Historisme
 

 
Indledning
Erkendelsesteori
Rationaliseringsteori
Determinationsteori
Dominationsteori
Hegemoniteori
Totalitetsteori
Historieteori
Fremtidsteori
Vurdering
Referencer 
Indeks 
 
Koncept
Links 
Søg 
Kontakt
 
   Skitse til en samfundsvidenskabelig analysemodel
   Kapitel 3: Determinationsteori

 

 

4.Del: Determinationsteori - Klassemodeller:

Indholdsfortegnelse til determinationsteori:

40.Kap.: Indledning om determinationsteori: ..................................Side 2:
Determinationsteoriens opgave er at definere hvilke faktorer,
som er bestemmende for den sociale orden.

Forskellige determinationsteorier:
E.Laclau's videreudvikling af Althusser's økonomi-begreb.

Min determinationsteoretiske hypotese:
Determinationsteorien opdeles i otte determinationsfaktorer.
Subjektive faktorer: Psyke, ideologi, kultur og politik.
Objektive faktorer: Geografi, teknik, demografi og økografi.

41.Kap.: Den psykologiske faktor: (Psykologi): ..............................Side 7:
Den menneskelige natur's eventuelle plasticitet.
'Psykobiologiske grænser for vækst'. (Fornuft og moral).

42.Kap.: Den ideologiske faktor: (Socializationsteori): ................ Side 12:
Sociale værdier og internalisering af psyken.
Karismatisk-, traditionel -og byrokratisk herredømme-
legitimering.

43.Kap.: Den kulturelle faktor: (Kulturologi): ................,.............Side 13:
Ritualer og kulturelle institutioner, som virker som
internaliseringsmekanismer.

44.Kap.: Den politiske faktor: (Politologi): ....................................Side18:
Politisk interessedannelse. Magtmidler. Magtformer.
Samfundets magtstruktur: Feudalisme, kapitalisme m.v.

45.Kap.: Den økografiske faktor: (Værdibevægelser): ................. Side 26:
Økografisk faktor: Arbejdskraft som 'værdi' og merværdi.

46.Kap.: Den demografiske faktor: (Demografi): ..........................Side 31:
Befolkningsudvikling , potensielt udbud af arbejdskraft og
samfundsforandring.

47.Kap.: Den teknografiske faktor: (Teknografi): .........................Side 34:
Teknisk akkumulation, industrialisering og samfundsforandring.
Teknik som akkumuleret arbejdskraft i form af ånd og hånd.

48.Kap.: Den geografiske faktor: (Geografi): Den ydre natur: .... Side 40:
Forskellige geografiske miljøers betydning for samfunds-
forholdene. (F.eks. 'hydrauliske' samfund).

49.Kap.: Vurdering af determinationsteori: ................................. Side 44:
En determinationsteoretisk model om determination
overdetermination, strukturel kausalitet og historie.

40.Kap.: Indledning om determinationsteori:

H.afs.A: Det determinationsteoretiske genstandsområde:
H.afs.B: Forskellige dtm.t: Laclau.
H.afs.C: Dtm-hyp. (Opdel i otte faktorer).

 

 

H.afs.A: Det determinationsteoretiske genstandsområde:

Det tredje trin i den historistiske analysemodel er en udvidelse af den rationaliseringsteoretiske teorifraktion med alle de essentielle faktorer, som er bestemmende for et ethvert samfunds udformning,.
F.eks. kombineres fornuftens udvikling med befolkningsudvikling og forskellige geografiske situtioner.
Afklaringen af dette problemfeldt, vil jeg studere under begrebet determinationsteori.

 

Determinationsteorietisk hypotese:
Det er min hypotese at der eksisterer otte essentielle sociale determinationsfaktorer, nemlig:
Psykologi, ideologi, kultur, politologi, økografi, demografi,
teknografi og geografi.

Den teknografiske -og demografiske faktor udgør samfundets
'produktivkræfter'.

Prioriteret problemformulering:
Hvis man sætter idealisme-materialisme kontroversen i parentes,
kan det determinationsteoretiske problem reduceres til spørgs-
målet: Hvilke betydning har produktivkræfternes udviklingsstade
for samfundets magt-udformning?

Denne problemformulering kan løses på to planer:

1: Empirisk plan: Induktiv metode.
Man sammenligner samfund og konstaterer om samfund på samme
produktivkraft-stade har samme type af magtforhold.

2: Rationalt plan: Deduktiv metode.
Man søger at forklare hvorfor samfund på samme produktiv-
kraftstade har (eller ikke har) samme type af magtforhold.
Den konkrete løsning på denne problematik vil jeg studere under
begrebet dominationsteori. (Se 5.del).

Determination og overdetermination: Basis-overbygnings-debat:
De forskellige samfundsvidenskabelige retninger er grundlæggende
uenige om de forskellige determinationsfaktores indflydelse på
samfundets udformning. Det har især været diskuteret om hvorvidt
den 'økonomiske' faktor er overdeterminerende.

Jeg er her enig med E.Laclau i, at uoverensstemmelserne i høj grad skyldes en uklar definition af begrebet økonomi.

Jeg har derfor valgt at dele økonomibegrebet op i to determina-
tionsfaktorer, nemlig en økografisk -og en teknografisk faktor.
Herefter kan den materialistiske samfundsvidenskab karakterise-
res ved den opfattelse, at den mener at den teknografiske faktor
er historisk overdeterminerende.

I min teorihistoriske gennemgang om determinationsteori vil jeg
argumentere for at Marx og Weber kan bringes på en samfundsvidenskabelig
fællesnævner ud fra denne præsisering af økonomibegrebet.

 

Determinationsteorien og de øvrige teoridele i historismemodellen:

Hypotese om determinationsteori og erkendelsesteori:
I min del om erkendelsesteori, (2.Del), udledte jeg logisk to
monistiske determinationsteoretiske modeller (idealisme og mate-
rialisme) og to dualistiske anti-determinationsteoretiske model-
ler, (empirisme og eksistensialisme).
Som arbejdshypotese vil jeg gå ud fra den materialistiske -og
rationalistiske erkendelsesteoris determinationsteoretiske over-
vejelser. Dvs. en afvisning af gud som determinationsfaktor.

Determinationsteori og rationaliseringsteori:
I min foregående del om rationaliseringsteori, (3.Del), interesserede
jeg mig 'kun' for fornuftens teknologiske akkumulation og dens
ideologiske udvikling.

I denne del om determinationsteori vil jeg inddrage 'alle' de
faktorer jeg mener er essentielle for et samfunds udformning:
Psykologi, ideologi, kultur, politik, økografi, demografi, teknik
og geografi, hvor fornuftens udvikling omfatter både den ideologiske,
kulturelle, politiske, økografiske og teknografiske udvikling.

Determinationsteori og dominationsteori:
Det empiriske analyseniveau:
I determinationsteorien vil jeg definere nogle tekniske udvik-
lingstrin og nogle politiske magttyper (produktionsforhold), som
jeg ud fra dominationsteorien, kan sætte 'kød og blod' på,
formuleret i produktionsmåde-begrebet.

Den konkrete historisk-komparative analyse af samfund, som
grunder sig på forskellige produktivkrafttrin, vil jeg foretage
i min næste del under begrebet dominationsteori. (Se 5.Del).

Hypotese om determinationsteori og sociale klasser:
En social klasse er karakteriseret af fællestræk på fire områ-
der eller niveauer:
4.niveau: Ideologisk homogenitet. (Samme verdensanskuelse).
3.niveau: Kulturel homogenitet. (Samme socializering).
2.niveau Politisk homogenitet. (Samme politiske interesser).
1.niveau: Økonomisk homogenitet. (Samme arbejdsmåde).
Basis: Synkronisk situation. (Samme produktivkraftstade).

 

Determinationsteori og hegemoniteori:
Da forskellige produktivkraftstader vil kunne eksistere samti-
digt i en konkret samfundsformation, vil det i en konkret ana-
lyse være nødvendigt at skelne mellem forskellige typer af
klasser, som adskiller sig fra hinanden ved at eksistere på
grundlag af forskellige produktivkraftstader.
F.eks. overklasserne: Herremænd, godsejere og kapitalister.

Som det fremgår af henvisningerne til dominationsteorien og
hegemoniteorien, er det kun meningen at min determinationsteori
skal skabe et objektivt rammebegreb, som nødvendigvis må
udfyldes med en analyse af den konkrete historiske subjekt-
objekt bevægelse, for at kunne give en forståelse af hvorfor
menneskesamfundet er indrettet som det er.

H.afs.B: Forskellige determinationsteorier:

 

 

 

20.Afs.: Indledning om de forskellige determinationsteorier:

Kan årsagen til et samfunds udformning bestemmes videnskabeligt?
Prioritering af rationalistisk determinationsteori og eventuelt
den positivistiske kritik af denne.

 

21.Afs.: Strukturering af determinationsteorier:

Determinationsteorier og samfundsfilosofier:
De forskellige videnskabsteorier har hver sin determinations-
teori. Foreløbig vil jeg strukturere de forskellige teorier ud
fra min opdeling i tre filosofiske systemer:
Idealistisk filosofi anvender hermeneutisk determinationsteori.
Dualistisk filosofi og positivistisk anti-determinationsteori.
Materialistisk filosofi og rationalistisk determinationsteori.

 

22.Afs.: Positivistisk determinationsteori:

Positivistisk anti-determinationsteori:
Moral og samfundsnormer kan ikke bestemmes som noget afledt.

Den logiske empirisme afviser historie som videnskab.
(Ib Thiersen 1976: Introduktion til historieteori. Side 14).

 

 

 

 

 

23.Afs.: Fænomenologisk determinationsteori:

Den fænomenologiske determinationsteori er især blevet udviklet af den neokantianske samfundsfilosofi.

 

I.Kant er grundlæggeren af den moderne fænomenologiske samfunds-
filosofi, som er karakteriseret ved dens grundlæggende skelnen
mellem naturvidenskab og åndsvidenskab og de tilhørende begreber
forklaring og forståelse.
(Ib Thiersen 1976: Introduktion til historieteori. Side 49).

Denne todeling af videnskaben er en form for dualistisk filo-
sofi, men i det omfang denne filosofi mener at kunne bestemme
samfundets organisation og historie, som en åndelig manifestation
er den en afvisning af den dualistiske positivisme.

Ib Thiersen om fænomelologiens determinationsopfattelse:
'Eftersom de historiske og samfundsmæssige fænomener op-
fattes som formudtryk for bevidsthedsmæssig objektivering,
betyder det også, at der består en virkningssammenhæng
mellem det bevidsthedsmæssige indhold og dets historiske
samfundsmæssige former'.
(Ib Thiersen 1976: Introduktion til historieteori. Side 50).

Habermas' opsummering af den dualistiske filosofi oprindelse:
'The far-reaching uncoupling of system and lifeworld was a
nessary condition for the transition from ... feudalism to
the economic class societies of the early modern period...'.
(Habermas 1992: The theory of communicative action. II, s. 283).
(Se også K.Mannheim 1943: Diagnosis of our time. Side 111-112
og Guy Oakes 1980: Introduction to G.Simmel. Side 57 i
G.Simmel 1980: Essays on interpretation in Social Science).

 

 

I denne opgave vil jeg ikke uddybe den neokantianske
determinationsteori, men blot henvise til Habermas'
udmærkede afvisning af denne.
(Habermas 1992: The theory of communicative action).

 

 

 

 

24.Afs.: Rationalistisk determinationsteori:

 

U.afs.A: Indledning om den rationalistiske determinationsteori:

De rationalistiske determinationsteorier er enige om at
samfundsforholdene kan bestemmes ud fra fornuftens udvikling.

Etablering af en determinationsteoretisk analysemodel ud fra den
rationalistiske determinationsteori, med en opdeling i otte
sociale determinations-faktorer:
Geografiske-, demografiske-, tekniske-, økonomiske-, politiske-,
kulturelle, ideologiske og psykologiske faktorer.
(Se næste afdeling om min determinationsteoretiske hypotese).

 

 

 

 

21.Afs: Strukturering af rationalistiske determinationsteorier:

Samfundsvidenskabelig determinationsteori-historie:
1: Montesquieu's opdagelse af de geografiske faktorers indfly-
delse på samfundsforholdene. ( År 1748).
2: Tocqueville opdager at politiske systemer er determineret
af samfundsøkonomien. ( År 1835).
3: Marx indleder et systematisk studie af den teknologiske ud-
viklings betydning for samfundsforandringer. (1840).

Den videnskabelige socialismes -og strukturfunktionalismens
determinationsteorier er efter min opfattelse ikke principielt
forskellige.
Webers -og Poppers determinationsteorier ligger i grænselandet
til den positivistiske determinationsteori, men rent metodisk
anvender begge en logisk tilgang.

K.Popper afviser den teleologiske determinationsteori.

 

 

 

41.Kap.: Den psykologiske faktor:

H.afs.A: Indledning om den psykologiske faktor:

Definition af den psykologiske faktor:

Med den psykologiske faktor mener jeg den sociale determina-
tionsfaktor, som udgøres af mennesket forstået som psykobiologi.

Den psykologiske faktor betegnes også som 'den indre natur', men
dette begreb anvendes forskelligt, nogle anvender begrebet om
det socializerede menneske, men her skal begrebet 'den indre natur'
alene forstås som menneskets medfødte psykobiologiske natur.
Det skal med det sammen understreges at mennesket ikke kan
eksistere uden en given formning af den indre natur, dvs.at begrebet den psykologiske faktor skal forstås som et rammebegreb eller i Althussers terminologi et strukturbegreb.

Den psykologiske faktor som genstand for formning og som årsag til udformningen af samfundet.

Formningen af den indre natur vil jeg gennemgå under begrebet "den ideologiske faktor. (Se næste kapitel, 42.Kap.).

På samme måde som den ydre natur har en grænse for dens belastning, jævnfør miljø-debatten, så har den medfødte menneskelig psyke også nogle grænser, som hvis de overskrides medfører sygdom med mere.

 

Den psykologiske faktor som årsag til udformningen af samfundet:

Den utilitaristiske samfundsvidenskab tog udgangspunkt i individet, men både den videnskabelige socialisme og den videnskabelige liberalisme gjorde op med denne tilgang.
F.eks. Marx og Durkheim.
Det betyder dog ikke at mennesket psyke ikke har nogen betydning for samfundets udformning, idet den har en vis plasticitet.

Problemformulering om den psykologiske faktor:

Kan man forestille sig at der findes en frihedstrang (Hegel)
-og et modstandspotensiale imod social undertrykkelse (Krowoza)
i selve den menneskelige psyke.
Opdeling i to problemfelter: Psyko-biologi:
Menneskets generelle behov og medfødte psykologiske forskelle:
1: Generelle behov: F.eks.: Psykisk apparat, drifter, libido mm.
2: Persontyper: F.eks.: Emotionelle og rationelle persontyper.

Ad 1: Generelle behov: Psykologi og social determination:
Den psykologiske faktor er per definition en invariabel determinationsfaktor.

Mennesket er per definition det samme gennem hele historien, men
dets holdninger, moral og verdensanskuelser forandres gennem
historien. Disse forandringer muliggøres af den indre natur's
plasticitet og indskriver (internaliseres) sig i denne.
Der findes ikke mennesker uden denne internalisering.

De menneskelige behov er en stadig kilde til kamp for en 'for-
bedring' af deres situation, men de forskellige typer af sam-
fundsforhold kan ikke udledes af disse behov, men behovene kan
eventuelt medvirke som en kraft der ændrer samfundsforholdene.

