development'.
(Frank, A.G. 1969: Capitalism and the myth of feudalism in Bra-
zilian agriculture. I Capitalism and underdevelopment in Latin
America. N.Y. MRP. Her Frank 197Oa side 15, n.1O).
Det må her være afgørende at studere i
hvilket omfang landbru-
get er blevet industrialiseret, frem for om det leverer varer
til et 'eksternt' kapitalistisk marked, jævnfør
kritikken af
A.G.Franks kapitalisme-begreb.
Jeg mener at A.G.Frank har ret i at den etablerede samfunds-
videnskab ikke har beskæftiget sig med kolonialismens afvikling
af forædlingsprocessen i den 3.verden.
----
Kritik af A.G.Franks 'metropol-satellit' model:
----
A.G.Frank er blevet kritiseret for en manglende bestemmelse af
kapitalismen ud fra produktionsmådebegrebet.
E.Laclau mener at A.G.Franks begreb om den kapitalistiske
produktionsmåde er for 'bredt', idet det inkluderer alle
former for markeder, hvor profitten ikke tilegnes af de umiddel-
bare producenter.
(Andersen, Knud et al 1979: Afhængighedsteori. Side 137).
(Se også dominationsteorien).
A.G.Franks har senere inddraget produktionsmåde-teoretikernes
kritik i sin teori, Bl.a. G.Arrighi og S.Amin, men han erkender
selv at hans teorigrundlag er uafklaret.
(Frank, A.G. 1978: World accumulation, 1492-1789. Side 14-15).
----
Vurdering af A.G.Franks 'metropol-satellit' model:
----
A.G.Franks upræsise produktionsmåde-definition gør
det vanske-
ligere at udnytte hans empiriske arbejde om overgangen fra feu-
dalisme til kapitalisme og forholdet mellem metropol og sattelit
til en forbedring af den videnskabelige socialismes begreber.
----
Mod en marxistisk enheds-hegemoniteori om kapitalismen:
----
----
Syntebestræbelser mellem historisk materialisme og kapitallogik:
----
----
Syntebestræbelser med udgangspunkt i den historisk materialisme:
----
J.Martinussen udvikler sin videnskabsteoretiske position, som
grundlag for en analyse af den pakistanske stat, som et eksempel
på en statsmagt i den imperialistiske periferi.
(Se også mit afsnit om statsteori, H.afs.G).
J.Martinussen forsøger i sin undersøgelse 'materialistisk
stats-
teori', at integrere strukturmarxismen og kapitallogiken, ved
at
indbygge kapitallogikkens rekonstruktion af kritikken af den
politiske økonomi i Althusser's rekonstruktion af den
historiske
materialisme.
(J.Martinussen 1976: Marxistisk statsteori. Side 146).
Idet J.Martinussen mener, 'at de to metodekonceptioner gensidigt
supplerer hinanden'.
(J.Martinussen 1976: Marxistisk statsteori. Side 3O).
J.Martinussen bruger A.Lundkvist's kapitallogik som grundlag.
(J.Martinussen 1976: Marxistisk statsteori. Side 12 og 2O).
----
J.Martinussen opridser fire metodologiske grundprincipper:
1: Erkendelsesteori: Det reelles primat over tanken.
2: Totalperspektiv: Relatering til den samfundsmæssige
totalitet.
3: Historiespektiv: Relatering til historiske epoker.
4: Relatering af ikke-materielle fænomener til deres materielle
eksistensbetingelser.
(J.Martinussen 1976: Marxistisk statsteori. Side 19).
----
J.Martinussen's opridsning af den kapitallogiske statsteori:
En kort gennemgang af de forskellige retninger.
(J.Martinussen 1976: Marxistisk statsteori. Side 114-131).
----
Kapitallogisk kritik af J.Martinussen:
----
Bryderup og Nielsen mener ikke at J.Martinussen's integrations-
bestræbelser af kapitalistisk statsteori lykkedes.
Bryderup og Nielsen konkluderer om Martinussen:
'kun at karakterisere som et dårligt definitionskatelog
- det
bidrager således heller ikke til nogen indholdsbestemmelse
omkring staten - bogen indeholder ingen statsteori'.
(Bryderup, I.M. og S.C.Nielsen: U.å: Nogle kritiske bemærkninger
til J.Martinussen. Bidrag nr.6, 2.årg. Side 12O).
----
Som det fremgår af I.M.Bryderup og S.C Nielsen's afvisning
af
J.Martinussen's teori, er der langt igen til en integration af
den videnskabelige socialismes retninger mod en enhedsvidenskab.
Det er stadigvæk nødvendigt at vælge 'en'
retning.
----
----
Syntebestræbelser med udgangspunkt fra kapitallogikken:
----
Kapitallogikerne H.Horstbøll og P.Weigelt mener ikke at
der kan
etableres et formbegreb for de førkapitalistiske samfundsformer,
istedet forslår de begrebet 'substistensmåder' som
et analytisk
begreb til studiet af disse samfund.
Jeg foretrækker at anvende begrebet prækapitalistiske
produk-
tionsmåder, hvor jeg så vil definere dem som produktionsmåder
uden en form-logik. (Se dominationsteori).
H.Horstbøll og P.Weigelt nævner Uffe Østergård
og N.H.Pedersen
som historieteoretiske repræsentanter for henholdsvis den
hi-
storiske materialisme og kapitallogikkens samfundsteorier.
De nævner muligheden af at inddrage den neoevolutionistiske
teoris, bl.a. E.R.Wolf, ansatser til en substistensmåde-teori,
som H.Horstbøll og P.Weigelt mener eventuelt kan kombineres
med
en teori om samkvemsformer.
(Horstbøll og Weigelt 1979: Det borgerlige samfund. Side
75-77.
I Den Jyske Historiker, nr. 16, side 43-78).
Ud fra dette opnåede teorigrundlag, skulle det så
blive muligt
at begribe den kapitalistiske produtionsmådes hegemoni
over de
prækapitalistiske 'substistensmåder' i en kapitalistisk
sam-
fundsformation.
----
----
Vurdering af marxistiske syntesebestræbelser om kapitalismen:
----
M.Harbsmeier mener at kapitallogikken forholder sig kritisk til
diskussionen mellem den historiske materialisme og neomarxismen,
'men uden at kunne byde på noget plausibelt alternativ'.
(Harbsmeier, M. 1979: Om undertrykkelse og kapitalisme. S. 18
og 4O note 7. I Den Jyske Historiker, nr. 16, side 13-42).
Jeg er enig med M.Harbsmeiers vurdering og jeg mener dermed
at den videnskabelige socialismes teoriudvikling må foregå
ved
fortsatte integrationsbesstræbelser mellem de forskellige
marx-
istiske teoriretninger med inddragelse at øvrige teorier,
bl.a.
den neoevolutionistiske samfundsvidenskab.
42.Afs.: Min hypotese om den kapitalistiske samfundsformation:
U.afs.A: Indledende hypotese om den kapitalistiske formation:
U.afs.B: Historistisk analyse af den kapitalistiske formation:
U.afs.C: Determination i den kapitalistiske samfundsformation:
U.afs.D: Domination i den kapitalistiske samfundsformation:
U.afs.E: Hegemoni i den kapitalistiske samfundsformation:
U.afs.F: Totalitetsteori om den kapitalistiske formation:
U.afs.G: Historieteori om den kapitalistiske formation:
U.afs.H: Model af den kapitalistiske samfundsformation:
Klasser, nationale fraktioner og udviklingsfaser.
----
U.afs.A: Indledende hypotese om den kapitalistiske formation:
----
Det er min generelle intension i studiet af 'det moderne' sam-
fund, at formulere en analysemodel ud fra produktionsmåde-
begrebet.
Der er min indledende hypotese at det 'moderne samfund' er
hegemonieret af den kapitalistiske produktionsmåde.
Formulering af en model af den kapitalistiske samfundsformation,
ud fra produktionsmåde-begrebet giver følgende karakteristik:
Den kapitalistiske samfundsformation er defineret ved den
kapitalistiske produktionsmådes hegemoni over -og sammenfletning
med de prækapitalistiske og eventuelle postkapitalistiske
pro-
duktionsmåder, hvis teoretiske status endnu ikke er afklaret.
(Jævnfør produktionsmåde-kontroversen. Se
dominationsteori).
Kapitalismen og prækapitalismen, som center og periferi:
Den videnskabelige socialismes teoretikere har især været
uenige
om hvordan man skulle forstå de prækapitalistiske
samfundsfor-
holds integrering i den kapitalistiske samfundsformation.
Jeg har i de tidligere historieteoretiske dele skitseret for-
skellige typer af prækapitalistiske produktionsmåder,
(eller
reproduktionsmåder), og det er nu min hypotese, at den
særegne
konkrete udvikling vi idag oplever i den 3.verdens forskellige
lande, kun kan forstås ved en inddragelse af disse landes
respektive typer af prækapitalistiske produktionsforhold.
Jeg mener at denne problematik er blevet mest systematisk
behandlet af den historiematerialistiske tradition.
(F.eks. J.Taylor og de franske strukturmarxister).
Den kapitallogiske tradition har ikke uddybet sin teoretiske
bestemmelse af prækapitalistiske produktionsforhold, med
sy-
stematiske konkrete studier.
Men det er klart at efterhånden som den kapitalistiske
subsu-
mering og burger-king kulturen skrider frem, bliver den kapital-
logiske teoris stærke side stadig mere relevant.
(Tiden arbejder for kapitallogikken, i denne problematik).
Kapitalismen og post-kapitalismen:
Eksisterer der en objektiv social bevægelse i den kapitalistiske
samfundsformation, som er bærer af socialismen?-
I denne opgave vil jeg gå ud fra at den videnskabelige
socialisme
har ret i at 'industri-arbejderklassen', (her bredt defineret),
er en objektiv bærer af socialistiske produktionsforhold.
Jeg mener ikke at den videnskabelige socialisme er kommet
til
klarhed om hvordan denne 'arbejderklasse' skal defineres og
lokaliseres.
Jeg mener især at problematikken om en samlet klasseanalyse
af
arbejderne i kapitalismens center og periferi har været
under-
prioriteret. (Mildt sagt).
Det er derfor min intension at indlede en klasseanalyse af den
kapitalistiske samfundsformation, som ikke er fikseret på
social-
grupper i enkelte lande, nationer, centeret eller periferien,
men en analyse som netop tager højde for den internationale
arbejdsdelings efterhånden (og på tide) opnåede
globale omfang.
I forbindelse med min dominationsteoretiske problemformulering
om produktionsforholdene i det genuine industrisamfunds, er
jeg særligt interesseret i det høj-industrialiserede
kapitalis-
tiske center, men da centeret eventuelt tilegner sig en betyde-
lig merværdi fra periferien, (som neomarxismen hævder),
vil
det være nødvendigt at afklare denne problematik
før man i
studiet af center-kapitalismen kan abstrahere fra periferien.
Hvis man kan abstrahere fra periferiens betydning for centeret
kan man forvente at en gennem-industrialiseret verdenskapitalis-
tisk samfundsformation vil have nogenlunde de samme produktions-
forhold, som i det nuværende center.
Hvis man ikke kan abstrahere fra periferiens betydning for
centeret, kan det økonomiske grundlag for arbejder-aristokratiet
i vesten smuldre og dermed grundlaget for den revisionistiske
reformisme.
----
U.afs.B: Historistisk analyse af den kapitalistiske formation:
Formulering af en 'historistisk' analysemodel for en 'kapitalis-
tisk samfundsformation' og modellens forventede resultater.
Determinationsteori, dominationsteori og totalitetsteori.
----
U.afs.C: Determination i den kapitalistiske samfundsformation:
Den kapitalistiske samfundsformations hegemoni over den feuda-
listiske -og eventuelle kommunistiske produktionsmåde medfører
at determinationsteorien for disse produktionsmåder indgår
i
et specielt sammenkædningssystem:
Den teknografiske faktor udgøres af manuelt landbrug og
indu-
stri, som svarer til opdelingen i periferi og center.
Den demografiske faktor er præget af en stor befolkningsvækst
i periferien og en stagnation i centeret.
Den økografiske faktor er præget af den enorme produktivitet
i
centeret.
Den politiske faktor er præget af borgerlige demokratioer
i
centeret og mere eller mindre autoritære regimer i periferien.
Den kulturelle faktor er præget af 'modernismen' i centeret
og
periferiens traditionalistiske kulturer.
De traditionalistiske kulturer blokerer for en industriel
ud-
vikling, idet de dels ikke er gearet til investering og dels
fordi de er imod en begrænsning af befolkningstilvæksten,
som
praktisk taget spiser det merprodukt op, som kunne have været
anvendt til produktive investeringer. (Undtagen Kina).
Den ideologiske faktor er præget af den moderne individualis-
tiske mennesketype i centeret og de traditionelle religiøst-
kollektivistiske ideologier i periferien.