Ad.2: Psykologi, erkendelsesteori og person-typologi:
I forbindelse med min erkendelsesteoretiske del (2.Del) frem-
førte jeg den hypotese at forskellige persontyper vil have en
præference for et erkendelsesteoretisk -og filosofisk system,
som udledes af selve deres medfødte persontype frem for den
ideologiske påvirkning deres socializeringstype giver dem.
(Jeg er især interesseret i C.G.Jungs persontypemodel).

I min del om den psykologiske faktor, vil jeg derfor kort nævne
psykologiens overvejelser over forskellige medfødte person-
typer, selvom jeg ikke mener at persontypologien har nogen be-
tydning for for determinationsteoriens genstandsområde om ud-
formningen af forskellige samfundstyper.
Genstandsområde: Psyke og socializerings-plasticitet:
Indkredsning af menneskets psykiske apparat, afgrænset fra den
konkrete måde det er blevet formet på, som jeg vil komme ind
på i næste del om den ideologiske faktor. (Afd. E).

 

H.afs.B: Teorier om den psykologiske faktor:
Freud, Adler, Jung, Dahmer, Derrida m.fl.

Psykologien er ikke videnskabsteoretisk afklaret.
(Lyhne, Vagn 1974: Marxisme - psykoanalyse).
I et sociologisk sammenhæng er psykologien blevet indkredset af
marxismens teori om basis der determinerer overbygningen, som
igen bestemmer bevidsthedsformerne. (Se den ideologiske faktor).

I et psykologisk sammenhæng er det først og fremmest S.Freud,
som anerkendes af både marxister og funktionalister.
Indtil Freud's psykoanalyse var den psykologiske dimension i
samfundet blevet nedprioriteret i sociologien, måske fordi man
netop havde opdaget at det ikke var den menneskelige psyke, som
skabte samfundets udformning, som idealisterne mente.

Et vigtigt problem i spørgsmålet om den menneskelige psykologi
er problemet om tilpasningsevnen til forskellige miljøtyper.
Løsningen på dette problem kan deles i to grupper, hvor den ene
gruppe mener mennesket kan tilpasses hvad som helst, mens den
anden gruppe mener der eksisterer grænser for den menneskelige
psykes plasticitet, den 'indre natur'. Hvis grænserne for denne
indre naturs behov overskrides medfører det f.eks. sygdom.
A.Krovoza mener at teorien om den 'indre naturs' uendelige plas-
ticitet er et produkt af 'kapitalismens grådighed efter levende
arbejde'.
(Krovoza 1977: Det abstrakte arbetet och sinnlighet...: S. 77).
(Se også: A.Blond 1977: Knægtelse og krænkelse. Side 151).

I et samfundsvidenskabeligt sammenhæng er det alene af interesse
om mennesket er arbejdsdygtigt, idet samfundet naturligvis vil
gå til grunde uden produktion.
Historien har vist af mennesket kan fungere i alskens slags
undertrykkelsessystemer.

 

Freuds psykologi:

Freuds psykoanalyse blev udviklet i fire faser.
(Ole Andkjær og S.Køppe 1981: Freuds psykoanalyse, s. 12O-138).

Jeg vil især fremhæve Freuds to psykologiske modeller:
1.Model: Overjeg, jeg og id. (W.Reich i V.Lyhne red. s.21).
'ID'-et er 'dyret' i mennesket, dvs. drifter og instinkter.
Jeg'et: Fantasi. (A.Blond 1977, s.99).
Overjeg'et er den indre repræsentant for de sociale værdier.
Det vil sige de sociale værdier i 'internaliseret' form.
(Se også J.Israel 1969, side 142 og 238).
2.Model: Lystprincip og realitetsprincip.
(Ole Andkjær og S.Køppe 1981: Freuds psykoanalyse, s. 148).

Freud om 'udsættelsens økonomi':
Derrida citerer Freud: (Fra hinsidiges lystprincippet):
'Under indflydelse af jegets selvopholdelsesdrift bliver det
(lystprincippet) afløst af realitetsprincippet, som uden at
opgive den endegyldige opnåelse af lyst som sit mål dog
kræver og gennemfører udskydelsen af udløsningen, afkaldet
på mange muligheder for at opnå en sådan og den midlertidige
udfoldelse af ulyst på den lange omvej mod lystfølelsen'.
(Derrida. J. 1976: Sprog - materialitet - bevidsthed. S. 89).

 

 

Psykologi og dyrets overgang til menneske:

R.Coward og J.Ellis forsøger at udgrænse den psykologiske fak-
tor fra den ideologiske faktor gennem en sprogteori:
(Coward, R. og Ellis 1981: Sprog og materialisme. Side 103).
Coward og Ellis om menneskets oprindelse:
'Det ubevidste konstrueres i den samme proces som den ved
hvilken det endnu dyriske menneske træder ind i et sym-
bolsk univers. Dette ubevidste er det tilgængelige vidnes-
byrd om den pris der skal betales for spaltningen hvorved
individet bliver et sprogbærende subjekt'.
Og videre om en materialistisk sprogteori:
'Denne teori vil ikke længere være forkrøblet af den tra-
ditionelle marxismes modsigelse: modsigelsen i at skulle
angive placeringen af subjektets betydning for samfundets
transformation når subjektiv handling i sidste instans
kun forudsættes at genspejle historiens objektive proces-
ser'.
(Coward, R. og Ellis 1981: Sprog og materialisme. Side 20-21).

Coward og Ellis om sproget:
'Det (sproget) lader sig heller ikke reducere til et passivt kommunikationsmiddel,
der ikke besidder determinerende effekt i sig selv'.

(Coward, R. og Ellis 1981: Sprog og materialisme. Side 127).
Jeg mener at Coward og Ellis argumenterer udmærket for at den psykiske
faktor må betraktes som en autonom social determinationsfaktor.

----
Derrida's opfattelse af Freud's psykologi:
J.Derrida om 'udsættælsens økonomi': (Med to æ'er):
'Udsættælse' refererer til realitetsprincippets 'udsættælse' af
lyst. (Se under Freud).

Drivkraften bag den menneskelige handling kan karakteriseres som
en 'udsættelsesøkonomi'. (Derrida 1976, s. 89). Dette begreb
bygger på den psykiske spænding mellem lyst og realitet. Gennem
opdragelsen lærer barnet at 'udsætte' sin lysttilfredsstillelse.
Freud mente denne udsættelse blev båret oppe af selvopholdelses-
driften. Realitetsprincipppet er i virkeligheden lystprincippet
i 'udsat' form. (Se Freud).
Gennem barnets gentagne udsættelse af behovstilfredsstillelse
skabes der nogle 'erindringsspor'.
(Derrida 1976: Sprog - materialitet - bevidsthed. side 88-89).

Disse erindringsspor er grundlaget for den sociale formning af
mennesket, både som handlingsgrundlag og ideologi.
Psyke og filosofi: Freud om kulturens byrde:
Det umulige nærvær vil sige at realitetsprincippets udsættælse
af lystprincippets tilfredstillelse aldrig kan indfries.
(Svarer til de kristne begreber om arvesynd og fremmedgørelse).

'Det umulige nærvær' kan være årsag til sociale utopier om nær-
værets realisering i et fremtidigt harmonisk samfund eller op-
fattelsen af, at et sådant samfund ikke kan realiseres.

 

H.afs.C: Det psykiske apparat:

H.Dahmer om psykisk energi og driftsapparat: Om 'Freuds Kanon':
"Drifterne følger altid driftsskæbnernes ontogenetisk er-
hvervede afløbsbaner, når de efter at være steget op fra
indresomatiske pirringskilder ... strømmer ud over det sjæ-
lige apparat til betvingelse af pirringer og presser på for afløb".
(Fra Freuds sexualteori fra 1905).
(Dahmer, H. 1975: Libido og samfund. Side 78).

H.Dahmer kritiserer denne forståelse af 'drifter':
'Drifter er ikke data fra eksperimentel iagttagelse, men
mytologiske fortolkninger af menneskelige grundbehov udvik-
let af terapiens erfaring i tilslutning til de overleverede
antropologier'. ...
'Driften selv bliver opfattet som den somatiske driftspir-
rings repræsentant eller signal i det psykiske apparat'.
(Dahmer, H. 1975: Libido og samfund. Side 79).
----
----
H.afs. D: Den psykologiske faktor og de øvrige faktorer:
----
Psykologi og samfund:
H.Dahmer om driftsønsker og samfund:
'...kritikken af den politiske økonomi (viser) intet om
hvordan samfundsmæssiggjorte individers driftsønsker til-
sluttes den kollektive selvopholdelses drivværker...'.
(Dahmer, H. 1975: Libido og samfund. Side 253).

Psykologi og ideologi:
Den indre natur har en plasticitet/flexibilitet , som muliggør
indlæringen af forskellige 'roller', som jeg vil analysere
nærmere i næste kapitel om 'den ideologiske faktor'.

 

 

 

 

 

42.Kap.: Den ideologiske faktor: Socialpsykologi:

H.afs.A: Indledning om den ideologiske faktor:
Ideologi og samfund.

H.afs.B.: Teorier om den ideologiske faktor:
Den videnskabelige socialisme og funktionalismen.

H.afs.C: Karakteristik af den ideologiske faktor:
. Ideologi som formet indre natur.

H.afs.D: Ideologi og de øvrige sociale determinationsfaktorer:
. Den ideologiske faktor og social determination.

H.afs.E: Den ideologiske faktor i den historiske udvikling:
. Empiri omkring den ideologiske faktor.

H.afs.F: Historisk periodicering ud fra den ideologiske faktor:
. Periodicering ud fra ideologisk -eller politisk faktor.

H.afs.G: Ideologi og personlighedstyper:
. Hermeneutiske-, dualistiske -og rationalistiske typer.

H.afs.H: Vurdering af den ideologiske faktor:
. Ideologi som en autonom determinationsfaktor.

H.afs.I.: Konklusion om den ideologiske faktor:
. Ideologi og samfundsvidenskab.

----
----
----
Litteratur om den ideologiske faktor:
----
Althusser och Balibar 197O: At lasa kapitalet.
Althusser, L. 1976a: Marxisme og klassekamp.
Althusser, L. 1976b: Filosofi från proletær klassståndpunkt.
Althusser 1982. (s.194). F.eks. ved nazismen.
Andkjær, Ole og S.Køppe 1981: Freuds psykoanalyse.
Blond, A. 1977: Sprogødelæggelse. (A.Blond 1977,s.93).
Coward og Ellis 1981.(s.198).
Dahmer, H. 1975: Libido og samfund. Rhodos.
Derrida. J. 1976: Sprog - materialitet - bevidsthed. Vinten.
Egebak, Niels 198O: Psykoanalyse og videnskabsteori. Rhodos.
Elster, J. 1971: Nytt perspektiv på økonomisk historie.
Fink, Hans Chr og C.Thau red. 1976: Erkendelseskritik og klas-
. sekamp. Rhodos. Bidrag fra A.Sohn-Rethel m.fl.
Goldmann, L. 1973: Om marxistisk metode. København.
Krause-Jensen, E. 1978: Viden og magt. Rhodos.
Krovoza, A. 1977: Det abstrakte arbetet och sinnlighetens øde.
. Tekla, nr. 2. Lund.
Lukacs, G. 197O: Historia och klassmedvetanda.
Lyhne, V. red. 1974: Marxisme - psykoanalyse. Rhodos.
. Rhodos. Bidrag fra W.Reich, E.Fromm, T.Adorno, R.Reiche m.fl.
Marcuse, H. 198O: Eros og civilisationen.
Schanz, H-J. 1977: Til rekonstruktionen af kritikken...:
Schmidt, L-H. 1978: Socialisationskritik og politisk praksis.
Wright, Erik Olin 1979: Class, Crisis and the State.

 

43.Kap.: Den kulturelle faktor: Kulturologi:

H.afs.A: Indledning om den kulturelle faktor:
Kultur som former af ideologi og politisk legitemering.

H.afs.B: Teorier om den kulturelle faktor:
Den videnskabelige socialisme og Max Weber.

H.afs.C: Karakteristik af den kulturelle faktor:
Definition af fire kulturtyper: 'De vilde', karisma-
tisk, traditionalistisk og rationalistisk kultur.

H.afs.D: Den kulturelle faktor og de øvrige faktorer:
Kultur og social determination.

H.afs.E: Den kulturelle faktor i den historiske udvikling:
Empiri omkring den kulturelle faktor.

H.afs.F: Historisk periodicering og den kulturelle faktor:
Periodicering ud fra kulturel -eller politisk faktor.

H.afs.G: Vurdering af den kulturelle faktor:
Kultur som en autonom determinationsfaktor.

H.afs.H: Konklusion om den kulturelle faktor:
Kultur og samfundsvidenskab.

 

 

H.afs.A: Indledning om den kulturelle faktor:

Begrebet kultur betyder 'dyrke' og refererer til hvordan den
menneskelige natur bliver dyrket, dvs. med hvilke 'redskaber'
den bliver dyrket og dermed udformet.
(Se også: H.Dahmer 1975: Libido og samfund. Side 139).

Den kulturelle faktor er karakteriseret ved ritualer, traditioner
og sociale institutioner.

Den kulturelle faktor eksisterer i spændingsfeltet mellem den
ideologiske -og den politiske faktor:

Idealisterne definerer kultur som en ideologisk manifestation
og materialisterne definerer kultur som legitimering for poli-
tiske interesser.

Den kulturelle faktor er defineret ved den konkrete måde menne-
sket handler på, som et resultat af en given opdragelse og
som et udfoldelses-behov fra den indre natur.
Fællesskabs-behov, selvidentifications-behov, udtryks-behov mm.
Selvom den kulturelle faktor tilhører den 'subjektive del' af
samfundet, kan den studeres empirisk, fordi den omhandler inter-
personelle relationer.
(Ritsert 1985: Weber eller Marx. Kurasje nr.35-36. S. 87, n.3).
(I modsætning til ideologi, som er noget intra-psykisk).
F.eks. religionen, ideologiske statsapparater og medierne.
(Negt og Kluge 1974: Offentlighed og erfaring).
(Se også rationaliseringsteorien, 3.Del).

 

H.afs.B: Teorier om den kulturelle faktor:

Jeg mener at den kritiske teori er den retning inden for den
videnskabelige socialisme, som giver den bedste karakteristik
af den kulturelle faktor, selvom jeg mener at den overvurderer
den kulturelle faktors determination af samfundsforholdene.

Rationalistisk teori om kultur og civilisation:
En teoretisk sammenkædning af Marx, Weber og Freud.
Max Webers kultur-teori:
J.Ritsert om Webers teori om subjekt og kulturelt værdisystem:
'Der eksisterer en proces, efter hvilken (a) subjekter ('vi')
som anerkender (b) bestemte 'værdier' som forpligtigende,
(c) på grund af netop denne orientering mod værdier kun
skænker bestemte genstande og kendetegn tankemæssig opmærk-
somhed og hensyn i adfærden. For så vidt denne selektivitet
(d) bliver styret af orienteringen mod samfundsmæssigt
(kulturelt) alment gældende værdier (kulturværdier) er noget
'kulturbetydningsfuldt' for den'. (Selektiviteten).
('Vi' er f.eks. videnskabsmænd).
(Ritsert 1985: Weber eller Marx. Kurasje nr.35-36. Side 86-87).