----
U.afs.D: Domination i den kapitalistiske samfundsformation:
----
Den kapitalistisk produktionsmådes sameksistens med andre
pro-
duktionsmåder i en samfundsformation kan opdeles i to typer.
1: Den historiske kombinationstype:
Den ene type er kapitalismens evolutionære udvikling fra
feudalismen og den kommunistiske produktionsmådes eventuelle
evolutionære fremvækst fra kapitalismen.
(Den er denne kombinationstype jeg er interesseret i her).
2: Den socialetnologiske kombinationstype:
Den anden kombinations-type er kapitalismens subsummering af
diverse forskellige prækapitalistiske produktionsmåde-typer,
som den støder på under den imperialistiske ekspansion.
F.eks. bondesamfundene i den 3.verden.
(Denne problematik vil jeg behandle i min hegemoniteori).
Ad.1: Den historiske kombinationstype:
Den historiske kombinationstype kan yderligere opdeles i
to typer, nemlig den kapitalistiske produktionsmådes sub-
sumering af henholdsvis præ-kapitalistiske -og eventuelle
post-kapitalistiske produktionsmåder, som vil falde sammen
med hhv. kapitalismens historiske fremvækst og afvikling.
----
Allerede i Marx levetid, var der tanker fremme om at produktiv-
krafterne var så udviklede, at 'tiden' var moden til socialisme.
Tiden har imidlertid vist at produktivkræfterne udviklingsgrad
endnu ikke har kunnet føre frem til socialismen.
K.Popper mener af marxismen dermed er blevet falsificeret,
men
jeg mener ikke det centrale problem er om socialismen er blevet
indført, men om det er rigtigt at industri-proletariatet
(bredt
defineret) har en objektiv interesse i socialismen eller ej.
U.afs.E: Hegemoni i den kapitalistiske samfundsformation:
Den konkrete sammenfletning af produktionsmåderne.
Socialklasser, hegemoni og domination i kapitalismen:
Den sociale klasse-struktur i den kapitalistiske samfundsfor-
mation, som en kombination af flere produktionsmåder:
(Inspireret ud fra E.O.Wright's model).
Den kapitalistiske samfundsformation:
Produktionsmåde: Feudalistisk-: - Kapitalistisk-:
- ?Kommunisme?:
Overklasser: Godsejere....... Borgerskab......
Middelstand: Småborgerskab... Intelligentsia..
Underklasser: Bønder.......... Proletariat.....
Teknik: ........ Landbrug-------- Industri-----------------------
----
De sociale klasser i den kapitalistiske samfundsformation:
----
De sociale klasser i kapitalismens center og periferi:
Under integrationen af produktionsmåderne vokser der nye
typer
af klasse-'fraktioner' frem, f.eks. 'komprador-borgerskabet og
'arbejder-aristokratiet':
----
Godsejerne i den kapitalistiske samfundsformation:
----
Godsejerne er kendetegnet ved at være store jordejere.
Godsejerne i periferien og den kapitalistiske ekspansion:
Godsejerne får under kapitalismen mulighed for at udskifte
bøn-
derne med et industrialiseret produktionsapparat.
F.eks. traktorer og mejetærskere.
Dermed overgår godsejerne til at være industri-kapitalister.
Industrialiseringen af landbruget får dermed stor betydning
for tilgangen af arbejdskraft til byerne, som reelt bliver
oversvømmet med billig arbejdskraft
----
Småborgerskebet i den kapitalistiske samfundsformation:
----
Det traditionelle småborgerskab i periferien bliver udkonkur-
reret af industri-kapitalen. (Som det skete i centeret).
Der opstår eventuelt et moderne småborgerskab, som
er defineret
ved ejendom over en del af et industrialiseret produktionsappa-
rat, som f.eks. agrar-småborgerskabet i Danmark.
----
Bønderne i den kapitalistiske samfundsformation:
----
Bønderne drives gennem industrialiseringen til byerne.
Industriarbejdernes løn vil afhænge af befolkningspresset
fra
landbruget.
----
Borgerskabet i den kapitalistiske samfundsformation:
----
Borgerskabet er defineret ved at leve af at købe arbejdskraft.
Gennem borgerskabets kolonialisme og imperialisme etableres
'komprador'-borgerskaber, som forvalter kapitalens interesser
i
de erobrede områder, som regel gennem et diktatursystem.
Den kapitalistiske produktionsmådes udviklingsfaser medfører
en
sameksistens af et 'markeds' - og et 'monopol'-kapitalistisk
borgerskab.
----
Intelligentsiaen i den kapitalistiske samfundsformation:
----
Intelligentsiaen er defineret ved at besidde ejendom i form af
viden.
Samlebåndets indførelse medfører at kapitalen
får behov for en
social gruppe til 'management'. (H.Bravermann 1978).
Den teknologisk-videnskabelige revolution medfører
at behovet
for akademikere og lignende bliver enormt, især i centeret.
Samfundets gennemsnitlige uddannelsesniveau stiger stadig, det
vil derfor være en relativ stadig længere uddannelse,
der skal
til for at man har en 'viden' i et omfang, der har karakter af
en særlig ejendom. Intelligentsiaen er en voksende socialgruppe.
Konkret vil jeg regne med at intelligentsiaen består af
universitetsuddannede og højere forvaltnings - og handels
uddan-
nede.
----
Proletariatet i den kapitalistiske samfundsformation:
----
Industri-proletariatet er defineret ved dem som er nødt
til
at sælge deres arbejdskraft til en ejer af en industrivirksom-
hed eller en til denne knyttet administrationsvirksomhed m.m.
Gennem imperialismens subsumering af periferien får borger-
skabet mulighed for at betale proletariatet i centeret en re-
lativt højere løn, hvilke evt. skaber et arbejderaristokrati.
(Ifølge afhængighedsteorien. Se bl.a. H.W.Edwards
1978).
Hegemoniteori om kapitalismen og post-kapitalismen:
I de seneste årtier er man begyndt at investere i computer-
teknologi, som vil være en forberedelse for en post-industriel
produktionsmåde. Denne enorme værdi-akkumulation
sker under
de kapitalistiske produktionsforholds hegemoni og betyder en
yderligere potentiel forringelse af proletariatets situation,
idet deres arbejdskraft simpelthen overflødiggøres
af en ud-
vikling frem mod fuldautomatiske fabrikker.
U.afs.F: Totalitetsteori om den kapitalistiske formation:
Forholdet mellem de kapitalistiske samfundsformationer.
Totalitetsteori og kapitalistisk faseudvikling:
Den 1.- og 2.verdenskrig har integreret verden i stadig større
samfundsformationer, men hele verden er endnu ikke samlet i en
stor samfundsformation, som bygger på en samlet arbejdsdeling.
Den videnskabelige socialisme har efter min mening undervurderet
karakteren -og betydningen af samfundsformationernes rivalise-
ring.
Verdens fortsatte opdeling i rivaliserende samfundsformationer
har medført enorme investeringer i våbenteknologi
og atomtek-
nologi.
Det er først med østblokkens opløsning
at man kan øjne den kon-
krete fremvækst af den verdenskapitalistiske samfundsformation,
som hver generation af videnskabelige socialister har erklæret
som noget der var realiseret allerede i deres generation, lige
siden Marx selv. Så man skal passe på med at være
'for hurtig'.
F.eks. er verden idag, måske ved at blive opdelt i en
'Europæisk' -og en Japansk-amerikansk samfundsformaton.
----
U.afs.H: Model af den kapitalistiske samfundsformation:
----
I de næste tre hovedafsnit vil jeg skitsere den kapitalistiske
samfundsformations sociale klasser, nationale fraktioner og
udviklingsfaser med henblik på at indlede det empiriske
grund-
lag der er nødvendigt for en konkret bestemmelse af staten
i
den kapitalistiske samfundsformation.
(Da jeg ikke har færdiggjort disse tre forstudier, vil
jeg
ikke uddybe den rene statsteoretiske problematik her).
Det er min hypotese at staten i den kapitalistiske samfunds-
formation er i færd med at udvikle sig til en 'center-stat',
hvor centeret udgør en samlet 'overklasse' i forhold til
fol-
kemasserne i periferien og den 3.verden.
Jeg er ikke enig med afhængighedsteoretikerne og neomarxisterne
i at denne center-stat allerede er realiseret.
43.Afs.: Socialstrukturanalyse af kapitalismen:
----
----
Indholdsfortegnelse:
----
U.afs.A: Indledning om kapitalismens socialstruktur:
Er kapitalismen et antagonistisk klassesamfund?-.
----
U.afs.B: Forskellige socialstruktur-teorier om kapitalismen:
Stratifikationsteori og klasseteori om kapitalismen.
----
U.afs.C: Socialstruktur-analytisk hypotese om kapitalismen:
Overklasser og underklasser i centeret og periferien.
----
----
U.afs.D: Overklasserne i den kapitalistiske samfundsformation:
Type 1: Godsejere og jordejere.
Type 2: Borgerskabet.
----
U.afs.E: Afgrænsning mellem overklasser og mellemlag:
Type 1: Godsejere og småborgerskab.
Type 2: Borgerskab og intelligensia.
----
U.afs.F: Mellemlagene i den kapitalistiske samfundsformation:
Type 1: Småborgerskabet.
Type 2: Intelligentsiaen.
----
U.afs.G: Afgrænsning mellem mellemlag og underklasser:
N.Poulantzas og E.O.Wright om 'småborgerskabet'.
----
U.afs.H: Underklasserne i den kapitalistiske samfundsformation:
Type 1: Bønder (landarbejdere) og håndværkere.
Type 2: Industriproletariatet.
----
U.afs.I: En socialstrukturanalytisk model af kapitalismen:
Samfundsudvikling og politiske klasse-alliancer.
----
U.afs.J: Vurdering af kapitalismens socialstruktur:
Økonomisk grundlag og politisk interessedannelse.
----
----
U.afs.A: Indledning om kapitalismens socialstruktur:
Det er socialstrukturanalysens opgave at lokalisere årsagerne
til de forskellige politiske målsætninger i samfundet.
Jeg mener at det væsentligste socialstrukturanalytiske
problem
om den aktuelle kapitalistiske samfundsformation er at udvide
'klasseanalysen' fra kun at omhandle enkelt-'nationer' til at
omfatte hele det kapitalistiske verdenssystem, det vil sige
at både kapitalismens center og periferi må nødvendigvis
ind-
drages i analysen.
Socialstrukturanalysen skal integrere det kapitalistiske center
og den kapitalistiske periferi, men jeg vil prioritere en ana-
lyse af centerets sociale klasser, da jeg mener det er her man
eventuelt kan finde kimen til en ny samfundstype.
Social polarisering eller integration?-.
Hovedforskellen mellem den videnskabelige socialisme -og
liberalisme er spørgsmålet om der finder en polariserings
-eller
integrerings-proces sted mellem det kapitalistiske samfunds
'socialgrupper'. Til løsningen af denne problematik har
defini-
tionen af de sociale mellemlags politiske interessedannelse fået
en central betydning.
I denne opgave vil jeg forudsætte at borgerskabet er libera-
listisk og arbejderklassen socialistisk, problemet bliver der-
efter at bestemme de sociale mellemlag politiske interessedan-
nelse. Dernæst om de sociale mellemlags andel i samfundet
er
voksende.
----
Middelstandens vækst.:
Et væsentligt diskussionsemne mellem de sociologiske retninger
er hvordan man skal karakterisere den nye socialgruppe af
lavere funktionæres placering i samfundsstrukturen.
('White collar').
----
Klassifikationskriterier:
Økonomisk grundlag og politisk interessedannelse.
Lokalisering af socialgrupper, som er bærere af bestemte
sociale
systemer. (Især af liberalisme og socialisme).
U.afs.C: Socialstrukturanalytisk hypotese om kapitalismen:
----
----
Da arbejdsdelingen er en samfundsformations basis, kan man ikke
adskille kapitalismens center og periferi i en klasseanalyse.
Efter min mening er de fleste klasseanalyser alt for fikseret
på at foretage en analyse af enten centeret eller periferien,
eller måske endda kun af en enkelt 'nation'.
Det er kun den neomarxistiske klasseanalyse som har givet
en
stor prioritering til problematikken om hvilke konsekvenser
relationen mellem kapitalismens center og perifer har for de
sociale klassers position i det verdenskapitalistiske system.
Jeg er ikke enig med den neomarxistiske udlægning af
marxismen
og dens opfattelse af verdenssituationen, men jeg mener at dens
konkrete studier af den kapitalistiske samfundsformations klas-
ser, peger på en reel udviklingsproces, hvor 'arbejderklassen'
i det imperialistiske center er i færd med at opnå
en position
som socialt mellemlag i det samlede system.
Det var denne udviklingsproces som Lenin pegede på i
hans teori
om at centerborgerskabet var i stand til at tilegne sig profit
fra periferien, hvoraf en del kunne anvendes til at 'pacificere'
center-proletariatet i form af 'bestikkelse', hvilke dannede
den materielle basis for arbejderaristokratiet og den social-
demokratiske politiske strategi.
Man kan dermed dele de marxistiske klasseanalyser op i to
mo-
deller, en model som opfatter center-arbejderklassen som en
underklasse af antagonistisk karakter og en model som opfatter
den som et aspirerende socialt mellemlag i det samlede system.
-----------------------------------------------------------
Model I: Arbejderklassen som en antagonistisk underklasse:
Skematisk model over den kapitalistisk samfundsformation, hvor
center-industriproletariat klassificeres som en social under-
klasse i den verdens-kapitalistiske samfundsformation.
----
Kapitalistisk samfundsformation:
Præ-industriel Industri-baserede
arbejdsdeling: socialgrupper:
Semi-feudalistisk Kapitalistisk produktionsmåde
produktionsmåde: i centeret:
Sociale
klasser:
------------------------------------------------------------
Center-borgerskab:
Overklasser: Godsejere og
større jordejere. Periferiborgerskab:
------------------------------------------------------------
Center-intelligensiaen.
Mellemlag: Jordejere. Det moderne småborgerskab.
Traditionelt småborgerskab i centeret.
------------------------------------------------------------
Center-industriproletariat:
Periferi-småborgerskab:
Underklasser:
Periferi-industriproletariat:
Landarbejdere:
Pjalteproletariatet.
------------------------------------------------------------
Model II: Arbejderklassen som en reformistisk middelstand:
----
Skematisk model over den kapitalistisk samfundsformation, hvor
center-industriproletariat klassificeret som et socialt mellem-
lag i den kapitalistiske samfundsformation.
Funktionalismen, revisionismen -og neomarxismen er enige om
denne 'fremtrædelsesform'.
----
Kapitalistisk samfundsformation:
Præ-industriel Industri-baserede
arbejdsdeling: sociale grupper:
Semi-feudalistisk Kapitalistisk produktionsmåde
produktionsmåde: i centeret:
Klasser:
------------------------------------------------------------
Center-borgerskab.
Overklasser: Godsejere og
periferi-jordejere. Periferi-borgerskab.
------------------------------------------------------------
Center-intelligensiaen.
Periferi-intelligensiaen.
Mellemlag: Jordejere. Det moderne småborgerskab.
Traditionelt center-småborgerskab.
Center-industriproletariat.
------------------------------------------------------------
Periferi-småborgerskabet.
Underklasser:
Periferi-industriproletariat.
Landarbejdere.
Pjalteproletariatet.
------------------------------------------------------------
----
I de følgende afsnit er det min intension at indlede en
klas-
seanalyse, som kan afklare hvilke af de to angivne modeller,
som er rigtig.
En sådan klasseanalyse er især svær at foretage
fordi den
skal positionere de sociale klasser i både centeret og
perife-
rien, som på trods af den efterhånden verdensopspændende
arbejdsdeling stadigvæk eksisterer indenfor formelt selvstændige
nationer.
----
C.Neususs afviste den neomarxistiske opfattelse som overfladisk
og center-arbejderklassens manglende solidaritet med den tredje
verden som beklagelig, men jeg mener at de to teoriretninger
har fat i noget rigtig, men ud fra 'hver sin ende' af proces-
cen mellem teori og empiri:
C.Neususs har det rigtige teoretiske udgangspunkt, men en ind-
ledende revolutionsromantisk verdensopfattelse.
Neomarxismen har en realistisk verdensopfattelse som udgangs-
punkt, men en uholdbar revidering af marxismen som teori.
----
Min indledende hypotese:
Ud fra en foreløbig iagttagelse af arbejderne i kapitalismens
center og periferi, er det mit spontane indtryk, at der er tale
om en 'klasseforskel', som bl.a. markeres af grænsen mellem
centeret og periferien.
Set ud fra periferi-arbejdernes synspunkt er centerarbejderne
højst priviligerede og de står i kø i millionvis
for at blive
lukket ind i 'vestens himmel'.
Set fra center-arbejdernes synspunkt udgør periferi- arbejderne
en trussel mod deres beskæftigelse, både gennem udflytningen
af fabrikker til periferien og ved deres immigration til cente-
ret. Jævnfør f.eks. racisme-debatten.
U.afs.D: Overklasserne i den kapitalistiske samfundsformation:
Indledning om overklasserne i kapitalismen:
Man må udvide den generelle definition af borgerskabet
med en
teori, som gør det muligt at begribe magt-forskellen mellem
imperialismens center og periferi.
Da center-periferi strukturen opstod før den kapitalistiske
produktionsmådes etablering, kan den naturligvis ikke forkla-
res ud fra kapitalens logik, men kapitalens logik vil være
af-
gørende for om strukturen bliver reproduceret eller udjævnet.
I min del om dominationsteori har jeg karakteriseret den
kapitalistiske produktionsmåde som et samfund hvor borger-
skabet er den eneste 'overklasse'. (Se 5.Del).
Da jeg især er interesseret i de sociale mellemlag og
problema-
tikken om 'arbejderaristokratiet', vil jeg ikke komme nærmere
ind på overklasserne i den kapitalistiske samfundsformation.
----
----
Prioritering af center-borgerskabet:
Center-borgerskabet's hegemoni over center-proletariatet.
Center-borgerskabet's hegemoni over 'den 3.verden'.
----
Center-borgerskabet's hegemoni over periferiens 'overklasser',
dvs. periferi-borgerskabet og plantage-ejerne.
(h.u. komprador-borgerskabet).
(Jævnfør næste hovedafsnit om center-periferi
strukturen).
----
----
Teorier om overklasserne i kapitalismen:
----
Jeg har valgt følgende prioritering af de forskellige
teoretiske
bestemmelser af 'overklasserne' i den kapitalistiske samfunds-
formation:
1: Den videnskabelige socialisme.
2: Den historiske materialisme.
3: Erik Olin Wright.
----
----
3: Erik Olin Wright's bestemmelse af center-borgerskabet:
----
Erik Olin Wright's bestemmelse af center-borgerskabet drejer
sig
mest om en udgrænsning af 'managers' fra 'borgerskabet'.
(Wright, Erik Olin 1979: Class, crisis and the state. S. 41ff).
E.O.Wright kritiser Poulantzas for ikke at gøre ret meget
ud af
at definere borgerskabet ud fra politiske -og ideologiske kri-
terier.
(Wright, Erik Olin 1979: Class, crisis and the state. S. 43).
E.O.Wright mener at man kan karakterisere borgerskabet ved 'ow-
nership and possession'.(Både økonomisk og politisk
magt).
(Wright, Erik Olin 1979: Class, crisis and the state. S. 59).
E.O.Wright's definition af borgerskabet:
a: Kontrol over pengekapital, fysisk kapital og arbejdskraft.
b: Dem som er i familie med en gruppe 'a'-person.
c: Dem som er indehavere af politiske -og ideologiske positio-
ner, som har kontrol over statens politik.
(Wright, Erik Olin 1979: Class, crisis and the state. S. 97).
Jeg mener at dette er et udmærket teoretisk udgangspunkt,
idet
E.O.Wright inddrager både objektive -og subjektive faktorer
i
i sin definition af borgerskabet, hvorved marxismens traditio-
nelle 'økonomisme' bliver åbnet op.
----
----
U.afs.C: Hypotetisk model over overklasserne i kapitalismen.
----
Overklasserne i den kapitalistiske samfundsformation forventes
at bestå af fabriks-ejere m.m. i centeret og periferien,
samt
større plantage-ejere m.m. i den præ-industrialiserede
del af
periferien.
Center-borgerskabet i den kapitalistiske formation:
Center-borgerskabet har kunnet drage fordel af den militær-
politiske overlegenhed det arvede fra kolonitiden.
(Taylor 1981: From modernization to modes of production. S.187).
Center-borgerskabet er stadigvæk opdelt i en amerikansk-,
euro-
pæisk -og japansk 'nationalistisk' fraktion.
Da center-borgerskabet kontrollerer det højstudviklide
pro-
duktionsapparat, kan det godt tillade sig en vis international
liberalisme, hvor den højtudviklede teknik kan udkonkurrere
den
billige arbejdskraft i periferien.
Center-borgerskabet kræver naturligvis garantier for den
pri-
vate ejendomsret ved investeringer i den tredje verden.
----
----
U.afs.E: Periferi-borgerskabet i den kapitalistiske formation:
----
Periferi-borgerskabet er begrænset i sin liberalistiske
udfol-
delse af centerets toldmure på færdigvarer.
(Szymanski, A. 1981: The logic of imperialism. Side 338).
Internt i den 3.verden er periferi-borgerskabets konkurrenceevne
begrænset af den uudviklede infrastrutur.
----
----
U.afs.F: Periferi-godsejerne i den kapitalistiske formation:
----
J.Taylor mener at periferi-godsejerne har blokeret for en
kapitalistisk udvikling i Latinamerika ved at forhindre land-
reformer, som det nationale borgerskab har forsøgt at
gennem-
føre, på grund af godsejernes semifeudale interesser.
(Taylor 1981: From modernization to modes of production. S.221).
J.Taylor lægger stor vægt på den imperialistiske
penetrations
interesse i at adskille de direkte producenter fra produktions-
midlerne, men jeg mener ikke at det kan være i periferiborger-
skabets interesse i en situation med overbefolkning og enorme
slum-kvarterer omkring de industrielle centre i den 3.verden.
U.afs.E: Afgrænsning mellem overklasser og mellemlag:
Indledning om kapitalismens overklasser og mellemlag:
Den kapitalistiske samfundsformations overklasser består
af
center-borgerskabet, periferi-borgerskabet og periferi-gods-
ejerne. Disse tre klasser skal afgrænses fra sm |130|
borgerskabet
og intelligensiaen.
Jeg vil prioritere afgrænsningen mellem center-borgerskabet,
center-intelligensiaen og center-småborgerskabet, idet
jeg er
mest interesseret i industriens indflydelse på samfundet.
----
----
Afgrænsningsteorier om overklasser og mellemlag:
----
Den videnskabelig socialismes afgrænsningsmodel:
Overklasserne tilegner sig et merprodukt, mens mellemlagene
hverken tilegner sig -eller afgiver et merprodukt.
----
U.afs.C: Hypotese om grænsen mellem om overklasser og mellemlag:
----
Afgrænsningsmodellen må i en konkret analyse tage
højde for
klasse-fraktionernes placering i hhv. center og periferi, da
det
giver dem en forskelligt politisk styrke. Men i første
omgang
vil jeg nøjes med en general afgrænsning efter følgende
model:
Kapitalistisk samfundsformation:
Periferi-center: Landbrugsstade og industristade:
Overklasser: ... Godsejere: ....... Borgerskab.
Mellemlag: ..... Småborgerskab: ... Intelligentsia.
----
U.afs.D: Afgrænsning mellem godsejerne og småborgerskabet:
----
I centeret er en afgrænsning mellem godsejerne og småborger-
skabet kun af historisk interesse.
I periferien er denne afgrænsning derimod vigtig, idet
det
traditionelle landbrug stadigvæk er udbredt her.
(Stavenhagen 1974: De sociale klasserna i jordbruk...: S. 68-71)
----
Centeret og afgrænsning mellem godsejerne og småborgerskabet:
Imperialismen sætter nogle rammer for relationen mellem
gods-
ejerne og småborgerskabet i den kapitalistiske periferi.
Disse rammer er både af økonomisk og politisk-kulturelt
art,
f.eks. anvendes menneskerettighedsproblematikken.
----
Det er mit indtryk at periferi-småborgerskabet lever økonomisk
på linje med center-proletariatet, så det bliver
et spørgsmål
om periferi-borgerskabet i det hele taget er en middelstand
i den verdenskapitalistiske samfundsformation.
----
----
U.afs.E: Afgrænsning mellem borgerskabet og småborgerskabet:
----
Borgerskabet er defineret som folk som ejer produktionsmidler
i et omfang, som medfører at de ikke selv behøver
at deltage i
produktionen, mens sm |130| borgerskabets virksomhed ikke er
større
end at de nødvendigvis selv må deltage i produktionen.
Det er naturligvis forskelligt fra virksomhed til virksomhed,
hvor mange arbejdere der skal være ansat før kapitalejeren
ikke
selv behøver at deltage i arbejdet.
Er småborgerskabet en hoved-klasse?
N.Poulantzas bestemmer småborgerskabet, som en distinkt
klasse:
N.Poulantzas: 'her finns en avgørende skillnad, som ær
en klass-
græns: småbourgeoisin ær inte en bourgeoisi
som er mindre æn
andre, det er helt enkelt inte någen bourgeoisi, eftersom
den åtminstone i huvudsak inte utnyttjar lønarbete'.