 

Den kritiske teoris kultur-teori:
S.Freuds og frankfurterskolen's teori om 'kulturens byrde' angår
også den ideologiske faktor, forstået som menneskets permanente
lidelse, fordi det ikke kan blive socializeret efter sine behov.
H.Marcuse mener at Freud havde den opfattelse at:
'kulturens byrde har sine rødder i menneskets biologiske
konstititution'.
(Marcuse 1980: Eros og civilisationen. Side 231).

H.Dahmer om Freuds kultur-begreb:
Kulturens udvikling kobles sammen med et fremadskridende drifts-
afkald. (Se også H.Dahmer 1975: Libido og samfund. Side 72).
'Kultur er en foranstaltning til at undertrykke og tæmme de
ydre naturmagter, såvel som de magter, der lurer inden i
menneskedyrene'.
(H.Dahmer 1975: Libido og samfund. Side 145).
'Nutiden er karakteriseret ved, at instrumentel fornuft,
(på basis af forøget driftsafkald), har fordrevet overtroen
fra forbindelserne mellem menneskehed (kultur-) og ydre
natur'.
(H.Dahmer 1975: Libido og samfund. Side 127).
H.Dahmers om kultur og social determination:
'Ting bliver formet i arbejdsprocesser, mennesker bliver
derimod som (potentielle) subjekter formet og socialise-
ret i interaktionsprocesser'. ...
'Men den til enhver tid nye generation må forberedes til
livet i det (til enhver tid givne) samfund i familiens
skød - i egenskab af socialiseringsagentur, ...'.
'Dette modstykke til arbejdsprocessen kaldes socialisering,
og på samme måde som det er betinget af den, betinger det
selv dens videre udvikling'.
(H.Dahmer 1975: Libido og samfund. Side 138-139).

Jeg er enig med Dahmers definition af den kulturelle faktor.
I denne opgave vil jeg ikke komme nærmere ind på kulturteoriens
forbindelse med sprogteorien (Rossi-Landi), som H.Dahmer gør.

Habermas om kultur og viden:
J.Habermas bygger på Piaget's teori om den ideologiske konstruk-
tion af en indre -og en ydre verden, som korresponderer med mine
begreber om hhv. ideologi og kultur.
(J.Habermas 1984: The theory of communicative ...: Vol.1, s.68).

J.Habermas mener at det kulturelle lager af viden altid må
korrespondere med den tekniske akkumulation, idet menneskene i
hver ny generation må lære mere end den tidligere generation.
Da denne viden ikke arves genetisk, må den tilegnes 'kulturelt'.
(J.Habermas 1984: The theory of communicative ...: Vol.1, s.7O).

L.Althusser's kultur-teori om 'ideologiske apparater':
Althussers arbejder med tre sociale determinations-niveauer,
det økonomiske-, politiske -og det ideologiske niveau, men jeg
mener godt at at kan argumentere for at Althusser reelt arbej-
der med yderlige et niveau, nemlig en kulturel faktor.
Althusser har især udformet en kultur-teori i forbindelse med
hans begreb om ideologiske apparater, som svarer til Lacans
begreb om 'den symbolske orden' og 'socialisering gennem spejl-
stadiet'.
(L-H.Schmidt 1977: Filosofikritisk rekonstruktion. Side 173f).
I næste kapitel om den politiske faktor, vil jeg kommer nærmere
ind på Althussers begreb om ideologiske statsapparater.
(J.Andersen 1980: Althusserskolen og teorier om staten. Side 88
i J.Andersen red: Althusserskolen. Aalborg U.F.

Vurdering af den kritiske teori og den historiske materialisme:

Både H.Dahmer og Althusser gør meget ud af at formulere en kul-
turteori ud fra socialpsykologisk teori. (Rossi-Landi og Lacan).
I denne opgave vil jeg nøjes med denne 'indkredsning' af en
definition af den kulturelle faktor ud fra socialpsykologisk og
semiotisk teori, idet min nuværende interesse er kulturens kob-
ling til den politiske faktor, som jeg vil gennemgå i næste kapitel.

 

H.afs.C: Karakteristik af den kulturelle faktor:

Et givet samfunds traditioner og vaner vil være afgørende for
hvordan samfundet forholder sig til produktivkraft-akkumulation.
Hvis de sociale værdier foretrækker luksusforbrug, fremfor tek-
nisk akkumulation kan der ikke finde udvikling sted.
Eksempel: Den franske adel:
L.Goldmann nævner det franske aristokrati's modstand mod at
indgå i handel og industri, pga. adelens kultursystem.
(Goldmann, L. 1973: Om marxistisk metode. Side 37).

Et sådant kultursystem gælder vel alle landes aristokratier.
(I min afdeling om min determinationsteoretiske model, vil
jeg sammenfatte den ideologiske og kulturelle faktor under be-
grebet 'etik'. Se 49.Kap.).

 

H.afs.D: Den kulturelle faktor og de øvrige faktorer:

1: Den kulturelle faktor og den psykologiske faktor:
Kulturen og menneskets psyke medieres gennem ideologier.
2: Den kulturelle faktor og den ideologiske faktor:
Kultur er en manifestation af den ideologiske faktor, sam-
tidig med at den virker tilbage på denne gennem opdragelse.
3: Den kulturelle faktor og den politiske faktor:
Idealisme: Den kulturelle faktor former den politiske faktor.
Materialisme: Det politiske faktor former den kulturelle -.
Kultur som akkumuleret viden udgør en autonom determination
af det politiske system, samtidigt med at kulturen indehol-
der en legitimering af politiske interesser.
4: Den kulturelle faktor og den økografiske faktor:
Viden er akkumuleret værdi, som indlejres i den kulturelle
faktor i form af viden som eventuelt internalises.
Teknologisk viden udgør både en socializationstype og en øko-
nomisk værdi. F.eks. læreanstalter og biblioteker.
5: Den kulturelle faktor og den demografiske faktor:
Befolkningsudviklingen kontrolleres af kulturelle værdier.
F.eks. i kampen for -og mod fri abort.
6: Den kulturelle faktor og den teknografiske faktor:
Teknik er objektiviseret -og eventuelt akkumuleret viden.
Den teknografiske udvikling er ikke blot en akkumulution af
manuel arbejdskraft, men også af intellektuel arbejdskraft,
som formidles fra den psykiske faktor over den ideologiske
-og kulturelle faktor frem til en eventuel teknografisk akku-
mulation eller blokering af akkumulation.

H.afs.E: Den kulturelle faktor i den historiske udvikling:

Habermas om viden og historisk udvikling:
Habermas mener at historiens udviklingsperioder, lige fra
'afviklingen' af mytologiske samfund til civilization kan kob-
les sammen med en akkumulation af viden:
'These devaluative shifts appear to be connected with socio-
evolutionary transitions to new levels of learning'.
(J.Habermas 1984: The theory of communicative ...: Vol.1, s.68).
(Se også rationaliseringsteorien, 3.Del).

 

H.afs.F: Historisk periodicering og den kulturelle faktor:

A.Schmidt mener ikke at 'kulturen' har en 'historie':
'Moral, religion, metafysik og anden ideologi og de bevidst-
hedsformer, som svarer til dem, bibeholder hermed ikke
længere skinnet af selvstændighed. De har ingen historie.'.
Historien skal periodiceres efter produktionsforholdene.
(Schmidt 1978: Historie og struktur. Side 25).
Jeg mener at A.Schmidts opfattelse er den samme som Althussers,
idet der er tale om en fælles-teoretisk afvisning af idealismen.

 

H.afs.G: Vurdering af den kulturelle faktor:

Det er svært at afgrænse den kulturelle faktor fra den ideo-
logiske -og den politiske faktor, af to årsager:
1: Kultur og morallære har politiske konsekvenser. (Weber).
2: Politiske interesser camoufleres som almen menneskelig moral.
(Marx).
Under feudalismen er politikken camoufleret som ideologi og
under kapitalismen er politikken camoufleret som økonomi, hvor
kulturen sættes på vareform.
Jeg mener at man kan argumentere for at kulturen kan defineres
som en autonom social determinationsfaktor, fordi alle samfund
har nogle specifikke kulturelle fællestræk for alle samfundets
grupper/klasser. F.eks. landbrugs -og industrikultur.

 

 

 

H.afs.H: Konklusion om den kulturelle faktor:

Man kan skelne mellem fire kultur-typer, som er medierende
mellem fire teknografiske trin og fire verdensopfattelser:
(Efter inspiration fra Max Weber).
Teknografi: Kulturelt system: Verdensopfattelse:
1: Jæger-samler: 'Uciviliseret kultur': Animistisk ideologi:
2: Nomade: Karismatisk kultur: Mytologisk ideologi:
Fra nomade til landbrugssamfund: Den græske filosofi:
3: Landbrug: Traditionel kultur: Idealistisk ideologi:
Overgang fra landbrug til industri: Positivistisk ideologi:
4: Industri: Rationalistisk kultur: Materialistisk ideologi:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

44.Kap.: Den politiske faktor: (Politologi):

H.afs.A: Indledning om den politiske faktor:
Politik og social determination.

H.afs.B: Teorier om den politiske faktor:
Den videnskabelige socialismes politiske teori.

H.afs.C: Karakteristik af den politiske faktor:
Social magt og produktionsforhold.

H.afs.D: Den kommunistiske magttype:
'nul-magt' samfund.

H.afs.E: Den gerontarkiske magttype:
De ældre har magten. (Aldersbaseret magt).

H.afs.F: Den patriarkalske magttype:
Mændene har magten. (Køns-baseret magt).

H.afs.G: Den kapitalistiske magt-type:
En socialgruppes magt over produktionsmidlerne.

H.afs.H: Den feudalistiske magt-type:
En gruppes magt over en anden gruppes arbejdskraft.

H.afs.I: Den despotiske magt-type: (Slaveri):
En socialgruppes totale magt over en anden gruppe.

H.afs.J: Vurdering af den politiske faktor:
Den politiske faktor og de øvrige determinations fakto-
rer: Ideologi, kultur, økografi, demografi og geografi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

H.afs.A: Indledning om den politiske faktor:

Problemformulering om politik og social determinationsteori:
Min overordnede problemformulering drejer sig om en bestemmelse
af årsagerne til forekomsten af forskellige politiske magt-
typer, men jeg mener samtidig at et givet politisk magtsystem
er medbestemmende for om dets sociale -og økonomiske eksistens-
betingelser forandres og dermed skaber et nyt politisk system.
(Sammenfattet i begrebet om strukturel kausalitet).
Udvalg af relavante magtformer:

Den politiske faktor er defineret ved de midler menneskene
anvender for at fordele de økonomiske værdier. (Goder og onder).
Magt kan opdeles i to grupper: Individuel -og kollektiv magt.
De sociologiske begreber for en kollektiv magtrelation er
sociale statusgrupper, sociale klasser og herredømme.
Jeg vil prioritere kollektive magtformer og her igen den feu-
dalistiske -og kapitalistiske magttype.

En determinationsteoretisk bestemmelse af den politiske faktor:
Den politiske faktor skal afgrænses mellem den kulturelle -og
den økografiske faktor.

I næste afdeling om den økografiske faktor, vil jeg komme nær-
mere ind på den politiske faktors afgrænsning fra den økono-
miske instans efter inspiration fra E.Laclau. (Se 45.Kap.).
Jeg mener at den ældre samfundsvidenskab har manglet en opmærk-
somhed på aldersbaserede -og kønsbaserede magttyper, som jeg vil
inddrage under begreberne gerontarkisk -og patriarkalsk magt.

 

H.afs.B: Teorier om den politiske faktor:

 

Da den politiske faktor er sammenvævet med den økografiske -og
den kulturelle faktor hersker der en vis uklarhed om definition-
en på den politiske faktor.
Afvisning af race-teorier:
Jeg udelukker teorier, som forklarer social ulighed med genetiske forskelle.
(Se f.eks. R.Dahrendorf om Aristoteles i
A.Beteille Red. 1972: Den sociale ojamlikheten. Side 18.)

Den hermeneutisk-idealistiske politiske teori:
Social ulighed forklares med kulturelle forskelle.
F.eks. den katolske kirkes magtlegitimering.
Jeg vil afvise denne magtteori som ideologisk.
Den videnskabelige liberalismes politiske teori:
(Se min gennemgang af H.Spencer, E.Durkheim og T.Parsons).

Den videnskabelige socialismes politiske teori:
I den videnskabelige socialismes teori om den politiske faktor
hersker der uenighed om afgrænsningen mellem den politiske -og
den økonomiske faktor.
E.Laclau kritiserer Althusser for ikke at have forstået at Marx
anvender økonomi-begrebet i to betydninger, nemlig som 'produk-
tion' og som 'vare-økonomi'.
(E.Laclau 1975: The specificity of the political. Side 106).

Althusser introducerer sit 'overhistoriske' økonomibegreb i
i hans formanalyse i 'at læse kapitalen'.
(Althusser och Balibar 197O: Att lasa kapitalet. Side 1O4-1O6).
Althusser's økonomibegreb er også blevet tilbagevist at kapi-
tallogikken.
(Jeg gennemgår økonomibegrebet forstået som værdi-produktion
under begrebet økografi i næste afdeling, 45.Kap.).

Den historiske materialismes magtmodel med fire magt-typer:
----
1: Kommunisme: Klassesystemet er endnu ikke opstået.
Kommunisme: Klasse-systemets afskaffelse. Styring i to faser,
yde efter evne og modtage efter indsats, samt yde efter evne
og modtage efter behov.
2: Slave-samfund: Overklassen kan have den fulde magt over
arbejderen, dvs. både som arbejdskraft og menneske.
3: Feudalisme: Overklassen har magt over underklassens arbejds-
kraft. Arbejdsrente eller produktrente.
4: Kapitalisme: Arbejderne er formelt fri, men på grund af at
kapitalisterne ejer produktionsmidlerne er de nødt til at
sælge deres arbejdskraft.
Denne model focuserer udelukkende på forskellige klassesystemer
og inddrager ikke magtrelationer som mænd-kvinder, ældre-yngre.
(Jævnfør også begrebet om lineage-samfundet i antropologien
og feministisk samfundsvidenskab).
Jeg vil derfor inddrage disse to typer af magtrelationer:
1: Ældre-yngre magtrelation: Gerontarki. (De ældre har magten).
2: Mand-kvinde magtrelation: Patriarkat eller matriarkat.

 

H.afs.C: Karakteristik af den politiske faktor:

Definition af magt:
Magt er en relation mellem to mennesker, hvor det ene menneske
påtvinger det andet nogle handlinger, som er imod vedkommenes
vilje. (Begrebet vilje er tilknyttet den psykologiske faktor).

Definition af politisk magt:
Jeg vil definere den politiske faktor, som den til en hver tid
herskende samfundsmæssige fordeling af arbejdsbyrden og arbejds-
produkterne, sammenfattet i begrebet produktionsforhold.

Definition af antagonistisk politisk magt:
Antagonistisk magt, er kollektiv magt som i sidste instans er
baseret på anvendelse af fysisk magt. F.eks. militær og politi.
(Anta-gonisme er græsk og betyder modsat-oprindelse).
Det er denne type af magt, som jeg vil interessere mig for i
resten af denne opgave. Det vil sige at jeg vil ikke inddrage
magt som er uddelegeret på ægte demokratisk vis.
(I min næste del om dominationsteori vil jeg uddybe denne type
af magt under produktionsmåde-begrebet. Se 55.Del).