Poulantzas mener at kapitalismens monopolistiske udvikling
medfører en eliminering af det traditionelle småborgerskab.
(Poulantzas 1977: Den moderne kapitalismens klass...: s.1O8).
(Om de sociale mellemlags's proletarisering, som et resultat
den
kapitalistiske monopoliseringsproces, se '7.Afs.').
(Carchedi 1977: On the economic identification of ...: Side 96).
Borgerskabet og det traditionelle småborgerskabet:
Det traditionelle småborgerskabet bliver elimineret af
den indu-
strielle -og kapitalistiske udvikling.
Borgerskabet og det moderne småborgerskabet:
Det moderne småborgerskabet kan godt vinde frem under kapitalis-
men f.eks. i form af 'underkontrakter'.
----
----
U.afs.F: Afgrænsning mellem borgerskabet og intelligensiaen:
Center-borgerskabet og center-intelligensiaen.
----
Efterhånden som arbejdsdelingen er blevet udviklet har
borger-
skabet ansat en management-gruppe til at lede og fordele arbej-
det. Det kan være svært at bestemme denne gruppes
klassekarakter
fordi den både modtager løn og repræsenterer
borgerskabets magt
til at lede og fordele arbejdet.
Som regel vil lønnen dog være stor, for at sikre
denne gruppes
loyalitet med borgerskabet, hvilke muliggør at managementgruppen
har råd til at investere og dermed avancere til selv at
blive
borgerskab, måske over flere generationer. (Jævnfør
Bourdieu).
Det er dog de færreste akademikere som modtager en løn
af denne
størrelsesorden.
Monopoliseringen og de sociale mellemlag:
Værdien af akademikernes viden svarer til værdien
af småbor-
skabets ejendom over materielle værdier, men den kapitalis-
tiske monopoliseringsproces medfører at management-gruppen
(intelligentsiaen) vokser, i modsætning til det traditionelle
småborgerskab, som bliver udkonkurreret og proletariseret.
(Se også 'U.afs.G' om afgrænsning mellem mellemlag
og u-klasser)
Carchedi mener at 'den nye middelklasse' udgør det mest
debat-
terede afgrænsningsproblem.
(Carchedi 1977: On the economic identification of ...: Side 98).
----
E.O.Wright's afgrænsning mellem borgerskab og intelligensia:
E.O.Wright kritiserer Poulantzas' for at placere 'managers' som
en del af borgerskabet. I stedet for foreslår Wright at
karakterisere 'managers' som en 'modsigelsesfuld klasse':
'While it is clear that an agent whose control is so atte-
nuated that he/she merely executes decisions made from above
should be excluded from the bourgeoisie'.
(Wright, Erik Olin 1979: Class, crisis and the state. S.61).
Jeg er enig med E.O.Wright's afgrænsningsmodel, hvormed
vi kan
gå over til næste afsnit om de sociale mellemlag.
(U.afs.F).
U.afs.F: Mellemlagene i den kapitalistiske samfundsformation:
Småborgerskabet og intelligentsiaen.
Indledning om de sociale mellemlag i kapitalismen:
Social polariserings-hypotese eller integrationshypotese:
Jeg er især interesseret i to problemkomplekser omkring
de
sociale mellemlag i den kapitalistiske samfundsformation:
1: Medfører de sociale mellemlags vækst i centeret,
at cente-
ret er ved at udvikle sig til et koncensussamfund, som den
funktionalistiske, revisionistiske og neomarxistiske
sociologi hævder?-
2: Er center-arbejderklassen i færd med at udvikle sig
til en
social middelstand i den kapitalistiske samfundsformation?-
Et væsentligt diskussionsemne mellem de sociologiske retninger
er om socialgruppen af funktionærer tilhører arbejderklassen
eller de sociale mellemlag. ('White collar').
De sociologiske retninger som definerer funktionærerne
som
middelstand anvender denne gruppes vækst, som argumentation
for
at kapitalismen er blevet et stort 'middelklassesamfund'.
I næste afsnit vil jeg argumentere for at gruppen af funktio-
nærer tilhører 'arbejderklassen', derfor er denne
gruppe ikke
inddraget i dette afsnit. (Se U.afs.G om afgrænsning).
I min generelle problemformulering stillede jeg spørgsmålet
om
hvorvidt center-arbejderklassen er i færd med at udvikle
sig
til en middelstand i den verdenskapitalistiske samfundsforma-
tion, men indtil videre vil jeg klassificere denne klasse som
en underklasse. (Se U.afs.H om underklasserne i kapitalismen).
----
----
Teorier om de sociale mellemlag under kapitalismen:
----
Jeg har valgt at prioritere E.O.Wright's teori, men da denne
bygger på Poulantzas' teori, vil jeg gennemgå denne
først.
----
N.Poulantzas bestemmelse af småborgerskabet:
----
N.Poulantzas bestemmer småborgerskabet, som en distinkt
klasse.
(Poulantzas 1977: Den moderne kapitalismens klass...: s.1O8).
(Jævnfør mit citat i U.afs.E).
Poulantzas' negative karakteristik af småborgerskabet:
Småborgerskabet tilhører hverken borgerskabet eller
arbejder-
klassen, men indgår i en polariseringsproblematik.
(Poulantzas 1977: Den moderne kapitalismens klass...: s.165).
---
N.Poulantzas deler småborgerskabet op i to fraktioner:
1: Det traditionelle (gamle) småborgerskab.
Det traditionelle småborgerskab er baseret på håndværk.
2: Det moderne (nye) småborgerskab.
Det nye småborgerskab er et produkt af kapitalismen.
(Poulantzas 1977: Den moderne kapitalismens klass...: s.169).
Det er sidstnævnte definition som E.O.Wright kritiserer
for
ikke at skelne mellem 'småborgerskab og intelligensia'.
Vurdering af Poulantzas' definition af småborgerskabet:
Jeg er enig med Poulantzas' opdeling af småborskabet i
en tra-
ditionel -og en moderne gruppe, men jeg er enig med E.O.Wrights
kritik af N.Poulantzas, som jeg herefter vil skitsere.
----
----
E.O.Wright's teori om de sociale mellemlag:
----
E.O.Wright's bestemmelse af småborgerskabet:
----
Småborgerskabet tilhører hverken borgerskabet eller
arbejder-
klassen, men indgår i en polariseringsproblematik.
(Wright, E. Olin 1979: Class, crisis and the state. S. 62).
Her er E.O.Wright enig med N.Poulantzas, men Wright opfinder
begrebet 'contradictory class location' til at karakterisere
Poulantzas' polariseringsproblematik.
E.O.Wright er siden begyndt på en kritik af dette begreb,
men
jeg mener at det er værd at holde fast ved, så længe
man ar-
bejder indenfor en marxistisk begrebsramme.
(Wright, Erik Olin ed. 1989: The debate on classes. Side 4).
----
E.O.Wright's bestemmelse af småborgerskabet og intelligentsiaen:
----
E.O.Wright afviser at den del af Poulantzas 'småborgerskab',
som er et produkt af kapitalismen, kan karakteriseres som
'småborgerskab', idet den sammenblander ejendom over produk-
tionsmidler med ejendom over viden.
----
E.O.Wright's bestemmelse af intelligentsiaen:
----
'Mental labour' består af 'professionals, technicians and
mana-
gers'.
(Wright, E. Olin 1979: Class, crisis and the state. S. 54).
Kort sagt består intelligentsiaen af akademikere.
E.O.Wright fremhæver overfor Poulantzas at åndsarbejde
godt kan
opfattes som produktivt, hvis det koordinerer en produktion.
(Wright, E. Olin 1979: Class, crisis and the state. S. 36).
E.O.Wright refererer til Roemers teori om at de uddannede
har
en interesse i at begrænse tilgangen til deres fag, for
at
holde lønnen oppe. (Closure-teori).
(Wright, Erik Olin ed. 1989: The debate on classes. Side 12).
Hermed er vi inde på næste afsnits problemfelt
om afgrænsning
mellem de sociale mellemlag og underklasserne. (U.afs.G).
----
Konklusion om E.O.Wright's definition af småborgerskabet:
----
Jeg er enig med E.O.Wright's kritik af N.Poulantzas' karak-
teristik af de nye mellemlag som 'småborgerskab' og vil
i det
følgende anvende betegnelsen intelligentsiaen om denne
gruppe.
----
----
Hypotetisk model over kapitalismens sociale mellemlag:
----
De sociale mellemlag kan deles i tre autonome fraktioner:
1: Traditionelt småborgerskab, som er baseret på
ikke-industri.
2: Moderne småborgerskab, som ejer en del, som indgår
i en
industriel arbejdsdeling.
3: Intelligentsiaen, som lever af at sælge viden.
Når der tales om en deklassering af småborgerskabet,
vil det
som regel være det traditionelle småborgerskab, som
der hentydes
til.
Intelligentsiaen i den kapitalistiske formation:
Udover småborgerskabet findes der en anden type af mellemlag
i
den kapitalistiske samfundsformation, nemlig intelligentsiaen.
N.Poulantzas, G.Carchedi og E.O.Wright er især uenige om
en af-
grænsning af intelligentsiaen, i forhold til overklassen,
dvs.
at de er uenige om hvorvidt intelligensiaen er en del af borger-
skabet, eller er et autonomt socialt mellemlag.
Jeg er mere interesseret i en afgrænsning af intelligensiaen
'nedadtil', idet center-arbejderklassen eventuelt har opnået
et
uddannelsesstade, som gør den til en social middelstand
i den
spirende verdenskapitalistiske samfundsformation.
Indtil videre har jeg dog rubriceret centerarbejderklassen
som
en underklasse, men jeg mener at studiet af hvad der for tiden
betragtes som intelligentsiaen, kan anvendes til en forståelse
af om 'det brede folk' i centeret er i færd med at etablere
sig som en 'closure'-gruppering i den samlede formation.
----
Den videnskabelige socialismes teori om intelligentsiaen:
----
G.Carchedi kritiserer A.Swingewoods karakteristik af intelli-
gensiaen, for ikke at bestemme denne ud fra produktionsfor-
holdene og J.Urry's definition for ikke at definere åndeligt
arbejde som produktivt.
(Carchedi 1977: On the economic identification...: Side 3O-32).
(Urry 1973: Towards a structural theory of the middle classe.
Acta Sociologica, 16, 175-187).
T.Johnson bygger sin teori om de sociale mellemlag på
Carchedi's
kategorier om 'collective labourer and global capital' til at
indentificere 'the professions' specielle klasse-lokalisation.
(Johnson, T. 1977: The professions in the class structure.
I: Scase,R. ed. 1977: Industrial society...: S. 1O9, n.1O).
Johnson kritiserer især Oppenheimer 1973 og Friedson
1973 og
karakteriser deres analyser for at bygge på M.Weber:
Oppenheimer mener 'the professions' er udsat for en proletarise-
ring, som er resultatet af en stigende underkastelse under
'bureaucratic authority', som igen bliver betragtet som indbyg-
get i rationaliseringstendenserne i stordrift. Derfor tilegner
'the professionel' sig efterhånden 'collectivist class
attitu-
des'.
For E.Friedson gør det modsatte sig gældende, autoritetsstruktu-
ren i det post-industrielle samfund vil blive domineret af
'professionels', af institutionaliseret ekspertise, frem for
management:
'Professionels are resistant to the rationalising
consequences of large scale bureaucratic authority'.
(Johnson, T. 1977: The professions in the class structure.
I: Scase, R. ed. 1977: Industrial society...: side 93-11O).
Dvs. at Friedson mener at intelligentsiaen vil modsætte
sig
at være 'borgerskabets auroritære management redskab'.
Marxistisk kritik af den weberianske teori om intelligentsiaen:
T.Johnson kritiserer både Oppenheimer og Friedson for ikke
at
forstå, at der er en central dualisme involveret, når
viden er
organiseret som arbejde.
Denne dualisme er 'an instance' af den centrale dualisme, som
karakteriserer kapitalismen generalt.
Det er kun Marxismen (ikke Weberianismen) som er i stand til
at
opdage denne underliggende dualisme med rødder i produktions-
forholdene.
(Johnson 1977a. Her: Abercrombie and Urry 1984: Capital, labour
and the middle classes. Side 75).
Jeg stiller mig tvivlende til denne opfattelse af Max Webers
samfundsvidenskab, men hvis det er Webers opfattelse, er jeg
enig med Johnsons' kritik af Weber.
----
N.Abercrombie og J. Urry's kritik af T.Johnson:
N.Abercrombie og J. Urry giver T.Johnson ret i, at der er en
dualisme involveret når viden er organiseret som arbejde.
Derimod er de uenige i, at denne dualisme er knyttet specielt
til kapitalistiske produktionsforhold.
----
Jamous and Peloille om læge-standen som eksempel:
Om hvordan kliniske læger i Frankrig forsøgte at
forhindre tabet
af deres monopol på produktionen af medicinsk viden.
.
Jamous og Peloille om måling at videregivelse af teknisk
viden:
'Indetermination (I) og Technicality (T)'.
'The I/T ratio expresses the possibility of transmitting by
way of apprenticeship, the mastery of intellectual or material
instruments used to achieve a given result. This makes it pos-
sible to appreciate the limits of this transmissiblity, i.e.
the part played in the production process by 'means' that can
be mastered and communicated in the form of rules (T), in
proportion to 'means' that escape rules and, at given histori-
cal moment are atributed to virtualities of producers (I)'.
(Jamous and Peloille 197O, s. 112.
Her: Abercrombie and Urry 1984: Capital, labour...: S. 76).
P.Bourdieu om intelligentsiaen:
P.Bourdieu udvikler 'clusure'-teorie, ved at demonstrere at:
'economic, social and cultural assets are mutually
convertible and reconvertible in such a way that a persons
total resources increase'.
(Bourdieu et al 1973: Les strategies de reconversion...:
Her: Scott 1979: Corporations, classes and capitalism. S. 1O9).
P.Bourdieu periodicerer management-lagets position i det kapita-
listiske samfund i to faser, hvor de ansættes af henholdvis
familie-firmaer og formal-organiserede virksomheder:
P.Bourdieu om managers:
'The family enterprice run at least partially by its pro-
prietors can overlook formal criteria in its recruitment
of its leaders...'.
'The tendential transformation of individual possessory
holdings within power systems renders inoperative the means
by which the enterprice can asure the managerial personnel
endowed with the characteristics, and notably class habi-
tus, required. It is as if possession of an educational
title, and particulary a diploma from a Grande Ecole,
which tends to become a nessesary (though not sufficient)
condition of access to positions of economic power, con-
stitutes, lige the possession of a property title in
another stage of the system, a sort of syncretic index
guaranteeing possession of most of the properties and
qualities with which the leaders of the large integrated
firms must be endowed in order to occupy positions of
power in the apparatus of the enterprice'.
(Bourdieu et al 1973: Les strategies de reconversion...: S. 66.
Her: Scott 1979: Corporations, classes and capitalism. S. 131).
Denne udvikling af managements-lagets sociale status anvendes
at weberianske sociologer til at påvise en afvikling af
kapi-
talismens klassesystem, men dette afvises af P.Bourdieu.
P.Bourdieu om 'manager-lagets' nye status og klasseteori:
'But this is only to restore them in another form, at the
level of the class, through the intermediary of the better
hidden mechanisms of social statistics which are capable,
such is the logic of probality, of conferring on the class
in its totality the properties which it refuses to its
various elements taken separately'.
(Bourdieu et al 1973: Les strategies de reconversion...: S. 83.
Her: Scott 1979: Corporations, classes and capitalism. S. 131).
P.Bourdieu anvender Durkheims begreber om en udvikling fra
me-
kanisk solidaritet til organisk solidaritet til at karakterisere
denne udvikling i management-lagets sociale organisation.
(J.Scott 1979: Corporations, classes and capitalism. S. 13O).
Konklusionen på P.Bourdieu's teori er at uddannelsesvæsenet
er
blevet et centralt system for overklassen mulighed for at re-
producere sig selv.
'Wealth can be converted into cultural assets'.
(Bourdieu and Passeron 1977: Society and culture. S. 8O. Her:
Scott 1979: Corporations, classes and capitalism. S. 131-132).
Betydningen af denne kulturelle arv er formodentlig større
i
lande med elite-universiteter mm., end i f.eks. Danmark
Bourdieu anvender begrebet 'kulturel kapital' om intelligentsia-
ens viden, mens Scott anvender begrebet 'culturel asset'.
U.afs.G: Afgrænsning mellem sociale mellemlag og underklasser:
Indledning om afgrænsning af mellemlag og underklasser:
Tilhører den voksende gruppe af funktionærer
'arbejderklassen'?
Eller udgør denne socialgruppe et arbejderaristokrati,
som reelt
er en social middelstand i den kapitalistiske samfundsformation?
Jeg vil prioritere afgrænsningen mellem center-arbejderklassen
og intelligentsiaen.
Det afgørende kriterium for den videnskabelige socialismes
teori er en bestemmelse af hvem, som har en objektiv interesse
i socialismen.
Teorier om mellemlag og underklasser:
Den videnskabelige socialisme definerer underklasserne, ved
at
underklasserne afgiver et merprodukt, mens mellemlagene hverken
tilegner sig -eller afgiver et merprodukt.
(Wright, Erik Olin ed. 1989: The debate on classes. Side 12).
Økonomi og afgrænsningen af mellemlag og underklasser:
Produktivt -og uproduktivt arbejde som afgrænsningskriterium:
N.Poulantzas' afgrænsnings-teori:
N.Poulantzas anvender begreberne produktivt -og uproduktivt
arbejde som afgrænsningskriterium mellem arbejderklassen
og det
'nye småborgerskab'. Poulantzas definerer produktivt arbejde
som
arbejde der skaber materiel velstand.
Poulantzas nævner som et empirisk eksempel på hans
teori
'handels-arbejdere'.
N.Poulantzas: 'The commercial worker...adds to the capitalist's
income by helping him to reduce the cost of realizing surplus-
value, inasmush as he performs partly unpaid labour'.
(Her: Wright 1979: Class, crisis and the state. Side 36).
E.O.Wright's afgrænsnings-teori:
E.O.Wright kritiserer Poulantzas' definition for at være
for
snæver i forhold til den konventionelle marxistiske definition.
Poulantzas' 'snævre' definition medfører at alle
ikke produktive
proletarer skal ekskluderes fra proletariatets rækker.
(Wright, E. Olin 1979: Class, crisis and the state. Side 35).
H.Bravermann mener at kontorfunktionærenes arbejde er
blevet
systematiseret i en grad, så det minder om fabriksarbejde.
(H.Bravermann 1978: Arbejde og monopolkapital. Side 34).
Jeg er enig med E.O.Wright og H.Bravermann i at både arbejdere
og funktionærer tilhører industri-proletariatet.
----
Politik og afgrænsningen af mellemlag og underklasser:
----
Poulantzas afgrænsning af intelligentsia og arbejderklasse:
'Within the process of material production, supervisory labour
is unquestionably productive because of its role in coordi-
nating and integrating the production process. But within the
social division of labour, supervisory activity represents
the political domination of capital over the working class'.
(Her: Wright 1979: Class, crisis and the state. Side 36).
Jeg mener at E.O.Wrights begreb om en 'contradictory class
location' er udmærket til at beskrive denne situation.
Jeg vil klassificere folk som udfører en overvågnings-aktivitet
som et social mellemlag.
----
Ideolgi og afgrænsningen af mellemlag og underklasser:
----
Arbejdsdelingen mellem intellektuelt -og manuelt arbejde er ud-
tryk for en ideologisk undertrykkelse af arbejderklassen, som
bliver holdt uden for 'viden' om produktionsprocessen.
(Poulantzas. Her: Wright 1979: Class,crisis and the state. S.38)
Intelligentsiaen besidder netop dennne viden, som er en form
for ejendom, som dermed adskiller den fra de besiddelsesløse.
Hypotetisk afgrænsning mellem middelstanden og underklasserne:
Periferi-center: Landbrugssamfund: ... Industrisamfund:
Socialgruppe:
Mellemlag: Småborgerskab: ...... Intelligentsia.
Underklasser: Landarbejdere: ...... Industri-proletariat.
Afgrænsnings-kriterium:
En afgrænsning af underklasserne fra de sociale mellemlag,
kan
ikke foretages ud fra social status, indkomst -og formuestør-
relse alene, som især positivisterne mener, men skal også
ind-
drage arbejdets karakter, idet denne har betydning for bevidst-
hedsdannelsen.
Det er derfor nødvendigt med to afgrænsningskriterier,
nemlig
et for henholdvis de præ-industrielle og industrielle grupper.
Definition af begrebet arbejderaristokrati:
Jeg vil anvende begrebet arbejderaristokrati om center-arbej-
derne i det tilfælde at det kan påvises at de ikke
bliver øko-
misk udbyttede og derfor udgør en social middelstand i
den
samlede kapitalistiske samfundsformation.
----
Afgrænsning mellem småborgerskabet og proletariatet:
----
Det traditionelle småborgerskabet og intelligensiaen.
Poulantzas mener at kapitalismens monopolistiske udvikling
medfører en eliminering af det traditionelle småborgerskab.
(Poulantzas 1977: Den moderne kapitalismens klass...: s. 1O8).
(Om de sociale mellemlags's proletarisering, som et resultat
af
den kapitalistiske monopoliseringsproces, se 'U.afs.H').
(Carchedi 1977: On the economic identification of ...: Side 96).
Afgrænsningen mellem småborgerskabet og proletariatet
skal der-
for forstås i et dynamisk sammenhæng, som knytter
socialstruk-
turanalysen sammen med en fase-terori for kapitalismens udvik-
ling. (Om faseteori, se H.afs.F).
----
Intelligentsiaen og proletariatet:
I modsætning til småborgerskabet, bliver intelligentsiaen,
som
et socialt mellemlag ikke truet af proletarisering, på
grund af
den kapitalistiske monopoliseringsproces, men intelligentsiaens
status trues eventuelt af en stadig bedre uddannelse af prole-
tariatet i centeret.
I Danmark er det ikke den økonomiske arv-, men den
kulturelle
arv, som er afgørende for hvem der får en akademisk
uddannelse.
Carchedi mener at 'den nye middelklasse' udgør det mest
debat-
terede afgrænsningsproblem.
(Carchedi 1977: On the economic identification of ...: Side 98).
E.O.Wright's afgrænsningsteori:
E.O.Wright kritiserer Poulantzas' for at placere 'managers' som
en del af borgerskabet. I stedet for foreslår Wright at
karakterisere 'managers' som en 'modsigelsesfuld klasse':
'While it is clear that an agent whose control is so atte-
nuated that he/she merely executes decisions made from above
should be excluded from the bourgeoisie'.
(Wright, Erik Olin 1979: Class, crisis and the state. S. 61).
----
Center-proletariatet og periferi-proletariatet:
----
E.O.Wright vælger bevidst ikke at inddrage forholdet mellem
center-proletariatet og periferi-proletariatet i sit studie af
center-proletariatet.
(Wright, Erik Olin 1979: Class, crisis and the state).
H.Bravermann afviser at der er opstået en 'ny' arbejderklasse,
som er bedre uddannet.
(H.Bravermann 1978: Arbejde og monopolkapital. Side 26).
Men H.Bravermann relaterer ikke denne problematik til center-
periferi relationen.
Jan Holst og R.Rasmussen konstaterer at der er en stor forskel
på center -og periferi-arbejdernes lønninger.
f.eks. er timelønnen i Danmark 52 kr. og i Hong Kong 8
kr.
(J.Holst og Rasmussen 198O: Offerlam eller beskyttet...: S. 8).
Selvom man ikke kan konkludere noget om hvorvidt center-arbej-
derne udgør et arbejder-aristokrati ud fra indkomstforskelle,
kan de dog bruges som en vis indikation på status-forskellen.
Ifølge neomarxisten H.M.Edwards udgør center-arbejderklassen
et arbejder-aristokrati, hvilke han mener er hovedårsagen
til
det revisionistiske socialdemokratis succes i centeret.
(Edwards 1978: Labor aristocracy, mass base of social democracy).
Edwards mener dermed at der forekommer en 'inner contradiction
in the international working class'.
(Edwards 1978: Labor aristocracy, mass base of S.D. Side 118).
H.M.Edwards fastholder samtidigt at center-arbejderne stadig-
væk er bærere af en socialistisk 'revolution', på
trods af
deres relativt priviligerede status.
(Edwards 1978: Labor aristocracy, mass base of S.D. Side 118).
H.M.Edwards empiriske studie går ud på at dokumentere
center-
arbejdernes politiske interesse i en revolution, men jeg mener
ikke at der er noget sammenhæng mellem hans teori og empiri.
Jeg mener at neomarxismen er god til at fastholde problematik-
ken om relationen mellem center -og periferi-arbejdere, men
jeg mener samtidigt at den overfører en maoistisk revolutions-
opfattelse til at være en brugbar taktik for center-arbejderne,
hvilke jeg vil afvise som revolutions-romantik.
----
U.afs.G: Teoretisk afgrænsningsmodel af underklasserne:
----
Grænsen mellem 'det sociale mellemlag og underklassen'
er et
spørgsmål om indkomst -og formue-størrelse,
men dette kriterium
må udbygges med et kriterium om den industrielle udviklingsgrad
før det bliver muligt at skelne mellem forskellige typer
af
sociale mellemlag og underklasser.