 

Den politiske faktor og de øvrige determinationsfaktorer:

1: Den politiske faktor og den ideologiske faktor:

Ideologisk magt:
Den politiske magt legitimeres hyppigt ud fra en given ideologi
som bestemmer en given magttype, som f.eks. guddommelig, i over-
ensstemmelse med den menneskelige natur eller den mest hensigts-
mæssige organisering af et velfungerende samfund.
Politisk magt kan indbygges i den menneskelige psyke som ideo-
logi, i det omfang en magtgruppe gennem socializering, kan over-
bevise folket om at det herskende magtsystem er 'det bedst mu-
lige'.
F.eks. den katolske variant af kristendommen.
F.eks. den liberalistiske kapitalisme-teori-ideologi.

2: Den politiske faktor og den kulturelle faktor:

Magten skal hele tiden reproduceres:
Forskellige magttyper kan indlejres i de kulturelle ritualer
og institutioner som dermed fremmer den ideologiske magt.
F.eks. kirken under feudalismen.
F.eks. folkeskolen og medierne under kapitalismen.
Althusser's begreb om 'ideologiske stats-apparater'. (ISA).

M.Weber's idealtype-modeller:
Max Webers tre magttyper, karismatisk -, traditionel -og ratio-
nel magt er eksempel på kultur-baserede magttyper.
Disse tre magttyper har dog altid været indlejret i samfund,
som er blevet styret ved våbenmagt.

Under feudalismen bliver den politiske faktor indbygget i det
etiske niveau som 'politisk etik'. F.eks. kristendommen.
Under kapitalismen bliver den politiske faktor indbygget i det
økonomiske niveau som 'politisk økonomi'. (Se punkt 3).

3: Den politiske faktor og den økografiske faktor:

Det politiske som fordelingsmekanisme kan indbygges i det
økonomiske niveau i form af markedsstyring.
Under kapitalismen bliver det politiske niveau indbygget i det
økonomiske niveau.
Jævnfør f.eks. K.Marx kritik af A.Smiths 'politiske økonomi'.
----
4: Den politiske faktor og den demografiske faktor:
----
Befolkningsvækst kan påvirke den politiske kamp forskelligt.
I min dominationsteori har jeg en hypotese om af befolkningvækst
er årsagen til overgangen fra slaveri til feudalisme. (55.Del).
----
5: Den politiske faktor og den teknografiske faktor:
----
Våbenteknologiens udvikling har i stadig højere grad muliggjort
en centralisering af magten:
Eksempler på fysisk magt-redskaber op gennem historien:
Kølle, spyd, kasteslynge, bue og pil, ryttere, hestevogne,
forladergevær, kanon, krigsskibe, automat-våben, kampvogne,
kampfly, raketter, atomvåben m.m.

I forbindelse med våbenteknologiens udvikling kommer menneskets
intellektuelle evner til at spille en stadig større rolle i
form af organisationstalent og strategiplanlægning.
Dvs. at menneskets fysiske styrke får stadig mindre betydning.
Overklassen sikrer sig altid et våbenmonopol. F.eks. den
romerske 'fasces', som var en økse som det kun var de frie
borgere der måtte bære, eller i Japan 'samurai-sværdet'.
I nutiden er det monopolet på atomvåben som er af særlig be-
tydning. F.eks. USA's bestræbelser på at forhindre Nordkorea i
at anskaffe sig atomvåben.
Mange revolter mm. sker i forbindelse med krigssituationer, hvor
underklassen er blevet bevæbnet for at hjælpe overklassen mod
en ydre fjende. F.eks den russiske revolution.
(Se også 7.Del om totalitetsteori).
Demokratiet som politisk styreform har ligesom M.Weber's ideal-
typer kun eksisteret indlejret i samfund, som blev styret gennem fysiske
magtmidler. Både det romerske slavesamfund og det moderne kapi-
talistiske demokrati ville ikke fungere uden opretholdelse gen-
nem fysiske magtmidler.
----
----
----
Udledning af en magttype-strukturering:
Strukturerings-variable:
Ud fra min gennemgang af de politiske teorier, vil jeg formu-
lere en magttypologisk model, hvor jeg skelner mellem fem
elementer, som en persons magt kan udbredes over:
Det hele menneske, arbejdskraft, produktionsmidler, køn og
alder. Med magt-typen 'nul-magt' medfører det ialt seks magt-
typer.
Jeg vil skelne mellem seks forskellige magttyper, her opstillet
efter stigende grad af magtudøvelse:
1: Kommunisme: Nul-magt samfundet.
2: Gerontarki: De ældre har magten.
3: Patriarki: Mændene har magten.
4: Kapitalisme: Ejendomsret over produktionsmidlerne.
5: Feudalisme: Ejendomsret over arbejdeskraft.
6: Despotisme: Ejendomsret over hele mennesker.(Slaveri).
Den kommunistiske- og den despotiske magttype udgør de to
yderpunkter, hvor kommunisme er nul-magt samfundet og despotisme
er samfundet, hvor nogle har total magt over andre.

 

H.afs.D: Den kommunistiske magttype: (Nul-magt samfund):
----
----
Indhold::
----
40.Afs: Indledning om kommunisme som social organiseringsform:
41.Afs: Teorier om 'frie' samfund:
42.Afs: Kommunistiske produktionsforhold generelt:
43.Afs: Kommunisme og historisk udvikling:
44.Afs: Urkommunistiske produktionsforhold:
. Den ur-kommunistiske produktionsmåde. (U-PM).
45.Afs: Avanceret kommunisme. Den moderne arbejderbevægelse.
. Den moderne kommunistiske produktionsmåde. (Km-PM).
46.Afs: Vurdering af kommunisme som social organiseringsform:
----
----
40.Afs: Indledning om kommunisme som social organiseringsform:
----
Formålet med dette kapitel er at skitsere hvad et magt-frit
samfund er for en størrelse.
Der findes en mængde begreber for hvad et ægte frit samfund er.
I 1900-tallet har det især været liberalismen og socialismen som
har kæmpet om retten til at repræsentere et ægte frit samfund.
Den liberalistiske -og socialistiske politiske teori har en
række rivaliserende teori-variationer.
Indenfor den socialistiske teori har jeg valgt at uddybe den
marxistiske variant, som anvender begrebet kommunisme for et
herredømmefrit samfund.
----
----
41.Afs: Teorier om 'frie' samfund:
----
Begreber for 'frie' samfund eller samfund med nul-magt:
1: Anarkisme som et begreb for nul-magt:
Anarkisme er et udmærket begreb for nul-magt, idet det på græsk
betyder ingen-herre,(an-arki). Når jeg har valgt ikke at anvende
dette begreb er det fordi det symboliserer en patriarkalsk
ideologi imod klassesamfundet.
2: Liberalisme som et begreb for nul-magt:
Liberalisme-begrebet for det frie samfund er ikke et begreb for
alle menneskers frie udfoldelse, for nul-magt, idet begrebet
indebærer en arveret til produktionsmidlerne og et program for
kapitalens frie udfoldelse.
3: Kommunisme som et begreb for nul-magt:
Kommunisme som begreb er blevet politisk-moralsk belastet efter
stalinismens forsøg på at legitimere et halvfeudalistisk styre
med dette begreb.
Jeg vil alligevel anvende kommunisme-begrebet for et ægte frit
samfund, fordi jeg ikke mener at man hver gang et begrebsnavn
bliver misbrugt skal finde på et nyt navn.

Generel kommunisme-definition:
Kommunisme (fællesskab) betyder et samfund uden undertrykkelse.
Menneskets frie udfoldelse.
Marx's kommunismedefinition: Yde efter evne og nyde efter behov.
(K.Marx: Kritik af Gotha-programmet).
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes of prod...: S.42).
Marx kritiserer anarkismen for at være en patriarkalsk form for
antikapitalisme.
----
----
42.Afs: Kommunistiske produktionsforhold generelt:
----
----
Den klassiske marxisme skelner ikke mellem forskellige typer af
præ-klassesamfund. ----
Jeg vil godt udskille præ-klassesamfund med undertrykkelses-
former, som bygger på køn og/eller alder fra kommunisme fordi
jeg godt vil definere kommunisme som et samfund helt uden nogen
former for systematisk kollektiv undertrykkelse.
(Jævnfør mine begreber om gerontarkisk og patriarkalsk magt).
----
----
43.Afs: Kommunisme og historisk udvikling:
----
I den klassiske marxisme mener man at samfundenes historie
begynder og slutter med kommunistiske produktionsforhold,
kaldet for henholdsvis urkommunisme -og avanceret kommunisme.
Kommunisme kan teoretisk set forekomme på flere trin i den
teknografiske udvikling.
1: Urkommunisme i jæger-samler samfund.
2: Agrar-kommunisme:
Teoretisk set kan der også forekomme kommunistiske produkti-
onsforhold i landbrugssamfund, men her er de som regel under-
lagt despotiske -eller feudalistiske produktionsforhold.
3: Industri-kommunisme, avanceret -eller moderne kommunisme:
----
----
Kommunismens forekomst i industri-samfund:
----
Avanceret kommunisme og den moderne arbejderbevægelse:
Ifølge marxismen er den moderne arbejderbevægelse bærer af kom-
munistiske produktionsforhold.
Karakteristik af den 'avancerede' kommunisme:
Adskillelse af den avancerede kommunisme fra urkommunisme ligger
i den generelle rationalisering af samfundskulturen.
Post-klassesamfund: 'Kulturens byrde' ophæves.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes of prod...: S.42).
Kommunistiske produktionsforhold er endnu ikke blevet virkelig-
gjort i noget industri-samfund.
Indtil videre har kommunismen kun eksisteret i jæger-samler
samfund.

 

H.afs.E: Den gerontarkiske magttype:
----
----
50.Afs: Indledning om den gerontarkiske magttype:
----
Definition af produktionsforhold som er baseret på alder.
Hvornår overgår forældres magt over deres 'børn' fra opdragelse
til undertrykkelse?-. (Ud fra et psyko-biologisk synspunkt).
----
Teorier om gerontarkiske produktionsforhold:
----
Gerontarki vil sige at de 'ældre' kontrollerer de yngres arbejde
og reproduktion.
Aldersgrænsen mellem 'yngre og ældre' sættes til 35-4O år.
E.Terray mener at de ældre bruger udbyttet af de yngres
arbejdskraft til deres egen fordel, f.eks. brudekøb.
(Terray 1970 citeret i Kahn and Llobera 1981, s.69).
Gerontarki kan ikke være et klassesamfund, da de yngre bliver
ældre.
(Kahn and Llobera eds.1984: The anthropology og pre-cap. S.66).
----
----
Min teori om gerontarkiske produktionsforhold:
----
Gerontarkiske produktionsforhold er defineret ved at samfundets
ældre har overtaget magten. (Geront-arki = gammel-magt).
Konkret er der som regel tale om samfundets ældre mænd.
Denne form for undertrykkelse er den mildelste magt-type,
idet alle bliver ældre og dermed får del i goderne.
Grænsen mellem yngre og ældre sættes til 35-4O år, hvilke er
ca. en halv menneskealder.
Hvis man går ud fra det moderne frihedsbegreb som sætter alders-
grænsen for den personlige frihed ved 18 år er der dermed tale
om en 'undertrykkelses-periode på ca. 2O år.

H.afs.F: Den patriarkalske magttype:

60.Afs.: Indledning om patriarkalske produktionsforhold:

Definition af produktionsforhold som er baseret på køn:
Hankøn: patriarkat eller hunkøn: matriarkat.
I jæger-samler samfundet er der en arbejdsdeling mellem kønnene,
men der er ikke nogen køns-baseret magt.
Det er formodentligt først ved jordbrugets -og tamdyrholdets
begyndelse at der opstår en kønsbaseret magt-struktur i
samfundet, som har holdt sig indtil industrisamfundet.

Det er først ved 1900-tallets begyndelse at der begynder en
opløsning af de patriarkalske magtforhold. (Kvindebevægelsen).
Gerontarkisk magt er i de (fleste?) kendte konkrete samfunds-
eksempler indlejret i patriarkalske samfund.
Patriarkalske produktionsforhold angår derfor konkret samfund
hvor de 'ældre' mænd har magten.

Teorier om patriarkalske produktionsforhold:

F.eks. teorier om en lineage-produktionsmåde.
(Se 43.Kap om gerontarkiske produktionsforhold).

 

62.Afs: Min definition af patriarkalske produktionsforhold:

Kønsbestemte magtforhold:
Patriarkat eller matriarkat.
Patriarkalske produktionsforhold er defineret ved mændenes magt
over kvinderne. (Pater = mand og fader).
Familieoverhoveder.(Patriarker).

 

Nomadesamfund anvendes som fællesbetegnelse for hyrdesamfund og
primitive jordbrugssamfund.
.
----
Den patriarkalske produktionsmåde (P-PM): Hypotese:
----
Den patriarkalske produktionsmåde (P-PM) er kendetegnet ved en
segmentering af den gerontarkiske produktionsmåde, hvor de ældre
mænds kollektive magt opdeles (individualiseres) på de enkelte
familieoverhoveder. (Patriarker).
Jeg forestiller mig de patriarkalske produktionsforhold er
knyttet til udviklede hyrdesamfund og tidlige landbrugssamfund.
Dermed udgør de et første stadie af den private ejendoms udvik-
ling, som under landbrugssamfundets udvikling transformeres til
de despotiske produktionsforhold og dermed klassesamfundets

 

 

 

 

 

 

 

 

45.Kap.: Den økografiske faktor:

 

Indhold:
----
H.afs.A: Indledning om den økografiske faktor:
Uddragning af den økografiske faktor fra økonomien.
----
H.afs.B: Teorier om den økografiske faktor:
Althusser, Laclau og Schanz.
----
H.afs.C: Karakteristik af den økografiske faktor:
Den økografiske faktor som 'det levende arbejde'.
----
H.afs.D: Den økografiske faktor og de øvrige faktorer:
Ideologi, kultur, politik, demografi og geografi.
----
H.afs.E: Vurdering af den økografisk faktor:
----
H.afs.F: Konklusion om den økografiske faktor:
----
----
H.afs.A: Indledning om den økografiske faktor:
----
Om økografi, økonomi og determination:
Den videnskabelige socialisme er blevet kritiseret for at over-
vurdere 'økonomiens' determination af samfundets magtforhold,
men denne kritik er et resultat af at økonomibegrebet ikke har
været tilstrækkeligt præsiseret, idet begrebet omfatter to for-
hold, nemlig værdi-bevægelser i samfundet og den tekniske ak-
kumulation som en historisk værdiakkumulation.