Afgrænsning mellem småborgerskabet og proletariatet:
Småborgerskabet ejer fysiske produktionsmidler i et omfang
som
gør at det kan klare sig uden at sælge sin arbejdskraft.
F.eks. gårdejere, håndværksmestre eller købmænd.
Afgrænsning mellem intelligensiaen og proletariatet:
Intelligensiaen ejer viden, som den kan sælge som en vare
der
har en værdi ud over den rent fysiske arbejdskraft.
F.eks. akademikere.
Afgrænsning mellem center-arbejdere og periferi-arbejdere:
Denne problematik er uafklaret.
----
U.afs.H: Vurdering af afgrænsning af mellemlag og underklasser:
----
Jeg er enig med E.O.Wright i at gruppen af 'managers' er en spe-
ciel socialgruppe placeret mellem borgerskabet og proletariatet.
(Se U.afs.F om mellemlagene).
Jeg mener ikke kriteriet om 'produktivt' arbejde har betydning
for om en person tilhører mellemlagene eller en underklasse,
men jeg mener at Poulantzas har i at det er de produktive
arbejdere, som 'har været' mest aktive i kampen for socialisme.
U.afs.I: Konklusion om afgrænsning af mellemlag og underklasser:
----
Jeg er ikke nået frem til en konklusion om hvorvidt center-
'arbejderklassen' kan afgrænses som en social middelstand
i den
samlede kapitalistiske samfundsformation, men jeg vil indtil
videre klassificere den som en underklasse.
47. afsnit er udvidet i en anden fil, se side 267.
U.afs.H: Underklasserne i den kapitalistiske samfundsformation:
. Bønderne og arbejderklassen.
U.afs.A: Indledning og problemformulering.
----
Prioritering af center-proletariatet.
----
----
U.afs.B: Teorier:
----
Historisk materialisme.
----
----
Litteratur:
----
Carchedi, G. 1977: On the economic identification of social
. classes. London.
Hollist, W.L. and J.N.Rosenau 1981: World System Structure.
Lukacs, G. 197O: Historia och klassmedvetande.
Poulantzas, N. 1977: Den moderne kapitalismens klass-struktur.
. Zenit., Avesta. (Original udg. 1974).
Poulantzas, N. 1981: Om klasser. Grus arbejdstekster. |129|
rhus.
Poulantzas, N. 1981-82: Politisk magt og sociale klasser. Bd.1-2
Stavenhagen, R. 1974: De sociale klasserna i jordbrukssamhællet.
Szymanski, A.1981: The logic of imperialism. New York.
Taylor, John G. 1981: From modernization to modes of production.
Wright, Erik Olin 1979: Class, crisis and the state. London.
Wright, Erik Olin ed. 1989: The debate on classes. London.
----
N.Poulantzas bestemmer småborgerskabet, som en distinkt
klasse.
(Poulantzas 1977: Den moderne kapitalismens klass...: s.1O8).
Industri-proletariatet i den kapitalistiske formation:
----
----
Den strukturmarxistiske definition af industri-proletariatet:
----
N.Poulantzas' bestemmelse af industri-proletariatet:
Arbejderklassen er lønmodtagere, men ikke alle lønmodtagere
til-
hører arbejderklassen, idet denne kun inkluderer de lønmodtagere
som udfører det produktive arbejde.
Poulantzas' definition af det produktive arbejde:
Det produktive arbejde afhænger ikke af arbejdets nytte.
Et ar-
bejde med samme indhold kan være både produktivt
og uproduktivt.
(Poulantzas 1977: Den moderne kapitalismens klass..: s.169-17O).
Poulantzas udelukker dermed f.eks. kontorfunktionærer fra
arbejderklassen og får dermed en meger snæver definition
af
denne.
-----------------
----
G.Carchedi's identifikation af proletariatet:
Arbejderklassen er den ene af den kapitalistiske produktions-
mådes to basale klasser.
(Carchedi, G. 1977: On the economic identification...: Side 52).
Carchedi's identificerer proletariatet ved fire karakteristika:
1: Alle som er udbyttet eller økonomisk undertrykt.
2: Dem som ikke ejer produktionsmidler.
3: Dem som udfører den kollektive arbejder's funktioner.
4a: Lønnet efter arbejdskraftens markedsværdi.
4b: Er lønnet af en kapitalist.
4c: Ikke får andel i merproduktet.
(Carchedi, G. 1977: On the economic identification...: Side 5).
Jeg mener at Carchedi's identifikation af proletariatet må
være 'dækkende'.
----
Erik O. Wright's udvikling af Poulantzas' arbejder-definition:
----
Erik O. Wright kritiserer Poulantzas definition af 'arbejder-
klassen' for at være for snæver. Wright forkaster
Poulantzas'
kriterie om opdeling mellem manuelt -og intellektuelt arbejde,
mens kriteriet om overvågningsarbejde beholdes.
(Erik Olin 1979: Class, crisis and the state. Side 53-58).
Jeg er enig med E.O.Wright i at Poulantzas' definition af
ar-
bejderklassen er for snæver, men man skal nok være
opmærksom
på af f.eks. kontorfunktionærer ikke opfatter det
kapitalistiske
system på helt samme måde som de 'produktive' arbejdere.
Det er klart at arbejdere kan defineres generelt, men jeg
savner
en bestemmelse af forholdet mellem center -og industriarbejdere
i den historiematerialistiske tradition, det virker som om at
arbejdernes internationale solidaritet betragtes som en selv-
følge.
Periferi-proletariatet generalt:
J.Taylor's analyse af periferi-proletariatet:
J.Taylor opdeler det urbane-periferi-proletariatet i to
sektorer: A: Industriproduktions-, B: Småproduktions-sektor:
A1: Industri-periferi-proletariatet:
A2: Migrant-periferi-proletariatet:
B1: Håndværks-periferi-proletariatet:
B2: Semi-periferi-proletariatet:
--
A1: Industri-periferi-proletariatet:
En lille uddannet arbejdsstyrke, med permanent arbejde.
Er der et arbejder-aristokrati i periferien?
J.Taylor kritiserer S.Amin og G.Arrighi for at mene at arbejder-
ne i periferiens eksportsektor, udgør et arbejderaristokrati.
Taylor mener det er vigtigere at tage udgangspunkt i
producenternes forskellige placering i arbejdsdelingen.
(S.Amin og G.Arrighi i Rhodes ed. 197O. Her Taylor 1981, s.238).
S.Amin har sikkert ret i at industriarbejderne i periferien
ud-
gør en relativt priviligeret gruppe, men jeg vil give
Taylor
ret i hans kritik af Amin, idet Amins definition af 'arbejder-
deraristokrati' forekommer mig at være et produkt af hans
neo-
marxistiske imperialisme-opfattelse.
A2: Migrant-periferi-proletariatet:
Denne gruppe reproduceres i det 'lokale' produktionssystem.
(Taylor 1981: From modernization to modes of production. S.238).
---
B1: Håndværks-periferi-proletariatet:
Proletarer under småkapitalen:
Proletarisering af håndværksmestre og mindre købmænd
og
arbejdsløshed på grund af konkurrence fra industrisektoren.
Denne gruppe har en småborgerlig antikapitalistisk ideologi.
(Taylor 1981: From modernization to modes of production. S.239).
---
B2: Semi-periferi-proletariatet:
En modsigelsesfyldt masse centreret i storbyområder.
Støtter både højre -og venstreorienteret
populisme.
(Taylor 1981: From modernization to modes ...: S.239-240).
----
Agrar-periferi-proletariatet:
Metode: Landbrugssektoren:
J.Taylor mener at de sociale grupper i landbrugssektoren skal
analyseres ud fra omfanget af den kapitalistiske produktionsmå-
des indtrængen i den specielle formation, som man vil analysere.
Her kan man derfor ikke anvende en generel model.
(Taylor 1981: From modernization to modes ...: S.242-243).
Jeg mener at J.Taylors studie af underklasserne i periferien
er indledningen til en konstruktiv analyse af disse.
44.Afs.: Fraktions-strukturen i den kapitalistiske formation:
Indhold:
U.afs.A: Indledning om kapitalismens nationale fraktioner:
Den kapitalistiske formations center og periferi.
U.afs.B: Teorier og om kapitalismens nationale fraktioner:
Neomarxismen contra de øvrige marxistiske
retninger.
----
U.afs.C: Hypotese om kapitalismens nationale fraktioner:
Centeret etablerer sig som en samlet overklasse.
----
U.afs.D: Centeret i den kapitalistiske samfundsformation:
De center-inter-imperialistiske relationer. (2.vk.).
De center-intra-imperialistiske relationer.
----
U.afs.E: Periferien i den kapitalistiske samfundsformation:
De sub-imperialistiske relationer:
(Forholdet mellem periferi-nationerne).
----
U.afs.F: Center-periferi relationen i kapitalismen:
Den imperialistiske relation.
----
U.afs.G: Teori-model af kapitalismens nationale fraktioner:
Udviklingen af kapitalismens center og periferi.
----
U.afs.H: Den kapitalistiske samfundsformation og østblokken:
(Se også næste del om totalitetsteori,
57.Del).
----
U.afs.I: Vurdering af kapitalismens nationale fraktioner:
Internationalisering, kapitalisme og socialisme.
----
U.afs.J: Konklusion om kapitalismens nationale fraktioner:
Mod en ny økonomisk verdensorden.
----
----
U.afs.A: Indledning om kapitalismens nationale fraktioner:
----
I kapitalismens første faser sker der en rivalisering
mellem
forskellige kapitalistiske samfundsformationer, men efter den
2.
verdenskrig sker der en integrering af samfundsformationerne
i
retning mod en stor verdens-samfundsformation.
De tidligere samfundsformationer bliver reduceret til fraktio-
ner i en stor samfundsformation, især efter østblokkens
opløs-
ning i 1990'erne.
De samfundsformationer som blev erobret under kolonialismen har
fået formaliseret deres nationale selvstændighed,
men de er
blevet inddraget i den internationale arbejdsdeling og dermed
den 'verdenskapitalistiske samfundsformation'.
Man kan ikke tale om f.eks. den 'danske samfundsformation', idet
Danmark har været underlagt et internationalt system de
sidste
flere hundrede år.
(Se også næste del om totalitetsteori, 7.Del).
Udgør Vesteuropa, USA og Japan en stor samfundsformation?-
S.Amin har foreslået begrebet 'akkumulationsmodel' til
at ka-
rakterisere den integration af de kapitalistiske samfundsforma-
tioner, som vi oplever i slutningen af 1900-tallet.
Jeg vil prioritere perioden efter den 2.verdenskrig.
U.afs.D: Centeret i den kapitalistiske samfundsformation:
Om de inter -og intra-imperialistiske relationer.
----
----
U.afs.A: Indledning om det kapitalistiske center:
----
I perioden efter 2.verdenskrig udgør USA, Vesteuropa og
Japan
centeret i den kapitalistiske samfundsformation, med USA som
den
ledende magt, spørgsmålet er nu om USA vil bevare
sit overherre-
dømme eller om Vesteuropa og Japan vil frigøre
sig fra USA.
Problemfelt: Magtforskydninger mellem USA, Vesteuropa og Japan.
----
U.afs.B: Teorier om det kapitalistiske center:
----
Sørensen nævner to teser om den interimperialistiske
udvikling:
1: Superimperialisme-hypotesen: (Også kaldet ultraimperialisme):
Denne hypotese mener at centerlandene vil blive smeltet sam-
men til et stort verdens-imperialistisk center.
Denne tese hævdes af Nicolaus, Magdoff, Jalee og Krippendorf.
2: Tesen om den inter-imperialistiske rivalitet.
Denne tese hævdes af Lenin og Mandel.
N.Poulantzas inter-imperialisme-teori udgør en mellemposition.
(Sørensen, G. 198O: International politik og marxisme.
S. 1O7f).
Georg Sørensen er selv tilhænger af rivalitetstesen
(tese 2).
(Sørensen, G. 198O: International politik og marxisme.
S. 11O).
Jeg mener ikke at man kan sammenligne stormagternes rivalise-
ring frem til den 1. -og 2.verdenskrig med efterkrigstidens
rivalisering.
----
U.afs.C: Empiri om det kapitalistiske center:
----
Om USA's relative magttab:
Bruttonationalprodukt som målestok for magt-relationer:
I årene efter den 2. verdenskrig var USA's nationalprodukt
næs-
ten lige så stort som den øvrige verdens. I 1977
var USA's og
EF's produktion næsten lige store.
(Szymanski, A. 1981: The logic of imperialism. Side 492).
Direkt-investeringer som målestok for magt-relationer:
I begyndelsen af 197O'erne begynder USA's direktinvesteringer
i
de øvrige centerlande at falde i forhold til deres investeringer
i USA.
(Szymanski, A. 1981: The logic of imperialism. Side 5OO).
A.Szymanski mener at modsigelsen mellem center-landene kan
forventes at blive større.
(Szymanski, A. 1981: The logic of imperialism. Side 542).
Jeg vil ikke gennemgå A.Szymanski's statistiske materiale
her,
men det er min vurdering at det er holdbart.
Jeg mener ikke at en eventuel udjævning af center-landenes
magt, nødvendigvis vil medføre at modsigelsen mellem
dem vil
vokse, måske tværtimod.
----
C.Leucate mener at USA's hegemoni bliver reproduceret internt
i
de sekundære centre, men han forsøger ikke et statistisk
bevis.
(Leucate, C. 1976: Den interimperialistiske modsætning
i dag.
Tss. Oktober, nr.6, side 9-33. Side 11.
----
Om globalisering, rationalisering og domination:
R.Robertson afviser I.Wallersteins neomarxistiske teori, idet
R.Robertson mener at 'gemeinschaft-gesellschaft' problematikken
stadigvæk er relevant for studiet af verdenskapitalismen.
(Robertson 1993: Globaliseringens problem. Grus nr.42, s. 11).
U.afs.E: Periferien i den kapitalistiske samfundsformation:
Perioden efter den 2.verdenskrig.
Indledning om periferien i den kapitalistiske formation:
----
I min gennemgang af periferien i den kapitalistiske formation
er jeg især interesseret i, om der forkommer en udvikling,
som
efterhånden vil fremme centerets uafhængighed af
centeret?-
Kan man forvente et større samarbejde mellem de perifere
lande,
som vil kunne gøre dem mere uafhængige af centeret?
F.eks. de alliancefri landes bevægelse.
----
Teorier om den kapitalistiske periferi:
----
Med periferien i den kapitalistiske samfundsformation menes ge-
nerelt taget udviklingslandene i Latinamerika, Afrika og Asien,
som har en betydelig samhandel med centeret.(F.eks. minus Kina).
(Martinussen, J. red. 1976: Staten i periferere og postkoloniale
samfund. Politica 1976, nr. 2-3, side 1).
John Taylor har formuleret et 'hegemoniteoretisk' program
for
studiet af de såkaldte 'u-lande', som ud fra den historiske
ma-
terialismes produktionsmåde-definition, afviser moderniserings-
teorien (side 3-7O) og afhængighedsteorien (side 71-1OO).
(Taylor 1981: From modernization to modes of production. S. 1O1).
Min hypotese om den kapitalistiske periferi:
Det er min hypotese at de fleste 'tredje-verdens' lande indgår
som en periferi i den kapitalistiske samfundsformation.
Det betyder at selvom disse lande er 'formelt' selvstændige,
kan de ikke karakteriseres som selvstændige samfundsformatoner.
Om kapitalismens center og periferi og den tredje verden:
Den tredje verdens lande indgår i et afhængighedsforhold
til
det kapitalistiske center med forskellige grader af afhængighed,
med f.eks. Panama som et meget afhængigt land og Argentina
som
et mindre afhængigt land.
Selv et land som f.eks. Nordkorea, der befinder sig udenfor
selve det kapitalistiske system, kan tvinges af det verdens-
kapitalistiske system til at skrive under på at landet
ikke vil
udvikle atom-våben, hvorved landet ikke kan karakteriseres
som
en suveræn stat i den videnskabelige betydning af ordet
stat.
Kina er formodentlig det mest suveræne tredje-verdens land.
Om relationen mellem periferi-landene:
Selvom den tredje verdens ledere er interesseret i at frigøre
deres lande fra det imperialistiske center, f.eks. gennem de
alliancefri landes bevægelse, foregår der en intens
rivalisering
mellem den tredje verdens lande.
F.eks. krigen mellem Irak og Iran, forholdet mellem Vietnam og
Kina, Chile og Argentina med mere, samt omfattende etniske kon-
flikter.
----
Empiri om den kapitalistiske periferi:
----
Mod en ny international arbejdsdeling:
Periferiens infrastruktur er opbygget så den gavner eksport
af
råvarer til centeret, men i 1970'erne begyndte der en udvikling
hvor centeret begyndte at udlægge en del af sine arbejdskraft-
intensive industrier til periferien, som delkomponent-produktion.
(Holst, Jan og R.Rasmussen 1980: Offerlam eller beskyttet rekon-
valescent?. Århus Universitet. Side 2).
A.Szymanski mener at tendensen til at de rige lande bliver
rige-
re og de fattige lande fattigere blev vendt i begyndelsen af
1970'erne.
(Szymanski, A. 1981: The logic of imperialism. Side 319 og 335).
U-landenes vækst i eksporten har især været
indenfor områder med
høj arbejdskraft-intensitet og lette industrivarer, f.eks.
tøj.
(A.Szymanski 1981: The logic of imperialism. Side 324).
J.Taylor er enig med de forskere som har konstateret en højere
industriel vækstrate i periferien (ca.6%) end i centeret
(ca.5%),
men han understreger at det er nødvendigt at specificere
de sek-
torer hvor væksten sker, før man kan sige noget
om udviklingen af
det politiske styrkeforhold mellem centeret og periferien.
Der er Taylors pointe at den industrielle udvikling i periferien
øger dens afhængighed af centeret, fordi udviklingen
er begrænset
til nogle bestemte under-sektorer og ekskluderer andre sektorer.
(Taylor 1981: From modernization to modes of production. S. 54).
J.Taylor identificerer tre sektorer:
1: Import-substituerede industrier.
Herunder industri substitueres af centeret.
2: Periferi-center sammenknyttede industrier.
Herunder industri som udvinder periferiens råstoffer.
3: Samle-bånds industri.
Især industri som kontrolleres af multinationale selskaber.
(Taylor 1981: From modernization to modes of production. S. 54f).
Efter en gennemgang af den konkrete industrielle udvikling
i
periferien, konkluderer J.Taylor, at væksten især
har fundet sted
indenfor de tre sektorer han har identificeret.
J.Taylors konkluderer af de industrielle sektorer i periferien
kun udgør enklaver, som er bundet til centerets industri:
'These forms exist as dependent enclaves in the manufacturing
sektor, enclaves which are -at best- only marginally tied to
the rest of the sector, and unrelated to the reproductive
requirements of the domestic economy'. (Dvs. periferien).
(Taylor 1981: From modernization to modes of production. S. 59).
Ifølge J.Taylor har den industrielle udvikling i periferien
der-
med ikke haft nogen principiel betydning for en opbrydning af
den kapitalistiske samfundsformations strukturering i et center
og en periferi, som kapitalismen arvede fra koloni-tiden.
J.Taylor afviser dermed B.Warrens optimistiske vurdering af
periferi-industrialiseringens betydning for en aftrapning af
periferiens afhængighed af centeret.
J.Taylors konklusion svarer til A.Szymanski's, som også
mener at
den principielle drivkraft for økonomisk vækst og
industrialise-
ring i periferien, er kapital og teknologi leveret fra centeret.
(A.Szymanski 1981: The logic of imperialism. Side 332).
Den kulturelle faktor og periferiens industrialisering:
Jeg mener at den vigtigste interne forudsætning i periferien
og den 3.verden for en industrialisering, er disse landes evne
til at reducerer den enorme befolkningsvækst i nogle af
disse
lande. Her spiller den præ-kapitalistiske kulturelle arv
en
væsentlig rolle.
Den oprindelige industrialisering i Vesteuropa foregik 'ud
fra'
den asketiske protestantiske etik, Japan blev industrialiseret
indenfor en budhistisk asketisk filosofis rammer.
Ruslands, Kinas og Vietnams industrialisering blev og bliver
legitimeret af en asketisk marxistisk-leninistisk ideologi.
Latinamerika er præget af en katolsk ideologi, som bl.a.
mod-
sætter sig en styring af befolkningsudviklingen gennem
prevention
og abort.
I mellemøsten og Pakistan har muhamedanismen fået
en renæssance
i fundamentalistisk form.
I Iran blev den USA-venlige shah væltet og det leninistiske
parti
udkonkurreret af mullaherne.
I Ægypten, Pakistan og Algeriet er der ved at vokse stærke
anti-
imperialistiske kræfter frem, som truer med at vælte
de siddende
center-venlige regeringer.
De center-venlige regeringers forsøg på at få
kontrol med be-
folkningsvæksten i disse lande ser ud til at mislykkedes.
(Se bl.a. M. ul Haq 1976: The poverty curtien. New York).
Asien er den region uden for Europa og Nordamerika, som har
været
mest effektiv til at omstille sig til en industrialiserings-
kultur. (Især Sydkorea, Taiwan, Singapore og Hong Kong).
Orientalsk despoti og industrialisering:
Det har været en almindelig hypotese at den orientalsk-despotiske
tradition virkede blokerende for en industriel udvikling, men
U.Melotti peger på at den centralistiske organisations-tradition
også kan have en fremmende effekt på muligheden for
en industri-
alisering.
(U.Melotti 1981: Marx and the third world. London).
U.Melotti mener at han hermed gør op med en uni-lineær
marxistisk
historieopfattelse, men jeg mener ikke at Melotti har ret i sin
udlægning af den unilineære marxistiske historieoptattelse,
som
han nærmest ligestiller med moderniseringsteorien.
(Se U.Melotti 1981: Marx and the third world. London. Side 8f).
Jeg mener at U.Melottis påpegning af muligheden for
en speciel
industrialiseringspolitik for lande med denne centralistiske
organisations-kultur er yderst relavant, uanset om man vil
definere denne kultur som en speciel 'asiatisk produktionsmåde'
eller som en variant af den 'slaveri-baserede' produktionsmåde.
Vurdering af teori og empiri om kapitalismens periferi:
Den videnskabelige socialismes forskerere er enige om at der
rent faktisk forekommer en betydelig industriel udvikling i
periferien, men de er ikke enige om hvordan de skal vurdere
denne industrielle udviklings karakter og betydning for peri-
feriens mulighed for en selvstændiggørelse over
for centeret.
Jeg er derfor ikke i stand til at trække på et
afklaret stykke
samfundsvidenskabeligt arbejde i forhold til min generelle pro-
blemformulering om udviklingen af styrkeforholdet mellem cente-
ret og periferien.
Spørgsmålet om hvorvidt center-arbejdernes position
som
arbejderaristokrati bliver truet ved en politisk-økonomisk
selvstændiggørelse af periferien forbliver også
ubesvaret.
U.afs.F: Center-periferi relationen i kapitalismen:
Perioden efter den 2.verdenskrig.
----
Indledning om center-periferi relationen:
----
Problemformulering om center-periferi relationen:
1: Blokerer centeret for at periferien kan skabe økonomisk
vækst?
2: Bliver der overført værdi fra periferien til
centeret, som
bl.a. medfører muligheden for et center-arbejderaristokrati.
----
----
U.afs.B: Teorier om center-periferi relationen:
----
Den kapitalistiske samfundsformations center-periferi relation
var en historisk arv fra den absolutiskiske periode.
Moderniseringsteorien mener at det alene er op til den 3.verden
selv at organisere en industriel udvikling.
Afhængighedsteorien afviste moderniseringsteorien med henvisning
til at centeret blokerede for en industriel udvikling.
Centeret har indført toldregler som begrænser periferiens
eks-
port af færdigvarer og dermed hæmmer en industriel
udvikling i
periferien.
Periferien har lånt penge i centeret til renter som den
ikke kan
betale.
Den historiematerialistiske imperialismeteori kritiserer af-
hængighedsteorien for at lægge for at overdrive centerets
blo-
kering for en udvikling i periferien. F.eks. B.Warren.
----
U.afs.C: Bliver der overført værdi fra periferien
til centeret?
----
Værdioverførelser fra centeret til periferien:
Bl.a. gennem investeringer, bistand og øvr. værdioverførelser.
A.Szymanski mener at der bliver overført værdi fra
centeret til
periferien. (Med USA som eksempel). (Kritik af neomarxisterne).
(Szymanski, A. 1981: The logic of imperialism. Side 292 og 301).
Værdioverførelser fra periferien til centeret:
Den 'ulige handel' og værdioverførelser.
Indenfor handelen mener A.Szymanski at der overføres værdi
fra periferien til centeret, bortset fra olie-handelen.
(Szymanski, A. 1981: The logic of imperialism. Side 313).
A.Szymanski konkluderer at der alt i alt bliver overført
værdi
fra centeret til periferien fra 1973.
(Szymanski, A. 1981: The logic of imperialism. Side 315).
I denne opgave vil jeg ikke gennemgå de kvantitative
måleme-
toder, men blot gå ud fra at Szymanski har ret.
Hvis A.Szymanski har ret i sin vurdering af udviklingen i
værdi-
overførslen mellem center og periferi, vil man altså
kunne for-
udse en ophævelse af center-periferi strukturen i den ka-
pitalistiske samfundsformation.