Formålet med mit begreb 'den økografiske faktor' er at defi-
nere et begreb for økonomisk værdi, som ikke omfatter den værdi
som er akkumuleret i den teknografiske akkumalation, men som
alene omhandler værdi-bevægelser mellem mennesker.
Den videnskabelige socialisme og den økografiske faktor:
Jeg vil især henvise til E.Laclau's videreudvikling af struk-
turmarxismen, men jeg vil også nævne den kapitallogiske præ-
cisering af at det kun er i den kapitalistiske produktionsmåde
at 'økonomien' er determinerende.
----
----
H.afs.B: Teorier om den økografiske faktor:
----
Om økonomi og økografi:
Ordet 'økonomi' er græsk og betyder 'husholdning' og henviser
til de forskellige herregårdes selvforsyning, mens det politiske
udgjorde deres fællesinteresse, f.eks. handelsregler og militær
organisering.
I denne opgave vil jeg anvende begrebet økonomi forstået som
den værdi som er frugten af menneskets arbejdskraft.
Kan man udlede et økografi-begreb fra de økonomiske teorier:
Med begrebet økografi ønsker jeg at uddrage den del af økonomien
som omhandler de ikke-akkumulerede værdibevægelser.
----
20.Afs: Den videnskabelige socialisme om økonomi og økografi:
----
0konomi og produktivkræfter udgør i den marxistiske teori
samfundets 'basis', som anses for determinerende for samfundets
overbygning, dvs. det politiske -og etiske niveau. Lige siden
marxismens skabelse har denne determinationsopfattelse været
kritiseret for at være for ensidig. Marx selv fremhævede at han
med vilje havde lagt forholdsmæssig stor vægt på den økonomiske
determination fordi dette var det samfundsvidenskabeligt nye.
----
1.Afs.: Den strukturmarxistiske økonomi-definition:
----
Den 'opblødning' af konceptionen om økonomiens determinans der
er sket i marxismens udvikling kan eksemplificeres ved Althus-
ser's begreb om 'overdetermination' som henviser til at økonomi-
en 'altid kun' er determinerende i 'sidste instans'. Det er kun
i den kapitalistiske produktionsmåde den er direkte determine-
rende. (Althusser 1969, s.94 og E.O.Wright 1979, s.22).
Under f.eks. feudalismen er det etiske niveau (religionen)
determinerende, mens økonomien er 'overdeterminerende'. Det vil
sige at det er den økonomiske udviklingsgrad der determinerer at
religionen er determinerende i denne bestemte epoke.

Strukturmarxismen definerer det økonomiske niveau som en
overhistorisk abstrakt 'struktur', som de forskellige produk-
tionsmåder konkret udfylder, f.eks. under kapitalismen i form
af 'borgerskab-proletariat' relationen.
(Althusser og Balibar 1965: At lasa kapitalet).
Det vil sige at Althusser opfatter økonomi som en magtrelation.
Jeg vil klassificere 'borgerskab-proletariat' relationen under
'den politiske faktor'.
----
2.Afs.: Den kapitallogiske økonomi-definition:
----
Når den samlede arbejdsdeling antager form af adskilte ejen-
domme, som på grund af deres fælles afhængighed af den samme
produktionsorganisme, er tvunget til at udveksle deres produkter
opstår der en 'økonomisk' situation.
(Schanz 1977: Til rekonstruktionen af kritikken af den pol...).
Ifølge denne økonomidefinition indeholder kommunistiske magt-
forhold ikke en 'økonomi'.
----
----
3.Afs.: Økonomi-teoretiske syntesebestræbelser:
----
Integration af historiematerialisme og kapitallogik:
E.Laclau påpeger at Marx anvendte to forskellige opfattelser af
begrebet økonomi.
Økonomi-begrebet har to forskellige abstraktions-niveauer:
1: Økonomi som produktion. (Jævnfør min teknografiske faktor).
2: Økonomi som vareproduktion.
Økonomi i den anden betydning er ikke blot en variant af den
første form, men en 'differentia specifica'.

Laclau om de to økonomi-begreber:
'To think the theoretical conditions for their unity
consists precisely in thinking the peculiarity of a
specific mode of production: the capitalist'. ...
'I suggest, therefore, that we continue to use the term
-the economic- for the second meaning'. ...
'In this way, the basic proposition of historical mate-
rialism, according with which the mode of production
of material life determines all other instances of so-
cial life, would not establich the primacy og -the
economic- for non-capitalist modes of production, in
that extra-economic coercion would be the basis of
relations of production'.
(Laclau 1975: The specificity of the political...: Side 1O6-7).
Laclau's 1.abstraktionsniveau om økonomi som produktion, vil jeg
studere som den 'teknografiske' determinationsfaktor. (Se 47.Kap.)
Med denne præcisering af økonomibegrebet nærmer Laclau den historiematerialistiske teori til den kapitallogiske teori.
----
Jon Elster mener at man kan skelne mellem tre økonomi-begreber:
1: Den almene økonomi: Transhistorisk.
2: Den specielle økonomi:. Historiske epoker.
3: Den enkelte økonomi:. En given historisk epoke.
(Elster 1971: Nytt perspektiv på økonomisk historie. Side 8).
----
4.Afs.: Vurdering af den videnskabelig socialismes definitioner:
----
Jeg foretrækker den 'brede' strukturmarxistiske økonomidefini-
tion, som så kan konkretiseres som naturalie-økonomi, penge-
økonomi, kapitalistisk økonomi m.m.
Men determinationsteoretisk set er jeg enig med E.Laclau i hans
kritik af Althusser, hvis han har ret i at Althusser ikke har
forstået økonomibegrebets 'to betydninger'.
----
----
H.afs.C: Karakteristik af den økografiske faktor:
----
Produktivkrafterne bliver traditionelt regnet med til det
økonomiske niveau, idet det er udtryk for akkumuleret værdi. Men
jeg foretrækker at analysere dem som et selvstændigt analyse-
niveau, i det omfang værdien ikke er skabt af de levende -, men
af de døde generationer. Hver ny generation møder naturen og de
akkumulerede produktivkræfter som en 'selvfølgelig' ting.
Når marx talte om økonomiens determinans mente han ikke økonomi
som magtrelation, som Althusser mener, men som akkumuleret værdi
i form af produktivkræfternes udviklingsgrad. (Se Laclau).
Samfundets materielle basis kommer i denne definition til at be-
stå af produktivkræfterne alene. (Eksklusiv deres organisation).
----
0kografi, økonomi og værdi:
Det er først med erkendelsen af at al værdi er et produkt af
menneskets arbejdskraft, der kan etableres en videnskabelig
målestok for begrebet værdi.
Definition af merværdi og merprodukt:
En given mængde arbejdskraft kan producere et større produkt,
end det, der er nødvendigt for dens reproduktion. Dermed er
forudsætningen for en akkumulation og historisk udvikling til
stede.
Merproduktet kan tage form af merværdi i en markedsøkonomi.
Brugsværdi er defineret ved et produkts evne til at tilfreds-
stille menneskenes behov.
(P.Jalee 1976, s.14 og Autorenkollektiv 1976 side 16).
0konomien er en organisationsform som spænder over en selvfor-
synende produktionsorganisme og teknografisk arbejdsdeling.
(Jævnfør begrebet samfundsformation, se 56.Del).
Konklusion: 0kografi-definition:
0kografi omhandler den værdi som det levende arbejde leverer.
0konomi omhandler både det levende -og det døde arbejde.
----
----
H.afs.D: Den økografiske faktor og de øvrige faktorer:
. Ideologi, kultur, politik, demografi og geografi.
----
Prioritering af teknologi, kultur og økonomi.
Luksusforbrug eller investering til teknisk akkumulation.
----
1: Den økografiske faktor og den ideologiske faktor:
Værdi kan akkumuleres i viden og kulturel udvikling.
Arbejds-disciplin. F.eks. 'den protestantiske etik'.
(M.Weber).
2: Den økografiske faktor og den kulturelle faktor:
Samfundskulturen kan fremme forbrug eller investeringer.
F.eks. kirke og massemedier. (Den protestantiske etik).
3: Den økografiske faktor og den politiske faktor:
Værdibevægelser hvor der ses bort fra arbejdets politiske
organisation.
Under kapitalismen bliver politikken indbygget i økonomien.
4: Den økografiske faktor:
Arbejdskraft som værdi -og merværdi producerende.
Udbud af arbejdskraft. (Også for ikke-kapitalisme).
5: Den økografiske faktor og den demografiske faktor:
Mennesket som eventuel leverandør af arbejdskraft.
6: Den økografiske faktor og den teknografiske faktor:
Det døde arbejde er arbejdskraft manifesteret i maskiner.
----
----
H.afs.E: Vurdering af den økografiske faktor:
----
Jeg kan ikke helt gennemskue i om min 'økografi-definition'
stemmer overens med Laclau's forslag til økonomi-begreb.
0kografi defineres som den del af 'økonomien', som ikke akku-
muleres i teknologi.
----

 

 

 

46.Kap.: Den demografiske faktor:

 

Indhold:

H.afs.A: Indledning om den demografiske determinationsfaktor:
Den demografiske faktor og social determination.
H.afs.B: Teorier om den demografiske determinationsfaktor:
H.afs.C: Definition af den demografiske determinationsfaktor:
H.afs.D: Den demografiske faktor og de øvrige faktorer:
H.afs.E: Den demografiske faktor og historisk periodicering:
H.afs.F: Vurdering af den demografiske determinationsfaktor:

 

H.afs.A: Indledning om den demografiske determinationsfaktor:

Problemfelt: Befolkningsudvikling og samfundsforandring:
I den videnskabelige socialisme har problemet om befolknings-
vækst og samfundsforandring især været diskuteret i forbindelse
med problematikken om overgangen fra slavesamfund til feuda-
lisme, hvor nogle hævder at denne overgang fandt sted på grund
af en befolkningsvækst i Vesteuropa.
I den almene sociologi har Boserup æren for at sætte fokus på
problematikken om befolkningsudvikling og samfundsforandring.
(Boserup, Ester 1965: The conditions of agricultural growth).
----
H.afs.B: Teorier om den demografiske determinationsfaktor:
----
Demo-grafi betyder befolknings-beskrivelse.
Demografien beskæftiger sig med at fastlægge befolkningernes
størrelse, kønsfordeling og aldersfordeling.
(Wilkinson, L.P. 1978: Classical approaches to population...).
(Seccombe 1983: Marxism and demography. NLR, nr.137, pp. 22-47)
----
----
H.afs.C: Definition af den demografiske determinationsfaktor:
----
Demografi beskæftiger sig ikke med sammenhængen mellem befolk-
ningsvækst og samfundsforandring, men udgør et nødvendigt empi-
risk grundlag for at kunne fastlægge et sådant sammenhæng.
Den demografiske -og den teknografiske faktor udgør tilsammen
'produktivkræfterne'.
----
----
H.afs.D: Den demografiske faktor og de øvrige faktorer:
----
20.Afs: Den demografiske faktor og den teknografiske faktor:
Befolkningstallets størrelse afgøres af geografi og teknografi.
(Pedersen 1978: Produktion og udbytning i førkap. ...: s.136).

Teknisk udvikling kan medføre en befolkningsvækst og befolk-
ningsvækst kan virke fremmende for teknisk innovation.
F.eks. overgangen fra jæger-samler samfund til landbrugssamfund.
Demografi-teknografi dialektik som historisk periodicerings-
kriterium:
Befolkningstal og mer-produkt/merværdi:
Et eventuelt merprodukt kan anvendes til teknisk akkumulation
eller befolkningsvækst.
Produktivkraftudvikling i første fase:
Et givet teknografisk stade giver mulighed for en potensiel mer-
produkt-masse. Hvis denne kan anvendes produktivt ved en
befolknings-forøgelse, er der tale om en 'første fase' i produk-
tivkræfternes udvikling.
Produktivkraftudvikling i anden fase:
Hvis en yderligere befolkningsforøgelse medfører at merproduktet
'spises op' og der dermed ikke er råd til at investere i teknisk
innovation, er der tale om en anden fase i produktivkræfternes
udvikling.
(Se min determinationsteoretiske model i '49.Kap.').
----
----
21.Afs: Den demografiske faktor og det etisk-politiske niveau:
----
Historien fra år 4OO til idag kan kultur-demografisk set deles i
to faser:
1: Den katolske kirke som befolkningsvækst-promotor.
(Heinsohn et al 1981: Menneskeproduktion).
2: Malthus om overbefolkningsproblematik.
Produktivitet og befolknings-størrelse: Tekno-demografi:
Med stigende produktivitet,(se den teknografiske faktor, 45.Kap.),
etableres et grundlag for befolkningsvækst.
Befolkningsvækst medfører på et tidspunkt et pres på resourserne
som medfører at en yderligere befolkningsvæst bliver umulig.
Opsummering, fase 1 og 2:
1. Fase: Ny teknik og tilsvarende befolkningsvækst.
2. Fase: Befolkningstilvæksten svarer til den nye tekniks poten-
siale og medfører nu eventuelt et pres for at finde nye
teknologier.
----
H.afs.E: Den demografiske faktor og historisk periodicering:
----
----
20.Afs: Befolkningsvækst og samfundsforandring:
Problemformulering:
Kan udviklingen i befolkningstallet have betydning for hvilke
type af magtsystem som er fremherskende i samfundene?
----
21.Afs: Overgangen fra jæger samfund til landbrugssamfund:
Befolkningsvækst og søgen efter nye føde-muligheder.
Nogle forskere mener at overgangen til landbrugssamfund skete,
fordi befolkningsvæksten i jæger-samler samfund, efterhånden
tvang dem til at søge nye fødemuligheder.
(Empirisk opsummering fra min hegemoniteori, 55.Del).
Overgangen til klasse-samfund:
Selvstændige bønder gøres til livegne pga. 'mangel' på arbejds-
kraft.
(Pedersen 1978: Produktion og udbytning i førkapitalismen. s.74)
(Friedman, J. 1979: System, structure and contradiction).
----
22.Afs: Landbrugssamfundet: (Fra slaveri til feudalisme):
----
Befolkningsvæksten medfører at samfundet bliver sværere at over-
skue og stiller derfor krav om mere avancerede styringsformer.
(Pedersen 1978: Produktion og udbytning i førkapitalismen. s.61)
Overgangen fra slavesamfund til feudalisme:
Befolkningsvækst og udbud af arbejdskraft.
Nogle marxister mener at overgangen til feudalisme skete pga. en
befolkningsvækst i Vesteuropa.
Det kan konstateres empirisk at der skete en dramatisk befolk-
ningsvækst i perioden med feudalismens fremvækst.
(McEvedy and R.Jones 1978: Atlas of world population history).
----
Befolkningsudviklingen i Europa under feudalismen:
I begyndelsen af 13OO-tallet hærger pesten i Europa og den
befolknings-nedgang pesten medfører kan danne grundlag for et
studie af befolkningstallets betydning for magtforholdene.
N.H.Pedersen mener at Postan betragter befolknings-faktoren, som
den centrale faktor for feudalismens udvikling.
(Pedersen 1978: Produktion og udbytning i førkap. ...: s.125).
Jord-arbejdskraft ratio stiger, hvilke muligvis medfører en
mildnet undertrykkelse i Vesteuropa og skærpet undertrykkelse i
0steuropa. (Jævnfør P.Andersons studie).
(Pedersen 1978: Produktion og udbytning i førkap. ...: s.125).
(Fenoalta, S.: The rise and fall of a theoretical model. S.4O4).
----
----
23.Afs: Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund:
----
Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund forudsætter
at landbrugssamfundet ikke har udviklet en kultur som anvender
hele merproduktet til luksusting eller befolkningsvækst.
(Den protestantiske etik og 'industrialismens' ånd. M.Weber).
----
24.Afs: Industrisamfund og befolkningsudvikling:
----
Om den eventuelle overgang fra kapitalisme til kommunisme:
Ved industrialiseringens begyndelse steg behovet for arbejds-
kraft, men efter at industrialiseringen er ved at være indført
i hele verden, falder behovet for arbejdskraft.
Befolkningsvækst medfører et forøget udbud af arbejdskraft,
hvorfor den alt andet lige, medfører et prisfald på arbejds-
kraftens pris.
Kampen mellem kapitalismen og kommunismen:
konflikten mellem borgerskab og arbejdere er karakteriseret af
borgerskabets interesse i at teknisk rationalisering gennem-
føres ved fyring af arbejdere og en fastfrysning af befolk-
ningstallet og arbejdernes interesse i at rationaliseringen
får en nedsættelse af arbejdstiden som konsekvens.
Den 3.verden og over-befolkningsproblematik:
Befolkningsvækst og 'national' afhængighed:
Mange lande i den 3.verden har haft en befolkningsvækst, som
har gjort dem afhængige af fødevare-import, f.eks. |129| gypten.
Kina er det bedste eksempel på et tredje verdens land, som har
fået styr på befolkningsudviklingen og dermed står på tærsk-
len til at kunne anvende sit merprodukt til investeringer i
teknografisk akkumulation.
I Indien er familieplanlægningsprogrammet mislykkedes.