----
Kan den dokumenterede industrielle udvikling i den 3.verden an-
vendes som argumentation for en stigende uafhængighed i
d.3.v.,
som Bill Warren mener?
B.Warrens kritik af afhængighedsteorien:
'Dependence as a concept becomes extremely tricky in an in-
creasingly integrated world economy'.
Gensidig afhængighed mellem center og periferi:
Bill Warren nævner at f.eks. USA også er 'afhængig'
af mellem-
østens olie og Algeriets naturgas.
(Warren 1973: Imperialism and capitalist industrialization. S.4)
Industrielle vækstrater i u-landene og i-landene.
B.Warrens produktionsstatistik til kritik af neomarxismen:
---------------------------------------------------------
World production of manufactures by continent 1937-59:
(Net values in $ billion at 1955 prices).
---------------------------------------------------------
1937: 1950: 1959:
Nordamerika: 50,5 97,8 133,2
Vesteuropa: 50,2 62,6 105,8
Oceanien: 1,8 3,1 5,2
Subtotal: 103 164 244
----
Latinamerika: 4,2 8,1 13,9
Asien: 6,9 6,3 18,6
H.u. Japan: 2,8 1,7 7,4
Afrika: O,5 1,6 2,8
----
Subtotal: 12 16 35
----
Total: 115 18O 279
---------------------------------------------------------
Her: Warren 1973: Imperialism and cap. industrialization. S.
5.
----
Bill Warren bemærker at produktionen i Latinamerika fordobles
fra 1937 til 1950.
(Warren 1973: Imperialism and cap. industrialization. S. 5).
Jan Holst og R.Rasmussen opregner tre årsager til den
indu-
strielle udvikling i periferien.
1: Den udvidede specialisering medfører at ukvalificerede
arbejdere kan udføre enkelt-opgaver.
2: Udviklingen af transport -og kommunikationssektoren.
3: Billig arbejdskraft.
(Holst, Jan og R.Rasmussen 198O: Offerlam eller beskyttet
rekonvalescent? |129| rhus universitet. Side 7)
----
----
Vurdering af center-periferi relationen:
----
Selvom jeg ikke har fremlagt et entydigt empirisk grundlag,
mener jeg godt at man kan konstatere at der forekommer en
betydelig industriel udvikling i periferien.
Udflytningen af produktionen fra centeret til periferien har
medført en stigende arbejdsløshed i centeret, hvormed
et even-
tuelt center-arbejderaristokratis status bliver truet, ligeså-
vel som importen af arbejdskraft fra periferien medfører
at
mange ufaglærte arbejdere føler at de bliver truet
med at miste
deres levebrød. (Jævnfør f.eks. 'racisme'-debatten).
Denne eventuelle 'udjævningsproces' for den kapitalistiske
sam-
fundsformation kan eventuelt ryste det økonomiske grundlag
for
den socialdemokratiske reformisme-strategi i centeret.
45.Afs.: Fase-udvikling i den kapitalistiske samfundsformation:
----
----
Indhold:
----
U.afs.A: Indledning om kapitalismens udviklingsfaser:
Feudalisme, kapitalisme og kommunisme.
U.afs.B: Teorier om kapitalismens udviklingsfaser:
U.afs.C: Hypotese om kapitalismens udviklingsfaser:
U.afs.D: Den statskapitalistiske fase: (1800-1850):
U.afs.E: Den kapitalistiske produktionsmådes epoke:
Den konkurrencekapitalistiske fase: (1850-1900):
Den monopolkapitalistiske fase: (1900-1930):
U.afs.E: Den statsmonopolkapitalistiske fase: (1930-1990):
U.afs.F: Den verdenskapitalistiske fase: (1990-????):
U.afs.G: Fase-model af den kapitalistiske samfundsformation:
U.afs.I: Vurdering af kapitalismens udviklingsfaser:
U.afs.J: Konklusion om kapitalismens udviklingsfaser:
----
----
U.afs.A: Indledning om kapitalismens udviklingsfaser:
----
Min hypotetiske strukturering af kapitalismens udviklingsfaser:
Hegemoniteoretisk model af kapitalismens udviklingsfaser:
Den kapitalistiske samfundsformations udvikling kan deles
i tre perioder, som kan karakteriseres ved den kapitalistiske
produktionsmådes etableringsfase, dens mest genuine fase
og
en tredje fase, som er præget dens hegemoni over en højtudviklet
arbejderbevægelse.
Om U.afs.D: Den stats-kapitalistiske fase: (18OO-185O):
Den kapitalistiske samfundsformations første fase er præget
af dens eliminering af prækapitalistiske produktionsmåder.
(Staten som kapitalismens 'barnevogn').
Om U.afs.E: Den kapitalistiske produktionsmådes epoke:
Den kapitalistiske samfundsformations anden fase er defineret
ved den kapitalistiske produktionsmådes interne faseudvikling,
dvs. af udviklingen fra konkurrence -til monopolkapitalisme.
Hvis denne udviklingsmodel er rigtig kan den anvendes i den
dominationsteoretiske teorifraktion om kapitalismens udvikling.
(Se den kapitalistiske produktionsmåde: 55.Del, U.afs.D,
kap.75).
Om U.afs.E: Den statsmonopolkapitalistiske fase: (193O-199O):
Den kapitalistiske samfundsformations tredje fase er præget
af dens hegemoni over en spirende kommunistisk produktionsmåde.
F.eks. New Deal i USA og Kanslerlergade-forliget i Danmark.
(Staten som kapitalismens 'krykke').
Om U.afs.F: Den verdenskapitalistiske fase: (199O-????):
Den kapitalistiske samfundsformations fjerde fase er defineret
ved dens udvikling mod at blive en verdensomspændende samfunds-
formation. Denne udvikling har taget fart efter østblokkens
op-
løsning. (Se også min totalitetsteori, 57.Del).
----
----
----
Jeg vil prioritere teorier om kapitalismens fase efter 2.vk.
----
Jeg vil kort resummere den kapitalistiske produktionsmådes
fa-
ser.(Se 55.Del).
(Se også mit næste hovedafsnit om staten. H.afs.G).
----
U.afs.B: Fase-teorier om kapitalismen:
----
Ernst Mandel vil forklare den kapitalistiske produktionsmådes
historie, gennem en formidling af 'kapitalens almene bevægelses-
love' og 'de mange kapitalers konkrete fremtrædelsesformer'.
DVS en kritik af hhv. kapitallogik og empirisme.
(Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Side 7).
P.Mattick.
----
U.afs.D: Den statskapitalistiske fase: (17OO-18OO):
----
U.afs.E: Den konkurrencekapitalistiske fase: (184O-189O):
----
Metode: Genuin kapitalisme:
----
----
U.afs.E: Den monopolkapitalistiske fase: (189O-193O):
----
----
----
U.afs.F: Den statsmonopolkapitalistiske fase: (193O-idag):
----
Valg af begreb for den kapitalistiske fase fra 193O til idag:
Ernst Mandel anvender begrebet 'senkapitalisme' om perioden.
Ernst Mandel understreger at han med dette begreb, ikke mener,
at kapitalismen skulle have fået et 'nyt væsen',
som har gjort
Marx' og Lenin's analyser forældede.
E.Mandel overvejer også begreber som statsmonopolistisk
kapita-
lisme og nykapitalisme.
(Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Side 8).
----
New Deal, kanslergade-forlig, nazisme og fascisme.
Stamokap-teori og stinkap-teori.
----
----
----
Litteratur om den kapitalistiske samfundsformations faser:
----
Baran, Paul A. 1971: Utvecklingens politiske ekonomi. Zenit.
Ebbinghausen, R. red. 1975: Monopol og stat.. Rhodos.
Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Finn Suenson, Oslo.
Mattick. Paul 1974: Kritik af neomarxisterne. Rhodos.
Hæften for Kritiska Studier.
U.afs.B: Teorier om kapitalismens udviklingsfaser:
U.afs.F: Den marxistiske teori om kapitalismens udviklingsfaser:
----
----
Det specielle ved den videnskabelige socialismes teori om den
kapitalistiske samfundsformations udviklingsfaser, er dens
hypotese om at kapitalismen vil skabe et industri-proletariatet,
som vil udgøre grundlaget for en overgang til et socialistisk
samfund.
----
Den trotskistiske -og kapitallogiske faseteori:
Herunder Ernst Mandel's faseteori for kapitalismen.
----
Trotskisten Ernst Mandel har i sit studie om 'senkapitalismen',
fremlagt en af marxismens mest empirisk underbyggede teorier
om
kapitalismens udviklingsfaser.
Ernst Mandel's teori omhandler primært den kapitalistiske
produktionsmådes faser, dvs.: 'Kapitalens indre bevægelseslove'.
Ernst Mandel vil forklare den kapitalistiske produktionsmådes
historie, gennem en formidling af 'kapitalens almene bevægelses-
love' og 'de mange kapitalers konkrete fremtrædelsesformer'.
(Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Side 7).
E.Mandels forklaring af den kapitalistiske produktionsmådes
historie, gennem en formidling af 'kapitalens almene bevægelses-
love' og 'de mange kapitalers konkrete fremtrædelsesformer'
er
en indirekte kritik af hhv. kapitallogikken og empirismen.
Mandel er da også blevet kritiseret af kapitallogikeren
Mattick,
men H-J.Schanz afviser dog Matticks kritik af Mandel.
(Mattick, P. 1974: Kritik af neomarxisterne. (H.u. Mandel).
----
E.Mandels 'hegemoniteori' om kapitalisme og præ-kapitalisme:
----
E.Mandel mener at de præ-kapitalistiske samfund giver den
kapi-
talistiske produktionsmådes faser nogle særegne træk.
(Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Side 19-2O).
E.Mandel citerer Marx' tese om kapitalismens økonomiske
basis:
'Dette forhindrer ikke at den ene og samme økonomiske
basis-
...- gennem utallige forskellige empiriske omstændigheder,
..., kan opvise uendelige variationer og niveauforskelle i
fremtrædelsen, som kun kan begribes ved en analyse af disse
empirisk givne omstændigheder'.
(Marx, Das Kapital. Her: Mandel 1976: Senkapitalismen. S. 19).
E.Mandel mener ikke at de reproduktionsskemaer, som Marx ud-
viklede i kapitalens anden bind kan anvendes til at forklare
den kapitalistiske produktionsmådes særegne faser,
som bl.a.
R.Luxemburg, Bukharin, Hilferding, O.Bauer og Grossman mente.
Mandel henviser her til R.Rosdolsky's værk om Marx' kapitalen.
(R.Rosdolsky 1976: Kapitalens tilblivelseshistorie. Modtryk)
(Mandel 1976: Senkapitalismen. Side 21-33).
----
E.Mandels model af kapitalismens udviklingsfaser:
1: Den kapitalistiske manufaktur-periode.
(Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Side 38-42).
2: Frikonkurrencekapitalismens tidsalder:
(Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Side 42-47.).
De præ-kapitalistiske produktionsmåders magt-endeligt,
dvs.
at de feudale produktionsforholds skranker for kapitalismen
overvindes.
(Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Side 56 og 38).
3: Kapitalismens imperialistiske fase:
3a: Klassisk imperialistisk tid:
(Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Side 59.).
3b: Neokolonialisme: Kapitaleksport fra metropoler til kolonier.
(Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Side 288-311).
E.Mandel er enig med neomarxisten A.G.Frank og P.Baran i,
at velstandskløften mellem center og periferi øges.
(Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Side 59.).
4: Kapitalismens senkapitalistiske fase:
(Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Side 363-452).
Den kommunistiske produktinsmådes spirende indflydelse:
(Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Kap.17: Side 453-478).
----
----
Valg af begreb for den kapitalistiske fase fra 193O til 198O:
----
E. Mandel anvender begrebet 'senkapitalisme' om denne perioden.
Ernst Mandel understreger at han med dette begreb, ikke mener,
at kapitalismen skulle have fået et 'nyt væsen',
som har gjort
Marx' og Lenin's analyser forældede.
E.Mandel overvejer også begreber som statsmonopolistisk
kapita-
lisme og nykapitalisme.
(Mandel, E. 1976: Senkapitalismen. Side 8).
Jeg mener at begrebet 'senkapitalisme' er uheldigt valgt, fordi
det kan give anledning til den opfattelse af kapitalismen
'synger på sidste vers', som venstresocialisterne har ment
i
de sidste hundrede år.
Jeg har valgt begrebet den 'statsmonopolkapitalistiske fase',
for denne periode, idet jeg mener at staten tenderer mod at
bliver overtaget af monopol-kapitalen.
Selvom statsmonopolkapitalisme-begrebet er blevet 'varemærket'
for den historiematerialistiske kapitalismeteori, skal begrebet
ikke hermed forstås som et valg af denne teoris rigtighed.
|