 

 

 

47.Kap.: Den teknografiske faktor:

Indholdsfortegnelse:

H.afs.A: Indledning om den teknografiske faktor:
Teknisk-udvikling og samfundsforandring.
H.afs.B: Teorier om den teknografiske faktor:
Teknisk akkumulation som betingelse for udvikling.
H.afs.C: Struktur-definition af den teknografiske faktor:
Opdeling i fire strukturelementer:
Vegetabilsk, animalsk, manuelt og intellektuelt.
H.afs.D: Teknografi-historisk periodiceing:
Jagt og samling, tamdyrhold, jordbrug og industri.
H.afs.E: Den tekniske faktor i relation til de øvrige faktorer:
Især om teknisk udvikling og befolkningsudvikling.
H.afs.F: Vurdering af den teknografiske faktor:
H.afs.G: Konklusion om den teknografiske faktor:

 

H.afs.A: Indledning om den teknografiske faktor:

Generel problemformulering om teknik og samfundsforhold:
Hvilke betydning har den tekniske udvikling for magtforholdene
i samfundet?
Samfundsvidenskaben opstod i 1800-tallet ud fra en voksende
erkendelse af at den tekniske udvikling var afgørende for sam-
fundenes udformning. F.eks. H.Spencer og K.Marx.

Teknografi-definition:
Med tekno-grafi mener jeg en beskrivelse af produktionsapparatet
i modsætning til teknologi som også omhandler den rent tekniske
-og vidensbaserede side af produktionen.
(Produktionsredskaber og produktionsapparat anvendes synonymt).

Den teknografiske faktor er udskilt fra det økonomiske niveau,
som akkumuleret dødt arbejde. (Se den økografiske faktor).
Hvad der produceres og hvordan produktionen organiseres indgår
blandt de øvrige sociale determinationsfaktorer.

Det er ikke enhver teknisk innovation som kan forventes at
medføre en grundlæggende ændring af samfundets magtforhold,
man kan derfor formulere spørgsmålet:
Hvornår er en teknisk udvikling af et omfang, som medfører at
der opstår en ny politisk magttype i samfundet?
Svaret på dette spørgsmål kan kun findes i den konkrete histo-
riske udvikling, men følgende fire teknografiske revolutioner
kan forventes at være afgørende for samfundsforholdene:
1-4: Tæmning af dyr, jordbrug, industri og computerteknik.

Generel problemformulering:
Formulering af et skema for den tekniske udvikling, som kan dan-
ne grundlag for en periodicering af historien.

Teknografi og teknologi:
Teknografi er defineret ved en udgrænset delmængde af teknologi,
som omhandler den ydre 'materielle' del af teknologien, mens
teknologi også indeholder menneskets indre tekniske viden.
Afgrænsning af 'ydre' redskaber' fra 'indre'-:
Ydre: Produktionsapparat:
Jagtredskaber, jordbrugsredskaber, maskiner m.m.
Indre: Manuel -og intellektuel arbejdskraft.
(Se den demografiske -og den ideologiske faktor).
----
----
H.afs.B: Teorier om den teknografiske faktor:
----
Jeg mener ikke at der er nogen fundamental uenighed mellem
Hegel, Spencer, Marx og Weber om at den tekniske udvikling er
afgørende for samfundsforholdenes udformning.
Hegel og Marx om den teknografiske faktor:
Forskellen mellem Hegel og Marx er at Hegel mener at teknikken
har en guddommelig oprindelse, derudover har Hegel den samme
opfattelse som Marx, nemlig at den historiske udvikling er
determineret af den tekniske udvikling.
(Hegel 1988: Lectures on the philosophy of world history.
Side 113-114, 167, 170 og 171).

Teknik-begrebet og begreberne om ånd og materie. (Hegel-Marx).
Uenigheden mellem Hegel og Marx ligger i deres filosofiske
begreber om ånd og materie, som måske kan sammenlignes med det
frugtesløse spørgsmål: Hvad kom først: Hønen eller ægget?
Hegel ser teknik som en åndelig manifestation.
Marx ser teknik som akkumuleret arbejdskraft.
Efter min mening har de begge to ret, idet jeg mener at teknik-
begrebet ikke blot kan, men skal indeholde både den 'åndelige'
og den 'materielle' side.
Teknografibegreb og udviklingsbegreb:
Social 'udvikling' defineret som teknisk akkumulation skal ikke
opfattes som et positivt ladet begreb, idet udvikling her blot
refererer til den sociale forandring som forårsages af den tek-
niske akkumulation.
Jævnfør strukturalisten C.Levi-Strauss kritik af den videnska-
belige socialisme og funktionalismen.
----
Jon Elster om teknik og social determination:
Jon Elster mener at det er vigtigt at studere hvilke områder
af teknologien, som danner udgangspunkt for teknologisk ændring.
Elster nævner som et eksempel, at udviklingen af vævemaskiner
var en forudsætning for udviklingen af dampmaskinen.
(J.Elster 1971: Nytt perspektiv på økonomisk historie. Side 24).

Jon Elster nævner flere gode eksempler på hvordan den tekniske
udvikling indgår i et samspil med samfundsforholdene og hvordan
samfundsforskerne tumler med at begrebsliggøre dette samspil.
F.eks.: Var slaveriet årsag til at hestenes seletøj ikke blev
udviklet, eller var det primitive seletøj årsag til
slaveriet.
(J.Elster 1971: Nytt perspektiv på økonomisk historie. Side 24).
----
Om den tekniske -og den psykologiske faktor:
Dominique Bouchet mener at redskaber og sprog er udtryk for den
samme menneskelige egenskab.
(D. Bouchet 1978: Samfundsudviklingen. Ålborg. Side 25).
D.Bouchet citerer Leroi Gourhan:
'Vi opfatter vort intellekt som en blok og vore redskaber
som den ædle frugt af vore tanker: Australmanden, derimod,
synes at have besiddet sine redskaber somom det var kløer'.
(D. Bouchet 1978: Samfundsudviklingen. Ålborg. Side 26).
----
Althusser og Balibar om den teknografiske faktor:
----
Althusser og Balibar anvender begrebet produktionsmidler, som
både indeholder produktionsredskaber og naturresourcer, til
deres 'formsystem' for et produktionsmåde-begreb.
(Althusser och Balibar 197O: At lasa kapitalet. II, side 1O4).
Jeg har valgt at uddrage naturresourcer (arbejdsformål) som
en selvstændig faktor. (Se den geografiske faktor).
(I min afdeling om den økografiske faktor har jeg kritiseret
Althusser og Balibar's økonomi-begreb).

Der hersker vel ikke den store samfundsvidenskabelige uenighed
om at man kan skelne mellem tre teknologityper:
1: Jæger-samler samfund: Natur-samfund.
2: Landbrugs-samfund: Natur-groede samfund. (Mekanisk).
3: Industri-samfund: Kultur-samfund. (Organisk).
(Alfred Schmidt 1978: Historie og struktur. Side 31).

H.afs.C: Strukturdefinition af den teknografiske faktor:

Da der findes et næsten ubegrænset antal af tekniske innova-
tioner, er det nødvendigt at definere et kriterium for hvor-
når der er tale om en 'teknografisk revolution'.
Udgangspunktet for min teknografi-strukturering er at alle
samfund kan karakterises ud fra følgende fem teknik-typer:

0: Jæger-samler samfund: Jagt og samling som udgangspunkt.
1: Nomadesamfund: Jagten er afløst af tamdyrhold og samlingen er
afløst af jordbrug. Svedjebrug og flodkulturer.
2: Landbrugssamfund: Tamdyrhold og jordbrug er forenet.
3: Industrisamfund: Det manuelle arbejde er afløst af maskiner.
4: Robot-samfund: Det åndelige arbejde er afløst af computere.
Industri og computere forenes til industrirobotter.

Teknografi-strukturering:
Den teknografiske faktor kan struktureres ud fra følgende to
kriterier, hvad der produceres og hvad der produceres med.
Hvert kriterium indeholder to struktur-elementer:
A: Hvad der produceres: Vegetarisk eller animalsk produktion.
Den vegetariske produktion kan være samling og jordbrug.
Den animalske produktion kan bestå af jagt og tamdyr.
B: Hvad der produceres med: Manuelt -og intellektuelt arbejde.
Det manuelle arbejde kan erstattes af industrimaskiner.
Det intellektuelle arbejde kan erstattes af computere.

Den teknografiske faktor opdelt i fire struktur-elementer:
A1: Vegetabilsk produktion: 'Samling' og jordbrug:
Samling er proto-menneskets primære produktionsform.
Jordbrugs-revolution: 'Samlingen' afløses af jordbrug.
Muliggjort af eksistensen af korn, ris, majs og bønner.
A2: Animalsk produktion: Jagt, tamdyrhold og husdyrhold:
Hyrde-revolution: Jagten afløses af tamdyr-hold.
Muliggjort af at dyr kan tæmmes.
B1: Fysisk arbejde: Manuelt arbejde og maskinelt arbejde:
Håndens arbejde kan afløses af maskiner.
Det manuelle arbejde afløses af maskiner: Industri.
Muliggjort af eksistensen af kul, olie og jern.
B2: Intellektuelt arbejde:
Åndens arbejde kan afløses af computere.
Muliggjort af eksistensen af elektromagnetisme.
Landbrugssamfund består af jordbrug og tamdyrhold:
Jagten afløses af tamdyr-hold og 'samlingen' af jordbrug.
Jordbruget giver mulighed for fodring af tamdyrene, som dermed
kan gøres til 'husdyr'.
Flodkulturer er jordbrugssamfund hvor jorden gødes fra en flod,
som muliggør at de bliver bofaste samfund, men disse samfund kan
ikke ekspandere da de er 'bundet' til floden.
----
----
H.afs.D: Teknografi-historisk periodiceing:
----
----
De fire struktur-elementer anvendt til historisk periodicering:

Opdeling i fire teknografiske udviklings-trin:
0. Trin: Jagt og 'samling': Jæger-samler samfund:
Menneskets oprindelig arbejdsform.
1. Trin: Tamdyrhold: Hyrdesamfundet: Nomadesamfund:
Jagten afløses af tamdyr-hold.
2. Trin: Jordbrugs-revolution: Jordbrugs-samfund:
'Samlingen' afløses af jordbrug.
Overgang fra nomadesamfund til landbrugssamfund:
Det første -og det andet trin udgør den landbrugs-
teknologiske revolution.
Jagten er afløst af tamdyr-hold og 'samlingen' af jord-
brug. I begyndelsen som nomadesamfund, senere bofast.
3. Trin: Den industrielle revolution: Industri-samfund:
Det manuelle arbejde afløses af maskiner.
4. Trin: Robot-teknisk revolution: Robot-samfund:
(Også kaldet for informations -og fritidssamfund):
Det intellektuelle arbejde afløses af computere.

 

 

Uddybning af de fire 'teknografiske' udviklingstrin:

0.trin: Jæger-samler samfundet som udgangspunkt:

Den første vigtige udvikling af produktionsapparatet blev
gjort ved 'proto-menneskets' anvendelse af stenredskaber.
Dette muliggjorde en enorm forbedring af jagtmulighederne, som
igen muliggjorde overgangen fra protomenneske til menneske.
Menneskets psykobiologi er skabt til jagt og samling.
Med jagtens indførelse skete der en betydelig forøgelse af hvor
mange mennesker der kan forsørges ved en mands arbejde.
Mermed muliggøres en betydelig befolkningsvækst.
----
0-1.trin: Overgangen fra jæger-samler samfund til nomadesamfund:
----
Der findes to teorier om overgangen til nomadesamfund:
Der hersker ikke enighed om hvorvidt tamdyrhold kom før jord-
brug eller omvendt. Begge revolutioner skete omkring år 9000.
(Se min hegemoniteor, 6.Del).
Teori I: Jordbruget kom før tamdyrhold:
Befolkningsvæksten i jæger-samler samfundet medførte et pres
på resurserne og medførte at man gik over til en intensiv
samling af korn, hvilke efterhånden udvikles til jordbrug.
Jordbruget trækker græssende dyr til.
Teori II: Tamdyrhold kom før jordbrug:
Menneskets jagt på dyrene medførte efterhånden, at man
fandt ud af at 'tæmme' dyrene til tamkvæg med mere. Dermed
blev det ikke længere nødvendigt for den menneskelige
stamme, at flakke så meget omkring, man kunne bevæge sig
rundt på bestemte græsningsomræder.
Menneskets mindre behov for at flytte rundt hele tiden har
gjort det lettere at opdage muligheden for at dyrke jorden.
Jeg har valgt at nævne hyrde-samfundet først, fordi det
ikke har samme udviklingspotensiale som jordbrugssamfundet.
----
1.trin: Hyrde-samfundet: Nomade-samfundet:
----
Det tidlige hyrdesamfund kan ekspandere ved at fortrænge
jæger-samler samfund, som man vil være 'militært' overlegne,
bl.a. fordi man vil kunne være flere i en stamme.
Den objektive betingelse for hyrde-samfundet er at dyr kan
tæmmes: F.eks. at får, svin, køer og heste kan tæmmes.
----
----
2.trin: Jordbrugs-samfundet:
'Samling' bliver afløst af jordbrug. (Svedjebrug).
1. og 2.trin kombineret udgør: Landbrugs-samfundet:
Foreningen af tamdyrhold og jordbrug udgør landbruget.
Tamdyr kan give gødning til jordbruget og jordbruget kan
skaffe føde til tamdyr, som dermed bliver 'husdyr'.
Med landbrugets opståen muliggøres en yderlige kraftig stigning
i befolkningstallet og dermed også af potentiel arbejdskraft.
I det tidlige landbrugssamfund kan økonomien ekspandere på to
leder, dels ved at fortrænge hyrdesamfund og dels ved at opdyr-
ke ny jord.
----
3.trin: Industri-samfundet:
----
Opfindelsen af dampmaskinen og dieselmotoren gjorde det muligt
at mekanisere det manuelle arbejde og betød dermed en enorm
udvidelse af arbejdsdelingen.
Industrialisering og internationalisering:
Arbejddelingen kan i princippet udvikles til at opspænde hele
jorden, dermed vil eksistensen af flere nationer blive afviklet.
(Hvis man definerer en nation som en autark enhed).
Det industri-teknografiske stade har to faser, i den første er
verden stadig opdelt i rivaliserende nationer, i den anden fase
er arbejdsdelingen blevet verdensomspændende og dertil vil
svare en verdensstat. (H.Spencer's forudsigelse).
Industrialisering og klassekamp:
I industrien produceres der et større merprodukt end ved manuelt
arbejde. Derfor kan håndværket udkonkurreres.
I industrialiseringens begyndelse opstår et forøget behov for
arbejdskraft til at opbygge industrien, men efterhånden som
maskinerne overtager det manuelle arbejde falder behovet for
arbejdskraft relativt. (Se den demografiske faktor).
----
----
4.trin: Robot-samfundet:
----
Computersamfundet, robotsamfundet eller informationsamfundet:
Opfindelsen af computeren har gjort det muligt at erstatte det
åndelige arbejde med teknik.
Kombinationen af industri og computere, gør det mulig at lave
robotter, som vil kunne varetage stort set hele produktionen.
(Fuldautomatiske fabrikker m.m.).
Robotteknik og klassekamp:
Det fuldautomatiske produktionsapparat vil være i stand til helt
at overflødiggørde den menneskelige arbejdskraft.
Om dette sker ved hjælp af en kronisk arbejdsløshed, en gradvis
nedsættelse af arbejdstiden eller ved at arbejderklassen sim-
pelthen bliver reduceret i størrelse, er et politisk problem.

 

48.Kap.: Den geografiske faktor: (Den ydre natur): Geografi:

Indhold:

H.afs.A: Indledning om den geografiske determinationsfaktor:
H.afs.B: Teorier om den geografiske faktor:
H.afs.C: Karakteristik af den geografiske faktor:
H.afs.D: Den geografiske faktor og de øvrige faktorer:
H.afs.E: Den geografiske faktor og min historisme-teori:
H.afs.F: Vurdering af den geografiske faktor:
H.afs.G: Konklusion om den geografiske determinationsfaktor:

 

 

H.afs.A: Indledning om den geografiske determinationsfaktor:

Problemformulering om geografi og social determination:

Hvilke betydning har forskellige geografiske miljøer for sam-
fundsforholdene?

Naturen som betingelse for den menneskelige produktion:
Den ydre natur er afgørende for hvilke muligheder mennesket har
for at producere, derfor kan man forvente at forskellige geo-
grafiske situationer vil påvirke samfundene forskelligt.
Gennem sit arbejde forandre mennesket naturen og dermed betin-
gelserne for sin egen eksistens. (Se den teknografiske faktor).
Den geografiske faktors betydning for samfundsforholdene er ble-
vet aktualiseret af den økologiske debat.
(Se f.eks.: Meadows, D. et al 1974: 'Grænser for vækst').
Fagområder som er specialiseret i den geografiske faktor:
Geografi, kulturgeografi, økologi og biotopografi.
----
----
H.afs.B: Teorier om den geografiske faktor:
----
Idealistisk-hermeneutiske teorier om den geografiske faktor:
Montesquieu (1689-1755) var den første som systematisk begyndte
at fortolke forskellige samfundsforhold som et resultat af for-
skellige geografiske situationer.
(Montesquieu 1748: L'esprit des lois).

A.Smith videreudvikler Montesquieu's samfundsfilosofi.
(Skinner, Andrew S. 1979: A system of social science. Side 68).
G.W.F. Hegel indarbejdede Montesquieu's teori om den geografiske
faktors betydning for samfundene i sin 'objektive' idealisme.
(Se også: Collingwood 197O: The idea of history. Side 123).
----
Rationalistiske teorier om den geografiske faktor:
Afgrænsning mellem natur (geografisk faktor) og arbejde:
K.Marx: 'Arbejdet er i første instans en proces, hvori både
mennesket og naturen deltager...'.
(Marx: Kapitalen, 1.bog 2, s. 3O2).
(Se også: Schmidt-Renner 1978: Om den samfundsmæssige...: s.18).
Den geografiske faktors determination af samfundsforholdene kan
opdeles i tre historiske perioder, som kan karakteriseres ved at
Den tekniske udvikling medfører at samfundet bliver relativt
frigjort over for natur-tvangen:
(Se f.eks. N.H.Pedersen 1978: Produktion og udbytning...: S.14).
1: Jæger-samler samfund er natur-samfund.
2: Landbrugssamfund er naturgroede samfund.
3: Industrisamfund er egentlige kultur-samfund.
Den geografiske faktors direkte betydning for samfundsforholde-
ne er omvendt proportional med den tekniske udviklingsgrad.

 

 

Perry Anderson om 'geografi' som social determinationsfaktor:

P.Anderson nævner at den varmere vejrcyklus i Europa i 600-tal-
let kan have forøget landbrugsproduktionen og dermed have haft
indflydelse på overgangen til feudalismen.
(P.Anderson 1979: Fra antikken til feudalismen. Side 146).
P.Anderson fremhæver den store betydning søvejene har haft for
handelens udvikling.
(Anderson 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 17, 71, 178).
Det siger sig selv at jordens beskaffenhed er af afgørende
betydning for et landbrugssamfund.
(P.Anderson 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 19).
----
----
Kapitallogisk teori om den geografiske determinationsfaktor:
Schanz: '...omend der findes et invariabelt (af naturforholdet
sat) residium i selve arbejdslogikken, så kan ingen
historie begribes ud fra dette, netop fordi det er in-
variabelt'.
(Schanz 1976: Til det marx'ske historiebegreb. Historievidenskab
nr. 5-6-7, side 23).
Den geografiske determinationsfaktor er invariabel i den be-
tydning at der ikke finder nogen akkumulation sted, men geogra-
fisk variation kan påvirke samfundet forskelligt. (Wittfogel).

 

Eksempler på hvordan forskellige naturbetingelser kan påvirke
menneskets måde at organisere sig på:
Overgangen fra proto-menneske til menneske:
Proto-menneskets udvandring fra skovene til savannen betragtes
som et vigtigt udgangspunkt for 'menneskets' videre udvikling.
(D.Leakey).
Den orientalske despotisme:
Indenfor nyere teori er det nok Wittvogel's 'hydraulik'-hypotese
som er mest interessant.
Wittvogels's hypotese er at orienten er præget af centralistiske
samfundsforhold, fordi vanding og gødning af markerne fra et
flodsystem skaber en central autoritet til fordeling af vandet.
Især i Mesopotamien (Irak) og |133| gypten.
(Ulmen, G.E ed. 1978: Society and history. Om Wittfogel).
I Europa vandes markerne gennem regnvand, som ikke har den samme
centraliserende effekt på samfundsforholdene som flod-vanding.
Wittvogels hypotese er blevet kritiseret, men den forekommer mig
at være værd at holde fast ved.
(Se dominationsteori om feudalisme og orientalsk despotisme).

 

H.afs.C: Karakteristik af den geografiske faktor:

Den geografiske faktor udgør forskellige eksistensbetingelser
for samfundet, men den er ikke en historisk variabel, idet den
tekniske forandring af naturen analyseres under 'den teknogra-
fiske faktor'.
N.H.Pedersen gør den geografiske faktor afhængig af den tekno-
grafiske faktor:
'D.v.s. at man må opfatte den ydre natur som en slags rest-
størrelse, og hvad denne omfatter, afhænger af det histo-
risk givne niveau af arbejdets produktivkraft'.
(Pedersen, N.H. 1978: Produktion og udbytning ...: s.14).

Det er naturligvis rigtigt at det omfang af naturen, som menne-
sket kan udnytte, er afhængigt af den tekniske udvikling, men
jeg mener godt at man kan analysere den geografiske faktor, som
en essensiel determinationsfaktor af to årsager:
1: fordi den udgør et potensiale for teknisk udvikling.
2: fordi geografisk variation eventuelt kan medføre et
orientalsk despoti, som måske virker blokerende på en
videre teknisk udvikling.

 

H.afs.D: Den geografiske faktor og de øvrige faktorer:

Den demografiske faktor og den geografiske faktor:
.
Ubeboet jord har betydning for befolkningsudviklingen.
(P.Anderson 1978: Den absoluta statens utveckling. Side 561).
(N.H.Pedersen 1978: Produktion og udbytning...: S. 125).
(E.A.Wrigley 1976: Demographis models and geography.
I: Chorley and Haggett ed. 1976: Socio-economic models in geo.).
----
Den tekniske faktor og den geografiske faktor:
.
Den historiske udvikling har været betinget af tilstedeværelsen
af diverse resurser.
Naturen som grundlag for produktivkræfternes udvikling.
.
Overgangen til hyrdesamfundet er betinget af muligheden af at
man kan tæmme dyr og opdrætte dem i fangenskab.
.
Overgangen til jordbrugssamfundet er betinget af kornets
eksistens.
Historiens første store samfund opstod i floddale hvor floden
perioddisk gødede markerne gennem oversvømmelse. Jordbrugssam-
fundet som produktionsform har derfor to varianter, en form
uden naturlig gødning, som derfor måtte flytte omkring, (f.eks.
svedjebrug), den anden form med naturlig gødning muliggjorde en
permanent bosættelse, som i langt højere grad end det mobile
samfund var i stand til at akkumulere produktivkræfter og dermed
skabe forudsætningen for industrisamfundet.
(J.D.Henshall 1976: Models in agricultural activity.
I: Chorley and Haggett ed. 1976: Socio-economic models in geo.).

Overgangen til industrisamfundet er betinget af eksistensen af
kul, olie og jern i en tilgængelig form.
Med dampmaskinen kan naturens fossile energiopsparing udnyttes.
(Bunzel, G. 1979: Elementer til rekonstruktionen ...: s. 163).
Med industrisamfundet når mennesket ud over det naturbundne
samfund. (G.Bunzel 1979, s. 163).
Nuturgroet er et mere præcist begreb end natur-'bundne'.
Overgangen til robotsamfundet er betinget af elektromagnetismen.
(Som den kontrolleres i computeren).
Det er først med industrialiseringen at naturens begrænsning som
resurse er blevet et problem.
(Jævnfør f.eks. D.Meadows et al 1974:'grænser for vækst' og
M.Mesarovic og E.Pestel 1976).
Hyrdesamfund og jordbrugssamfund har dog også nedslidt naturen.

H.afs.E: Den geografiske faktor og min historisme-teori:

Forskellige naturbetingelser frembringer forskellige samfunds-
former, men det er først med den teknografiske akkumulation,
at de forskelle sociale former bliver 'historisk' betinget.
Erkendelsesteori og den geografiske faktor: (Ydre natur):
Erkendelsesteoretisk spiller naturen en rolle i det filosofiske
problem om idealisme contra materialisme. Den materialistiske
verdensanskuelse mener mennesket tilbage gennem sin evolution
kan reduceres til naturvidenskabelige lovmæssigheder.
F.eks. F.Engels opfattelse af verden som 'materie i bevægelse' i
modsætning til opfattelsen, materie i 'ordnet' bevægelse.
(Se min hoveddel om erkendelsesteori, H.del B).

Natur-begrebet: Det er først ved industrialiseringen og den
dermed forbundne rationalistiske og humaniske filosofi at na-
turen bliver opfattet som et positivt begreb. Naturen overtager
guds rolle som samfundets skaber.
(Se også: Schmidt, A. 1978: Historie og struktur. Side 28-31).
Historieteori og den geografiske faktor:
Områder hvor der ikke fandt nogen oprindelig social 'udvikling'
sted: Regnskovsområder, savanne-, ørken-, is-ørken- m.m.

 

H.afs.F: Vurdering af den geografiske faktor:

Den geografiske faktor og social determination:

Der hersker ikke nogen principiel samfundsvidenskabelig uenighed
om at den geografiske faktor har en indflydelse på hvordan
samfundsforholdene bliver udformet.

Den geografiske faktor har følgende komponenter:
1: Klima: Temperatur og fugtighed.
2: Bjergområder, frugtbare områder, vandtransportområder.
3: Vanding af marker ved overrisling eller regnvand.
Gødning af marker ved overrisling.
4: Natur-resurser: Korn, jern, kul og olie mm.

 

 

49.Kap.: Vurdering af determinationsteorien:

En determinationsteoretisk model:

I denne afdeling vil jeg skitsere en determinationsteoretisk
model med særlig henblik på problemet om produktivkraftudvikling
og produktionsforhold, hvor jeg bruger min teknografiske opde-
ing i akkumulationstrin som 'målestok' til en historisk perio-
dicering i kombination med den magtpolitiske 'målestok'.

Jon Elster mener at den historiematerialistiske teori:
'står i fare for at blive reduceret til en ahistorisk typo-
logisering, selv når den fremstår som et tematiseret forsk-
nings-objekt, nemlig i den udstrækning -modsigelsen mellem
produktivkræfter og produktionsforhold- ikke opstår ved at
produktivkræfterne udvikler sig, men bare ved at de foran-
dres'. (Egen oversættelse).
(J.Elster 1971: Nytt perspektiv på økonomisk historie. Side 89).

Jeg er enig med J.Elster i at den historiske materialisme har
denne svaghed, men hvad er det historieteoretiske alternativ?-
Jon Elster mener ikke at den marxistiske samfundsvidenskab er
kommet længere end til formuleringen af en såden model:
'Selv tror jeg ikke at have dækning for at sige mere end
at den teknologiske endring kan ... føre til nye former
for arbejde, politik og tænkning'. (Egen oversættelse).
(J.Elster 1971: Nytt perspektiv på økonomisk historie. Side 90).

Om J.Elsters metodeforslag til en kombination af den historiske
materialisme og 'kapitallogikken', se historieteori. (8.Del)

 

Med disse forbehold in'mente vil jeg gå over til at skitsere
en determinationsteoretisk model, hvis 'konkrete' indhold vil
blive underbygget i de efterfølgende teori-fraktioner.

 

 

 

 

 

0.trin: Jæger-samler samfundet: År 40.000-9.000:
----
Overgangen fra abemenneske til menneske skabes især af jagtens
indflydelse på protomennesket og samfundsforholdene.
Den første vigtige udvikling af produktions-'apparatet' blev
gjort ved abe-menneskets anvendelse af stenredskaber, som med-
førte en intensivering af jagten.
Dette muliggjorde en overgang til intensiv kødspisning og dermed
en betydelig forøgelse af hvor mange der kan forsørges ved en
mands arbejde. (Protein-indhold og 'merprodukt' forøgelse).
Dermed skabes mennesket med sine psykobiologiske egenskaber
og sociale karakteristika. (F.eks. lang 'yngelpleje').
Hypotese: Produktionsforholdene er urkommunistiske.
----
0-1.trin: Overgangen fra jæger-samfund til landbrugssamfund:
Tæmning af dyr og jordbrug. År 10.000-7.000.
----
Jordbrugs-revolution og tamdyrhold:
Der hersker ikke enighed om hvilke teknisk revolution som fore-
kom historisk først, jordbrugs-revolutionen eller tæmningen af
kvæg til tamdyrhold, men begge revolutioner er kendt fra cirka
år 9000 f.v.t.

Teori A: Jordbrugs-revolutionen kom først:
Et stigende befolkningspres på jagt og indsamlingsmulighederne
medfører en stadig mere intensiv samling af korn, som efterhån-
den udvikler sig til korndyrkning. (I den frugtbare halvmåne).
Korndyrkningen har senere tiltrukket kvæget til græsning på
brak-markerne.

Teori B: Tamdyrhold-revolutionen kom først:
Menneskets jagt på dyrene medførte efterhånden, at det fandt ud
af at 'tæmme' dyrene til tamkvæg med mere.
Dermed var det ikke længere nødvendigt for den menneskelige
stamme, at flakke så meget omkring, den kunne bevæge sig rundt
på bestemte begrænsede græsningsområder.
Menneskets mindre behov for at flytte rundt hele tiden har gjort
det lettere at opdage muligheden for at dyrke jorden.

Da jeg er interesseret i hvordan en stadig teknisk udvikling og
dermed produktivitetsforøgelse indvirker på magtforholdene i
samfundet, har jeg valgt at placere jordbrugssamfund på et høje-
re teknografisk trin end hyrdesamfund, fordi jordbrugssamfund
potentielt er i stand til at frembringe det største merprodukt.
----
1.trin: Hyrdesamfundet: (Nomade-samfund):
Revolution i den animalske produktion.
----
Det tidlige hyrdesamfund kan ekspandere ved at fortrænge jæger-
-samler samfund, som det vil være 'militært' overlegne, bl.a.
fordi der vil kunne være flere i en stamme.
Jagtens afløsning af kvæg-vogtning får betydning for forholdet
mellem de yngre mænd og de ældre mænd. (Gerontarki).
De yngre mænd havde de bedste kvalifikationer til jagten, disse
kvalifikationer anvendes nu til krig (kvæg-rov) under de ældre
mænds magt. Age-set-samfundet opstår.
Hyrde-samfund er karakteriseret af gerontarkiske magtforhold.
----
2.trin: Jordbrugssamfundet:
Revolution i den vegetabilske produktion:
----
Med jordbrugets opståen muliggøres en yderlige kraftig stigning
i befolkningstallet og dermed også af potentiel arbejdskraft.
I det tidlige jordbrugssamfund kan økonomien ekspandere på to
leder, dels ved at fortrænge hyrdesamfund og dels ved at opdyrke
ny jord.
Revolutionen i den vegetabilske produktion har afgørende indfly-
delse på forholdet mellem mænd og kvinder, fordi denne revolu-
tion foregår på kvindernes hidtidige arbejdsområde, som bestod
i at indsamle vegetabilsk føde.

Hypotese: De patriarkalske produktionsforhold opstår.
I det mesopotamiske -og ægyptiske område sker der en videre-
udvikling af jordbrugssamfundet på grund af den geografiske
situation, hvor floderne overrisler og gøder markerne.
----
3.trin: Landbrugssamfundet:
Foreningen af tamdyrhold og jordbrug udgør landbruget.
----
Kombinationen af jordbrug og tamdyrhold medfører en produktivi-
tets-forøgelse fordi kvægets ekskrementer kan bruges til gød-
ning og brak-marker kan bruges til græsnings-områder.
Denne udvikling er en forudsætning for jordbruget i Europa.
----
----
3-4.trin: Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund:
Revolution i den manuelle produktion.
----
Hypotese om den industrielle revolutions årsager:
I det agrare Europa medførte handelens udvikling, byernes vækst,
den internationale rivalisering og befolkningsvæksten, at skove-
vene blev fældet.
Derfor gik man over til at fyre op med kul. Efterhånden som man
blev nødt til at hente kuldet dybere nede i jorden opstod beho-
vet for at pumpe vand op af minerne, hvilke medførte indførelsen
af en damp-undertryks-maskine som blev forløberen for dampmaski-
nen og den industrielle revolution, som erstatter den manuelle
arbejdskraft med maskinkraft.
----
----
4.trin: Industrisamfundet:
----
Opfindelsen af dampmaskinen og dieselmotoren gjorde det muligt
at mekanisere det manuelle arbejde. Dette medførte en enorm ud-
videlse af arbejdsdelingen, som i princippet kan udvides til
at hele jorden omspændes af en stor produktionsorganisme og der-
med afskaffelse af eksistensen af flere nationer.
Fra lokal -til global arbejdsdeling:
Dette produktivkraftniveau har to stader, i den første er verden
stadig opdelt i rivaliserende nationer, i den anden er arbejds-
delingen blevet verdensomspændende. (H.Spencer's forudsigelse).
Overklasse-underklasse:
Den kvantitative udbredelse af industrien medfører at den manu-
elle arbejdskraft kommer i konkurrence med den maskinelle kraft.
For en overklasse kan det dermed blive økonomisk givtigt med en
relativ nedgang i befolkningstallet, fordi den maskinelle kraft
er billigere end den menneskelig arbejdskraft, dette kan even-
tuelt medføre en socialistisk revolution. (Ifølge K.Marx).
----
4-5.trin: Overgang fra industrisamfund til robot-samfund:
Revolution i den intellektuelle produktion.
----
Robot-samfundet, fritids-samfundet eller informationsamfundet:
Opfindelsen af computeren har gjort det muligt at erstatte det
åndelige arbejde maskinelt, som i kombination med det industri-
elle produktionsapparat vil være i stand til helt at overflødig-
gøre den menneskelige arbejdskraft.
Overklasse-underklasse problematik:
Det relative mindre sociale behov for arbejdskraft kan realise-
res på tre måder:
1: Opretholdelse af en permanent arbejdsløshed.
2: En gradvis nedsættelse af arbejdestiden.
3: Arbejderne reduceres i antal.
Løsningen på dette problem bliver fremtidens politiske opgave.
----
----
En determinationsteoretisk model:
----
Den demografiske faktor angår befolkningstallets minimum og
maximum, (min. og max), som bestemmes af produktiviteten.
Den økografiske faktor angår merproduktet. (Forkortes M.P.).
Oversigten er begrænset til de seks variable faktorer:
Teknik: Demografi: 0kografi: Politik: Kulturel: Ideologi:
----------------------------------------------------------------
Jagt: Minimum. Minus M.P. Kommunisme Ritualer. Animisme.
Jagt: Maximum. Minus M.P. Kommunisme Ritualer. Animisme.
----------------------------------------------------------------
Tamdyr: Minimum. Min. M.P. Gerontarki. Karisma. Mytologi.
Tamdyr: Maximum. Max. M.P. Patriarki. Karisma. Mytologi.
----------------------------------------------------------------
Jordbrug: Minimum. Min. M.P. Patriarki. Karisma. Mytologi.
Jordbrug: Maximum. Min. M.P. Patriarki. Karisma. Mytologi.
----------------------------------------------------------------
Landbrug: Minimum: Min. M.P. Despoti. Tradition. Religion.
Landbrug: Maximum: Max. M.P. Feudal. Tradition. Idealisme
----------------------------------------------------------------
Industri: Minimum: Min. M.P. Kapital. Byrokrati. Positi-
Industri: Maximum: Max. M.P. Socialisme? ?? visme.??
----------------------------------------------------------------
Robot: ? ? ? ? ?
----------------------------------------------------------------
----
I næste del om dominationsteori, vil jeg udvælge nogle konkrete
samfund, som bedst belyser den determinationsteoretiske models
otte sociale determinationsfaktorers dialektiske samvirken og
muligheden for at formulere et produktionsmåde-begreb.

 

Vurdering af determinationsteorien:

Den strukturmarxistiske samfundsvidenskab har traditionelt
arbejdet med tre historisk variable determinations-niveauer:
det ideologiske-, politiske -og økonomiske niveau.
Det har vist sig at denne tre-deling ikke er præsis nok til
at afklare problematikken om 'overdetermination'.
Jævnfør f.eks. E.Laclau specificering af økonomi-begrebet.

Jeg har derfor foreslået en model med seks historisk variable
determinationsfaktorer, som på et teoretisk-abstrakt niveau,
skulle gøre det muligt at komme nærmere en afklaring af de
samfundsvidenskabelige retningers diskussion om social deter-
mination 'i sidste instans'.

Da det determinationsteoretiske problem ikke kan forstås uden
de øvrige teori-dele, vil jeg nøjes med at overveje dets betyd-
ning for at skabe en historisk periodiceringsmodel.
----
Mit valg af den tekniske faktor som historisk periodicerings-
udgangspunt, skal ikke forstås som en teknologisk determinisme
af to årsager:
1: Teknisk udvikling er en åndelig manifestation.
2: Samfundsforholdene i et givet samfund vil være determinerende
for om produktivkræfterne bliver udviklet og dermed for om
samfundsforholdene vil blive 'forandrede'.
----
Valg af historisk periodicerings kriterium:
De forskellige sociologisk-historievidenskabelige skoler og ret-
ninger kan karakteriseres efter deres valg af periodicerings-
kriterium ud fra en given determinations-faktor.

Den psykologiske faktor:
Weber's opdeling i en karismatisk-, traditionelt -og rationelt
herredømmetype svarer til magtformer, som er baseret i forskel-
lige dele af den menneskelige psyke.
Det rationelle herredømme er en manifestation af menneskets
højre hjernehalvdel, som er specialiseret til analyse, mens de
to andre magtformer er baseret på overjeg og følelser.

Den ideologiske faktor:
Freud og den kritiske teori anvender menneskets socializerings-
form til periodicering, f.eks. i begrebet 'kulturens byrde'.

 

Den politiske faktor:
Den historiske materialisme periodicerer historien efter magt-
forholdene i samfundet.

Den økografiske faktor:
Kapitallogikken periodicerer historien efter arbejdsdelingens
udvikling og udvekslingsformerne.
Kapitallogikken: Kapitalisme og præ-kapitalisme defineret efter
værdi, brugsværdi, bytteværdi og merværdi.

Den demografiske faktor:
R.Malthus og teorier om 'befolknings-bomben'.

Den teknografiske faktor:
F.eks. Durkheims opdeling i mekanisk -og organisk arbejdsdeling.
(I marxismen defineret under det økonomiske niveau, idet teknik
defineres som akkumuleret værdi).

Den geografiske faktor:
Den geografiske faktors indflydelse på samfundsforholdene blev
opdaget af Montesquieu og anvendt af bl.a A.Smith og Hegel.
----
Valg af historisk periodiceringsgrundlag:
----
Jeg har overvejet at anvende enten den politiske faktor
-eller den tekniske faktor som periodiceringsgrundlag, men er
nået frem til den konklusion at det må blive en kombination af
begge faktorer. (Produktionsmådebegreb, se næste del, 5.Del).

Man kunne vælge magt-typer som historisk periodiceringsgrundlag,
som Althusser gør, men man støder ind i det problem at magtfor-
holdene er skabt af fornuftens udvikling og derfor kun er et
'symptom' på den reelle udvikling. (Se rationaliseringsteori).

Hvis man kun vælger den tekniske faktor som periodiceringsgrund-
lag, har man ikke noget kriterium for at udvælge hvornår en
teknisk udvikling er sociologisk-historisk interessant og kommer
derfor til at vælge en oversimpel model, (model 1), eller en
model som rummer et utal af muligheder. (Model 2):
Model 1: Præ-industri og industri.
Denne model anvendes af E.Durkheim.
Model 2: Stenalder, bronzealder, jernalder......atomalder.
Denne model anvendes af den empiriske samfundsvidenskab.

På længere sigt vil jeg prøve at formulere en determinations-
teori som muliggør en historisk periodicering efter den for-
skydning der sker mellem de forskellige determinationsfaktors
indflydelse på samfundets udformning.
F.eks. den demografiske faktors indflydelse på overgangen fra
slavesamfund til feudalisme gennem en befolkningsvækst.
F.eks. den økografiske faktors indflydelse i industrisamfundet,
hvor kapitalens logik eventuelt vil få den ideologiske konse-
kvens at arbejderne vil kæmpe for socialisme.

 

 

 

49.Kap.: Konklusion om determinationsteorien:

Da jeg allerede har anvendt min determinatinsteoretiske konklu-
sion i strukturereringen af min gennemgang, vil min konklusion
fremstå som en gentagelse, men det betyder ikke at min konklusion
blot bekræftede min første hypotese.

Min determinationsteoretiske konklusion er at man kan skelne
mellem otte forskellige faktorer, som er afgørende for hvordan
et samfund udformes og forandres.
Opdeling i otte essentielle sociale determinationsfaktorer:
1: Den psykologiske faktor: Psykologi: Den indre natur:
2: Den ideologiske faktor: Ideologi: Verdensopfattelse.
3: Den kulturelle faktor: Kulturologi: Skikke og sædvaner.
4: Den politiske faktor: Politologi: Social magtfordeling.
5: Den økografiske faktor: Økonomi: Værdibevægelser.
6: Den demografiske faktor: Demografi: Befolkningstal.
7: Den teknografiske faktor: Teknografi: Håndværk og industri.
8: Den geografiske faktor: Geografi: Den ydre natur.
----
En kort karakteristik af de otte determinationsfaktorer:
----
1: Den psykologiske faktor: (Den indre natur): Psykologi:
Den menneskelige natur's eventuelle plasticitet omhandler
'psykobiologiske grænser for vækst'. (Fornuft og moral).
Persontyper: Emotionelle, rationelle, intro -og extroverte.
----
2: Den ideologiske faktor: Socialpsykologi:
Den indre formning af menneskets psyke gennem internalise-
ring. (Libido-energi).
Den ideologiske faktor omhandler fornuft, moral, sociale
værdier, i form af f.eks. den protestantiske etik.
Den ideologiske faktor er den første historisk variable
faktor.
Verdensopfattelser: Idealisme, dualisme og materialisme.
0kografisk værdiakkumulation i form af viden.
----
3: Den kulturelle faktor: Kulturologi:
Den ydre foranledning til formningen af menneskets psyke.
(Formning af ideologi, se den ideologiske faktor).
Socializationsteori: Opdragelse og uddannelse.
Ritualer og kulturelle institutioner. F.eks. religionen.
Karismatisk-, traditionel -og byrokratisk legitimering.
----
4: Den politiske faktor: Politologi:
Politisk interessedannelse og magtfordelingen i samfundet.
Magttypologi: Kommunisme, gerontarki, patriarki, feudalisme,
kapitalisme og despotisme. (Se dominationsteori).
----
5: Den økografiske faktor: 0kografi:
Den økografiske faktor omhandler værdibevægelser, som ikke
er blevet akkumuleret i produktionsapparatet mm.
0konomiske instans: Arbejdskraft som 'værdi' og merværdi.
0konomisk akkumulation fordeles på de øvrige faktorer.
F.eks. arbejdskraftakkumulation, se den demokrafiske faktor.
----
6: Den demografiske faktor: Demografi:
Befolkningsudviklingens betydning for samfundsforandringer.
Befolkningsstørrelsen som potentielt udbud af arbejdskraft.
Befolkningens størrelse og fordeling på alder og køn.
----
7: Den teknografiske faktor: Teknografi:
Teknisk udvikling og samfundsforandring.
Teknografi defineres som akkumuleret arbejdskraft i flg.
trin: Jæger-samfund, landbrugssamfund og industrisamfund.
0kografisk værdiakkumulation i form af maskiner.
----
8: Den geografiske faktor: (Den ydre natur): Geografi:
Forskellige geografiske miljøers betydning for samfunds-
forholdene.
(F.eks. 'Flod-kulturerne').
Ressource-rige områder: F.eks. korn, kvæg, kul, olie og jern.

 

Fra determinationsteori til dominationsteori:

Den determinationsteoretiske teori-fraktion er det sidste led
i den teoretiske abstraktionskæde, før man kan inddrage de
konkret-empiriske samfund.
Ideen er her at definitionen af teknografiske akkumulations-
trin og magttyper gør det muligt at udvælge konkrete samfund,
som befinder sig på et givet akkumulationstrin, istedet for på
flere akkumulationstrin på samme tid, hvilke vil gøre det enkle-
re at forstå hvordan f.eks. tamdyrhold, landbrug eller industri
påvirker magtforholdene i samfundet og vice verca.

 

I næste del om dominationsteori, vil jeg anvende periodiceringen af den
teknografiske akkumulation, som grundlag for en historisk periodicering af
samfundets magtforhold ud fra de politiske magttyper, som jeg definerede
under den politiske faktor.

 

 

 

 
Bohn, Michael Historisme. netgrafik.com 2007. 11
 
 
     Overskrift  

 
 
 
 
 
     
   Design netgrafik.com      Forside - Tilbage